Dette er et relevant spørgsmål i debatten om lediges vej til arbejdsmarkedet. Det er udtryk som: ”Jeg er ved at gå helt ned, men jeg kan ikke sygemelde mig, så får jeg da aldrig et arbejde”, sagt af en ung kvinde, der sad på Kongens Nytorv en solskinsdag og talte med sin veninde, der får mig til at reagere. Hvis man har det så skidt, så er man ikke i stand til at søge arbejde, står til rådighed, og denne kvinde har hårdt brug for en sygemelding og professionel hjælp.

Svaret på denne blogs overskrift, får du i slutningen af den.

Annemette Hylgaard Jensen (for AS3) skrev i 2001 bogen ”Ledighedspsykologi”, der henvender sig til rådgivere, vejledere og sagsbehandlere. Her taler hun om, hvordan ledighed kan påvirke de lediges fysiske og psykiske helbred. Hun skriver blandt andet: ”I forbindelse med visiteringen af kandidater i afklarings- og jobsøgningsforløb er det nødvendigt at være opmærksom på kandidaternes psykiske og fysiske tilstand. Er de overhovedet i stand til at have et arbejde, hvis de skulle være så heldige i deres jobsøgningsproces. Ofte er dette problemstillinger, der ikke tages op.

Normalt foregår den primære vurdering i forhold til arbejdsdueligheden på, om man kan opretholde understøttelsen. Denne vurdering er som oftest afhængig af, om den ledighed har opfyldt reglerne i forhold til love og cirkulærer og ikke så meget en reel vurdering af, hvordan den enkelte person har det fysisk og psykisk.”

Jeg vil vove at påstå, at vurderingen af ”det at stå til rådighed” hos a-kasserne, jobcentrene og anden aktørerne, stadig handler om, at den enkelte ledige opfylder kravene om at skrive to relevante ansøgninger ugen, samt at de ikke render rundt og laver alt muligt andet end at søge arbejde. I hvert fald ikke noget, de taler om. Men hvor mange rådgivere og vejledere spørger til, om den ledige har det godt og trives? Har de fysiske eller psykiske symptomer, der ikke gør dem i stand til at søge et arbejde eller at varetage et arbejde, hvis de blev tilbudt et?

Måske kan nogen rådgivere se, at det ikke står helt godt til, hvis en person er understresset og har det psykisk dårligt eller hvis personen er flakkende i blikket og har svært ved at tale sammenhængende på grund af jobsøgningsstress, og vil rådgiveren så gøre noget ved det? Er der tid til at tale med den enkelte om, at der er noget galt? Er rådgiveren klædt på til at tale med den enkelte og til at hjælpe den enkelte? Hvis man har en quick-samtale, hvor rådgiveren lige ser din liste, giver dig hånden og så sætter et kryds, så er det svært at nå at registrere, om en person har det godt. Især når fokus er på noget andet.

Den fulde forståelse af rådighed

Jeg mener, det er utrolig vigtigt, at rådgiveren i a-kassen, på jobcenteret eller hos anden aktøren, når han eller hun hver tredje måned ser den ledige sørger for at tjekke, om personen har det godt. Rådighed handler langt fra kun om at skrive ansøgninger, tage telefonen, hvis man skal kaldes til samtale, åbne breve fra de forskellige instanser og møde op til rådgivningssamtaler og aktivering. Egentlig er det nemt nok, hvis man vil (snyde), at lave stort set intet, alt muligt andet eller ligge syg i perioder, uden at det bliver opdaget. Men det er en misforståelse af tro, at en person med ledighedsstress vil blive arbejdsduelig på det tidspunkt, hvor man får et arbejde – hvis den ledige overhovedet kan blive tilbudt et arbejde med den dårlige jobsøgning, der er resultatet af under- eller jobsøgningsstress.

Det betyder også, at det er muligt at gå rundt med mange symptomer på ledighedsstress, uden at der bliver gjort noget ved det. Det kan både være fordi, man ikke anerkender, at man er blevet stresset under ledighed, fordi man ikke selv kan se det, eller fordi man ikke vil anerkende det. Og det kan også være, fordi det er besværligt at melde sig syg, og tanken om, at hvis man bliver sygemeldt i en længere periode, så kommer man endnu længere væk fra arbejdsmarkedet, end man er under ledighed. Og det er her, rådgiverne skal være med til at tage ansvar og spotte dem, der har enten understress eller ledighedsstress.

Hvornår skal man sygemeldes?

Der er stor forskel på, om man er understresset eller oplever jobsøgningsstress i forhold til, om sygemelding er en god eller nødvendig ting. Reglerne skriver, at hvis man ikke er i stand til at varetage et arbejde den pågældende dag, så skal man melde sig syg. Men det kan være svært at vurdere for den enkelte ledige, om det ville være muligt at varetage et arbejde.

Hvis man er understresset, er helt nede i gear, er modløs, flygter ind i en verden af spil eller stimulerende midler, vil man som oftest ikke være i stand til at varetage et arbejde. Men problemet er, at man ved en sygemelding ofte vil få endnu mindre at stå op til, og da det i forvejen ofte er problemet for denne ledige, vil en sygemelding bare gøre problemet større eller vedvarende, hvis ikke der bliver lavet en plan for, hvordan den ledige skal komme af med sin understress og op i gear. Derfor skal en sygemelding her tilføjes en helt konkret plan for, hvordan den understressede kan blive rask, og gerne med kyndig vejledning.

Hvis man oplever jobsøgningsstress, har alt for mange stresshormoner i kroppen, har kvalme, er irritabel og vred, er grådlabil, har svært ved at sove, har hukommelses- og koncentrationsproblemer, så er der ingen tvivl om, at den ledige skal sygemeldes for at kunne komme ovenpå. Det er også her vigtigt, at sygemeldingen efterfølges af en plan for, hvordan personen skal lære at håndtere sin stress, samt hvordan den ledige får alle stresshormonerne ud af kroppen. Også her vil det være en god idé med kyndig vejledning, så den ledige hurtigst muligt og på bedst mulige måde bliver rask og lærer at forebygge stress i fremtiden.

Der skal gøres noget nu

Hverken symptomerne på understress eller jobsøgningsstress forsvinder af sig selv, det er vigtigt at gøre noget ved det, inden det sætter spor i ens fysik eller psyke. Ledighedsstress skal ikke længere være et tabu, men et emne for diskussion, og derudover skal ledighedsstress anerkendes som en udfordring for de ledige, som de skal kunne få hjælp for.

Så kære ledige, hvis du oplever enten understress eller jobsøgningsstress, så er det vigtigt, at du gør noget ved det. Både for din egen, din fremtids og for dine omgivelsers skyld! Du skal være fit for fight, så du kan komme i arbejde igen. Du kan få flere konkrete råd her på min hjemmeside eller i min bog ”Ledig uden stress. Sådan skaber du trivsel som ledig”, der kan købes via linket på min hjemmeside.