Warning: Declaration of mystique_CategoryWalker::start_lvl(&$output) should be compatible with Walker::start_lvl(&$output, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_CategoryWalker::end_lvl(&$output) should be compatible with Walker::end_lvl(&$output, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_CategoryWalker::start_el(&$output, $category, $depth, $args) should be compatible with Walker::start_el(&$output, $object, $depth = 0, $args = Array, $current_object_id = 0) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_CategoryWalker::end_el(&$output, $page) should be compatible with Walker::end_el(&$output, $object, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_PageWalker::start_lvl(&$output) should be compatible with Walker::start_lvl(&$output, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_PageWalker::end_lvl(&$output) should be compatible with Walker::end_lvl(&$output, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_PageWalker::start_el(&$output, $page, $depth, $args, $current_page) should be compatible with Walker::start_el(&$output, $object, $depth = 0, $args = Array, $current_object_id = 0) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_PageWalker::end_el(&$output, $page) should be compatible with Walker::end_el(&$output, $object, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_MenuWalker::start_lvl(&$output, $depth) should be compatible with Walker::start_lvl(&$output, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_MenuWalker::end_lvl(&$output, $depth) should be compatible with Walker::end_lvl(&$output, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_MenuWalker::start_el(&$output, $item, $depth, $args) should be compatible with Walker::start_el(&$output, $object, $depth = 0, $args = Array, $current_object_id = 0) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_MenuWalker::end_el(&$output, $item, $depth) should be compatible with Walker::end_el(&$output, $object, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0
rådgivere

rådgivere

“Dagpengeland” nu som teater

Jeg vil sige, jeg kørte den lange vej mod Holbæk Teater med store forventninger til teaterforestillingen baseret på Lau Aaens blog om sin oplevelse med et aktiveringskursus hos Integro. Jeg har grinet rigtig meget, mens jeg har læst om oplevelserne på www.dagpengeland.dk, og det forventede jeg også at opleve i teaterudgaven. Samtidig med at jeg tænkte, at jeg kun kunne blive skuffet, når forventningerne var så høje.

Gode skuespilpræstationer

Når man, som jeg, har læst hvert et blogoplæg, er der ikke de store overraskelser i selve indholdet af forestillingen, og det kan være, at det var med til, at jeg ikke grinte så meget, som jeg havde forventet (men det havde jeg jo forudset). Men jeg vil samtidig sige, at det stadig er sjovt at opleve et aktiveringskursus gennem Lau Aaen- ikke mindst på grund af de rigtig gode skuespilpræstationer i rollerne som henholdsvis Lau, hans medkursist Mikkel, samt underviserne Britta (også ejeren af Ingtegro), Beatriz og Jean. Personerne blev fremstillet lige præcis sådan, som jeg havde forestillet mig – og det var bestemt underholdende. Skildringen af de to kursister fungerer rigtig godt i forhold til, at Lau er den, der får noget sjovt og underholdende ud af at være på kurset, mens Mikkel bliver mere og mere frustreret over at skulle deltage på et sådan aktiverings”tilbud”.

Forestillingen er ikke bygget op omkring den kendte model for at skrive en historie, hvor der er en krise, som skal løses. Men det gør ikke noget, at vi som publikummer mere er vidende til/deltagende i et aktiveringskursus, hvor vi ind imellem får et indblik i, hvad Lau tænker. Hans beskrivelser er rigtig sjove, og der var også flere publikummer med ekstreme grineflip. Det var en oplevelse i sig selv at se og høre en kvinde, der slet ikke kunne lade være at grine højlydt og uhæmmet. Det giver noget ekstra til forestillingen, og jeg tænkte, at det kunne have været mig, hvis ikke jeg havde læst teksterne i forvejen.

Min anbefaling

Det var en rigtig god oplevelse at se forestillingen (også selvom jeg ikke grinte så meget, som jeg havde forventet). Jeg vil gerne anbefale både ledige, deres pårørende og personer, der arbejder med ledige til at se forestillingen for at få et indblik i, hvordan det kan være at være ledig og blive udsat for diverse velmenende konsulenter, der ofte rammer skævt i forhold til, hvad der er behov for. Men du skal skynde dig, for forestillingen spiller kun til den 24.marts 2012. Ellers kan man jo håbe på, at forestillingen bliver sat op i København eller i én af de andre store byer, så I andre også kan få glæde af den.

Hvis ikke man vil/kan bruge penge på at se forestillingen eller den ikke lige spiller i nærheden af een, og du endnu ikke har læst dagpengeland.dk, vil jeg anbefale dig at læse Laus fremstilling af sit aktiveringskursus på www.dagpengeland.dk, det er rigtig god underholdning. Jeg har tidligere skrevet en blog, hvor jeg omtaler denne hjemmeside, samt hvad den kan give dig. Samt berører konsekvenserne af sådan et forløb for ledige, der ikke har det godt og har symptomer på jobsøgningsstress.  Du kan læse blogindlægget her

God fornøjelse!

Anden aktør: “Det fornuftige ville være at bryde loven”

Det er interessant, når man som ledig møder en konsulent, der ved mindre om lovgivningen end en selv – eller i hvert fald ikke lige kender til det hele. Det er også en meget stor lovgivning, men det kan være farligt at rådgive en ledig, når man ikke helt kender til reglerne. Så ledige, I skal ikke altid lytte til, hvad konsulenterne råder jer til…

Et uheldigt eksempel

Jeg har selv siddet i en situation, hvor jeg som ledig hos en anden aktør fortalte om, at jeg holder foredrag for andre ledige om, hvordan de undgår jobsøgningsstress og understress. Konsulenten ville hjælpe mig til at udvide mit netværk og mine muligheder for at komme i arbejde, og derfor sagde hun, at jeg skulle skrive til diverse steder, der arbejdede med ledige, at jeg tilbød at komme og holde foredrag for deres ledige. Hun var velmenende, men da jeg fortalte, at det var strengt forbudt ifølge min a-kasse, så blev konsulenten meget paf.

Konsulenten reagerede med: ”Er det virkelig ulovligt? Jamen, hvordan skal du så komme ud og vise dig?”. Jeg svarede: ”Netop! Det er meget frustrerende at sidde med en god, vigtig ydelse, som kan hjælpe andre mennesker og mig selv, men som jeg ikke kan få lov til at sælge, så længe jeg er på dagpenge”.

Mange ledige får en oplevelse af at være i Limbo. Det er svær situation at komme ud af, når man ikke må, men det måske er den måde, man kommer ud af situationen. Og derudover er det en måde at holde sig selv arbejdsmæssigt i gang, som jeg også anser som meget vigtigt for opretholdelsen af ens faglige selvtillid og for selvfølelse. Derudover anser de forskellige arbejdsplads én som endnu mere attraktiv, hvis man har holdt sig i gang, end hvis man har brugt tiden på at være jobsøgende. Det viser blandt andet, at man ikke se socialt handicappet.

Kære Ledige

Jeg vil opfordre dig til at holde ryggen fri ved at spørge din a-kasse, om du må det, som bliver foreslået, hvis du er usikker. Med mindre du vil stole blindt på konsulenterne og tage konsekvenserne, hvis du bliver knaldet for en ulovlig aktivitet. Og hvis man bare har fulgt et råd, uvidende, kan man så gøre krav på erstatning fra konsulenten, der opfordrede én til at gøre det? Jeg ved det ikke, og det er ikke sjovt at skulle ud i en retssag.

Men hvad dælen skal de ledige gøre, når de i blind tillid til, at den de sidder over for ved, hvad det er, han eller hun råder én til at gøre, og man samtidig er presset af systemet i forhold til, at man skal overholde reglerne om aktivering og deltagelse i at søge job. Rigtig mange ledige er sårbare over for det mindste pres, føler sig stressede og forfulgte, og så stiller de ikke spørgsmålstegn ved det, de får at vide, de skal gøre. Systemet må jo kende sig selv og sine begrænsninger og muligheder.

Kære konsulenter

Jeg vil anbefale alle konsulenter at blive gode til at finde ud af, hvad der er lovligt, så I ikke anbefaler den ledige at gøre noget ulovligt. I skal være klare over, hvad konsekvenserne er for den ledige. Jeres dagsorden er at hjælpe de ledige, både af et godt hjerte og for at opnå et godt resultat i jeres firma, men det skal ikke ske på bekostning af den ledige. Og I skal være klar til at påtage jer ansvaret, hvis den ledige fortæller i a-kassen eller på jobcenteret, at de har gjort sådan og sådan på jeres anbefaling (i god tro), når hammeren falder og dagpengene eller kontanthjælpen bliver taget fra dem.

Ulovligheder –nej tak

Når jeg er blevet indbudt til at holde foredrag opfordrer jeg ikke nogen ledige til at gøre noget ulovligt. Jeg mener, at man skal følge loven, hvad enten man er enig eller ej. Og jeg skal ikke være den, det hele falder tilbage på, hvis a-kassen bliver vidende om, hvad de ledige går og foretager sig. Jeg har jeg sat mig grundigt ind i, hvad de ledige må og hvad de ikke må.

I mine foredrag tager jeg ikke stilling til, om reglerne er gode eller dårlige, idet det ikke vil hjælpe dem, der sidder med frustrationer og stress, som de skal takle. De har ikke brug for medlidenhed, men for rådgivning til, hvordan de lærer at trives som ledige under de regler, som nu engang er til.

Arbejdsløshed sucks og Win Win

Lørdag eftermiddag tilbragte jeg i Pumpehuset til debatten ”Arbejdsløshed sucks” sammen med mange andre ledige, personer, der arbejder med at hjælpe ledige – både inden for og uden for systemet, samt 3 politikere. Debatpanelet bestod af på den ene side ansatte ved forskellige instanser, der har med ledige at gøre, samt en enkel ledig og på den anden side af den radikale Uffe Elbæk, fra Socialistisk Folkeparti Trine Mach og fra Socialdemokratiet Pernille Rosenkrantz-Theil. De tre politikere ville gerne høre den lediges og medarbejderne, der arbejder med ledige om, hvad de nuværende problemer er, samt have deres råd til, hvordan situationen kan løses.

Alle der var til debatten blev inviteret med til at se forpremieren på ”Win Win”. Og det var en rigtig god oplevelse med fremragende skuespillere. Stykket handler om 6 lediges aktivering og oplevelser med aktiveringssystemet. Stykket er skrevet på baggrund af lediges fortællinger om, hvad de har oplevet. Og du kan læse mere om det i slutningen af denne blog.

Problemerne

De problemer, der blev nævnt i forhold til den nuværende måde, ledighed bliver håndteret på, er, at der mangler fokus på individet, alle bliver skåret over én kam fra de forskellige instanser, og der er stor forskel på, hvordan man kan hjælpes både ud fra fagligheden og ud fra de personlige udfordringer; nogle skal presses, andre skal hjælpe til at blive motiverede og en del er super motiverede og har brug for en anden hjælp. Kontrol, manglende respekt for den enkelte og tillid til, at den enkelte ikke bare sætter sig i et hjørne og synes, det er federe at få penge på kontoen i dagpenge eller kontakthjælp. Langt de fleste ledige, vil gerne have et arbejde, men som Rosenkrantz-Theil påpegede, så er der ikke nok ledige jobs til, at alle ledige kan komme i arbejde, og det skal de ikke straffes for med mistillid og kontrol.

Derudover blev nævnt problemer såsom regler, der konstant ændrer sig, så hverken de ledige eller de ansatte kan finde rundt i dem, samt at det er svært at være jobkonsulent og arbejde med ledige, når man gerne vil hjælpe dem og kan se, at det er andet, der skal til, end det der MÅ gøres ifølge lovgivningen. Jobkonsulenten nævnte, at det er svært at være empatisk og hjælpsom, når man skal være pragmatisk og være loyal over for beslutninger og regler, som man ikke selv har valgt.

Hele regelsættet er grundlagt i en tid, hvor der var højkonjunktur, og hvor det var nemt at komme i arbejde, samt i et industrisamfund, hvor jobmarkedet så meget anderledes ud, end det gør i dag. Arbejdsmarkedet er helt anderledes, og derfor skal det være nemmere at blive freelancer, så man kan arbejde lidt og få lidt dagpenge samtidig.

Konsekvenser for samfundet

Én af de store konsekvenser ved de nuværende regelsæt er, at der bliver flere og flere fattige i vores land. Der er flere og flere, der lever af kontanthjælp, og når en stor del langtidsledige til juli 2012 falder for reglen om max 2 års dagpenge, så er der endnu flere, der skal på kontanthjælp, hvis de da overhovedet er berettiget til det, for ellers er der ingen ydelse til dem overhovedet.

En anden konsekvens er det, som ledighed gør ved individets trivsel, som har både helbredsmæssige og psykiske konsekvenser for den enkelte og deres pårørende. (Beskrevet i dette blogindlæg). Da min mand nævnte, at mindst hver anden ledig har stresssymptomer og andre er understresset, blev der grint rundt omkring, og det synes jeg er meget tankevækkende. Er det, fordi mange stadig forbinder stress med travlhed? Ledige har det som jaget vildt, og det udløser mange stresshormoner, så lad os også sætte fokus på dette i debatten; hvordan tager vi hånd om individets trivsel, så vi undgår/kommer af med jobsøgningsstress og understress.

Løsningerne

Forslaget fra et forholdsvist enigt politikerpanel var, at hele regelsættet skal smides ud, så det bliver muligt at begynde forfra. Der skal laves et system, hvor der bliver lagt væk på tillid, respekt og ikke på kontrol. Det skal ikke være en friplads at være ledig, men der skal være plads til, at de ledige kan være med til at skabe deres arbejdsplads i stedet for at holde dem fangede i ledighed. Være plads til at de kan holde sig fagligt i gang og bidrage til samfundet. Rosenkrantz-Theil var til gengæld ikke bleg for at ”sparke folk i gang, der ville vælge at nasse på samfundet og bare modtage deres ydelse uden at gøre noget (mit referat)”.

Der er vigtigt, at de forskellige instanser og systemet kan få lov til at tale sammen. For nogle kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere vil det give bedre mening, hvis de sociale myndigheder kunne tale sammen med de beskæftigelsesrettede myndigheder, så de sammen kunne lave en hjælpsom og holdbar løsning.

Hertil vil jeg tilføje, at hvis man starter forfra, skal man huske at fokusere på at hjælpe de ledige, der allerede nu går rundt i det skjulte med symptomer på jobsøgningsstress eller understress eller er ude i misbrug, for de får det ikke bare bedre af, at regelsættet bliver lavet om. Der skal kyndig hjælp til dem – både nu og i fremtiden. Og derudover så er det vigtigt, at man også tænker på, hvordan man i fremtiden, under en ny beskæftigelsesindsats kan tage hånd om menneskets personlige kamp med ledighed, så de ledige nemmere undgår at blive stressede, understressede, deprimerede og havne bagest i køen til at komme i arbejde.

Win Win – en teaterforestilling fra virkeligheden

Den spændende og vigtige debat føltes for kort, men blev heldigvis efterfulgt af den relevante og meget sigende teaterforestilling Win Win.

Inger Støjberg har set forestillingen og mener ikke, at den afspejler virkeligheden (citat fra Teater 770 Celcius’ Facebook-side). Men mange ledige nikker genkendende til stykkets scener og karaktererne, og mener bestemt ikke, at der overdrives. Andre uden for systemet vil kunne blive oplyst om, hvor udfordrende (på den negative måde) det er at være ledig og skulle kæmpe med rådgivere, der har forskellige holdninger til, om man skal følge reglerne, at man ikke skal lytte til den ledige; om anden aktører, der lader én komme igennem kurset, for at de får refusion for den ledige og en høj succesrate; lediges forvirring omkring, hvad der skal ske, når de bliver indkaldt til møde; samt den manglende respekt for den enkelte.

Det er tankevækkende og grotesk teater, men det er samtidig en god anledning til at komme til at grine af det, man som ledig kan opleve. Det er frustrerende at være i dette system af kontrol, regler og mistillid, men systemet bliver ikke ændret lige nu, og så er det godt at få grint af det, så man får frigivet lidt lykkehormoner. Samtidig er det en rar fornemmelse at være vidne til, at den enkelte ledige ikke er den eneste, der har groteske oplevelser med diverse instanser. Den enkelte ledige er en del af det usynlige fællesskab, der er når man er ledig, og det kan også være med til at give én mere trivsel. Det værste er, hvis den enkelte ledige tror, at man er den eneste, der har det svært og bliver behandlet dårligt. Det er svært at trives, når man vender sin situation indad i troen på, at andre har det meget bedre, bliver behandlet bedre og klarer sig bedre.

Det burde være obligatorisk for alle politikere i folketinget, samt dem der stiller op til det kommende valg at tage ind og se forestillingen. Måske vil de ikke længere kunne lukke øjnene for, at det nuværende system er med til at give mindre trivsel blandt ledige på grund af dårligt psykisk og fysisk helbred, og det er svært nok i forvejen at kæmpe med de økonomiske konsekvenser af ledigheden.

Forestilling er lavet af Teater 770 Celcius og spiller ind til den 28.august kl 20 i Pumpehuset.

Server ikke kaffe for ledige!

Danmarks Radio bragte den 5.maj en artikel om, at Frederiksberg jobcenter ikke længere serverer kaffe og andre varme drikke for deres borgere, når de kommer til møder med sagsbehandlere. Johnny Madsen, der er chef på jobcenteret udtaler, at de nye regler er lavet for at passe på medarbejderne. Der er mange ledige og sygemeldte, som er aggressive og pressede, og dermed stiger risikoen for, at de kan finde på at smide deres drikkevarer i hovedet på sagsbehandleren.

Samtidig blev der i samme uge sat fokus på de udsatte sagsbehandlere, da der blev afsagt dom over den kvinde i Allerød, der havde truet sin sagsbehandler med at købe en pistol og skyde 10 af de ansatte på jobcenteret. Kvinden blev frikendt, og det er med til at jobcentrene sætter fokus på, hvordan de kan beskytte deres medarbejdere mod trusler og vold.

 

Hvorfor smide med kaffe?

Jeg mener, at det er rigtig godt, at der er fokus på, at der er mange sagsbehandlere, der føler sig truede, samt at der er mange ledige og sygemeldte, der er voldelige og truende. I september satte Søndagsavisen fokus på samme emne, hvor undersøgelser viste, at 4 ud af 10 sagsbehandlere havde oplevet trusler eller vold på arbejdspladsen fra deres klienter.

Det er godt, at Frederiksberg jobcenter passer på deres medarbejdere ved at tage forholdsregler, det skal de blive ved med. Men hvis man gerne vil undgå at skulle tage sådanne forholdsregler, så skal man tage fat i, hvad der er grunden til, at borgerne bliver voldelige og truende. Det er meget stressende at være ledig og mere end hver anden ledig er mere eller mindre stressede. Stress fører for manges vedkommende til, at man bliver mere aggressiv, voldelig og truende. Det er blandt andet sagsbehandlere dette går ud over, idet de sidder med stor magt over den enkelte ledige, idet de kan være med til at fjerne det økonomiske grundlag, samt at sende borgere i en aktivering, som de ikke har lyst eller overskud til. Borgerne er pressede og stressede og reagerer på den, der bringer budskabet – også selvom det ikke er budbringeren, der har skrevet reglerne.

 

Forebyg i stedet for at symptombehandle

Det er vigtigt, at der bliver taget hånd om de ledige, der oplever symptomer på jobsøgningsstress og understress, for at kunne forebygge de mange sager om trusler og vold, der også vil komme i fremtiden, hvis ikke der bliver gjort noget ved problemerne med ledighedsstress. Når der laves regler om servering af kaffe, er det som at spise en hovedpinepille mod spændingshovedpine, hovedpinen vil stadig være der, men man vil ikke kunne mærke den, før pillen ikke virker længere. Og hvis man ikke sørger for at løsne op for spændingerne, vil kroppen gøre mere for at fortælle, at der er et problem, og så skal man have endnu mere smertestillende. Det samme gælder for regler om kaffe, det kan godt være, at medarbejderne så ikke bliver ramt af kaffe, men borgerne har andre måder at komme af med deres frustrationerne på – verbalt og fysisk, og så har vi bare et andet problem end en medarbejder med brændsår.

Skal sagsbehandlere pakkes ind?

Når regler om servering af varme drikke på grund af voldelige medarbejdere laves, er det nærliggende at gå videre af denne vej og se på, hvad der ellers kan være til skade for de ansatte. Må man så ikke have en saks liggende fremme? Eller skal man sætte alle ledninger fast, så man ikke kan blive kvalt i dem? Det kan også være, man skal indføre kropsvisiteringer, så man er sikker på, at der ikke bliver medbragt farlige genstande udefra? Alle disse foranstaltninger kan være medvirkende til, at flere medarbejdere bliver utrygge på deres arbejde, og det er ikke hensigten.

Jeg synes, det er synd, at der er så mange mennesker, der bliver påvirket negativt af at være ledige. Nogle bliver stressede andre bliver understressede, og begge grupper risikerer at gøre noget, som de ellers aldrig ville have gjort. At være voldelig og truende kan have alvorlige konsekvenser for deres fremtid og for den ansattes fremtid, og jeg ville ønske, at der var mere fokus på at passe på hinanden og tage fat ved det, der spænder ben for, at den ledige kan holde sig på rette spor på vejen til at komme i arbejde.

Du kan læse min tidligere blog om trusler og vold mod sagsbehandlere her:

http://ledighedsstress.dk/stop-ledighedsstress-og-red-en-sagsbehandler

Udsæt ikke stressede ledige for coaches og konsulenter uden viden om stress

De ledige møder i dag i deres aktivering og i deres rådgivning flere konsulenter eller coaches, som er mere eller mindre uddannede til at give den fornødne hjælp til, hvordan de ledige kommer forrest i køen til et arbejde, så de får et arbejde hurtigst muligt. Vi kender alle de www.dagpengeland.dk , hvor man kan tale om ikke-uddannede, der står for at skulle hjælpe de ledige videre på deres vej. Der sidder også flere steder kompetente coaches, som er uddannede til at hjælpe folk med at se deres potentialer og udnytte potentialerne, og det kan være en stor hjælp for en ressourcestærk ledig, der er i stand til at finde deres potentialer.

                                  

Behandling af stress kræver en vidende ekspert

Det, jeg synes er stærkt kritisabelt, er, når de samme mennesker skal hjælpe ledige, der er stressede i større eller mindre grad. Det kan blive katastrofalt, hvis man ikke er uddannet til at tage hånd om en stresset og udøve den nødvendige krisehjælp. En stresset, der har været stresset igennem længere tid og er tæt på et kollaps er ikke i stand til at tage imod den velmenende coachs værktøjer til at se ind i sig selv. En stresset person har brug for, at der er en vidende ekspert, der spejler, hvordan personen har det; én, der giver en konkret melding på, hvilken status af stresstilstanden den stressede er i; samt én, der udøver den fornødne krisehjælp. En person med stress udviser for det meste samme symptomer som én, der har traumer efter voldsomme oplevelser, og det er ikke en hvilken som helst person, der er i stand til at vurdere, hvordan en sådan person skal håndteres.

Når velmenende råd bliver dråben

Jeg oplevede på et aktiveringskursus, at der særligt var én på holdet, som udviste alvorlige tegn på stress, og at hun havde svært ved at tackle den velmenende konsulents råd og opgaver. Hun kæmpede de første dage med at holde sig oppe, og jeg var frustreret over, at jeg ikke havde mulighed for at hjælpe hende i den meget svære situation. Hun fik sit stresskollaps, da konsulenten talte om, at vi skulle blive bedre til at sælge os selv og lade være med at tale dårligt om os selv. Det er nemt at sige for en konsulent, der ikke selv har været ledig i lang tid, og som ikke oplever stress.

Den ledige stressede kommenterede, at hun ikke længere kunne finde ud af, hvad hun var god til, og om ikke dem, der læste jobansøgningerne blev trætte af at læse ansøgernes selvrosende ansøgninger (et udtryk for det lave selvværd, der følger med stress). Konsulenten blev påståelig i sin kommunikation på dette spørgsmål og sagde: ”Nu må du altså tage dig sammen og lære at rose dig selv, du har så mange kvaliteter og erfaringer, som du kan sælge dig selv på”. Den stressede ledige blev tydeligt utilpas, fik tårer i øjnene, og vi kunne alle mærke, at situationen var løbet af sporet for konsulenten.

Konsulenten kunne godt se, at det var tid til at holde en pause, så hun kunne tage sig lidt kærligere af den stressede ledige, der var brudt sammen. Pausen varede længe, og efterfølgende kom den ledige ikke tilbage til oplægget. Vi skulle derefter lave gruppearbejde, og så skulle den lediges gruppe se på hendes ansøgning og give feedback, dog med en nænsom tilbagemelding. Måske var det heller ikke lige det, hun havde brug for i den situation, hvor hun var kollapset.

Dagen efter fik vi meldinger om, at den ledige stressede havde sygemeldt sig med influenza, og vi så hende heller ikke de efterfølgende 3 uger og hørte heller intet om hende. Jeg håber, at hun har fået den fornødne hjælp og er kommet ovenpå.

 

Konsulenterne skal klædes på

Jeg siger ikke, at man som konsulent skal kunne undgå de situationer, for det er ikke alle, der ved, hvordan man spotter stress. Selvom jeg kun kan anbefale, at konsulenter, coaches og rådgivere bliver klædt på til det, så man undgår sådanne kollaps. Men jeg mener, at det er vigtigt, at der er en handleplan for, hvordan man skal håndtere en stresset person, der enten er tæt på at bryde sammen eller som rent faktisk bryder sammen. Derudover er det vigtigt, at der er et beredskab, som man kan henvise den ledige stressede til, så de får den fornødne hjælp hurtigst muligt. Stress bliver kun værre, hvis ikke man får den rette hjælp og i stedet bliver overladt til sig selv.

Jeg vil opfordre alle konsulenter, rådgivere og coaches, der har med ledige stressede (og ikke ledige for den sags skyld), om at være opmærksomme på, om de har med en stresset ledig at gøre, der har brug for en vidende stressekspert for at undgå, at den stressede ledige får det værre. Hver er ekspert på sit område, og det er vigtigt at vide, hvilke begrænsninger man har i forhold til sit eget speciale. Kun ved at kende sine grænser, kan man give den optimale hjælp til en person, og ind imellem betyder det, at man skal erkende, at man ikke har de fornødne kompetencer og i stedet må henvise personen til en anden. Og det er en misforståelse at coaching er et anvendeligt redskab til at hjælpe stressede, lige meget om de er i arbejde eller ej.

Kan ”Dagpengeland” skabe fokus på mere kvalitet hos anden aktører?

Måske kender du allerede til internetsiden www.dagpengeland.dk, hvor Lau Aaen skriver satirisk om sine oplevelser i aktivering hos Integro i Nordjylland. Hvis ikke du kender den, så skal du unde dig selv at få et godt grin over, hvor grotesk et aktiveringsforløb, om at få ledige tilbage på arbejdsmarkedet, kan være.

”Dagpengeland” som bog

”Dagpengeland” bliver nu udgivet som bog hos Gyldendal. Og jeg mener, det er en vigtig bog i forhold til at afdække, hvor meningsløse og groteske forløb hos anden aktører kan være. Der har været stor interesse omkring internetsiden lige fra starten, og der er desværre rigtig mange ledige, der tilkendegiver, at de har samme oplevelser i deres aktivering. Jeg har for eksempel også skrevet om én af mine oplevelser i et blogindlæg om en konsulent, der kaldte de ledige for ”nitter”. Kan læses her

Jeg håber på, at udgivelsen af ”Dagpengeland” kan være med til at skabe et meget vigtigt fokus på, at der skal ske noget i forhold til, hvordan der arbejdes med ledige i Danmark. Dagpengeland handler om, hvordan det står til hos én af de mange anden aktører på markedet. Kan du genkende dette? Og hvordan oplever du din kontakt og hjælp hos jobcenter, fagforening og a-kasse? Bliver du anerkendt for den du er, med de udfordringer du har? Føler du, at du kan få hjælp, hvis du har det svært med at være ledig og oplever stress eller understress?

Anden aktør skjuler ledighedsstress

Jeg blev i sidste uge spurgt, om jeg ville holde oplæg om ledighedsstress hos en anden aktør, men da jeg havde sagt ja, gik ledelsen ind og lavede kontraordre og trak invitationen tilbage. Jeg var blevet spurgt af én ledig, der var i virksomhedspraktik hos anden aktøren. Ledelsen syntes ikke, at det var en god ide, at deres kandidater fik lejlighed til at lufte deres frustrationer og stress. Jeg undres! Det er tankevækkende og skræmmende, når 82,6 % af IAK’s medlemmer i 2010 mente, at stress blandt ledige er et tabu. Og det bliver desværre ikke mindre tabu af, at problemerne bliver lukket inde og bliver gjort til de lediges eget problem.

Forskellige metoder til at tackle ledighed

Jeg synes, det er rigtig godt, at Lau Aaen skriver sine meget velformulerede, satiriske blogindlæg, det er god underholdning, og vi kan få et godt grin eller ryste på hovedet. Der er brug for den slags blandt ledige, og også for at andre kan forstå, hvad det er, de ledige skal igennem. Men samtidig mener jeg, at det er vigtigt, at der er kyndig vejledning til de ledige, der oplever symptomer på enten jobsøgningsstress eller understress, og netop derfor har jeg oprette denne hjemmeside og skrevet bogen ”Ledig uden stress. Sådan skaber du trivsel som ledig”. Bogen indeholder konkrete værktøjer til at forebygge og håndtere begge former for ledighedsstress.

Skal de ledige bestemme indholdet?

Jeg mener, at der skal mere fokus ind i jobsøgningen om, hvordan de ledige har det under deres ledighed, samt at de skal lære at forebygge jobsøgningsstress og understress. De tilbud, der er nu, mener jeg ikke er fyldestgørende i forhold til de lediges behov. Men hvem er det egentlig, der skal bestemme, hvad der skal undervises i på aktiveringskurser? Og hvem er det, der bestemmer, hvilken hjælp de ledige skal have fra a-kasser, jobcentre og fagforeninger? Det kunne være, at det var på tide at tage de ledige med på råd, så de får hjælp til det, der spænder ben for den direkte vej til at komme i arbejde. Eller spørge nogen, der tør tage fat i de problemer, der tydeligvis er, i stedet for at lukke øjnene og tænke, at de forsvinder, hvis ikke vi taler om det. Det er en dårlig taktik, der kun gør problemerne værre!

Du kan læse mit blogindlæg om lediges manglende mening i aktiveringen her

Hvordan bekæmper vi bedst ledighedsstress?

”Stress rammer individuelt, men skal løses i fællesskab” er sloganet for Videncenter for Arbejdsmiljøs kampagne om stress. Jeg er fuldstændig enig, for i alt for mange år, har det heddet sig, at det er den enkelte person, der selv er skyld i, at han eller hun bliver stresset. Opfattelsen af stressramte bliver, at det er det enkelte menneske, der skal arbejde med sig selv, uden at andre på arbejdspladsen skal involveres. Men ofte virker dette ikke, og alt for mange steder, siger den tidligere stressede op, fordi personen blev stresset igen. Det er dejligt nemt for virksomhedens ledere og for kollegerne til stressramte at give personen selv skylden, så er der i hvert fald ikke noget, de gør forkert, eller skal gøre for at hjælpe.

Men sådan er virkeligheden ikke, og det har forskere og vejledere i stress fundet ud af. Stressede har brug for en fair behandling. Hvis 7 ud af 8 medarbejdere er stressede, kunne det være, der skulle ses på arbejdsforholdene eller på, om lederen gør sit arbejde ordentligt.

Jeg er ikke uenig i, at det enkelte menneske kan gøre noget for at mindske stress i sit privat- eller arbejdsliv. Og for nogle vil deres eget arbejde med sig selv gøre, at der ikke er behov for ændringer på arbejdspladsen, men ofte er der behov for begge dele. Men hvordan ser situationen så ud, når vi taler om ledige, der oplever jobsøgningsstress eller understress? Er det også et fælles anliggende?

Tabuet skal frem i lyset

Først om fremmest er det vigtigt, at der bliver sat fokus på ledighedsstress, både jobsøgningsstress og understress. (Klik her for at læse, hvad de forskellige begreber betyder). Ved at sætte fokus, kan der ske en ændring, så ledighedsstress ikke længere er et tabu. Og endnu vigtigere så de ledige finder ud af, at man kan være stresset eller understresset som ledig, for det er de færreste, der er opmærksomme på, at det kan være derfor, de har det, som de har det. Jeg oplever, når jeg taler med ledige om ledighedsstress, at der går et lys op for dem. Jeg holdt et foredrag, hvor en mand sagde, at ”jeg kan sætte hak ved alle de symptomer. Det er lige sådan, jeg har det”. Han så glad ud, og det er grotesk, når han havde det så skidt. Men bevidstheden om, at nogle kunne genkende ham i hans lidelser og give ham redskaber til at komme ud af dem, gav ham håb.

Ved at sætte fokus på ledighedsstress, får de ledige indsigt i deres egen situation, omgivelserne til ledige kan finde ud af, hvordan det kan være at være ledig, samt at der er hjælp at hente. Det samme gælder for personer, der arbejder med at rådgive og hjælpe de ledige. Hvis man kender til udfordringerne for den person, man skal hjælpe, bliver det nemmere at hjælpe hende eller ham.

Fokus og egen indsigt skabes ved at undervise og lave workshops for ledige om jobsøgningsstress og understress. Sagsbehandlere, rådgivere i a-kasser, hos fagforeninger og anden aktører skal også vide noget om ledighedsstress, og det kan de få både ved at læse om (f.eks. i min bog) og blive undervist i, hvordan man kan forstå og hjælpe et menneske med enten understress eller jobsøgningsstress. Landets læger er også i kontakt med ledige, der har det skidt, og dermed er de også en relevant målgruppe til mere viden om stress blandt ledige. Og sidst men ikke mindst, vil det også være vigtigt, at de personer, der laver beskæftigelseslovgivningen får viden om dette store problem. Når alle disse mennesker kommer i spil med hver deres viden og faglige område, vil det blive nemmere for den ledige at agere i en hverdag, der er præget af usikkerhed og mangel på anvendelse af ressourcer og kompetencer.

Individuel hjælp

At blive undervist i ledighedsstress vil ikke være nok for den enkelte ledige, der oplever svære symptomer på jobsøgningsstress eller understress. Man kan få konkrete værktøjer, men det er megen viden at tage ind og omsætte på én dag, og især hvis man oplever ledighedsstress. Derfor er det vigtigt, at der bliver taget hånd om det enkelte individ, ved at give det nogle rådgivnings- og vejledningssamtaler, så personen lærer at se indad og fastholdes den gode udvikling med at arbejde med sig selv, for at finde ud af, hvordan han eller hun kan leve et liv med mindre stress eller et liv uden understress og mere energi.

Derudover kan man få en masse konkrete værktøjer i min bog ”Ledig uden stress. Sådan skaber du trivsel som ledig”, og den vil være et fint supplement til de individuelle samtaler med personer, der er alvorligt ramt af ledighedsstress. Og den kan være en god selvhjælpsbog til dem, der endnu ikke oplever ledighedsstress eller dem, der oplever det i mindre grad. I bogen er et kapitel til pårørende om, hvordan de kan være med til at hjælpe den ledige til den gode udvikling og trivsel.

Den enkelte ledige kan sørge for at arbejde med sig selv og indse, at der ikke er nogen, der som udgangspunkt kommer og redder dem, samt at det ikke vides hvor lang tid, de skal være ledige. Derfor er det vigtigt, at de tager hånd om deres eget liv som ledig fra dag 1, så de lærer at trives. Og hvis de oplever ledighedsstress, er det samtidig vigtigt, at de tager hånd om at hjælpe sig selv, så de får et bedre liv som ledig.

Ændring i systemet

Jeg mener, at en ændring i de regler, der er for den ledige, kan være med til at mindske risikoen for jobsøgningsstress og understress hos en del ledige, for eksempel den megen kontrol og i nogle tilfælde den meningsløse aktivering. Disse forhold kan svare til at have en chef, der ikke forstår ens arbejdsforhold og kompetencer, ikke lytter til éns ytringer og ønsker, og blindt sætter én til at lave andre opgaver eller umulige opgaver.

Den lediges chef er beskæftigelsesministeren, der udarbejder lovgivningen og folketinget, der vedtager den. Og mellemlederne er de mange på jobcentrene og i a-kasserne, der skal følge lovgivningens indhold, hvad enten de er enige eller ej. En del der arbejder med ledige kan ikke se meningen med den lovgivning, men kan ikke gøre andet end at lytte til de lediges frustrationer, behandle dem efter bedste evne og forsøge at bøje reglerne, så det ikke bliver alt for træls for de ledige at være ledige. De ansatte skal jo helst ikke være med til at knække de ledige og gøre vejen til et arbejde endnu længere.

Ledighedsstress kræver en fælles indsats fra alle parter

Mens vi venter på, at der sker en ændring i beskæftigelsesindsatsen, må vi handle ud fra de vilkår vi har nu. Og samtidig vil jeg slå fast, at det langt fra er alle problemer med ledighedsstress, der kan løses ved en lovændring. Noget jobsøgningsstress og understress kommer på grund af personens egen forståelse af sig selv, og andet kommer af den situation, som personen er havnet i. Det er som udgangspunkt ikke nemt at være ledig, det gør noget ved ens forhold til sig selv og omgivelserne, og det kan ikke løses ved kun at lave en lovændring. Selvom det da ville være en dejlig nem løsning for dem, der oplever ledighedsstress.

Hvornår er man egentlig rask nok til at være jobsøgende?

Dette er et relevant spørgsmål i debatten om lediges vej til arbejdsmarkedet. Det er udtryk som: ”Jeg er ved at gå helt ned, men jeg kan ikke sygemelde mig, så får jeg da aldrig et arbejde”, sagt af en ung kvinde, der sad på Kongens Nytorv en solskinsdag og talte med sin veninde, der får mig til at reagere. Hvis man har det så skidt, så er man ikke i stand til at søge arbejde, står til rådighed, og denne kvinde har hårdt brug for en sygemelding og professionel hjælp.

Svaret på denne blogs overskrift, får du i slutningen af den.

Annemette Hylgaard Jensen (for AS3) skrev i 2001 bogen ”Ledighedspsykologi”, der henvender sig til rådgivere, vejledere og sagsbehandlere. Her taler hun om, hvordan ledighed kan påvirke de lediges fysiske og psykiske helbred. Hun skriver blandt andet: ”I forbindelse med visiteringen af kandidater i afklarings- og jobsøgningsforløb er det nødvendigt at være opmærksom på kandidaternes psykiske og fysiske tilstand. Er de overhovedet i stand til at have et arbejde, hvis de skulle være så heldige i deres jobsøgningsproces. Ofte er dette problemstillinger, der ikke tages op.

Normalt foregår den primære vurdering i forhold til arbejdsdueligheden på, om man kan opretholde understøttelsen. Denne vurdering er som oftest afhængig af, om den ledighed har opfyldt reglerne i forhold til love og cirkulærer og ikke så meget en reel vurdering af, hvordan den enkelte person har det fysisk og psykisk.”

Jeg vil vove at påstå, at vurderingen af ”det at stå til rådighed” hos a-kasserne, jobcentrene og anden aktørerne, stadig handler om, at den enkelte ledige opfylder kravene om at skrive to relevante ansøgninger ugen, samt at de ikke render rundt og laver alt muligt andet end at søge arbejde. I hvert fald ikke noget, de taler om. Men hvor mange rådgivere og vejledere spørger til, om den ledige har det godt og trives? Har de fysiske eller psykiske symptomer, der ikke gør dem i stand til at søge et arbejde eller at varetage et arbejde, hvis de blev tilbudt et?

Måske kan nogen rådgivere se, at det ikke står helt godt til, hvis en person er understresset og har det psykisk dårligt eller hvis personen er flakkende i blikket og har svært ved at tale sammenhængende på grund af jobsøgningsstress, og vil rådgiveren så gøre noget ved det? Er der tid til at tale med den enkelte om, at der er noget galt? Er rådgiveren klædt på til at tale med den enkelte og til at hjælpe den enkelte? Hvis man har en quick-samtale, hvor rådgiveren lige ser din liste, giver dig hånden og så sætter et kryds, så er det svært at nå at registrere, om en person har det godt. Især når fokus er på noget andet.

Den fulde forståelse af rådighed

Jeg mener, det er utrolig vigtigt, at rådgiveren i a-kassen, på jobcenteret eller hos anden aktøren, når han eller hun hver tredje måned ser den ledige sørger for at tjekke, om personen har det godt. Rådighed handler langt fra kun om at skrive ansøgninger, tage telefonen, hvis man skal kaldes til samtale, åbne breve fra de forskellige instanser og møde op til rådgivningssamtaler og aktivering. Egentlig er det nemt nok, hvis man vil (snyde), at lave stort set intet, alt muligt andet eller ligge syg i perioder, uden at det bliver opdaget. Men det er en misforståelse af tro, at en person med ledighedsstress vil blive arbejdsduelig på det tidspunkt, hvor man får et arbejde – hvis den ledige overhovedet kan blive tilbudt et arbejde med den dårlige jobsøgning, der er resultatet af under- eller jobsøgningsstress.

Det betyder også, at det er muligt at gå rundt med mange symptomer på ledighedsstress, uden at der bliver gjort noget ved det. Det kan både være fordi, man ikke anerkender, at man er blevet stresset under ledighed, fordi man ikke selv kan se det, eller fordi man ikke vil anerkende det. Og det kan også være, fordi det er besværligt at melde sig syg, og tanken om, at hvis man bliver sygemeldt i en længere periode, så kommer man endnu længere væk fra arbejdsmarkedet, end man er under ledighed. Og det er her, rådgiverne skal være med til at tage ansvar og spotte dem, der har enten understress eller ledighedsstress.

Hvornår skal man sygemeldes?

Der er stor forskel på, om man er understresset eller oplever jobsøgningsstress i forhold til, om sygemelding er en god eller nødvendig ting. Reglerne skriver, at hvis man ikke er i stand til at varetage et arbejde den pågældende dag, så skal man melde sig syg. Men det kan være svært at vurdere for den enkelte ledige, om det ville være muligt at varetage et arbejde.

Hvis man er understresset, er helt nede i gear, er modløs, flygter ind i en verden af spil eller stimulerende midler, vil man som oftest ikke være i stand til at varetage et arbejde. Men problemet er, at man ved en sygemelding ofte vil få endnu mindre at stå op til, og da det i forvejen ofte er problemet for denne ledige, vil en sygemelding bare gøre problemet større eller vedvarende, hvis ikke der bliver lavet en plan for, hvordan den ledige skal komme af med sin understress og op i gear. Derfor skal en sygemelding her tilføjes en helt konkret plan for, hvordan den understressede kan blive rask, og gerne med kyndig vejledning.

Hvis man oplever jobsøgningsstress, har alt for mange stresshormoner i kroppen, har kvalme, er irritabel og vred, er grådlabil, har svært ved at sove, har hukommelses- og koncentrationsproblemer, så er der ingen tvivl om, at den ledige skal sygemeldes for at kunne komme ovenpå. Det er også her vigtigt, at sygemeldingen efterfølges af en plan for, hvordan personen skal lære at håndtere sin stress, samt hvordan den ledige får alle stresshormonerne ud af kroppen. Også her vil det være en god idé med kyndig vejledning, så den ledige hurtigst muligt og på bedst mulige måde bliver rask og lærer at forebygge stress i fremtiden.

Der skal gøres noget nu

Hverken symptomerne på understress eller jobsøgningsstress forsvinder af sig selv, det er vigtigt at gøre noget ved det, inden det sætter spor i ens fysik eller psyke. Ledighedsstress skal ikke længere være et tabu, men et emne for diskussion, og derudover skal ledighedsstress anerkendes som en udfordring for de ledige, som de skal kunne få hjælp for.

Så kære ledige, hvis du oplever enten understress eller jobsøgningsstress, så er det vigtigt, at du gør noget ved det. Både for din egen, din fremtids og for dine omgivelsers skyld! Du skal være fit for fight, så du kan komme i arbejde igen. Du kan få flere konkrete råd her på min hjemmeside eller i min bog ”Ledig uden stress. Sådan skaber du trivsel som ledig”, der kan købes via linket på min hjemmeside.

Ledige mangler mening i aktiveringen

Det er meget vigtigt for menneskets psykiske sundhed at skabe mening i sin hverdag og i sine gøremål. Hvis man kan se en mening med de ting, man skal, så bliver det nemmere at opretholde trivsel og klare store belastninger.

Viktor Frankl skaber mening i koncentrationslejren

Professor i neurologi og psykiatri Viktor Frankl var jøde og blev sendt i koncentrationslejr, og det er jo en forfærdelig situation. Han var vidne til, at mange af de mennesker i lejren blev gassede eller døde af andre årsager, samt at der var stor mistrivsel og frustrationer blandt fangerne. Han var selv frustreret og mistrivedes, og denne tilstand anvendte han til at finde ud af, hvad han kunne gøre, for at holde tilstanden som fange ud, samt for at se en mening med at kæmpe for livet, selvom ingen vidste, om han ville komme ud en dag.

I koncentrationslejren gemte han manuskriptet til en bog, som han havde skrevet inden, han blev fanget. Frankl havde et brændende ønske om at komme til at udgive denne bog, og det gav ham mening til at overleve sit fangenskab. Viktor Frankl fandt frem til, at han kunne tage sine medfanger i terapi, han var inspireret til at hjælpe medfangerne til at finde meningen, og dermed kunne han hjælpe både dem og sig selv til at klare opholdet. Frankl har udviklet logoterapi. Logos betyder mening, så det er en terapiform, hvor man finder meningen med det liv, man er i. Frankl overlevede, blev fri og fik udgivet sin bog.

Hvad giver mening i aktivering?

De ledige er også i en situation, hvor de ofte ikke ønsker at være, og dermed heller ikke ser meningen i, at de er eller skal være. Mange er nyuddannede og har blod på tanden i forhold til at komme på arbejdsmarkedet og anvende sig selv og deres kompetencer. Andre er uden for arbejdsmarkedet på grund af fyring, eller fordi de har valgt at sige op af mange forskellige årsager. Men fælles er, at de ofte ikke kan se meningen i mange af de ting, de som ledige skal gøre ifølge lovgivningen. Noget kan man vænne sig til, fordi det i virkeligheden ikke fylder meget – som at melde sig ledig på nettet én gang om ugen. Mens andet, som for eksempel aktiveringskurser, fylder langt mere tidsmæssigt.

Når aktiveringen fylder så meget i den lediges tid hver uge, så er det også vigtigt, at indholdet giver mening for den enkelte ledige. Og hvordan kan det så komme til det? Giver det mening, at lave holdundervisning for personer med vidt forskellige faglige baggrunde? Det giver nok mere mening at sætte akademikere sammen, end at sætte akademikere og ufaglærte sammen, men samtidig så skal man også undervise på et niveau, der passer til et højt abstraktionsniveau. Men også her er der for eksempel stor forskel på, om man er humanist eller naturvidenskabelig.

Hvis man skal få noget ud af aktiveringen, så må anden aktørerne på det enkelte kursus spørge de ledige, hvad det er, de har brug for og så følge det. Det hjælper ikke, at de ledige giver udtryk for, at de har brug for, at man arbejder sammen i grupper med mulighed for individuel sparring, og underviseren så siger, at i følge planen skal de ledige arbejde individuelt i den sidste uge. Individuelt kan man jo arbejde derhjemme. Det er på aktiveringen, at man møder et nyt netværk, som kan give inspiration og sparring, og hvorfor så ikke udnytte det? Er det en form for kontrol, så man ved, at de ledige skriver ansøgninger? Men ansøgninger kan skrives derhjemme, og det giver langt mere mening at anvende de mennesker, som man nu engang er sammen med.

Aktivering skaber frustration

Når underviseren siger, at omkring 75 % af nye ansættelser sker gennem netværk, så er det jo nu, at de ledige skal lære, hvordan de anvender deres netværk, eller opbygger et netværk i stedet for at lære at skrive endnu en ansøgning til et opslået job. Overfladisk undervisning, der er rettet til alle, rammer ingen. Det giver frustration hos nogle ledige, idet det ikke giver mening i den enkeltes jobsøgning. Og for flere er det spild af tid, der tager tiden fra den jobsøgning, man ellers ville have gjort. For flere begynder jobsøgning først reelt, når de kommer hjem fra aktiveringen. Det betyder, at der pludselig er langt mindre tid til at søge jobs, og dermed bliver ansøgningen begrænset og værre end i den periode, hvor man ikke var aktiveret. Men der er bestemt også ledige, der har svært ved at sidde derhjemme og tage sig sammen, og dermed bliver de mere aktive under aktiveringen. Og så er det jo en god ting at skulle af sted på aktiveringskursus, hvor de skal skrive ansøgninger. Der er jo trods alt stadig nogen, der får jobs gennem opslåede jobannoncer.

Hvad ville give dig mening som ledig?

Det sociale aspekt

Nogle af de bedste dage, jeg selv har haft på aktiveringskurset var, når vores grupper talte om andet, end det, vi var sat til. Fordi det tog udgangspunkt i vores behov for, hvordan vi håndterede vores ledighed, hvilke udfordringer vi havde, og hvad de andre i gruppen kunne bidrage med. Samt den dag jeg flækkede sammen af grin i et par minutter, fordi vi bare lavede sjov. Den oplevelse af at få frigivet en masse lykkehormoner og få tømt restluften ud af lungerne med plads til ny frisk luft, var fuldstændig fantastisk og opløftende. Og det sociale må da også være en del af et sådant kursus. De fleste ledige sidder alene hjemme størstedelen af dagen, og det er ikke altid et optimalt psykisk arbejdsmiljø for alle at sidde så meget alene.

Konsulent: “Ledige er nitter”

Motivation på trods er ét af de udgangspunkter, der findes for mennesket til at blive motiverede for noget. Måske var det det, der var tanken, da en konsulent på et aktiveringskursus skulle holde oplæg for ledige. De ledige vidste ikke helt, hvad formålet var, og konsulenten vidste heller ikke helt, hvad hun skulle tale om. Hendes besøg var et resultat af en idé fra en anden konsulent og idéen var vidst ikke helt nået igennem til hende.

Det ser sort ud – og især hvis du ikke kan netværke

Når konsulenten hiver en masse statistikker frem, der viser, at det ser sort ud, så er det ikke lige det bedste udgangspunkt for at blive motiveret for at skrive endnu en ansøgning til et trængt marked. Kurset går ud på at lære at skrive ansøgninger og cv’er, mens der flere gange er blevet nævnt, at det er gennem netværk, at man i dag får arbejde. Men netværk bliver der ikke undervist specielt meget i, hverken netværk gennem de sociale medier eller face-to-face. Netværk kan ifølge en anden konsulent være at invitere sig selv på kaffe hos naboen, for det kan jo være, at de kender nogen, der kender nogen, der kender nogen. Og så er det jo jul, så der skal man rigtig snakke om, at man er ledig til alle sociale arrangementer. (Hvad jeg er uenig i, hvis man skal holde fri fra jobsøgningen ind imellem. Det kan du læse mere om i et tidligere blogindlæg).

Netværkseksperterne taler om, at det tager lang tid at opbygge et godt fagligt netværk, som man kan blandt andet kan anvende i en ledighedsperiode. Det handler om at give, give, give, før man modtager eller kan kræve. Soulaima Gourani er en fantastisk foredragsholder i dette emne, og en kæmpe inspiration.

”I er nitter”

Det blev så endnu mere spændende, da konsulenten udtalte, at ”I er nitter! Der er ingen arbejdsgivere, der vil ansætte én, der er uden for arbejdsmarkedet”, det står der i analysen af denne undersøgelse. Hun skriver titlen på en bog, der er baseret på en undersøgelse, der er lavet, mens der ikke var så mange ledige. (Er man så egentlig stadig en nitte i en tid, hvor der er rigtig mange kvalificerede og kompetence mennesker, der er ledige?) Det er et ordentligt slag i hovedet for de fleste, for hvad skal man gøre, når man er en nitte? I forvejen er det ikke det sjoveste at være ledig, og når man så også bliver kaldt en nitte, så er det svært at se sig selv som attraktiv for en arbejdsplads – som den gevinst en tidligere konsulent konstant sagde, at de ledige skulle sælge sig som.

Pointen fra konsulentens side var, at når de ledige er nitter, når de ikke er i arbejde, og det samtidig er gennem netværk, man får arbejde, så gælder det om at komme ud i det pulserende arbejdsliv. Det gælder om at komme i virksomhedspraktik eller i løntilskud. 43 % af dem, der er i løntilskud i det offentlige får arbejde efter 3 måneder, mens 64 % af dem der er i løntilskud i det private, får job efter 3 måneder. Og så giver det jo mening at komme ud. Selvom det ikke blev oplyst, hvad procenterne er for folk, der ikke kommer i løntilskud.

Du er ikke ene om at bestemme din situation

Det er personer, der bliver motiveret af trods, der tænker, at selvom jeg er en nitte, så skal jeg nok komme i arbejde. Men det er jo netop sådan, at det er svært at se, hvordan man kommer i arbejde, og de ledige kan ikke selv bestemme det, der er andre, der skal synes, at man er attraktiv for arbejdspladsen. Måske er der nogen ledige, der i den situation bliver motiveret af trods og tænker, at så skal jeg i løntilskud, men det er heller ikke let at komme i. Og så skulle et sådant oplæg handle om, hvordan det er, man skaber mulighederne for at komme i virksomhedspraktik eller løntilskud.

En økonomisk gevinst

Mange ledige står også af og mister motivationen, når de ved, at bagtankerne hos en sådan anden aktør er, at de tjener penge på, at deres kunder kommer i arbejde eller løntilskud, og derfor bliver den ledige et middel til økonomisk gevinst. Og hvad enten løntilskuddet eller det ordinære arbejde er kommet ved egen hjælp eller ved hjælp fra anden aktør, så tæller det for anden aktørens statistikker, og så bliver firmaet attraktive for jobcentrene, uden at de behøver at lave om på deres aktiveringstilbud. Så det kan godt være, at ledige er nitter for arbejdsgiverne, men de er gevinster for anden aktørerne. Jo flere ledige, der bliver, jo flere penge kan anden aktørerne tjene.

Fællesskabet styrker

Denne konsulent fik vidst ikke nogen af de ledige på dette hold til at tænke ”Yes, jeg er en gevinst, og derfor kontakter jeg en virksomhed for at få en løntilskudsstilling”. Men så er det jo godt, at sammenholdet på det hold er godt, så de ledige sammen kunne sige: ”det var et ringe oplæg, men lad os gøre noget, som giver mening for os i stedet, når vi kan komme til det!”

Er metoden at skyde de ledige i sænk mentalt, så de bliver desperate og siger ja til hvad som helst? Et er sikkert, det kræver i hvert fald et stærkt fysisk og mentalt helbred at være klient i ledighedsmaskinen, hvis man skal opretholde selvtillid til sine faglige kompetencer og et sundt selvværd. Derfor mener jeg, at der skal mere fokus på, hvordan man skaber trivsel under ledighed. Og det kan du læse om i min kommende bog ”Ledig uden stress. Sådan skaber du trivsel som ledig”, der udkommer i februar 2011. Hold øje her på siden efter udgivelsesdato.