Warning: Declaration of mystique_CategoryWalker::start_lvl(&$output) should be compatible with Walker::start_lvl(&$output, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_CategoryWalker::end_lvl(&$output) should be compatible with Walker::end_lvl(&$output, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_CategoryWalker::start_el(&$output, $category, $depth, $args) should be compatible with Walker::start_el(&$output, $object, $depth = 0, $args = Array, $current_object_id = 0) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_CategoryWalker::end_el(&$output, $page) should be compatible with Walker::end_el(&$output, $object, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_PageWalker::start_lvl(&$output) should be compatible with Walker::start_lvl(&$output, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_PageWalker::end_lvl(&$output) should be compatible with Walker::end_lvl(&$output, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_PageWalker::start_el(&$output, $page, $depth, $args, $current_page) should be compatible with Walker::start_el(&$output, $object, $depth = 0, $args = Array, $current_object_id = 0) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_PageWalker::end_el(&$output, $page) should be compatible with Walker::end_el(&$output, $object, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_MenuWalker::start_lvl(&$output, $depth) should be compatible with Walker::start_lvl(&$output, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_MenuWalker::end_lvl(&$output, $depth) should be compatible with Walker::end_lvl(&$output, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_MenuWalker::start_el(&$output, $item, $depth, $args) should be compatible with Walker::start_el(&$output, $object, $depth = 0, $args = Array, $current_object_id = 0) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_MenuWalker::end_el(&$output, $item, $depth) should be compatible with Walker::end_el(&$output, $object, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0
Ledighedsstress

Ledighedsstress

På jagt efter den evige lykke

Vi får altid at vide, at danskerne er verdens lykkeligste folk – i hvert fald når der laves internationale undersøgelser. Men gælder det også på underfladen? I hverdagen? Og hvad vil det egentlig sige at være lykkelig? Kan man godt have en dag eller to, hvor man ikke synes, at det hele går fantastisk? Og er det et pres, at vi altid skal være glade og lykkelige?

Da jeg skrev min bog ”Ledig uden stress. Sådan skaber du trivsel som ledig” syntes jeg, at bogen skulle afsluttes med, at jeg funderede over, om den lykkelige ledige findes? Og det fik mig til at tænke meget over, hvad lykke egentlig er. Hvad er det, vi stræber efter? Jeg har hørt ledige sige, at ledige ikke kunne tillade sig at have det godt, mens de ikke havde et arbejde, og derfor var det provokerende for dem, når jeg talte om at skabe trivsel og være glad, mens de arbejder på at komme i arbejde.

Lukker følelserne inde med piller

Jeg hørte på et tidspunkt, at der er lavet en pille til kvinder, der får humørsvingninger under deres menstruation. Dermed kan de sørge for, at de ikke bliver sure og utilpasse, de dage hver måned. Jeg undrer mig. Lever vi i et samfund, hvor man ikke længere må have nogle off-dage? Skal vi gå rundt og være glade hele tiden, og hvis dette ikke er tilfældet, så skal vi tage en pille? Jeg arbejder ud fra, at der skal være plads til alle følelser i livet, både dem, vi kalder negative og dem, vi kalder positive. Hvis vi lukker af for nogen af dem, vil det være som at sætte en prop i en flaske med hjemmelavet hyldeblomstsaft og så bare lade den stå i lang tid. På et tidspunkt vil indholdet være gæret så meget, at der skabes et overtryk, proppen springer af og indholdet kommer ud med ekstra kraft. Det er slet ikke optimalt i forhold til følelser, hvor det kan betyde, at man hidser sig op over en i situationen meget lille, ubetydelig ting, som kommer til at blive et kæmpe problem på grund af de mange års lukken følelser inde.

Noget helt andet i forhold til at have det dårligt under menstruation, kan det ofte være et udtryk for, at der er andet i livet, som ikke er så optimalt. For eksempel gælder det for mange stressede, at de får det endnu værre under menstruation, fordi kroppen i forvejen er belastet. Men det kan også være et udtryk for, at man generelt mistrives eller ikke får den motion, som man har behov for. Proppen springer simpelthen af, når kvinden får sin menstruation, og dette skal ikke undertrykkes med piller, men det skal tages alvorligt og man skal handle ud fra de symptomer på ubalance, som kroppen giver én.

Anerkend dine følelser

Vi mennesker har mange forskellige følelser igennem livet og ofte også hver dag. Jo mere, du giver dig selv lov til at mærke følelserne og leve dem ud, jo bedre vil du få det på det overordnede plan. Det betyder, at hvis du ikke synes, det er det sjoveste at søge job efter job og få afslag efter afslag, så reagere på dette. Bliver du sur, vred, irriteret, ked af det eller skuffet? – så anerkend, at det er sådan, du har det lige nu – det er okay. Du skal nok blive glad igen, og ofte går det hurtigere, hvis man giver sig selv lov til at have følelsen. Forskning viser, at hvis man undertrykker sine følelser og bilder sig selv noget ind – som for eksempel i de teorier, hvor man skal se sig selv i spejlet og sige ”du kan godt, du kan godt, du kan godt”, så vil det hjælpe på kort sigt, men på lang sigt vil det give bagslag, fordi følelsen ikke kommer indefra, samt at du får det endnu dårligere, fordi du ikke kan leve op til det, du forsøger at overbevise dig selv om. Man kan ikke være positiv hele tiden.

Hvis man har en dårlig dag eller synes, det er svært at skulle skrive en ansøgning, man ikke er motiveret for, så er det en god idé at give sig selv lov til at have følelsen, reagere, og så er man bagefter klar til at gå i gang med det, som man synes er svært, hårdt eller træls. Nogle gange hjælper det endnu mere, hvis man også er god ved sig selv, gør noget, man godt kan lide, for så bagefter at gå i gang med det, man ikke er motiveret for eller synes er træls. Man skal yde, for man kan nyde, siger et gammelt ordsprog, men for mange gælder, at motivationen og indsatsen bliver bedre, hvis man nyder, før man yder. Og det er endnu en motivationsfaktor for at skabe trivsel som ledig, så man kan gøre en god jobsøgning, skrive nogle gode ansøgninger og give et godt indtryk til jobsamtalen.

Lykken er flygtig – nyd den mens den er der

For mange er lykke en næsten uopnåelig størrelse, noget stort, der kommer på et tidspunkt i ens liv, når alt går godt, og at lykken bliver der, når den først er opnået. Men sådan er det ikke. Hvis man tror på og efterstræber en sådan form for lykke, vil man blive ulykkelig i jagten på den uopnåelige lykke, og det er spild af godt liv. Lykke er noget, der eksisterer i de små ting i hverdagen, og den er flygtig. Det gode ved, at den kommer og går, er, at man kan nyde følelsen, når den er der og ikke krampagtigt holde fast, for når den er forsvundet, ved man, at den vil komme igen efter en ukendt mængde tid. Og så er det alle mennesker, der kan opnå en følelse af lykke.

Find ud af, hvad er det, der gør dig lykkelig? Både i det store perspektiv og i det lille. På det store plan kan det handle om dine livsværdier, hvordan du bor, hvad du beskæftiger dig med, og hvem du tilbringer din tid med. På det mindre plan kan det handle mere om, hvad der giver dig lykke i hverdagen i de små ting, såsom at nyde solen, sneen, naturen, cykelturen, en fodboldkamp, dine børn, din kæreste, dine venner, mad, et smil fra en tilfældig forbipasserende og så videre. Når man lægger mærke til de små ting, er der langt flere tidspunkter, hvor du kan opleve lykke, uanset om de har andre ting i dit liv, som er svære at håndtere. Når vi har gode stunder, er det nemmere at håndtere de svære tider. Det bliver altså nemmere at trives i modgang.

Fa det bedste ud af din ledighedsperiode

Nu begyndte jeg med at fortælle om de ledige, der ikke mener, man skal have det godt under sin ledighedsperiode. Jeg er dybt uenig. Men jeg mener selvfølgelig heller ikke, at man skal rende rundt og lave alt muligt andet og bare tage imod ydelse fra det offentlige uden at søge arbejde. Men hvorfor ikke give sig selv lov til at have det godt, trives, give sig selv lov til at bruge tid på personlig og faglig udvikling, mens man søger arbejder og venter på at komme tilbage på arbejdsmarkedet? Det gælder om at få det bedste ud af livet, og når du er ledig, har du andre muligheder, end når du er i arbejde. Så find ud af, hvordan du bedst kan udnytte denne periode, så du trives, oplever lykke og bliver mere attraktiv for en arbejdsplads.

God fornøjelse med at leve et liv med trivsel og lykke i hverdagen og til fest

Er du introvert eller ekstrovert? – lær at forstå dig selv og andre

Nogle gange hjælper det at generalisere mennesker ud fra forskellige begreber, og én af de anvendelige måder er, at dele folk op i introverte og ekstroverte. Det er selvfølgelig mest brugbart for dem, der enten er meget introverte eller meget ekstroverte. Introverte og ekstroverte har mange kendetegn og forskelligheder, én af de største forskelle er, hvordan introverte og ekstroverte samler og bruger energi gennem samværet med andre mennesker. Det er ca 20 % af befolkningen, der er introverte.

Den største og mest tydelige forskel

Den største forskel på introverte og ekstroverte er, at de introverte bruger meget energi på at være sammen med andre mennesker, de bliver let overstimuleret i sociale sammenhænge, hvorimod de ekstroverte får energi af at være sammen med mange mennesker – de trives bedst i sociale sammenhænge og bliver understimuleret, når de er alene i lang tid. De ekstroverte mister altså energi af at være alene, hvorimod de introverte får energi af at tilbringe tid alene, hvor de kan sætte fokus på og pleje deres rige indre liv. Introverte går tidligt hjem fra fester, mens de ekstroverte ikke kan få nok.

Introverte er IKKE asociale!

Det er vigtigt for mig at fremhæve, at introverte IKKE er kedelige, nørdede mennesker, der sidder fordybet i en bog eller som ikke kan være sociale og åbne. Denne misforståelse kommer måske af, at de kan være stille i større forsamlinger, hvor de ikke føler sig hjemme eller der er mange ekstroverte. Men for eksempel blandt venner og i mindre forsamlinger, kan det sagtens være en introvert, der sidder og fortæller og underholder – de gør det oftere i kortere tid, end den ekstroverte, fordi energien bliver brugt hurtigere. Og derudover kan det være, at det tager lidt længere tid at komme ind på livet af dem.

Jeg er selv introvert og kan for eksempel sagtens holde foredrag og undervise alligevel. Jeg bruger bare en del energi i de timer, jeg er på, og derfor er jeg træt bagefter og har brug for at være lidt tid alene. Hvorimod ekstroverte, for eksempel min mand, bliver høj af det og har brug for at snakke og fortælle bagefter eller tage videre til et nyt foredrag eller et socialt arrangement.

Tavshed er guld

For den introverte er det rart at være i stilhed, hvor det er muligt at tænke, før der bliver talt. Det betyder for eksempel, at de ikke er glade for gruppearbejde eller brainstorming, da der ofte ikke bliver sat tid af til at tænke. De ekstroverte derimod holder meget af de to ting, da de tænker, mens de taler, og de er meget hurtige til at komme i gang med en opgave. Derfor siger de ofte noget, som de alligevel ikke mener, og det kan være en udfordring for den introvert at finde ud af, hvad den ekstroverte egentlig mener. Til fester vil det være en god idé at sætte en introvert lytter ved siden af en ekstrovert taler, da der ofte ikke vil være pinlig tavshed eller to, der taler i munden på hinanden. Men det kan godt være træls for den introverte at skulle sidde og lytte hele tiden, for de vil også gerne tale.

Skrift er guld

For den introverte gælder, at de er rigtig gode til at koncentrere og fordybe sig, når de er alene. De holder meget af at skrive, og det er ofte herigennem, deres tanker genereres.  De ekstroverte bryder sig ikke så meget om fordybelse og skriftligt arbejde, de vil meget hellere være på, og det er de ofte rigtigt gode til. De er i øvrigt også rigtig gode til smalltalk i modsætning til de introverte.

Multitasking er guld?

Der hersker en opfattelse i samfundet af, at det er kvinder, der kan multitaske, og at mænd ikke kan multitaske. Dette er en generalisering, som jeg her gerne vil nuancere. Det viser sig, at introverte har det skidt med at multitaske og gerne vil undgå det. Ekstroverte vil rigtig gerne multitaske, og de føler ofte, at de får lavet en hel masse på den måde – gennem afbrydelser. Men jeg vil lige slå fast, at forskningen viser, at det er svært at gennemføre noget, når man multitasker. Ofte tager det længere tid at lave opgaverne/gøremålene, og det bliver ofte med dårligere kvalitet, end hvis det havde været under koncentration.

De introverte og ekstroverte ledige

Den ekstroverte ledige skal altså være opmærksom på, at han eller hun mister en masse energi, hvis man sidder meget alene med jobsøgningen. Mens den introverte ledige kan have nemmere ved at tilbringe tid alene, men samtidig skal være opmærksom på, at ensomheden godt kan komme snigende, hvis ikke han eller hun sørger for at være sammen med andre mennesker. Og det kan jo gøres gennem fritidsaktiviteter og i sociale sammenhænge med 1 eller få personer. Den ekstroverte ledige kan hente energi ved at finde sammen med andre ledige og sidde sammen og søge jobs, måske falde i snak med nogen på biblioteket eller få frivilligt arbejde.

Hvem er bedst?

Der er fordele og ulemper både ved at have de introverte og ekstroverte personlighedstræk, og man kan derfor ikke sige, hvad der er bedst at være. Samfundet er i mange sammenhænge ekstrovert indrettet (de ekstroverte udgør også 80% af befolkningen), og det kan derfor være svært for de introverte at trives. Men jo mere både de introverte og de ekstroverte bliver opmærksomme på deres fordele og ulemper, samt ”modpartens” personlighedstræks fordele og ulemper, jo nemmere vil det blive at indrette os, så vi kan trives sammen og udnytte hinandens potentialer. Så lad os alle blive bedre til at lytte til os selv, tage hensyn til os selv og andre, samt at finde ud af, hvordan vi kan blive gode sammen og takle de udfordringer, der kan være, når vi er så forskellige.

Du kan læse mere om introverte og ekstroverte her:

Marty Olesen Laney: ”Kunsten at være indadvendt i en udadvendt verden”

Anna Skyggebjerg: ”Introvert stå ved dig selv. Nej, du behøver ikke gå til fest og gemme dig på badeværelset”

Susan Cain:”Quit. The Power of Introverts in a World That Can’t Stop Talking”

Helle Alsted: ”Ledig uden stress. Sådan skaber du trivsel som ledig”

Det kan ikke betale sig at arbejde – man bliver jo syg af det!

Jeg hørte en rigtig spændende udgave af ”Iben og Mødregruppen” på radio24syv fra tirsdag den 3.januar, hvor der blev talt om kvinder og stress. Det var en vældig interessant diskussion set fra min faglige vinkel, men bestemt også en diskussion, man kan få noget ud af, hvis man er i arbejde. Desværre kom de ikke rigtig ind på emnet om stress blandt ledige, selvom det var et af de punkter, værten sagde, de ville komme ind på senere. I panelet var en kontanthjælpsmodtager, der til sidst i programmet brød ud i gråd – og det er her, jeg synes, det blev rigtig rigtig spændende og relevant i dette forum.

Overlevelse og salg af livsenergi

De ting, der ramte den ledige kontanthjælpsmodtager hårdt var på den ene side, at der i udsendelsen var en kvinde, der ringede ind og fortalte, at hun tidligere havde haft stress. Hun havde efterfølgende valgt at starte en virksomhed, hvor de tog hensyn til tidligere stressramte, fordi der ikke tages hånd om dem på ”almindelige” arbejdspladser. Hver morgen blev der afholdt et møde, hvor de både talte om, hvorvidt der var nogen medarbejdere, der havde problemer/stressende situationer derhjemme, der skulle gøre, at de havde mindre arbejde den dag. Og talt om, hvad der skulle laves den dag, hvilke af opgaverne, der ville give medarbejderne stress, så de skulle fritages for de opgaver – eller aflastes med nogle andre. Der var ansat nogle personer, der ikke havde haft stress, så de kunne trække det store læs. Kvinden sagde, at det handlede om overlevelse på arbejdsmarkedet, og det slog kontanthjælpsmodtageren rigtig hårdt.

På den anden side var der stressekspert Majken Matzau, der fortalte, at mange medarbejdere i dag gav deres livsenergi til arbejdsgiveren, fordi medarbejderne har svært ved at sige fra, når der er langt flere i arbejdsstyrken, end der er brug for. Medarbejderne kan nemt skiftes ud – de kan vælge og vrage, som de vil, når de vil. Og når en medarbejder giver sin livsenergi til arbejdspladsen, bliver der ikke meget overskud og energi til fritids- og familieliv, og så er der ikke langt til en stressreaktion.

Derudover var der flere lyttere igennem, fortalte deres historier om stress, samt været sygemeldte med stress. Én af kvinderne fortalte, at hun havde fået en hjerneskade af ikke at stoppe på arbejde i tide, så hun nu var førtidspensionist.

Konklusionen blev ud fra disse historier og betragtninger, at det ikke kan betale sig at arbejde, da man alligevel bare bliver syg af det. Det vil sige, at hvis man er arbejdsløs, så jagter man egentlig et job, der sikkert gør én syg, og så er det lidt et valg mellem pest eller kolera? Måske var det det, der ramte kontanthjælpsmodtageren så hårdt? Mange ledige på kontakthjælp eller dagpenge har det skidt og er stressede i deres ledighed og går og tænker, at når bare de kommer i arbejde, så bliver al ting godt. Men hvis de får dette drømmescenarie ødelagt af arbejdendes historier om stress, og i stedet kan se frem til at få det dårligt og blive stressede, når de endelig når målet om at komme i arbejde, så slår det rigtig hårdt. Det giver ikke et særligt positivt syn på fremtiden.

Det rigtige match

Jeg læste i et I Form-blad om en undersøgelse fra Australien viser, at ledige, der kommer i et arbejde, de selv ønsker, og som de har kvalifikationerne til – både personligt og fagligt, langt sjældnere bliver sygemeldte på grund af stress end ledige, der vælger et hvilket som helst arbejde – bare for at komme ud af ledigheden. Og det er uanset om man har været stresset ledig eller ej. Det gælder altså om – både for den ledige og for virksomheden, at foretage det rigtige match mellem arbejde og ansat. (Jeg kan desværre ikke finde bladet, men hvis nogen kender til undersøgelsen, må de gerne linke dertil)

Giv dig selv lov til at reagere

Der er altså håb for den ledige – stresset eller ej, om at de kan komme i arbejde uden efterfølgende at blive stressede. Og det er jo positivt.

Men jeg vil samtidig sige, at jeg forstår godt kontanthjælpsmodtageren i ”Iben og Mødregruppen”, der blev så ked af det. Én af de andre i panelet nævnte i den sammenhæng, at de overhovedet ikke havde grint i to de timers sendetid – og det plejede de. Stress er et tungt emne, og det er hårdt at høre på andres historier, når man selv kæmper – for eksempel med ledighed. Man bliver skrøbelig af ledighed! Der blev gjort en indsats for at muntre den ledige op, men jeg synes, at hun kom med en rigtig god pointe her: Det skal være okay at sige, at vi har det dårligt! Ja, det skal være okay at blive ked af det og udtrykke det over for andre mennesker – uanset om man er i radioen eller er privat. Jeg tror på, at hvis vi lader være med at lukke vores ”negative” følelser inde, så bliver det nemmere at tackle dem, acceptere dem, komme sig over dem, og dermed kunne se et lyspunkt og vejen frem – og igen få mod på at leve livet og kæmpe. Samt at vælge, hvad vi vil anvende vores livsenergi på.

Den forkerte debat

”Det kan ikke betale sig at arbejde”, er et udsagn, der bliver ofte anvendt og hørt i offentligheden i øjeblikket. Startet af debatten om, hvorvidt der er fattige i Danmark. Debatten handler udelukkende om, hvorvidt det kan betale sig økonomisk at arbejde i forhold til at være ledig. Konklusionen bliver på denne baggrund fejlagtigt, at når det ikke kan betale sig økonomisk, så vil de ledige hellere være ledige end at få sig et arbejde. Denne konklusion sker endda på baggrund af beregninger, som ikke er gældende for særligt mange. Den seneste handlede om, hvis et forældrepar med to børn var på kontanthjælp, så skulle den ene i et nyt job tjene 29.600 kr., før det kunne betale sig ikke længere at være på kontanthjælp. Beregningen og dermed konklusionen ville se helt anderledes ud, hvis de kun havde et barn, eller hvis den ene var på dagpenge osv.

Benhårdt at være ledig

Jeg forstår ikke, at debatten kun handler om økonomi. Hvorfor taler man ikke om, hvorvidt det kan betale sig personligt og helbredsmæssigt? Bliver debatten kun styret af personer, der ER i arbejde og ikke har prøvet at være ledige? Eller i hvert fald ikke har været det i mange år? Det er benhårdt at være ledig i en tid, hvor der ikke er mange ledige jobs, hvor der er krise, og der er stor mistillid og kontrol i ledighedssystemet. Også når der ikke er krise, og der er flere ledig jobs, er det hårdt at være ledig. I 2007 under højkonjunkturen viste en undersøgelse blandt ledige, at over halvdelen af dem i høj grad havde symptomer på stress, og har man det, er det ikke muligt at ”gå og hygge sig med at være ledig”.

Både i mit professionelle virke og som privatperson møder jeg mange ledige, der bestemt ikke synes, det er fantastisk at være ledig og være på overførselsindkomst. Rigtig mange længes efter at få et arbejde, samt bidrage til samfundet, og de tænker ikke på, at det skal være til en høj løn, men at det vil give dem noget at stå op til. Vi lever i et samfund, hvor vi hænger vores identitet op på vores arbejde og karriere. Og når vi møder nye mennesker, bliver vi oftest spurgt: ”Nå, hvad arbejder du så med?” som det første. Og her er det ikke altid lige sjovt at være ledig, når man ikke kan være med i den samtale (og især hvis man selv har det svært med sin ledighed).

Ledige VIL gerne bidrage

Jeg har også hørt ledige sige, at det er tabu at have det godt i sin ledighedsperiode, fordi det ikke er accepteret i vores samfund at være ledig, og dermed går de rundt og er konstant triste, frustrerede og slår sig selv i hovedet. Man skal bidrage til samfundet – og de fleste ledige VIL gerne bidrage til samfundet. Denne type ledige har det endnu sværere og mistrives i endnu højere grad i deres ledighedsperiode og for dem er det absurd at høre, at ledige ikke vil i arbejde, fordi det ikke kan betale sig økonomisk. De ville gerne stå op til en glad og givende hverdag, i stedet for en frustrerende hverdag, hvor man ikke tillader sig selv glæde, så længe der ikke er skrevet under på en ansættelseskontrakt.

Glade ledige giver glade medarbejdere

Jeg arbejder på at få færre ledige til at gå ned med jobsøgningsstress og understress, og i stedet have mere trivsel som ledig. Dermed ikke sagt, at jeg arbejder for at få de ledige til at elske at være ledige og være det i længst mulig tid. Det kan være lidt fy fy, at tale om trivsel og ”den lykkelige ledige”, og måske det er derfor, det er ekstra svært at få politikere, jobcentre og anden aktører til at betale for at hjælpe de ledige med dette. De ledige skal jo hurtigst muligt i arbejde – hurtigst muligt væk fra overførselsindkomst, også selvom det er til et arbejde eller studie, der hurtigt vil sende dem tilbage i ledighed.

Men min pointe er netop ikke, at de ledige skal få trivsel, så de bliver længere i ledighed, men at de får trivsel, så de bliver mere attraktive for arbejdsmarkedet, samt at de i det mindste har det godt i den periode, hvor det er svært at få et arbejde. Tænk, hvis man sagde til én i arbejde, at de næste to år, skal du stå op hver eneste dag og ikke være glad, du skal have stresssymptomer hver dag, fx smerter; blive sendt ud på arbejdspladser, hvor du arbejder gratis og kan blive behandlet dårligt; og derudover bliver du kontrolleret og er under konstant mistillid; samt pres fra dig selv og omgivelserne. Men du får et minimumsbeløb for det. Ville de så sige: ”Super, det gør jeg gerne?” Langt de fleste ville nok tænke sig om, og hvis de alligevel prøvede de, ville de hurtigt skifte mening.

En bisætning om økonomi

Hvis man endelig skal tale om økonomi i forholdt til, om det kan betale sig at have et arbejde, mener jeg også, at det er vigtigt at tage ind i debatten, hvilke udgifter, der er forbundet med at være en stresset ledig. Smerter giver øgede udgifter til medicin og fysiologiske behandlinger – hvis pengene kan findes i det skrabede budget. Den psykiske belastning af ledighed kan medføre depression eller stress og dermed behov for psykologisk rådgivning, som bestemt ikke er billig. Og for nogle vil jobsøgningsstress og understress også føre til øget et indtag af sukkerholdige varer, alkohol og/eller stoffer – og det er bestemt heller ikke billigt.

Fair fokus

Jeg ønsker, at der fokuseres mere på det psykiske aspekt i det at være ledig. Det skylder samfundet de ledige, der i forvejen er udsat for en benhårdt pres i hverdagen fra sig selv, deres nærmeste og det system, der skal hjælpe dem. Livet handler langt fra kun om økonomi.

Gevinster ved at være i arbejde:

Jeg har lavet en liste over, hvilke fordele der er for en ledig i forhold til at være i arbejde, frem for at være på overførselsindkomst. Listen er baseret på det, som ledige har givet udtryk for over for mig, og som fagligt set er med til at skabe trivsel i stedet for stress, mistrivsel og depression.

  • Mennesker at se, spise med og tale med i hverdagene
  • Noget meningsfuldt at stå op til
  • Anvendelse af sine ressourcer og kompetencer
  • Anerkendelse fra chef/andre kolleger
  • Følelsen af at bidrage til samfundet
  • Følelsen af at være en del af et fællesskab
  • Slippe for usikkerheden om, hvornår man når målet om at komme i arbejde
  • Slippe for restriktive regler, kontrol og mistillid
  • Slippe for meningsløs aktivering
  • Mindre pres fra sig selv og andre
  • Slippe for at andre ser ned på én, fordi man er uden arbejde, og derfor ikke bliver anset som én, der VIL arbejde
  • Og trods alt for langt de flestes vedkommende – flere penge

Hjælper selvhjælpsbøger?

Det er et spørgsmål, som jeg er blevet spurgt om flere gange, efter at jeg har skrevet en bog om ledighedsstress. Som på så mange andre spørgsmål her i livet, er der ikke et entydigt svar på dette spørgsmål. Jeg vil gerne komme med et uddybende svar.

Samtidig er der spørgsmålet om, hvordan det er, de ledige bliver hjulpet med deres problemer med jobsøgningsstress og understress. Er det nok at komme til et foredrag/en workshop og købe en bog? Jeg blev ved mit seneste foredrag stillet mange spørgsmål fra enkeltpersoner om, hvorvidt de havde understress eller jobsøgningsstress, og om de skulle gøre sådan eller sådan i deres nuværende situation. Så jeg oplever, at der er et stort behov for hjælp til de personlige udfordringer, der er ledighedsperioden.

Selvhjælpsbogen som hjælp

Det er meget forskelligt fra person til person, hvorvidt man vil få noget ud af at læse en selvhjælpsbog – og i dette tilfælde en bog om understress og jobsøgningsstress. Jeg får henvendelser fra personer, der har haft stor gavn af bogen. De har fundet ud af, hvorfor de har det, som de har det under deres ledighed, og de har kunnet anvende de konkrete redskaber fra bogen til at få det bedre. Der er endda også nogle, der skriver, at de er kommet i arbejde, fordi de har arbejdet med sig selv og fået det bedre. Så på den ene side: ”Ja, selvhjælpsbøger hjælper”.

På den anden side vil jeg sige ”nej” til spørgsmålet. Der findes personer, der ikke vil få gavn af selvhjælpsbøger. Er man meget stresset og tæt på et kollaps, vil ens stresstilstand være meget alvorlig og her er der brug for krisehjælp, samt brug for én, der kan hjælpe med at skabe det fornødne overblik over ens situation og give professionel og direkte rådgivning til, hvordan man får det bedre. Hvis man får en selvhjælpsbog på det tidspunkt, vil man ofte ikke kunne overskue eller være i stand til at læse den, og slet ikke være i stand til at omsætte dens redskaber til praksis. Er man understresset kan det også være svært at overkomme at læse en bog, samt at gøre noget ved sin situation, hvis man får læst bogen.

Og grundlæggende er der forskel på, hvor nemt man har ved at lave ændringer i sit liv ud fra noget, som man enten får at vide eller læser i en bog. Der er også forskel på, hvor nemt man har ved at se, hvad det er, der er med til at stresse én eller gøre én understresset.

Hjælper foredrag og undervisning?

Her er det igen ikke et entydigt svar, og det er sådan set af de samme grunde som der er til, hvorfor/hvorfor ikke en selvhjælpsbog hjælper. Men en forskel på en bog og en undervisningssituation er, at det er muligt at interagere med underviseren, og dermed få en lille smule personlig vejledning. Men igen hvis der er bestilt et 1 times foredrag, er der ikke den store mulighed for personlig sparring, og dermed vil foredraget mere være en øjenåbner for, at der er risiko for ledighedsstress, samt man kan få en fornemmelse af, om man er i trivsel eller er jobsøgnings- eller understresset. Men samtidig kan det være meget svært for den enkelte ledige at sidde og se på en symptomliste og gennemskue, om det er det ene eller det andet, og om hvor udtalt det er. Man kan bare se, hvor svært det kan være for nogle læger at kende forskel på, om det er stress eller depression, som patienten oplever. Så hvordan skulle den enkelte ledige finde ud af det ud fra et foredrag?

Og hvad man så gør derfra, kan jeg jo kun håbe på bliver at få den fornødne hjælp, så man kan få det godt som ledig. Alle fortjener et liv med trivsel, uanset om man er i arbejde eller ej. Og der er ingen grund til at satse på og vente på, at man begynder at trives, når man en dag får et arbejde. Hvorfor ikke have det godt, mens man venter på den dag?!

Konklusionen

Konklusionen er derfor, at hvis man står over for at blive ledig, lige er blevet ledig, fortsat har det godt som ledig, eller kun har begyndende symptomer mener jeg, at man kan hente inspiration i min bog til at tackle sin situation og til at undgå at blive jobsøgningsstresset eller understresset af at være ledig. Og samtidig vil man også kunne hente en del inspiration i mine blogs på hjemmesiden www.LedigUdenStress.dk, hvor jeg kommer med nogle flere råd end dem, der står i min bog. Arbejder du med ledige, kan du også række dem en hjælpende hånd ved at bestille en undervisningsgang – og allerbedst en workshop. Men i sidste ende, hvis en person er alvorligt jobsøgningsstresset eller understresset, så skal der individuel vejledning til af en uddannet stressrådgiver. Og det er desværre stadigvæk den ledige selv, der skal opsøge og betale for denne hjælp. Men jeg kæmper for, at det ikke længere vil være den enkelte lediges ansvar at få den rette hjælp, og at systemet træder til, når jobsøgninger trækker for mange tænder hos de ledige.

Drop ferien!

Jeg føler en stor trang til at kommentere på, at Jobindex har valgt at skrive dette budskab til deres læsere. I deres nyhedsbrev fra den 25.juni skriver Kaare Danielsen: ”Der er ingen grund til at holde sommerferie som jobsøgende”. Baggrunden for dette udsagn er, at der er chefer på arbejdspladserne, der ikke holder ferie, og derfor har de tid til at tale med de jobsøgende, inden alle andre (medarbejdere og jobsøgende) er tilbage fra ferie. Denne pointe kan jeg godt se, og den har jeg ikke noget at indvende mod. Det er faktisk et rigtig godt råd! Det kan være en stor fordel at komme forrest i køen. Så hvis man har muligheden for selv at vælge, hvornår man holder ferie, så styr uden om industriferien.

Manglende forståelse

MEN når det er sagt, så er jeg frustreret over, at man siger til de ledige, at der ingen grund er til at holde ferie. Er der ingen forståelse for, hvor hårdt det er at være jobsøgende? Er der ingen forståelse for, at man har brug for en pause fra frustrationerne og fra ”sit arbejde” ligesom alle andre mennesker for at undgå at brænde ud eller mistrives? Og hvorfor skal man ”være på arbejde”, når ens venner, familie, børn, kæreste og bekendte holder fri? Hvis ikke man giver sig selv lov til at slappe af og være sammen med andre mennesker, vil man bare få det endnu værre. Overbelastning er lig med stress, hvad enten du er i arbejde eller er jobsøgende.

Det er ikke kun Jobindex, der har denne manglende forståelse for, hvor hårdt det er at være jobsøgende. Det ses ofte også i de mange velmenende råd om at tænke positivt, lære at sige den rigtige elevatortale og i øvrigt bare at tage sig sammen, som kommer fra folk, der arbejder med ledige, men som ikke kan se, at deres råd kun gør det hele værre. Det kommer fra arbejdende mennesker, der ikke forstår, hvordan ledige kan blive stresset ”de laver jo ikke noget”, samt fra politikere og rådgivere, der presser de ledige. Der er mange ledige, ikke trives i deres ledighed og har enten understress eller jobsøgningsstress. De der har jobsøgningsstress har overhovedet ikke behov for at få at vide, de ikke skal holde ferie. Og dem med understress kunne måske komme i gear ved at holde ferie – især hvis de har nogen at være sammen med.

Et skråplan

Jobindex har i forvejen bevæget sig ind på et skråplan i forhold til deres budskab til de ledige, da de valgte at sende mails ud i weekenden også med ledige jobs. Dette er endnu et budskab til de ledige om, at de aldrig skal holde fri, men konstant jagte målet – at komme i arbejde. MEN også dette er med til at give de ledige stress, fordi de så heller ikke her får lov til at slappe af. Mange ledige får dårlig samvittighed, når de ikke sidder og søger jobs hele tiden, og derfor skal man ikke stikke til denne dårlige samvittighed ved også at opfordre dem kraftigt til at søge jobs i weekenden.

Jeg er sikker på, at Jobindex giver denne service og rådene om jobsøgning i stedet for ferie for at hjælpe de ledige i arbejde. Og jeg siger tak for rådene, men jeg mener bare også, at man skal tænke på de lediges menneskelige behov.

Det vigtige frirum

Svenske forskere råder mennesker til at holde mindst 4 ugers ferie for at give hjernen den afslapning, den har behov for, inden arbejdsdagene går i gang igen, og hvorfor skal dette ikke også gælde de jobsøgende? Mere end halvdelen af alle ledige har tegn på stress, og hvis de aldrig holder fri eller ferie, så bliver der bare endnu større grobund for jobsøgningsstress.

De ledige skal også leve livet og holde fri, ellers vil ledigheden ødelægge dem. Og det bliver dyrt for samfundet, fordi de ledige så skal have forskellige behandlinger på statens regning (lægebesøg og lægelige behandlinger, fysioterapeutisk behandling, tilskud til medicin og psykologbehandlinger og hjælp til at komme ud af misbrug), samt fordi de bliver længere i ledighed. Og derudover har det alvorlige konsekvenser for den ledige selv og dennes omgivelser – både økonomisk, fysisk, psykisk og relationsmæssigt.

Budskabet om at komme forrest i køen ved at nå cheferne, når de ikke har travlt er en super god idé. MEN jeg vil sammen med dette opfordre de ledige til at lægge sommerferien på et andet tidspunkt end i industriferien, så vil strategien give mening! Vi skal ikke sparke til nogen, der ligger ned. Hvis ikke man holder ferie fra jobsøgningen og fra arbejdspladsen vil man betale en høj pris. Så kære ledige, tænk på dit psykiske og fysiske helbred. En stresset jobsøgende vil INGEN arbejdsplads ansætte!

Livshjulet viser vej til trivsel

Mange der bliver ledige ændrer fuldstændig livsstil, når de går fra et aktivt liv til et liv uden arbejde og uden studier. Man skal vænne sig til ikke længere at have noget bestemt at stå op til, man skal vænne sig til selv skal finde ud af, hvordan man skal udfylde og strukturere sin dag, og for en del bliver jobsøgningen så alt overskyggende i deres liv, at de glemmer at fokusere på at leve livet. For nogle betyder dette, at de bliver stressede og for andre betyder det, at de bliver understressede. For begge grupper er det vigtigt, at man fokuserer på at sørge for at skabe mest mulig indflydelse i sit liv. Nogle ledige vil her sige, at de ikke kan skabe indflydelse, da det er lovene og reglerne, der sætter en masse grænser for, hvad de må lave og hvornår de må lave det.

Jeg er enig i, at der er en masse regler og love, der kan spænde ben for ens muligheder for at gøre noget. Men nogle gange er der også mulighed for at få lov til noget, selvom det ikke umiddelbart virker lovligt. Så jeg kan kun råde de ledige til at spørge om lov, hvis der er noget, de gerne vil og ikke er helt sikre på om det er ulovligt eller lovligt.

Når der sker så store livsændringer som ledighed medfører, er det vigtigt at fokusere på, at der er mange andre områder i ens liv, der er betydningsfulde for, hvordan vi har det.

Livshjulet

Livshjulet (du kan downloade en kopi af livshjulet her) er et hjul, hvor man skal plotte ind, hvordan man har det på forskellige områder i ens liv. Områderne (i denne udgave af livshjulet) er økonomi, parforhold/kærlighed, børn, venner/familie, arbejdsliv, personlig udvikling, helbred og fritid. Man skal give pointene 1-10 til de enkelte områder, ud fra hvor godt man har det med dem. 10 er meget godt og 1 er meget dårligt. Man giver point og udfylder felterne ud fra, hvordan man har det på de forskellige områder. Det er ikke så vigtigt, at hvilket point man sætter på, det er vigtigere, at udfyldelsen af de enkelte felter kan ses i forhold til de andre. Hvis man har det bedre med økonomien, end man har med kærligheden, skal dette kunne ses i det udfyldte livshjul.

Det er individuelt fra person til person, hvor mange point man kan give på hvert område. Hvis man for eksempel er single, og har det fint med det, kan man sagtens score 10 i det felt, og én der ikke er tilfreds med at være single kan score langt lavere, for eksempel 1. Mange ledige vil ikke score særlig højt på økonomien, da de ofte er gået ned i indtægt fra et tidligere arbejde, men samtidig vil der være ledige, der scorer højere, fordi de ikke kan mærke, at de er gået ned i indtægt eller de endda er gået op i indtægt, for eksempel, hvis man kommer fra et liv som studerende. Der kan også være ledige, der scorer lavt på arbejdsliv, mens der er andre, der har det bedre med deres ledighed, og derfor vil score højere.

Når man har udfyldt hele livshjulet, skal man se på, hvilke områder i ens liv, der ikke har fået særlig mange point, og så finde ud af, om det er noget, man kan gøre noget ved, eller man skal finde sig i, at det er sådan i en periode. Jo flere områder, der er høj tilfredshed på, jo bedre vil den enkelte person have det. Jo færre områder, der scores højt på, jo værre vil en person have det.

Livshjulet er dynamisk, det ændrer sig over tid alt efter, hvilke belastninger vi er ude for i vores liv, samt vor gode vi er til at fokusere på at skabe indflydelse og trives på de mange områder af vores liv.

Fokus for ledige

Mange ledige oplever, at de i deres ledighedsperiode ser færre mennesker og mister fællesskabsfølelsen, og derfor skal de ledige især fokusere på at score højt i det, der handler om fritid, helbred, venner og parforhold, for at have det godt. Og især hvis de scorer lavt i arbejdsliv og økonomi. Det er to områder, det kan være svært at komme til at score højere på lige nu og her, så derfor skal der satses på noget andet. De ledige skal selvfølgelig anvende deres hverdage på at søge arbejde, men derudover skal de anvende deres fritid til at være sammen med andre mennesker eller foretage sig noget, de synes godt om, og som de kan have indflydelse på.

Sørg for at holde fast i de venner, du har haft hele tiden. Du skal ikke føle, du er en belastning for andre at være sammen med. Ofte vil de gerne lægge øre til, når du har nogle udfordringer – de holder af dig. Og samtidig sker der ofte det, at når vi får lov til at lufte vores frustrationer og få forståelse og medfølelse, så bliver det nemmere at håndtere dem og undgå, at de vokser sig store. Ofte skal man lige have luft, og derefter vil man være klar til at hygge sig og grine af alle mulige ting i livet.

Derudover kan det være energigivende og opløftende at holde fast i fritidsaktiviteter eller begynde på nogle nye. Her kan man udover at være sammen med andre mennesker, opleve at der er noget, man er god til og noget man går op i, så man ikke tænker på den udfordrende jobsøgning, som kan dræne ens energi. Man skal finde et sted, hvor man kan slappe af og bare være til, det er her, man samler energi til de udfordrende ting i livet.

God fornøjelse med at udfylde dit livshjul og skabe trivsel i dit liv

Server ikke kaffe for ledige!

Danmarks Radio bragte den 5.maj en artikel om, at Frederiksberg jobcenter ikke længere serverer kaffe og andre varme drikke for deres borgere, når de kommer til møder med sagsbehandlere. Johnny Madsen, der er chef på jobcenteret udtaler, at de nye regler er lavet for at passe på medarbejderne. Der er mange ledige og sygemeldte, som er aggressive og pressede, og dermed stiger risikoen for, at de kan finde på at smide deres drikkevarer i hovedet på sagsbehandleren.

Samtidig blev der i samme uge sat fokus på de udsatte sagsbehandlere, da der blev afsagt dom over den kvinde i Allerød, der havde truet sin sagsbehandler med at købe en pistol og skyde 10 af de ansatte på jobcenteret. Kvinden blev frikendt, og det er med til at jobcentrene sætter fokus på, hvordan de kan beskytte deres medarbejdere mod trusler og vold.

 

Hvorfor smide med kaffe?

Jeg mener, at det er rigtig godt, at der er fokus på, at der er mange sagsbehandlere, der føler sig truede, samt at der er mange ledige og sygemeldte, der er voldelige og truende. I september satte Søndagsavisen fokus på samme emne, hvor undersøgelser viste, at 4 ud af 10 sagsbehandlere havde oplevet trusler eller vold på arbejdspladsen fra deres klienter.

Det er godt, at Frederiksberg jobcenter passer på deres medarbejdere ved at tage forholdsregler, det skal de blive ved med. Men hvis man gerne vil undgå at skulle tage sådanne forholdsregler, så skal man tage fat i, hvad der er grunden til, at borgerne bliver voldelige og truende. Det er meget stressende at være ledig og mere end hver anden ledig er mere eller mindre stressede. Stress fører for manges vedkommende til, at man bliver mere aggressiv, voldelig og truende. Det er blandt andet sagsbehandlere dette går ud over, idet de sidder med stor magt over den enkelte ledige, idet de kan være med til at fjerne det økonomiske grundlag, samt at sende borgere i en aktivering, som de ikke har lyst eller overskud til. Borgerne er pressede og stressede og reagerer på den, der bringer budskabet – også selvom det ikke er budbringeren, der har skrevet reglerne.

 

Forebyg i stedet for at symptombehandle

Det er vigtigt, at der bliver taget hånd om de ledige, der oplever symptomer på jobsøgningsstress og understress, for at kunne forebygge de mange sager om trusler og vold, der også vil komme i fremtiden, hvis ikke der bliver gjort noget ved problemerne med ledighedsstress. Når der laves regler om servering af kaffe, er det som at spise en hovedpinepille mod spændingshovedpine, hovedpinen vil stadig være der, men man vil ikke kunne mærke den, før pillen ikke virker længere. Og hvis man ikke sørger for at løsne op for spændingerne, vil kroppen gøre mere for at fortælle, at der er et problem, og så skal man have endnu mere smertestillende. Det samme gælder for regler om kaffe, det kan godt være, at medarbejderne så ikke bliver ramt af kaffe, men borgerne har andre måder at komme af med deres frustrationerne på – verbalt og fysisk, og så har vi bare et andet problem end en medarbejder med brændsår.

Skal sagsbehandlere pakkes ind?

Når regler om servering af varme drikke på grund af voldelige medarbejdere laves, er det nærliggende at gå videre af denne vej og se på, hvad der ellers kan være til skade for de ansatte. Må man så ikke have en saks liggende fremme? Eller skal man sætte alle ledninger fast, så man ikke kan blive kvalt i dem? Det kan også være, man skal indføre kropsvisiteringer, så man er sikker på, at der ikke bliver medbragt farlige genstande udefra? Alle disse foranstaltninger kan være medvirkende til, at flere medarbejdere bliver utrygge på deres arbejde, og det er ikke hensigten.

Jeg synes, det er synd, at der er så mange mennesker, der bliver påvirket negativt af at være ledige. Nogle bliver stressede andre bliver understressede, og begge grupper risikerer at gøre noget, som de ellers aldrig ville have gjort. At være voldelig og truende kan have alvorlige konsekvenser for deres fremtid og for den ansattes fremtid, og jeg ville ønske, at der var mere fokus på at passe på hinanden og tage fat ved det, der spænder ben for, at den ledige kan holde sig på rette spor på vejen til at komme i arbejde.

Du kan læse min tidligere blog om trusler og vold mod sagsbehandlere her:

http://ledighedsstress.dk/stop-ledighedsstress-og-red-en-sagsbehandler

Udsæt ikke stressede ledige for coaches og konsulenter uden viden om stress

De ledige møder i dag i deres aktivering og i deres rådgivning flere konsulenter eller coaches, som er mere eller mindre uddannede til at give den fornødne hjælp til, hvordan de ledige kommer forrest i køen til et arbejde, så de får et arbejde hurtigst muligt. Vi kender alle de www.dagpengeland.dk , hvor man kan tale om ikke-uddannede, der står for at skulle hjælpe de ledige videre på deres vej. Der sidder også flere steder kompetente coaches, som er uddannede til at hjælpe folk med at se deres potentialer og udnytte potentialerne, og det kan være en stor hjælp for en ressourcestærk ledig, der er i stand til at finde deres potentialer.

                                  

Behandling af stress kræver en vidende ekspert

Det, jeg synes er stærkt kritisabelt, er, når de samme mennesker skal hjælpe ledige, der er stressede i større eller mindre grad. Det kan blive katastrofalt, hvis man ikke er uddannet til at tage hånd om en stresset og udøve den nødvendige krisehjælp. En stresset, der har været stresset igennem længere tid og er tæt på et kollaps er ikke i stand til at tage imod den velmenende coachs værktøjer til at se ind i sig selv. En stresset person har brug for, at der er en vidende ekspert, der spejler, hvordan personen har det; én, der giver en konkret melding på, hvilken status af stresstilstanden den stressede er i; samt én, der udøver den fornødne krisehjælp. En person med stress udviser for det meste samme symptomer som én, der har traumer efter voldsomme oplevelser, og det er ikke en hvilken som helst person, der er i stand til at vurdere, hvordan en sådan person skal håndteres.

Når velmenende råd bliver dråben

Jeg oplevede på et aktiveringskursus, at der særligt var én på holdet, som udviste alvorlige tegn på stress, og at hun havde svært ved at tackle den velmenende konsulents råd og opgaver. Hun kæmpede de første dage med at holde sig oppe, og jeg var frustreret over, at jeg ikke havde mulighed for at hjælpe hende i den meget svære situation. Hun fik sit stresskollaps, da konsulenten talte om, at vi skulle blive bedre til at sælge os selv og lade være med at tale dårligt om os selv. Det er nemt at sige for en konsulent, der ikke selv har været ledig i lang tid, og som ikke oplever stress.

Den ledige stressede kommenterede, at hun ikke længere kunne finde ud af, hvad hun var god til, og om ikke dem, der læste jobansøgningerne blev trætte af at læse ansøgernes selvrosende ansøgninger (et udtryk for det lave selvværd, der følger med stress). Konsulenten blev påståelig i sin kommunikation på dette spørgsmål og sagde: ”Nu må du altså tage dig sammen og lære at rose dig selv, du har så mange kvaliteter og erfaringer, som du kan sælge dig selv på”. Den stressede ledige blev tydeligt utilpas, fik tårer i øjnene, og vi kunne alle mærke, at situationen var løbet af sporet for konsulenten.

Konsulenten kunne godt se, at det var tid til at holde en pause, så hun kunne tage sig lidt kærligere af den stressede ledige, der var brudt sammen. Pausen varede længe, og efterfølgende kom den ledige ikke tilbage til oplægget. Vi skulle derefter lave gruppearbejde, og så skulle den lediges gruppe se på hendes ansøgning og give feedback, dog med en nænsom tilbagemelding. Måske var det heller ikke lige det, hun havde brug for i den situation, hvor hun var kollapset.

Dagen efter fik vi meldinger om, at den ledige stressede havde sygemeldt sig med influenza, og vi så hende heller ikke de efterfølgende 3 uger og hørte heller intet om hende. Jeg håber, at hun har fået den fornødne hjælp og er kommet ovenpå.

 

Konsulenterne skal klædes på

Jeg siger ikke, at man som konsulent skal kunne undgå de situationer, for det er ikke alle, der ved, hvordan man spotter stress. Selvom jeg kun kan anbefale, at konsulenter, coaches og rådgivere bliver klædt på til det, så man undgår sådanne kollaps. Men jeg mener, at det er vigtigt, at der er en handleplan for, hvordan man skal håndtere en stresset person, der enten er tæt på at bryde sammen eller som rent faktisk bryder sammen. Derudover er det vigtigt, at der er et beredskab, som man kan henvise den ledige stressede til, så de får den fornødne hjælp hurtigst muligt. Stress bliver kun værre, hvis ikke man får den rette hjælp og i stedet bliver overladt til sig selv.

Jeg vil opfordre alle konsulenter, rådgivere og coaches, der har med ledige stressede (og ikke ledige for den sags skyld), om at være opmærksomme på, om de har med en stresset ledig at gøre, der har brug for en vidende stressekspert for at undgå, at den stressede ledige får det værre. Hver er ekspert på sit område, og det er vigtigt at vide, hvilke begrænsninger man har i forhold til sit eget speciale. Kun ved at kende sine grænser, kan man give den optimale hjælp til en person, og ind imellem betyder det, at man skal erkende, at man ikke har de fornødne kompetencer og i stedet må henvise personen til en anden. Og det er en misforståelse at coaching er et anvendeligt redskab til at hjælpe stressede, lige meget om de er i arbejde eller ej.

Kan ”Dagpengeland” skabe fokus på mere kvalitet hos anden aktører?

Måske kender du allerede til internetsiden www.dagpengeland.dk, hvor Lau Aaen skriver satirisk om sine oplevelser i aktivering hos Integro i Nordjylland. Hvis ikke du kender den, så skal du unde dig selv at få et godt grin over, hvor grotesk et aktiveringsforløb, om at få ledige tilbage på arbejdsmarkedet, kan være.

”Dagpengeland” som bog

”Dagpengeland” bliver nu udgivet som bog hos Gyldendal. Og jeg mener, det er en vigtig bog i forhold til at afdække, hvor meningsløse og groteske forløb hos anden aktører kan være. Der har været stor interesse omkring internetsiden lige fra starten, og der er desværre rigtig mange ledige, der tilkendegiver, at de har samme oplevelser i deres aktivering. Jeg har for eksempel også skrevet om én af mine oplevelser i et blogindlæg om en konsulent, der kaldte de ledige for ”nitter”. Kan læses her

Jeg håber på, at udgivelsen af ”Dagpengeland” kan være med til at skabe et meget vigtigt fokus på, at der skal ske noget i forhold til, hvordan der arbejdes med ledige i Danmark. Dagpengeland handler om, hvordan det står til hos én af de mange anden aktører på markedet. Kan du genkende dette? Og hvordan oplever du din kontakt og hjælp hos jobcenter, fagforening og a-kasse? Bliver du anerkendt for den du er, med de udfordringer du har? Føler du, at du kan få hjælp, hvis du har det svært med at være ledig og oplever stress eller understress?

Anden aktør skjuler ledighedsstress

Jeg blev i sidste uge spurgt, om jeg ville holde oplæg om ledighedsstress hos en anden aktør, men da jeg havde sagt ja, gik ledelsen ind og lavede kontraordre og trak invitationen tilbage. Jeg var blevet spurgt af én ledig, der var i virksomhedspraktik hos anden aktøren. Ledelsen syntes ikke, at det var en god ide, at deres kandidater fik lejlighed til at lufte deres frustrationer og stress. Jeg undres! Det er tankevækkende og skræmmende, når 82,6 % af IAK’s medlemmer i 2010 mente, at stress blandt ledige er et tabu. Og det bliver desværre ikke mindre tabu af, at problemerne bliver lukket inde og bliver gjort til de lediges eget problem.

Forskellige metoder til at tackle ledighed

Jeg synes, det er rigtig godt, at Lau Aaen skriver sine meget velformulerede, satiriske blogindlæg, det er god underholdning, og vi kan få et godt grin eller ryste på hovedet. Der er brug for den slags blandt ledige, og også for at andre kan forstå, hvad det er, de ledige skal igennem. Men samtidig mener jeg, at det er vigtigt, at der er kyndig vejledning til de ledige, der oplever symptomer på enten jobsøgningsstress eller understress, og netop derfor har jeg oprette denne hjemmeside og skrevet bogen ”Ledig uden stress. Sådan skaber du trivsel som ledig”. Bogen indeholder konkrete værktøjer til at forebygge og håndtere begge former for ledighedsstress.

Skal de ledige bestemme indholdet?

Jeg mener, at der skal mere fokus ind i jobsøgningen om, hvordan de ledige har det under deres ledighed, samt at de skal lære at forebygge jobsøgningsstress og understress. De tilbud, der er nu, mener jeg ikke er fyldestgørende i forhold til de lediges behov. Men hvem er det egentlig, der skal bestemme, hvad der skal undervises i på aktiveringskurser? Og hvem er det, der bestemmer, hvilken hjælp de ledige skal have fra a-kasser, jobcentre og fagforeninger? Det kunne være, at det var på tide at tage de ledige med på råd, så de får hjælp til det, der spænder ben for den direkte vej til at komme i arbejde. Eller spørge nogen, der tør tage fat i de problemer, der tydeligvis er, i stedet for at lukke øjnene og tænke, at de forsvinder, hvis ikke vi taler om det. Det er en dårlig taktik, der kun gør problemerne værre!

Du kan læse mit blogindlæg om lediges manglende mening i aktiveringen her