Warning: Declaration of mystique_CategoryWalker::start_lvl(&$output) should be compatible with Walker::start_lvl(&$output, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_CategoryWalker::end_lvl(&$output) should be compatible with Walker::end_lvl(&$output, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_CategoryWalker::start_el(&$output, $category, $depth, $args) should be compatible with Walker::start_el(&$output, $object, $depth = 0, $args = Array, $current_object_id = 0) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_CategoryWalker::end_el(&$output, $page) should be compatible with Walker::end_el(&$output, $object, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_PageWalker::start_lvl(&$output) should be compatible with Walker::start_lvl(&$output, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_PageWalker::end_lvl(&$output) should be compatible with Walker::end_lvl(&$output, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_PageWalker::start_el(&$output, $page, $depth, $args, $current_page) should be compatible with Walker::start_el(&$output, $object, $depth = 0, $args = Array, $current_object_id = 0) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_PageWalker::end_el(&$output, $page) should be compatible with Walker::end_el(&$output, $object, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_MenuWalker::start_lvl(&$output, $depth) should be compatible with Walker::start_lvl(&$output, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_MenuWalker::end_lvl(&$output, $depth) should be compatible with Walker::end_lvl(&$output, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_MenuWalker::start_el(&$output, $item, $depth, $args) should be compatible with Walker::start_el(&$output, $object, $depth = 0, $args = Array, $current_object_id = 0) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_MenuWalker::end_el(&$output, $item, $depth) should be compatible with Walker::end_el(&$output, $object, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0
Understress

Understress

Den forkerte debat

”Det kan ikke betale sig at arbejde”, er et udsagn, der bliver ofte anvendt og hørt i offentligheden i øjeblikket. Startet af debatten om, hvorvidt der er fattige i Danmark. Debatten handler udelukkende om, hvorvidt det kan betale sig økonomisk at arbejde i forhold til at være ledig. Konklusionen bliver på denne baggrund fejlagtigt, at når det ikke kan betale sig økonomisk, så vil de ledige hellere være ledige end at få sig et arbejde. Denne konklusion sker endda på baggrund af beregninger, som ikke er gældende for særligt mange. Den seneste handlede om, hvis et forældrepar med to børn var på kontanthjælp, så skulle den ene i et nyt job tjene 29.600 kr., før det kunne betale sig ikke længere at være på kontanthjælp. Beregningen og dermed konklusionen ville se helt anderledes ud, hvis de kun havde et barn, eller hvis den ene var på dagpenge osv.

Benhårdt at være ledig

Jeg forstår ikke, at debatten kun handler om økonomi. Hvorfor taler man ikke om, hvorvidt det kan betale sig personligt og helbredsmæssigt? Bliver debatten kun styret af personer, der ER i arbejde og ikke har prøvet at være ledige? Eller i hvert fald ikke har været det i mange år? Det er benhårdt at være ledig i en tid, hvor der ikke er mange ledige jobs, hvor der er krise, og der er stor mistillid og kontrol i ledighedssystemet. Også når der ikke er krise, og der er flere ledig jobs, er det hårdt at være ledig. I 2007 under højkonjunkturen viste en undersøgelse blandt ledige, at over halvdelen af dem i høj grad havde symptomer på stress, og har man det, er det ikke muligt at ”gå og hygge sig med at være ledig”.

Både i mit professionelle virke og som privatperson møder jeg mange ledige, der bestemt ikke synes, det er fantastisk at være ledig og være på overførselsindkomst. Rigtig mange længes efter at få et arbejde, samt bidrage til samfundet, og de tænker ikke på, at det skal være til en høj løn, men at det vil give dem noget at stå op til. Vi lever i et samfund, hvor vi hænger vores identitet op på vores arbejde og karriere. Og når vi møder nye mennesker, bliver vi oftest spurgt: ”Nå, hvad arbejder du så med?” som det første. Og her er det ikke altid lige sjovt at være ledig, når man ikke kan være med i den samtale (og især hvis man selv har det svært med sin ledighed).

Ledige VIL gerne bidrage

Jeg har også hørt ledige sige, at det er tabu at have det godt i sin ledighedsperiode, fordi det ikke er accepteret i vores samfund at være ledig, og dermed går de rundt og er konstant triste, frustrerede og slår sig selv i hovedet. Man skal bidrage til samfundet – og de fleste ledige VIL gerne bidrage til samfundet. Denne type ledige har det endnu sværere og mistrives i endnu højere grad i deres ledighedsperiode og for dem er det absurd at høre, at ledige ikke vil i arbejde, fordi det ikke kan betale sig økonomisk. De ville gerne stå op til en glad og givende hverdag, i stedet for en frustrerende hverdag, hvor man ikke tillader sig selv glæde, så længe der ikke er skrevet under på en ansættelseskontrakt.

Glade ledige giver glade medarbejdere

Jeg arbejder på at få færre ledige til at gå ned med jobsøgningsstress og understress, og i stedet have mere trivsel som ledig. Dermed ikke sagt, at jeg arbejder for at få de ledige til at elske at være ledige og være det i længst mulig tid. Det kan være lidt fy fy, at tale om trivsel og ”den lykkelige ledige”, og måske det er derfor, det er ekstra svært at få politikere, jobcentre og anden aktører til at betale for at hjælpe de ledige med dette. De ledige skal jo hurtigst muligt i arbejde – hurtigst muligt væk fra overførselsindkomst, også selvom det er til et arbejde eller studie, der hurtigt vil sende dem tilbage i ledighed.

Men min pointe er netop ikke, at de ledige skal få trivsel, så de bliver længere i ledighed, men at de får trivsel, så de bliver mere attraktive for arbejdsmarkedet, samt at de i det mindste har det godt i den periode, hvor det er svært at få et arbejde. Tænk, hvis man sagde til én i arbejde, at de næste to år, skal du stå op hver eneste dag og ikke være glad, du skal have stresssymptomer hver dag, fx smerter; blive sendt ud på arbejdspladser, hvor du arbejder gratis og kan blive behandlet dårligt; og derudover bliver du kontrolleret og er under konstant mistillid; samt pres fra dig selv og omgivelserne. Men du får et minimumsbeløb for det. Ville de så sige: ”Super, det gør jeg gerne?” Langt de fleste ville nok tænke sig om, og hvis de alligevel prøvede de, ville de hurtigt skifte mening.

En bisætning om økonomi

Hvis man endelig skal tale om økonomi i forholdt til, om det kan betale sig at have et arbejde, mener jeg også, at det er vigtigt at tage ind i debatten, hvilke udgifter, der er forbundet med at være en stresset ledig. Smerter giver øgede udgifter til medicin og fysiologiske behandlinger – hvis pengene kan findes i det skrabede budget. Den psykiske belastning af ledighed kan medføre depression eller stress og dermed behov for psykologisk rådgivning, som bestemt ikke er billig. Og for nogle vil jobsøgningsstress og understress også føre til øget et indtag af sukkerholdige varer, alkohol og/eller stoffer – og det er bestemt heller ikke billigt.

Fair fokus

Jeg ønsker, at der fokuseres mere på det psykiske aspekt i det at være ledig. Det skylder samfundet de ledige, der i forvejen er udsat for en benhårdt pres i hverdagen fra sig selv, deres nærmeste og det system, der skal hjælpe dem. Livet handler langt fra kun om økonomi.

Gevinster ved at være i arbejde:

Jeg har lavet en liste over, hvilke fordele der er for en ledig i forhold til at være i arbejde, frem for at være på overførselsindkomst. Listen er baseret på det, som ledige har givet udtryk for over for mig, og som fagligt set er med til at skabe trivsel i stedet for stress, mistrivsel og depression.

  • Mennesker at se, spise med og tale med i hverdagene
  • Noget meningsfuldt at stå op til
  • Anvendelse af sine ressourcer og kompetencer
  • Anerkendelse fra chef/andre kolleger
  • Følelsen af at bidrage til samfundet
  • Følelsen af at være en del af et fællesskab
  • Slippe for usikkerheden om, hvornår man når målet om at komme i arbejde
  • Slippe for restriktive regler, kontrol og mistillid
  • Slippe for meningsløs aktivering
  • Mindre pres fra sig selv og andre
  • Slippe for at andre ser ned på én, fordi man er uden arbejde, og derfor ikke bliver anset som én, der VIL arbejde
  • Og trods alt for langt de flestes vedkommende – flere penge

Hjælper selvhjælpsbøger?

Det er et spørgsmål, som jeg er blevet spurgt om flere gange, efter at jeg har skrevet en bog om ledighedsstress. Som på så mange andre spørgsmål her i livet, er der ikke et entydigt svar på dette spørgsmål. Jeg vil gerne komme med et uddybende svar.

Samtidig er der spørgsmålet om, hvordan det er, de ledige bliver hjulpet med deres problemer med jobsøgningsstress og understress. Er det nok at komme til et foredrag/en workshop og købe en bog? Jeg blev ved mit seneste foredrag stillet mange spørgsmål fra enkeltpersoner om, hvorvidt de havde understress eller jobsøgningsstress, og om de skulle gøre sådan eller sådan i deres nuværende situation. Så jeg oplever, at der er et stort behov for hjælp til de personlige udfordringer, der er ledighedsperioden.

Selvhjælpsbogen som hjælp

Det er meget forskelligt fra person til person, hvorvidt man vil få noget ud af at læse en selvhjælpsbog – og i dette tilfælde en bog om understress og jobsøgningsstress. Jeg får henvendelser fra personer, der har haft stor gavn af bogen. De har fundet ud af, hvorfor de har det, som de har det under deres ledighed, og de har kunnet anvende de konkrete redskaber fra bogen til at få det bedre. Der er endda også nogle, der skriver, at de er kommet i arbejde, fordi de har arbejdet med sig selv og fået det bedre. Så på den ene side: ”Ja, selvhjælpsbøger hjælper”.

På den anden side vil jeg sige ”nej” til spørgsmålet. Der findes personer, der ikke vil få gavn af selvhjælpsbøger. Er man meget stresset og tæt på et kollaps, vil ens stresstilstand være meget alvorlig og her er der brug for krisehjælp, samt brug for én, der kan hjælpe med at skabe det fornødne overblik over ens situation og give professionel og direkte rådgivning til, hvordan man får det bedre. Hvis man får en selvhjælpsbog på det tidspunkt, vil man ofte ikke kunne overskue eller være i stand til at læse den, og slet ikke være i stand til at omsætte dens redskaber til praksis. Er man understresset kan det også være svært at overkomme at læse en bog, samt at gøre noget ved sin situation, hvis man får læst bogen.

Og grundlæggende er der forskel på, hvor nemt man har ved at lave ændringer i sit liv ud fra noget, som man enten får at vide eller læser i en bog. Der er også forskel på, hvor nemt man har ved at se, hvad det er, der er med til at stresse én eller gøre én understresset.

Hjælper foredrag og undervisning?

Her er det igen ikke et entydigt svar, og det er sådan set af de samme grunde som der er til, hvorfor/hvorfor ikke en selvhjælpsbog hjælper. Men en forskel på en bog og en undervisningssituation er, at det er muligt at interagere med underviseren, og dermed få en lille smule personlig vejledning. Men igen hvis der er bestilt et 1 times foredrag, er der ikke den store mulighed for personlig sparring, og dermed vil foredraget mere være en øjenåbner for, at der er risiko for ledighedsstress, samt man kan få en fornemmelse af, om man er i trivsel eller er jobsøgnings- eller understresset. Men samtidig kan det være meget svært for den enkelte ledige at sidde og se på en symptomliste og gennemskue, om det er det ene eller det andet, og om hvor udtalt det er. Man kan bare se, hvor svært det kan være for nogle læger at kende forskel på, om det er stress eller depression, som patienten oplever. Så hvordan skulle den enkelte ledige finde ud af det ud fra et foredrag?

Og hvad man så gør derfra, kan jeg jo kun håbe på bliver at få den fornødne hjælp, så man kan få det godt som ledig. Alle fortjener et liv med trivsel, uanset om man er i arbejde eller ej. Og der er ingen grund til at satse på og vente på, at man begynder at trives, når man en dag får et arbejde. Hvorfor ikke have det godt, mens man venter på den dag?!

Konklusionen

Konklusionen er derfor, at hvis man står over for at blive ledig, lige er blevet ledig, fortsat har det godt som ledig, eller kun har begyndende symptomer mener jeg, at man kan hente inspiration i min bog til at tackle sin situation og til at undgå at blive jobsøgningsstresset eller understresset af at være ledig. Og samtidig vil man også kunne hente en del inspiration i mine blogs på hjemmesiden www.LedigUdenStress.dk, hvor jeg kommer med nogle flere råd end dem, der står i min bog. Arbejder du med ledige, kan du også række dem en hjælpende hånd ved at bestille en undervisningsgang – og allerbedst en workshop. Men i sidste ende, hvis en person er alvorligt jobsøgningsstresset eller understresset, så skal der individuel vejledning til af en uddannet stressrådgiver. Og det er desværre stadigvæk den ledige selv, der skal opsøge og betale for denne hjælp. Men jeg kæmper for, at det ikke længere vil være den enkelte lediges ansvar at få den rette hjælp, og at systemet træder til, når jobsøgninger trækker for mange tænder hos de ledige.

Arbejdsløshed sucks og Win Win

Lørdag eftermiddag tilbragte jeg i Pumpehuset til debatten ”Arbejdsløshed sucks” sammen med mange andre ledige, personer, der arbejder med at hjælpe ledige – både inden for og uden for systemet, samt 3 politikere. Debatpanelet bestod af på den ene side ansatte ved forskellige instanser, der har med ledige at gøre, samt en enkel ledig og på den anden side af den radikale Uffe Elbæk, fra Socialistisk Folkeparti Trine Mach og fra Socialdemokratiet Pernille Rosenkrantz-Theil. De tre politikere ville gerne høre den lediges og medarbejderne, der arbejder med ledige om, hvad de nuværende problemer er, samt have deres råd til, hvordan situationen kan løses.

Alle der var til debatten blev inviteret med til at se forpremieren på ”Win Win”. Og det var en rigtig god oplevelse med fremragende skuespillere. Stykket handler om 6 lediges aktivering og oplevelser med aktiveringssystemet. Stykket er skrevet på baggrund af lediges fortællinger om, hvad de har oplevet. Og du kan læse mere om det i slutningen af denne blog.

Problemerne

De problemer, der blev nævnt i forhold til den nuværende måde, ledighed bliver håndteret på, er, at der mangler fokus på individet, alle bliver skåret over én kam fra de forskellige instanser, og der er stor forskel på, hvordan man kan hjælpes både ud fra fagligheden og ud fra de personlige udfordringer; nogle skal presses, andre skal hjælpe til at blive motiverede og en del er super motiverede og har brug for en anden hjælp. Kontrol, manglende respekt for den enkelte og tillid til, at den enkelte ikke bare sætter sig i et hjørne og synes, det er federe at få penge på kontoen i dagpenge eller kontakthjælp. Langt de fleste ledige, vil gerne have et arbejde, men som Rosenkrantz-Theil påpegede, så er der ikke nok ledige jobs til, at alle ledige kan komme i arbejde, og det skal de ikke straffes for med mistillid og kontrol.

Derudover blev nævnt problemer såsom regler, der konstant ændrer sig, så hverken de ledige eller de ansatte kan finde rundt i dem, samt at det er svært at være jobkonsulent og arbejde med ledige, når man gerne vil hjælpe dem og kan se, at det er andet, der skal til, end det der MÅ gøres ifølge lovgivningen. Jobkonsulenten nævnte, at det er svært at være empatisk og hjælpsom, når man skal være pragmatisk og være loyal over for beslutninger og regler, som man ikke selv har valgt.

Hele regelsættet er grundlagt i en tid, hvor der var højkonjunktur, og hvor det var nemt at komme i arbejde, samt i et industrisamfund, hvor jobmarkedet så meget anderledes ud, end det gør i dag. Arbejdsmarkedet er helt anderledes, og derfor skal det være nemmere at blive freelancer, så man kan arbejde lidt og få lidt dagpenge samtidig.

Konsekvenser for samfundet

Én af de store konsekvenser ved de nuværende regelsæt er, at der bliver flere og flere fattige i vores land. Der er flere og flere, der lever af kontanthjælp, og når en stor del langtidsledige til juli 2012 falder for reglen om max 2 års dagpenge, så er der endnu flere, der skal på kontanthjælp, hvis de da overhovedet er berettiget til det, for ellers er der ingen ydelse til dem overhovedet.

En anden konsekvens er det, som ledighed gør ved individets trivsel, som har både helbredsmæssige og psykiske konsekvenser for den enkelte og deres pårørende. (Beskrevet i dette blogindlæg). Da min mand nævnte, at mindst hver anden ledig har stresssymptomer og andre er understresset, blev der grint rundt omkring, og det synes jeg er meget tankevækkende. Er det, fordi mange stadig forbinder stress med travlhed? Ledige har det som jaget vildt, og det udløser mange stresshormoner, så lad os også sætte fokus på dette i debatten; hvordan tager vi hånd om individets trivsel, så vi undgår/kommer af med jobsøgningsstress og understress.

Løsningerne

Forslaget fra et forholdsvist enigt politikerpanel var, at hele regelsættet skal smides ud, så det bliver muligt at begynde forfra. Der skal laves et system, hvor der bliver lagt væk på tillid, respekt og ikke på kontrol. Det skal ikke være en friplads at være ledig, men der skal være plads til, at de ledige kan være med til at skabe deres arbejdsplads i stedet for at holde dem fangede i ledighed. Være plads til at de kan holde sig fagligt i gang og bidrage til samfundet. Rosenkrantz-Theil var til gengæld ikke bleg for at ”sparke folk i gang, der ville vælge at nasse på samfundet og bare modtage deres ydelse uden at gøre noget (mit referat)”.

Der er vigtigt, at de forskellige instanser og systemet kan få lov til at tale sammen. For nogle kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere vil det give bedre mening, hvis de sociale myndigheder kunne tale sammen med de beskæftigelsesrettede myndigheder, så de sammen kunne lave en hjælpsom og holdbar løsning.

Hertil vil jeg tilføje, at hvis man starter forfra, skal man huske at fokusere på at hjælpe de ledige, der allerede nu går rundt i det skjulte med symptomer på jobsøgningsstress eller understress eller er ude i misbrug, for de får det ikke bare bedre af, at regelsættet bliver lavet om. Der skal kyndig hjælp til dem – både nu og i fremtiden. Og derudover så er det vigtigt, at man også tænker på, hvordan man i fremtiden, under en ny beskæftigelsesindsats kan tage hånd om menneskets personlige kamp med ledighed, så de ledige nemmere undgår at blive stressede, understressede, deprimerede og havne bagest i køen til at komme i arbejde.

Win Win – en teaterforestilling fra virkeligheden

Den spændende og vigtige debat føltes for kort, men blev heldigvis efterfulgt af den relevante og meget sigende teaterforestilling Win Win.

Inger Støjberg har set forestillingen og mener ikke, at den afspejler virkeligheden (citat fra Teater 770 Celcius’ Facebook-side). Men mange ledige nikker genkendende til stykkets scener og karaktererne, og mener bestemt ikke, at der overdrives. Andre uden for systemet vil kunne blive oplyst om, hvor udfordrende (på den negative måde) det er at være ledig og skulle kæmpe med rådgivere, der har forskellige holdninger til, om man skal følge reglerne, at man ikke skal lytte til den ledige; om anden aktører, der lader én komme igennem kurset, for at de får refusion for den ledige og en høj succesrate; lediges forvirring omkring, hvad der skal ske, når de bliver indkaldt til møde; samt den manglende respekt for den enkelte.

Det er tankevækkende og grotesk teater, men det er samtidig en god anledning til at komme til at grine af det, man som ledig kan opleve. Det er frustrerende at være i dette system af kontrol, regler og mistillid, men systemet bliver ikke ændret lige nu, og så er det godt at få grint af det, så man får frigivet lidt lykkehormoner. Samtidig er det en rar fornemmelse at være vidne til, at den enkelte ledige ikke er den eneste, der har groteske oplevelser med diverse instanser. Den enkelte ledige er en del af det usynlige fællesskab, der er når man er ledig, og det kan også være med til at give én mere trivsel. Det værste er, hvis den enkelte ledige tror, at man er den eneste, der har det svært og bliver behandlet dårligt. Det er svært at trives, når man vender sin situation indad i troen på, at andre har det meget bedre, bliver behandlet bedre og klarer sig bedre.

Det burde være obligatorisk for alle politikere i folketinget, samt dem der stiller op til det kommende valg at tage ind og se forestillingen. Måske vil de ikke længere kunne lukke øjnene for, at det nuværende system er med til at give mindre trivsel blandt ledige på grund af dårligt psykisk og fysisk helbred, og det er svært nok i forvejen at kæmpe med de økonomiske konsekvenser af ledigheden.

Forestilling er lavet af Teater 770 Celcius og spiller ind til den 28.august kl 20 i Pumpehuset.

Drop ferien!

Jeg føler en stor trang til at kommentere på, at Jobindex har valgt at skrive dette budskab til deres læsere. I deres nyhedsbrev fra den 25.juni skriver Kaare Danielsen: ”Der er ingen grund til at holde sommerferie som jobsøgende”. Baggrunden for dette udsagn er, at der er chefer på arbejdspladserne, der ikke holder ferie, og derfor har de tid til at tale med de jobsøgende, inden alle andre (medarbejdere og jobsøgende) er tilbage fra ferie. Denne pointe kan jeg godt se, og den har jeg ikke noget at indvende mod. Det er faktisk et rigtig godt råd! Det kan være en stor fordel at komme forrest i køen. Så hvis man har muligheden for selv at vælge, hvornår man holder ferie, så styr uden om industriferien.

Manglende forståelse

MEN når det er sagt, så er jeg frustreret over, at man siger til de ledige, at der ingen grund er til at holde ferie. Er der ingen forståelse for, hvor hårdt det er at være jobsøgende? Er der ingen forståelse for, at man har brug for en pause fra frustrationerne og fra ”sit arbejde” ligesom alle andre mennesker for at undgå at brænde ud eller mistrives? Og hvorfor skal man ”være på arbejde”, når ens venner, familie, børn, kæreste og bekendte holder fri? Hvis ikke man giver sig selv lov til at slappe af og være sammen med andre mennesker, vil man bare få det endnu værre. Overbelastning er lig med stress, hvad enten du er i arbejde eller er jobsøgende.

Det er ikke kun Jobindex, der har denne manglende forståelse for, hvor hårdt det er at være jobsøgende. Det ses ofte også i de mange velmenende råd om at tænke positivt, lære at sige den rigtige elevatortale og i øvrigt bare at tage sig sammen, som kommer fra folk, der arbejder med ledige, men som ikke kan se, at deres råd kun gør det hele værre. Det kommer fra arbejdende mennesker, der ikke forstår, hvordan ledige kan blive stresset ”de laver jo ikke noget”, samt fra politikere og rådgivere, der presser de ledige. Der er mange ledige, ikke trives i deres ledighed og har enten understress eller jobsøgningsstress. De der har jobsøgningsstress har overhovedet ikke behov for at få at vide, de ikke skal holde ferie. Og dem med understress kunne måske komme i gear ved at holde ferie – især hvis de har nogen at være sammen med.

Et skråplan

Jobindex har i forvejen bevæget sig ind på et skråplan i forhold til deres budskab til de ledige, da de valgte at sende mails ud i weekenden også med ledige jobs. Dette er endnu et budskab til de ledige om, at de aldrig skal holde fri, men konstant jagte målet – at komme i arbejde. MEN også dette er med til at give de ledige stress, fordi de så heller ikke her får lov til at slappe af. Mange ledige får dårlig samvittighed, når de ikke sidder og søger jobs hele tiden, og derfor skal man ikke stikke til denne dårlige samvittighed ved også at opfordre dem kraftigt til at søge jobs i weekenden.

Jeg er sikker på, at Jobindex giver denne service og rådene om jobsøgning i stedet for ferie for at hjælpe de ledige i arbejde. Og jeg siger tak for rådene, men jeg mener bare også, at man skal tænke på de lediges menneskelige behov.

Det vigtige frirum

Svenske forskere råder mennesker til at holde mindst 4 ugers ferie for at give hjernen den afslapning, den har behov for, inden arbejdsdagene går i gang igen, og hvorfor skal dette ikke også gælde de jobsøgende? Mere end halvdelen af alle ledige har tegn på stress, og hvis de aldrig holder fri eller ferie, så bliver der bare endnu større grobund for jobsøgningsstress.

De ledige skal også leve livet og holde fri, ellers vil ledigheden ødelægge dem. Og det bliver dyrt for samfundet, fordi de ledige så skal have forskellige behandlinger på statens regning (lægebesøg og lægelige behandlinger, fysioterapeutisk behandling, tilskud til medicin og psykologbehandlinger og hjælp til at komme ud af misbrug), samt fordi de bliver længere i ledighed. Og derudover har det alvorlige konsekvenser for den ledige selv og dennes omgivelser – både økonomisk, fysisk, psykisk og relationsmæssigt.

Budskabet om at komme forrest i køen ved at nå cheferne, når de ikke har travlt er en super god idé. MEN jeg vil sammen med dette opfordre de ledige til at lægge sommerferien på et andet tidspunkt end i industriferien, så vil strategien give mening! Vi skal ikke sparke til nogen, der ligger ned. Hvis ikke man holder ferie fra jobsøgningen og fra arbejdspladsen vil man betale en høj pris. Så kære ledige, tænk på dit psykiske og fysiske helbred. En stresset jobsøgende vil INGEN arbejdsplads ansætte!

Livshjulet viser vej til trivsel

Mange der bliver ledige ændrer fuldstændig livsstil, når de går fra et aktivt liv til et liv uden arbejde og uden studier. Man skal vænne sig til ikke længere at have noget bestemt at stå op til, man skal vænne sig til selv skal finde ud af, hvordan man skal udfylde og strukturere sin dag, og for en del bliver jobsøgningen så alt overskyggende i deres liv, at de glemmer at fokusere på at leve livet. For nogle betyder dette, at de bliver stressede og for andre betyder det, at de bliver understressede. For begge grupper er det vigtigt, at man fokuserer på at sørge for at skabe mest mulig indflydelse i sit liv. Nogle ledige vil her sige, at de ikke kan skabe indflydelse, da det er lovene og reglerne, der sætter en masse grænser for, hvad de må lave og hvornår de må lave det.

Jeg er enig i, at der er en masse regler og love, der kan spænde ben for ens muligheder for at gøre noget. Men nogle gange er der også mulighed for at få lov til noget, selvom det ikke umiddelbart virker lovligt. Så jeg kan kun råde de ledige til at spørge om lov, hvis der er noget, de gerne vil og ikke er helt sikre på om det er ulovligt eller lovligt.

Når der sker så store livsændringer som ledighed medfører, er det vigtigt at fokusere på, at der er mange andre områder i ens liv, der er betydningsfulde for, hvordan vi har det.

Livshjulet

Livshjulet (du kan downloade en kopi af livshjulet her) er et hjul, hvor man skal plotte ind, hvordan man har det på forskellige områder i ens liv. Områderne (i denne udgave af livshjulet) er økonomi, parforhold/kærlighed, børn, venner/familie, arbejdsliv, personlig udvikling, helbred og fritid. Man skal give pointene 1-10 til de enkelte områder, ud fra hvor godt man har det med dem. 10 er meget godt og 1 er meget dårligt. Man giver point og udfylder felterne ud fra, hvordan man har det på de forskellige områder. Det er ikke så vigtigt, at hvilket point man sætter på, det er vigtigere, at udfyldelsen af de enkelte felter kan ses i forhold til de andre. Hvis man har det bedre med økonomien, end man har med kærligheden, skal dette kunne ses i det udfyldte livshjul.

Det er individuelt fra person til person, hvor mange point man kan give på hvert område. Hvis man for eksempel er single, og har det fint med det, kan man sagtens score 10 i det felt, og én der ikke er tilfreds med at være single kan score langt lavere, for eksempel 1. Mange ledige vil ikke score særlig højt på økonomien, da de ofte er gået ned i indtægt fra et tidligere arbejde, men samtidig vil der være ledige, der scorer højere, fordi de ikke kan mærke, at de er gået ned i indtægt eller de endda er gået op i indtægt, for eksempel, hvis man kommer fra et liv som studerende. Der kan også være ledige, der scorer lavt på arbejdsliv, mens der er andre, der har det bedre med deres ledighed, og derfor vil score højere.

Når man har udfyldt hele livshjulet, skal man se på, hvilke områder i ens liv, der ikke har fået særlig mange point, og så finde ud af, om det er noget, man kan gøre noget ved, eller man skal finde sig i, at det er sådan i en periode. Jo flere områder, der er høj tilfredshed på, jo bedre vil den enkelte person have det. Jo færre områder, der scores højt på, jo værre vil en person have det.

Livshjulet er dynamisk, det ændrer sig over tid alt efter, hvilke belastninger vi er ude for i vores liv, samt vor gode vi er til at fokusere på at skabe indflydelse og trives på de mange områder af vores liv.

Fokus for ledige

Mange ledige oplever, at de i deres ledighedsperiode ser færre mennesker og mister fællesskabsfølelsen, og derfor skal de ledige især fokusere på at score højt i det, der handler om fritid, helbred, venner og parforhold, for at have det godt. Og især hvis de scorer lavt i arbejdsliv og økonomi. Det er to områder, det kan være svært at komme til at score højere på lige nu og her, så derfor skal der satses på noget andet. De ledige skal selvfølgelig anvende deres hverdage på at søge arbejde, men derudover skal de anvende deres fritid til at være sammen med andre mennesker eller foretage sig noget, de synes godt om, og som de kan have indflydelse på.

Sørg for at holde fast i de venner, du har haft hele tiden. Du skal ikke føle, du er en belastning for andre at være sammen med. Ofte vil de gerne lægge øre til, når du har nogle udfordringer – de holder af dig. Og samtidig sker der ofte det, at når vi får lov til at lufte vores frustrationer og få forståelse og medfølelse, så bliver det nemmere at håndtere dem og undgå, at de vokser sig store. Ofte skal man lige have luft, og derefter vil man være klar til at hygge sig og grine af alle mulige ting i livet.

Derudover kan det være energigivende og opløftende at holde fast i fritidsaktiviteter eller begynde på nogle nye. Her kan man udover at være sammen med andre mennesker, opleve at der er noget, man er god til og noget man går op i, så man ikke tænker på den udfordrende jobsøgning, som kan dræne ens energi. Man skal finde et sted, hvor man kan slappe af og bare være til, det er her, man samler energi til de udfordrende ting i livet.

God fornøjelse med at udfylde dit livshjul og skabe trivsel i dit liv

Server ikke kaffe for ledige!

Danmarks Radio bragte den 5.maj en artikel om, at Frederiksberg jobcenter ikke længere serverer kaffe og andre varme drikke for deres borgere, når de kommer til møder med sagsbehandlere. Johnny Madsen, der er chef på jobcenteret udtaler, at de nye regler er lavet for at passe på medarbejderne. Der er mange ledige og sygemeldte, som er aggressive og pressede, og dermed stiger risikoen for, at de kan finde på at smide deres drikkevarer i hovedet på sagsbehandleren.

Samtidig blev der i samme uge sat fokus på de udsatte sagsbehandlere, da der blev afsagt dom over den kvinde i Allerød, der havde truet sin sagsbehandler med at købe en pistol og skyde 10 af de ansatte på jobcenteret. Kvinden blev frikendt, og det er med til at jobcentrene sætter fokus på, hvordan de kan beskytte deres medarbejdere mod trusler og vold.

 

Hvorfor smide med kaffe?

Jeg mener, at det er rigtig godt, at der er fokus på, at der er mange sagsbehandlere, der føler sig truede, samt at der er mange ledige og sygemeldte, der er voldelige og truende. I september satte Søndagsavisen fokus på samme emne, hvor undersøgelser viste, at 4 ud af 10 sagsbehandlere havde oplevet trusler eller vold på arbejdspladsen fra deres klienter.

Det er godt, at Frederiksberg jobcenter passer på deres medarbejdere ved at tage forholdsregler, det skal de blive ved med. Men hvis man gerne vil undgå at skulle tage sådanne forholdsregler, så skal man tage fat i, hvad der er grunden til, at borgerne bliver voldelige og truende. Det er meget stressende at være ledig og mere end hver anden ledig er mere eller mindre stressede. Stress fører for manges vedkommende til, at man bliver mere aggressiv, voldelig og truende. Det er blandt andet sagsbehandlere dette går ud over, idet de sidder med stor magt over den enkelte ledige, idet de kan være med til at fjerne det økonomiske grundlag, samt at sende borgere i en aktivering, som de ikke har lyst eller overskud til. Borgerne er pressede og stressede og reagerer på den, der bringer budskabet – også selvom det ikke er budbringeren, der har skrevet reglerne.

 

Forebyg i stedet for at symptombehandle

Det er vigtigt, at der bliver taget hånd om de ledige, der oplever symptomer på jobsøgningsstress og understress, for at kunne forebygge de mange sager om trusler og vold, der også vil komme i fremtiden, hvis ikke der bliver gjort noget ved problemerne med ledighedsstress. Når der laves regler om servering af kaffe, er det som at spise en hovedpinepille mod spændingshovedpine, hovedpinen vil stadig være der, men man vil ikke kunne mærke den, før pillen ikke virker længere. Og hvis man ikke sørger for at løsne op for spændingerne, vil kroppen gøre mere for at fortælle, at der er et problem, og så skal man have endnu mere smertestillende. Det samme gælder for regler om kaffe, det kan godt være, at medarbejderne så ikke bliver ramt af kaffe, men borgerne har andre måder at komme af med deres frustrationerne på – verbalt og fysisk, og så har vi bare et andet problem end en medarbejder med brændsår.

Skal sagsbehandlere pakkes ind?

Når regler om servering af varme drikke på grund af voldelige medarbejdere laves, er det nærliggende at gå videre af denne vej og se på, hvad der ellers kan være til skade for de ansatte. Må man så ikke have en saks liggende fremme? Eller skal man sætte alle ledninger fast, så man ikke kan blive kvalt i dem? Det kan også være, man skal indføre kropsvisiteringer, så man er sikker på, at der ikke bliver medbragt farlige genstande udefra? Alle disse foranstaltninger kan være medvirkende til, at flere medarbejdere bliver utrygge på deres arbejde, og det er ikke hensigten.

Jeg synes, det er synd, at der er så mange mennesker, der bliver påvirket negativt af at være ledige. Nogle bliver stressede andre bliver understressede, og begge grupper risikerer at gøre noget, som de ellers aldrig ville have gjort. At være voldelig og truende kan have alvorlige konsekvenser for deres fremtid og for den ansattes fremtid, og jeg ville ønske, at der var mere fokus på at passe på hinanden og tage fat ved det, der spænder ben for, at den ledige kan holde sig på rette spor på vejen til at komme i arbejde.

Du kan læse min tidligere blog om trusler og vold mod sagsbehandlere her:

http://ledighedsstress.dk/stop-ledighedsstress-og-red-en-sagsbehandler

Kan ”Dagpengeland” skabe fokus på mere kvalitet hos anden aktører?

Måske kender du allerede til internetsiden www.dagpengeland.dk, hvor Lau Aaen skriver satirisk om sine oplevelser i aktivering hos Integro i Nordjylland. Hvis ikke du kender den, så skal du unde dig selv at få et godt grin over, hvor grotesk et aktiveringsforløb, om at få ledige tilbage på arbejdsmarkedet, kan være.

”Dagpengeland” som bog

”Dagpengeland” bliver nu udgivet som bog hos Gyldendal. Og jeg mener, det er en vigtig bog i forhold til at afdække, hvor meningsløse og groteske forløb hos anden aktører kan være. Der har været stor interesse omkring internetsiden lige fra starten, og der er desværre rigtig mange ledige, der tilkendegiver, at de har samme oplevelser i deres aktivering. Jeg har for eksempel også skrevet om én af mine oplevelser i et blogindlæg om en konsulent, der kaldte de ledige for ”nitter”. Kan læses her

Jeg håber på, at udgivelsen af ”Dagpengeland” kan være med til at skabe et meget vigtigt fokus på, at der skal ske noget i forhold til, hvordan der arbejdes med ledige i Danmark. Dagpengeland handler om, hvordan det står til hos én af de mange anden aktører på markedet. Kan du genkende dette? Og hvordan oplever du din kontakt og hjælp hos jobcenter, fagforening og a-kasse? Bliver du anerkendt for den du er, med de udfordringer du har? Føler du, at du kan få hjælp, hvis du har det svært med at være ledig og oplever stress eller understress?

Anden aktør skjuler ledighedsstress

Jeg blev i sidste uge spurgt, om jeg ville holde oplæg om ledighedsstress hos en anden aktør, men da jeg havde sagt ja, gik ledelsen ind og lavede kontraordre og trak invitationen tilbage. Jeg var blevet spurgt af én ledig, der var i virksomhedspraktik hos anden aktøren. Ledelsen syntes ikke, at det var en god ide, at deres kandidater fik lejlighed til at lufte deres frustrationer og stress. Jeg undres! Det er tankevækkende og skræmmende, når 82,6 % af IAK’s medlemmer i 2010 mente, at stress blandt ledige er et tabu. Og det bliver desværre ikke mindre tabu af, at problemerne bliver lukket inde og bliver gjort til de lediges eget problem.

Forskellige metoder til at tackle ledighed

Jeg synes, det er rigtig godt, at Lau Aaen skriver sine meget velformulerede, satiriske blogindlæg, det er god underholdning, og vi kan få et godt grin eller ryste på hovedet. Der er brug for den slags blandt ledige, og også for at andre kan forstå, hvad det er, de ledige skal igennem. Men samtidig mener jeg, at det er vigtigt, at der er kyndig vejledning til de ledige, der oplever symptomer på enten jobsøgningsstress eller understress, og netop derfor har jeg oprette denne hjemmeside og skrevet bogen ”Ledig uden stress. Sådan skaber du trivsel som ledig”. Bogen indeholder konkrete værktøjer til at forebygge og håndtere begge former for ledighedsstress.

Skal de ledige bestemme indholdet?

Jeg mener, at der skal mere fokus ind i jobsøgningen om, hvordan de ledige har det under deres ledighed, samt at de skal lære at forebygge jobsøgningsstress og understress. De tilbud, der er nu, mener jeg ikke er fyldestgørende i forhold til de lediges behov. Men hvem er det egentlig, der skal bestemme, hvad der skal undervises i på aktiveringskurser? Og hvem er det, der bestemmer, hvilken hjælp de ledige skal have fra a-kasser, jobcentre og fagforeninger? Det kunne være, at det var på tide at tage de ledige med på råd, så de får hjælp til det, der spænder ben for den direkte vej til at komme i arbejde. Eller spørge nogen, der tør tage fat i de problemer, der tydeligvis er, i stedet for at lukke øjnene og tænke, at de forsvinder, hvis ikke vi taler om det. Det er en dårlig taktik, der kun gør problemerne værre!

Du kan læse mit blogindlæg om lediges manglende mening i aktiveringen her

Hvordan bekæmper vi bedst ledighedsstress?

”Stress rammer individuelt, men skal løses i fællesskab” er sloganet for Videncenter for Arbejdsmiljøs kampagne om stress. Jeg er fuldstændig enig, for i alt for mange år, har det heddet sig, at det er den enkelte person, der selv er skyld i, at han eller hun bliver stresset. Opfattelsen af stressramte bliver, at det er det enkelte menneske, der skal arbejde med sig selv, uden at andre på arbejdspladsen skal involveres. Men ofte virker dette ikke, og alt for mange steder, siger den tidligere stressede op, fordi personen blev stresset igen. Det er dejligt nemt for virksomhedens ledere og for kollegerne til stressramte at give personen selv skylden, så er der i hvert fald ikke noget, de gør forkert, eller skal gøre for at hjælpe.

Men sådan er virkeligheden ikke, og det har forskere og vejledere i stress fundet ud af. Stressede har brug for en fair behandling. Hvis 7 ud af 8 medarbejdere er stressede, kunne det være, der skulle ses på arbejdsforholdene eller på, om lederen gør sit arbejde ordentligt.

Jeg er ikke uenig i, at det enkelte menneske kan gøre noget for at mindske stress i sit privat- eller arbejdsliv. Og for nogle vil deres eget arbejde med sig selv gøre, at der ikke er behov for ændringer på arbejdspladsen, men ofte er der behov for begge dele. Men hvordan ser situationen så ud, når vi taler om ledige, der oplever jobsøgningsstress eller understress? Er det også et fælles anliggende?

Tabuet skal frem i lyset

Først om fremmest er det vigtigt, at der bliver sat fokus på ledighedsstress, både jobsøgningsstress og understress. (Klik her for at læse, hvad de forskellige begreber betyder). Ved at sætte fokus, kan der ske en ændring, så ledighedsstress ikke længere er et tabu. Og endnu vigtigere så de ledige finder ud af, at man kan være stresset eller understresset som ledig, for det er de færreste, der er opmærksomme på, at det kan være derfor, de har det, som de har det. Jeg oplever, når jeg taler med ledige om ledighedsstress, at der går et lys op for dem. Jeg holdt et foredrag, hvor en mand sagde, at ”jeg kan sætte hak ved alle de symptomer. Det er lige sådan, jeg har det”. Han så glad ud, og det er grotesk, når han havde det så skidt. Men bevidstheden om, at nogle kunne genkende ham i hans lidelser og give ham redskaber til at komme ud af dem, gav ham håb.

Ved at sætte fokus på ledighedsstress, får de ledige indsigt i deres egen situation, omgivelserne til ledige kan finde ud af, hvordan det kan være at være ledig, samt at der er hjælp at hente. Det samme gælder for personer, der arbejder med at rådgive og hjælpe de ledige. Hvis man kender til udfordringerne for den person, man skal hjælpe, bliver det nemmere at hjælpe hende eller ham.

Fokus og egen indsigt skabes ved at undervise og lave workshops for ledige om jobsøgningsstress og understress. Sagsbehandlere, rådgivere i a-kasser, hos fagforeninger og anden aktører skal også vide noget om ledighedsstress, og det kan de få både ved at læse om (f.eks. i min bog) og blive undervist i, hvordan man kan forstå og hjælpe et menneske med enten understress eller jobsøgningsstress. Landets læger er også i kontakt med ledige, der har det skidt, og dermed er de også en relevant målgruppe til mere viden om stress blandt ledige. Og sidst men ikke mindst, vil det også være vigtigt, at de personer, der laver beskæftigelseslovgivningen får viden om dette store problem. Når alle disse mennesker kommer i spil med hver deres viden og faglige område, vil det blive nemmere for den ledige at agere i en hverdag, der er præget af usikkerhed og mangel på anvendelse af ressourcer og kompetencer.

Individuel hjælp

At blive undervist i ledighedsstress vil ikke være nok for den enkelte ledige, der oplever svære symptomer på jobsøgningsstress eller understress. Man kan få konkrete værktøjer, men det er megen viden at tage ind og omsætte på én dag, og især hvis man oplever ledighedsstress. Derfor er det vigtigt, at der bliver taget hånd om det enkelte individ, ved at give det nogle rådgivnings- og vejledningssamtaler, så personen lærer at se indad og fastholdes den gode udvikling med at arbejde med sig selv, for at finde ud af, hvordan han eller hun kan leve et liv med mindre stress eller et liv uden understress og mere energi.

Derudover kan man få en masse konkrete værktøjer i min bog ”Ledig uden stress. Sådan skaber du trivsel som ledig”, og den vil være et fint supplement til de individuelle samtaler med personer, der er alvorligt ramt af ledighedsstress. Og den kan være en god selvhjælpsbog til dem, der endnu ikke oplever ledighedsstress eller dem, der oplever det i mindre grad. I bogen er et kapitel til pårørende om, hvordan de kan være med til at hjælpe den ledige til den gode udvikling og trivsel.

Den enkelte ledige kan sørge for at arbejde med sig selv og indse, at der ikke er nogen, der som udgangspunkt kommer og redder dem, samt at det ikke vides hvor lang tid, de skal være ledige. Derfor er det vigtigt, at de tager hånd om deres eget liv som ledig fra dag 1, så de lærer at trives. Og hvis de oplever ledighedsstress, er det samtidig vigtigt, at de tager hånd om at hjælpe sig selv, så de får et bedre liv som ledig.

Ændring i systemet

Jeg mener, at en ændring i de regler, der er for den ledige, kan være med til at mindske risikoen for jobsøgningsstress og understress hos en del ledige, for eksempel den megen kontrol og i nogle tilfælde den meningsløse aktivering. Disse forhold kan svare til at have en chef, der ikke forstår ens arbejdsforhold og kompetencer, ikke lytter til éns ytringer og ønsker, og blindt sætter én til at lave andre opgaver eller umulige opgaver.

Den lediges chef er beskæftigelsesministeren, der udarbejder lovgivningen og folketinget, der vedtager den. Og mellemlederne er de mange på jobcentrene og i a-kasserne, der skal følge lovgivningens indhold, hvad enten de er enige eller ej. En del der arbejder med ledige kan ikke se meningen med den lovgivning, men kan ikke gøre andet end at lytte til de lediges frustrationer, behandle dem efter bedste evne og forsøge at bøje reglerne, så det ikke bliver alt for træls for de ledige at være ledige. De ansatte skal jo helst ikke være med til at knække de ledige og gøre vejen til et arbejde endnu længere.

Ledighedsstress kræver en fælles indsats fra alle parter

Mens vi venter på, at der sker en ændring i beskæftigelsesindsatsen, må vi handle ud fra de vilkår vi har nu. Og samtidig vil jeg slå fast, at det langt fra er alle problemer med ledighedsstress, der kan løses ved en lovændring. Noget jobsøgningsstress og understress kommer på grund af personens egen forståelse af sig selv, og andet kommer af den situation, som personen er havnet i. Det er som udgangspunkt ikke nemt at være ledig, det gør noget ved ens forhold til sig selv og omgivelserne, og det kan ikke løses ved kun at lave en lovændring. Selvom det da ville være en dejlig nem løsning for dem, der oplever ledighedsstress.

Hvornår er man egentlig rask nok til at være jobsøgende?

Dette er et relevant spørgsmål i debatten om lediges vej til arbejdsmarkedet. Det er udtryk som: ”Jeg er ved at gå helt ned, men jeg kan ikke sygemelde mig, så får jeg da aldrig et arbejde”, sagt af en ung kvinde, der sad på Kongens Nytorv en solskinsdag og talte med sin veninde, der får mig til at reagere. Hvis man har det så skidt, så er man ikke i stand til at søge arbejde, står til rådighed, og denne kvinde har hårdt brug for en sygemelding og professionel hjælp.

Svaret på denne blogs overskrift, får du i slutningen af den.

Annemette Hylgaard Jensen (for AS3) skrev i 2001 bogen ”Ledighedspsykologi”, der henvender sig til rådgivere, vejledere og sagsbehandlere. Her taler hun om, hvordan ledighed kan påvirke de lediges fysiske og psykiske helbred. Hun skriver blandt andet: ”I forbindelse med visiteringen af kandidater i afklarings- og jobsøgningsforløb er det nødvendigt at være opmærksom på kandidaternes psykiske og fysiske tilstand. Er de overhovedet i stand til at have et arbejde, hvis de skulle være så heldige i deres jobsøgningsproces. Ofte er dette problemstillinger, der ikke tages op.

Normalt foregår den primære vurdering i forhold til arbejdsdueligheden på, om man kan opretholde understøttelsen. Denne vurdering er som oftest afhængig af, om den ledighed har opfyldt reglerne i forhold til love og cirkulærer og ikke så meget en reel vurdering af, hvordan den enkelte person har det fysisk og psykisk.”

Jeg vil vove at påstå, at vurderingen af ”det at stå til rådighed” hos a-kasserne, jobcentrene og anden aktørerne, stadig handler om, at den enkelte ledige opfylder kravene om at skrive to relevante ansøgninger ugen, samt at de ikke render rundt og laver alt muligt andet end at søge arbejde. I hvert fald ikke noget, de taler om. Men hvor mange rådgivere og vejledere spørger til, om den ledige har det godt og trives? Har de fysiske eller psykiske symptomer, der ikke gør dem i stand til at søge et arbejde eller at varetage et arbejde, hvis de blev tilbudt et?

Måske kan nogen rådgivere se, at det ikke står helt godt til, hvis en person er understresset og har det psykisk dårligt eller hvis personen er flakkende i blikket og har svært ved at tale sammenhængende på grund af jobsøgningsstress, og vil rådgiveren så gøre noget ved det? Er der tid til at tale med den enkelte om, at der er noget galt? Er rådgiveren klædt på til at tale med den enkelte og til at hjælpe den enkelte? Hvis man har en quick-samtale, hvor rådgiveren lige ser din liste, giver dig hånden og så sætter et kryds, så er det svært at nå at registrere, om en person har det godt. Især når fokus er på noget andet.

Den fulde forståelse af rådighed

Jeg mener, det er utrolig vigtigt, at rådgiveren i a-kassen, på jobcenteret eller hos anden aktøren, når han eller hun hver tredje måned ser den ledige sørger for at tjekke, om personen har det godt. Rådighed handler langt fra kun om at skrive ansøgninger, tage telefonen, hvis man skal kaldes til samtale, åbne breve fra de forskellige instanser og møde op til rådgivningssamtaler og aktivering. Egentlig er det nemt nok, hvis man vil (snyde), at lave stort set intet, alt muligt andet eller ligge syg i perioder, uden at det bliver opdaget. Men det er en misforståelse af tro, at en person med ledighedsstress vil blive arbejdsduelig på det tidspunkt, hvor man får et arbejde – hvis den ledige overhovedet kan blive tilbudt et arbejde med den dårlige jobsøgning, der er resultatet af under- eller jobsøgningsstress.

Det betyder også, at det er muligt at gå rundt med mange symptomer på ledighedsstress, uden at der bliver gjort noget ved det. Det kan både være fordi, man ikke anerkender, at man er blevet stresset under ledighed, fordi man ikke selv kan se det, eller fordi man ikke vil anerkende det. Og det kan også være, fordi det er besværligt at melde sig syg, og tanken om, at hvis man bliver sygemeldt i en længere periode, så kommer man endnu længere væk fra arbejdsmarkedet, end man er under ledighed. Og det er her, rådgiverne skal være med til at tage ansvar og spotte dem, der har enten understress eller ledighedsstress.

Hvornår skal man sygemeldes?

Der er stor forskel på, om man er understresset eller oplever jobsøgningsstress i forhold til, om sygemelding er en god eller nødvendig ting. Reglerne skriver, at hvis man ikke er i stand til at varetage et arbejde den pågældende dag, så skal man melde sig syg. Men det kan være svært at vurdere for den enkelte ledige, om det ville være muligt at varetage et arbejde.

Hvis man er understresset, er helt nede i gear, er modløs, flygter ind i en verden af spil eller stimulerende midler, vil man som oftest ikke være i stand til at varetage et arbejde. Men problemet er, at man ved en sygemelding ofte vil få endnu mindre at stå op til, og da det i forvejen ofte er problemet for denne ledige, vil en sygemelding bare gøre problemet større eller vedvarende, hvis ikke der bliver lavet en plan for, hvordan den ledige skal komme af med sin understress og op i gear. Derfor skal en sygemelding her tilføjes en helt konkret plan for, hvordan den understressede kan blive rask, og gerne med kyndig vejledning.

Hvis man oplever jobsøgningsstress, har alt for mange stresshormoner i kroppen, har kvalme, er irritabel og vred, er grådlabil, har svært ved at sove, har hukommelses- og koncentrationsproblemer, så er der ingen tvivl om, at den ledige skal sygemeldes for at kunne komme ovenpå. Det er også her vigtigt, at sygemeldingen efterfølges af en plan for, hvordan personen skal lære at håndtere sin stress, samt hvordan den ledige får alle stresshormonerne ud af kroppen. Også her vil det være en god idé med kyndig vejledning, så den ledige hurtigst muligt og på bedst mulige måde bliver rask og lærer at forebygge stress i fremtiden.

Der skal gøres noget nu

Hverken symptomerne på understress eller jobsøgningsstress forsvinder af sig selv, det er vigtigt at gøre noget ved det, inden det sætter spor i ens fysik eller psyke. Ledighedsstress skal ikke længere være et tabu, men et emne for diskussion, og derudover skal ledighedsstress anerkendes som en udfordring for de ledige, som de skal kunne få hjælp for.

Så kære ledige, hvis du oplever enten understress eller jobsøgningsstress, så er det vigtigt, at du gør noget ved det. Både for din egen, din fremtids og for dine omgivelsers skyld! Du skal være fit for fight, så du kan komme i arbejde igen. Du kan få flere konkrete råd her på min hjemmeside eller i min bog ”Ledig uden stress. Sådan skaber du trivsel som ledig”, der kan købes via linket på min hjemmeside.

Undgå at blive en mavesur gammel mand, der skræmmer andre væk!

Amagerbankens krak i mandags er en sørgelig begivenhed både for de ansatte og for kunderne. Der er en del kunder, der mister deres opsparing, og det er bestemt tragisk. Og der er flere ansatte, der kommer til at overgå til ledighed i en periode, hvor det bestemt ikke er nemt at få et nyt arbejde, og det er bestemt også tragisk for den enkelte, for deres familie og for samfundet. Jeg forstår godt, at de ansatte blev tilbudt psykologhjælp, så de kan lære at tackle de nye udfordringer, der står overfor. Det er en god ledelse, der behandler deres medarbejdere på den måde.

Det der undrer mig er, når andre mennesker kommer med deres mavesure kommentarer om, at de ikke selv fik hjælp, da de blev fyret fra deres tidligere arbejde, og derfor skal andre heller ikke have det. Jeg bliver påvirket, når jeg læser sådanne negative kommentarer på stribe. Det er kommentarer som: ”Ja, men det er jo så synd for dem, nu da de ikke kan se frem til rentebetalte overenskomster, og indskudsbetalte bonusser. Nåhh de stakkels små snyltere skal på jobcenteret snart”, der undrer mig. Hvorfor kan man ikke unde andre mennesker en god behandling.

Man kunne måske undskylde det med, at det er i bankverdenen og mange ledige har økonomiske problemer, og derfor er de generelt sure på banker. Men jeg oplever det desværre også i de samme fora, når det gælder andre emner om ledighed. Ja, det er en kæmpe udfordring at være ledig, men det virker som om, at der er nogle mennesker, der er så sure på systemet, at de ikke kan være positive overhovedet.

Nye forhandlinger om fremtiden for de ledige

I dag forhandler beskæftigelsesministeren med de andre partier om at ændre nogle af reglerne for de ledige, men stadig er der negative kommentarer og ingen tro på, at der kan ske positive ændringer. Men det gør der. For eksempel er der nu i Københavns kommune indført, at førstegangsledige over 30 år kun skal være tilknyttet a-kassen det første halve/hele år (journalisten havde skrevet begge dele), så man ikke skal gå til ”de samme” samtaler to forskellige steder. Det er et positivt tiltag, lad os få flere af dem.

Hverdagen bliver til brok

Jeg kan ikke vide, om dem, der brokker sig på diverse internetsider for ledige også er så negative i deres hverdag. Men det håber jeg ikke. Hvis man konstant brokker sig i hverdagen, bliver det til en for stor del af ens liv, og det bliver sværere at komme ud af brokkeriet igen.

Man skal have lov til at være frustreret over systemet, men man skal også kunne lade det være en gang imellem og så fokusere på det, der kan få én videre i tilværelsen. Hvis man hele tiden brokker sig og anvender al sin energi dér, forsvinder fokus fra, at man skal søge arbejde, holde sig fysisk og mentalt fit for fight og være et menneske, der skaber indflydelse på sin egen situation.

Det er rigtig vigtigt at være i et fællesskab for os mennesker (se mit tidligere blogindlæg om fællesskab og ensomhed). Men det er ikke sundt for os, hvis det bliver et fællesskab om at brokke sig, så trækker man hinanden ned og til en reaktiv adfærd. Og måske risikerer man også, at ens omgivelser i andre sammenhænge bliver trætte af at høre på én, når der ikke kommer andet end galde op. Man må godt brokke sig lidt en gang imellem, for det er ikke okay regler, men der skal være så meget andet, der fylder i det sociale samvær. De færreste synes heller ikke om at tilbringe tid sammen med et menneske, der konstant brokker sig over sin samlever.

Et andet problem, hvis brokkeriet er blevet en vane, er, at det bliver mere sandsynligt, at man kommer til at sidde og brokke sig over en tidligere arbejdsplads eller tidligere kolleger. Og der er stort set ingen ansættende arbejdsgivere, der har lyst til at ansætte én, der brokker sig over tidligere steder. De vil tænke, at man bliver en negativ udfordring for kolleger og for chefen, samt at virksomheden kan risikere, at man ved ansættelsesophør går ud og taler negativt om den virksomhed også.

Hvor skal jeg parkere den mavesure mand?

Det er vigtigt at finde ud af, om man vil kæmpe en kamp for at ændre noget ved systemet. Derefter skal man finde ud af, hvor og hvordan man kan gøre dette. Det skal være et sted, hvor der arbejdes for at finde løsninger og skabe ændringer og ikke et forum, hvor der bare bliver brokket over situationen. Så sidder man fast – igen. Det skal altså være et forum, hvor man arbejder aktivt for en bedre fremtid for de ledige.

Og husk samtidigt, at det er vigtigt for dig at skabe ændringer af systemet i din nuværende situation, men det er nok ikke det, der kommer til at give dig et arbejde. Derfor må fokus på kampen ikke tage kræfterne og tiden fra at være jobsøgende. Det er trods alt det, der skal være din hovedbeskæftigelse i hverdagene, og det er det, der måske hurtigere kan få dig ud af ledigheden. Så gør en vurdering af, hvor meget tid og energi, du vil lægge i denne vigtige sag.

Husk at glæde dig på andres vegne – det andet klæder dig ikke

Det kan godt være, at du har det svært ved at være ledig, og at du ikke kan finde ud af, hvordan du skal tackle din ledighed, men det er ikke en gyldig grund til at tale dårligt eller med sarkasme om andre. Hvis man selv har det svært, kan man få det bedre ved at glæde sig på andres vegne. Man kan få det bedre af at fokusere på, at der er noget godt i livet, og at fordi man er ledig, så er det ikke ensbetydende med at hele verden er ond og grum, og at verden SKAL være det mod andre, når du føler, at den er det mod dig. Hvis man kun udstråler negativitet og kamp, så bliver man svær at nærme sig (undtaget for brokkere), og det er jo egentlig ikke det, mennesket i bund og grund ønsker sig.

Hvis éns negativitet kommer af, at man oplever understress eller jobsøgningsstress, så skal man gøre noget ved dette. Og det kan man gøre, ved at læse min bog ”Ledig uden stress. Sådan skaber du trivsel som ledig”.