6 gode råd til dig med en stresssygemeldt samlever

Det er en hård periode, når ens partner bliver ramt af stress og ikke længere er i stand til at gøre de ting, som han eller hun normalt gør, fordi der ikke er energi til det. Og derudover vil en stressramt ofte ændre væremåde på grund af de mange stresshormoner, der er i kroppen. En person kan gå fra at være udadvendt, kærlig og fuld af liv og humor, til som stresset at være indadvendt, lukket, energiforladt og uden humor. Det kan være svært at komme igennem en sådan periode, men det er vigtigt, at du som partner bevarer fokus på, at det bliver godt igen – også selvom det undervejs kan synes som uendelig lang tid. Sådan føles det også for den, der oplever stressen på egen krop.

Det er en periode, hvor begge parter skal gøre ofre. Den stressede magter ofte ikke noget, selvom han eller hun gerne vil, og partneren skal magte det hele. Hvis lysten til at gøre ofre ikke er til stede hos den pårørende, forsvinder kærligheden, og det kan give konflikter. Og det har hverken den stressede eller den pårørende brug for. Som pårørende skal du have fokus på at skabe trygge rammer for den stressramte, så han eller hun kan have fokus på at bearbejde de ting, der giver stress. Og det betyder blandt andet, at du skal holde ud og ikke true med at gå, fordi situationen er for svær og hård, eller du ikke længere føler den samme kærlighed til din partner, der fuldstændig har ændret sig. En kriseperiode er ikke et tidspunkt, hvor man truer med at gå – eller hvor man går fra hinanden. Først når man er ude på den anden side, er begge parter i stand til at vurdere, om de skal blive sammen eller ej. Og ofte sker der det, at begge hver især kommer styrkede igennem en belastende periode med stress tæt inde på livet, og det samme gælder for parforholdet. Og i lagt de fleste tilfælde, er der ingen tvivl om, at man skal blive sammen.

De 6 råd

Jeg vil her komme med 6 overordnede råd til, hvordan du kan komme igennem denne periode både ved at passe på dig selv, din stressramte partner og dine børn (hvis du har sådan nogen):

1)      Søg viden om stress. Ofte har den stressede nok i selv at finde ud af, hvordan han eller hun skal forholde sig til at have stress, hvordan der reageres, personen kan ofte heller ikke genkende sig selv, samt i at se hvilke, begrænsninger, stressen giver. Derfor er det en god idé, hvis du søger viden om stress et andet sted; læser nogle bøger eller går på nettet og finder viden om emnet. Du lærer hermed bedre at forstå, hvad det er, der sker, så du nemmere kan forholde dig til situationen og være støttende. Du giver dermed den stressede mulighed for at fokusere på at skabe ro i sit eget indre og blive fri af stressen.

2)      Regn ikke med din samlevers deltagelse. Du skal tage det store læs i hjemmet, for at den stressramte kan skabe ro og balance. Du skal betragte hjemmet som et rekreationssted for den stressede, hvor du gør alt og den stressede kan koncentrere sig om at være sig selv og få det bedre. Det er hårdt at være den, der skal stå for det hele, men det er nødvendigt i en periode, og derfor må du ofre dig. Det gælder både i forhold til de praktiske gøremål i huset og med eventuelle børn, samt at være repræsentant for familien i mødet med andre – for eksempel møder med børnenes institutioner og skoler, samt til diverse sociale arrangementer med familie, venner og institutioner/skoler.

Nogle gange vil den stressede være i stand til at tage med, men regn som udgangspunkt ikke med det og lad være med at presse hende eller han til at tage med, og du må heller ikke brokke dig over den manglende tilstedeværelse. Du skal have den indstilling, at du skal tjene penge og gøre tingene, som om den anden ikke var en del af familien. Og derudover skal man kunne rumme den stressede.

Jeg vil samtidig understrege, at det er vigtigt at tale med børnene om, at din partner er sygemeldt med stress, at han eller hun ikke kan det samme og vil reagere anderledes end før, og at intet af det, har med dem at gøre. Og signaler og fortæl, at det nok skal blive godt igen. Og giv dem også plads til at reagere – det er ikke nemt for dem, når den ene forælder melder sig mere eller mindre ud af familien i en periode.

3)      Få hjælp til praktisk arbejde og aflastning i hjemmet. Du skal sørge for, at husholdningen som minimum hænger sammen, og ofte kan du gøre mindre, end der normalt gøres. Men hvis du (naturligt nok) ikke har overskud og tid til at tage dig af det hele med et fuldtidsjob, kan du finde ud af, hvad du kan/skal have hjælp til udefra. Noget kan du købe dig til, og andet kan du få hjælp til af familie og venner, for eksempel til rengøring, børnepasning/-hentning, afholdelse af børnefødselsdage, madlavning og indkøb. Mange mennesker kan godt lide at hjælpe andre, så det er om at benytte sig af det, da det glæder både dem og dig. Men vær opmærksom på ikke at trække på nogen, der ikke har overskud og som samtidig ikke kan finde ud af at sige nej. Det kan samtidig skabe ro hos den stressede, at du får hjælp, så det ikke er dig, der skal trække hele læsset. Ud over at kæmpe med stresssymptomer, er der også mange stressede, der kæmper med dårlig samvittighed over, at de må melde sig ud i en periode og lade samleveren trække det store læs – vel vidende, at det vil komme til at koste samleveren en masse energi.

Har du større børn, kan de også være med til at tage en ekstra tørn i hjemmet.

4)      Snak med andre om, hvordan du har det. Det er en hård periode for dig, og det er naturligt, at du har behov for at komme ud med din frustration over, at din partner ikke kan deltage i hverken praktiske gøremål eller sociale arrangementer, samt at din partner ikke er, som han eller hun plejer at være. Du skal ikke lukke dine følelser inde, men være opmærksom på, at du skal tale om det med andre end din stressede partner. Brug dine venner og din familie eller find en stressrådgiver, der også kan tale med pårørende til stressramte. Nogen gange er det allerbedst at tale med én, der har tavshedspligt og kun er der for dig. Andre gange er det godt at tale med nogen, man kender, og det kan være, at de har prøvet det samme, og at I derfor kan bruge hinandens erfaringer og råd. Meld klart ud, om du har behov for, at den anden kun lytter, eller at den anden kommer med gode råd. Behovet kan variere fra tid til anden, og det er ikke nemt for den anden at vide, hvad det er, du har brug for med mindre, du melder klart ud.

5)      Sæt dine egne grænser, selvom du skal være støttende over for din partner. Måske har din partner nogle urimelige hidsighedsanfald eller vredesudbrud, der går ud over dig, når han eller hun bliver overbelastet og ikke orker mere. Ofte vil man blive vred og svare igen, men her er det vigtigt, at du bevarer fokus, så situationen ikke eskalerer og bliver energiforbrugende og destruerende i forhold til jeres parforhold. I stedet for at gå i krig, skal du gå væk fra situationen. Sig til din partner, at du accepterer og støtter hende eller ham, så din partner ikke får dårlig samvittighed over at behandle dig dårligt, men sig samtidig at der er en grænse for, hvad du vil stå model til. Sig, at du kommer tilbage, når partneren er faldet ned.

Det kan også være, at din partner forlanger, at alt i hjemmet og omkring børnene har samme standard som før, han eller hun fik stress, hvor I var to til at hjælpe hinanden – eller hvor din partner bare har et andet syn på, hvor meget der skal gøres. Også her er det vigtigt, at du holder fast i dig selv og dine grænser og melder ud, at du gør dit bedste og gør det på din måde i denne periode, hvor der ikke er så meget overskud. Det er en periode i jeres liv, og så kan I altid se, hvordan verden skal se ud, når I begge igen har overskud.

6)      Sørg for at få gode oplevelser. En god måde at holde sig oven vande i en hård periode er at sørge for, at der også er plads til gode, energigivende oplevelser. Det kan være at se en sjov film eller stand-up, at være sammen med gode venner og familie, dyrke motion, gå en tur i skoven. Oplevelser som du ved giver dig energi, skal du satse på. Også selvom det kan indebære, at du skal finde en børnepasser til dine børn, mens du går ud og hygger dig. Det kan føles lidt underligt at få hjælp, hvis din partner samtidig sidder hjemme uden planer, men du kan igen ikke altid regne med, at din partner kan tage sig af børnene, når du skal ud, så det er godt at have en back-up-børnepasser.

Når partneren bliver stressfri

Når din partner igen bliver frisk, vil du uundgåeligt have brugt en masse energi, så overskuddet ikke er så stort, som tidligere. Overskuddet vil komme igen efter lidt tid, hvor din partner igen kan bidrage, og hvor du har lidt mere tid til at tage dig af dig selv og slappe af. Men jo mere du passer på dig selv undervejs, jo hurtigere kommer du ovenpå.

Hav tålmodighed undervejs og pas på dig selv. Det er en kortere periode i jeres lange liv, og det skal nok blive bedre. Nogle par siger endda efterfølgende, at stressen endte med at blive en gave til deres parforhold og egne liv, idet de nu bedre kan prioritere de ting i livet, som de synes er vigtige for at opleve mange lykkelige stunder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *