Warning: Declaration of mystique_CategoryWalker::start_lvl(&$output) should be compatible with Walker::start_lvl(&$output, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_CategoryWalker::end_lvl(&$output) should be compatible with Walker::end_lvl(&$output, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_CategoryWalker::start_el(&$output, $category, $depth, $args) should be compatible with Walker::start_el(&$output, $object, $depth = 0, $args = Array, $current_object_id = 0) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_CategoryWalker::end_el(&$output, $page) should be compatible with Walker::end_el(&$output, $object, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_PageWalker::start_lvl(&$output) should be compatible with Walker::start_lvl(&$output, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_PageWalker::end_lvl(&$output) should be compatible with Walker::end_lvl(&$output, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_PageWalker::start_el(&$output, $page, $depth, $args, $current_page) should be compatible with Walker::start_el(&$output, $object, $depth = 0, $args = Array, $current_object_id = 0) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_PageWalker::end_el(&$output, $page) should be compatible with Walker::end_el(&$output, $object, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_MenuWalker::start_lvl(&$output, $depth) should be compatible with Walker::start_lvl(&$output, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_MenuWalker::end_lvl(&$output, $depth) should be compatible with Walker::end_lvl(&$output, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_MenuWalker::start_el(&$output, $item, $depth, $args) should be compatible with Walker::start_el(&$output, $object, $depth = 0, $args = Array, $current_object_id = 0) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_MenuWalker::end_el(&$output, $item, $depth) should be compatible with Walker::end_el(&$output, $object, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0
admin

admin

Denne bruger har endnu ikke delt nogen biografiske oplysninger


Indlæg af admin

Ensomheden lurer lige om hjørnet

De seneste tal viser, at mere end 500.000 danskere føler sig uønsket alene – dette tal dækker både over børn og voksne. Uanset om det er børn eller voksne, der føler sig alene, er det alt for mange. Ensomhedsfølelsen er et stort problem, der desværre er i stigning. Ud over de umiddelbare psykiske ubehag ved at være ensom, øges risikoen for at få en depression, for at få søvnforstyrrelser, samt for at få forhøjet blodtryk og hjerte-kar-lidelser.

Tallene for voksne viser, at andelen af personer, der føler sig uønsket alene er langt større for personer uden for arbejdsmarkedet, end den er for personer i arbejde.

Hvorfor føler arbejdsløse og andre udenfor arbejdsmarkedet sig mere ensomme end personer i arbejde?

Personer uden arbejde tilbringer ofte en større del af deres tid alene end personer i arbejde. Langt de fleste personer i arbejde, ser som udgangspunkt personer hver eneste arbejdsdag uden at de selv skal opsøge det. Deres kolleger er i langt de fleste tilfælde personer, de har en større eller mindre social tilknytning til og fællesskab med.

Mennesket har et behov for at føle sig som en del af et fællesskab. For netop ledige kan det være svært at pleje fællesskabet eller være en del af et fællesskab, når det ikke er noget, der sker naturligt på en arbejdsplads hver eneste dag. Personer udenfor arbejdsmarkedet skal i langt de fleste tilfælde selv ud af fællesskabet. Personer uden for arbejdsmarkedet er ofte meget alene, de mangler at “følge med” i andres liv (på godt og ondt), de mangler nogen, der følger med i deres liv. At følge med i hinandens liv sker for eksempel med kolleger hen over frokosten.

De ledige skal altså have ekstra fokus på at sørge for at opretholde og pleje deres sociale relationer, der ligger uden for arbejdspladsen. Dette kan være svært, når andre har en travl hverdag med job og måske børn. Det kan også være svært for personerne uden for arbejdsmarkedet at pleje deres relationer, hvis de måske ikke helt trives med at være ledige, så de “gemmer sig” eller bruger al tiden på at være jobsøgende.

Betydningen af at have kolleger ses for eksempel, når personer, der har gået ledige længe, blomstrer op, fordi de kommer i aktivering. Her har betydningen af at se andre mennesker og være en del af fællesskabet på arbejdspladsen en rigtig stor del i deres opblomstring. En anden stor del af betydningen af opblomstringen kommer af, at ledige i aktivering ofte finder ud af, at de rent faktisk har kompetencer, som andre kan bruge – de er ikke blevet ubrugelige af at være ledige.

Gode råd til at undgå ensomheden som ledig

At undgå ensomhed kræver samvær med andre mennesker!

1. Man kan blive beskyttet mod ensomhed ved ”at være i et fast forhold, at have en partner eller at være i en kernefamilie”, fortæller forsker i ensomhed Mathias Lasgaard. Men samtidig vil jer gerne understrege, at det at have en partner ikke er en garanti mod ensomhed. Hvis man har en partner, man bor sammen med, kan det hjælpe lidt i forhold til, at man “ser nogen”, men det er langt fra nok. Der er stort set ingen mennesker, der kan trives ved kun at se ét menneske. Ens partner er ofte et menneske, som man ind imellem er mere eller mindre på kant med af forskellige årsager. For eksempel er der mange forhold, der er belastede af, at den ene eller begge er ledige, og så er det svært at få mere energi og glæde hjemmefra.

2. De jobsøgende kan se på, om de skal være i jobsøgningsnetværk eller tage imod de jobklub-tilbud, som nogen fagforeninger og jobcentre har. Herigennem vil de se nogen mennesker, de kan få en relation til – det kan både være en perifær eller en nær relation, hvis der er nogen, de klikker med. De kan for eksempel også tage på biblioteket for at søge job. Her kan det være, der er nogen, de falder i snak med.

3. Det er vigtigt at se på, hvordan man kan gøre andre ting i sit liv udenfor jobsøgningen, som giver een muligheden for at pleje de sociale relationer. Skal man gå til en fritidsaktivitet? Skal man engagere sig i frivilligt arbejde? hvor der også ofte er godt socialt samvær (husk at spørge a-kassen om lov). Skal man blive bedre til at spørge de venner og familie, som man i forvejen har, om de har tid til at ses? Måske ens venner og familie ikke er så gode til at lave aftaler og spørge, fordi de har en travl hverdag, men det kan være, de alligevel har tid og lyst til at ses.

4. Generelt er det godt at komme mere ud. Man kan også føle sig mindre alene – og dermed også mindske ensomhedsfølelsen lidt, hvis man kommer ud og ser mennesker. Et smil kan gøre rigtig meget, så man føler sig set, i stedet for at gå alene rundt derhjemme. Eller man kan hjælpe en hjemløs med et æble, så man også føler, at man kan give noget til andre. Når vi giver til andre – uanset om det er tjenester, tid eller ting, skaber vi også mere trivsel hos os selv.

Held og lykke med at skabe trivsel som ledig

Fakta angående personer, der føler sig uønsket alene:

Beskæftigede – 3,2 procent
Arbejdsløse – 9,1 procent
Førtidspensionister – 15,2 procent
Andre uden for arbejdsmarkedet (herunder kontanthjælpsmodtagere) – 17,8 procent
Efterlønsmodtagere – 2,7 procent
Alderspensionister – 6,2 procent
Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil 2013

På jagt efter den evige lykke

Vi får altid at vide, at danskerne er verdens lykkeligste folk – i hvert fald når der laves internationale undersøgelser. Men gælder det også på underfladen? I hverdagen? Og hvad vil det egentlig sige at være lykkelig? Kan man godt have en dag eller to, hvor man ikke synes, at det hele går fantastisk? Og er det et pres, at vi altid skal være glade og lykkelige?

Da jeg skrev min bog ”Ledig uden stress. Sådan skaber du trivsel som ledig” syntes jeg, at bogen skulle afsluttes med, at jeg funderede over, om den lykkelige ledige findes? Og det fik mig til at tænke meget over, hvad lykke egentlig er. Hvad er det, vi stræber efter? Jeg har hørt ledige sige, at ledige ikke kunne tillade sig at have det godt, mens de ikke havde et arbejde, og derfor var det provokerende for dem, når jeg talte om at skabe trivsel og være glad, mens de arbejder på at komme i arbejde.

Lukker følelserne inde med piller

Jeg hørte på et tidspunkt, at der er lavet en pille til kvinder, der får humørsvingninger under deres menstruation. Dermed kan de sørge for, at de ikke bliver sure og utilpasse, de dage hver måned. Jeg undrer mig. Lever vi i et samfund, hvor man ikke længere må have nogle off-dage? Skal vi gå rundt og være glade hele tiden, og hvis dette ikke er tilfældet, så skal vi tage en pille? Jeg arbejder ud fra, at der skal være plads til alle følelser i livet, både dem, vi kalder negative og dem, vi kalder positive. Hvis vi lukker af for nogen af dem, vil det være som at sætte en prop i en flaske med hjemmelavet hyldeblomstsaft og så bare lade den stå i lang tid. På et tidspunkt vil indholdet være gæret så meget, at der skabes et overtryk, proppen springer af og indholdet kommer ud med ekstra kraft. Det er slet ikke optimalt i forhold til følelser, hvor det kan betyde, at man hidser sig op over en i situationen meget lille, ubetydelig ting, som kommer til at blive et kæmpe problem på grund af de mange års lukken følelser inde.

Noget helt andet i forhold til at have det dårligt under menstruation, kan det ofte være et udtryk for, at der er andet i livet, som ikke er så optimalt. For eksempel gælder det for mange stressede, at de får det endnu værre under menstruation, fordi kroppen i forvejen er belastet. Men det kan også være et udtryk for, at man generelt mistrives eller ikke får den motion, som man har behov for. Proppen springer simpelthen af, når kvinden får sin menstruation, og dette skal ikke undertrykkes med piller, men det skal tages alvorligt og man skal handle ud fra de symptomer på ubalance, som kroppen giver én.

Anerkend dine følelser

Vi mennesker har mange forskellige følelser igennem livet og ofte også hver dag. Jo mere, du giver dig selv lov til at mærke følelserne og leve dem ud, jo bedre vil du få det på det overordnede plan. Det betyder, at hvis du ikke synes, det er det sjoveste at søge job efter job og få afslag efter afslag, så reagere på dette. Bliver du sur, vred, irriteret, ked af det eller skuffet? – så anerkend, at det er sådan, du har det lige nu – det er okay. Du skal nok blive glad igen, og ofte går det hurtigere, hvis man giver sig selv lov til at have følelsen. Forskning viser, at hvis man undertrykker sine følelser og bilder sig selv noget ind – som for eksempel i de teorier, hvor man skal se sig selv i spejlet og sige ”du kan godt, du kan godt, du kan godt”, så vil det hjælpe på kort sigt, men på lang sigt vil det give bagslag, fordi følelsen ikke kommer indefra, samt at du får det endnu dårligere, fordi du ikke kan leve op til det, du forsøger at overbevise dig selv om. Man kan ikke være positiv hele tiden.

Hvis man har en dårlig dag eller synes, det er svært at skulle skrive en ansøgning, man ikke er motiveret for, så er det en god idé at give sig selv lov til at have følelsen, reagere, og så er man bagefter klar til at gå i gang med det, som man synes er svært, hårdt eller træls. Nogle gange hjælper det endnu mere, hvis man også er god ved sig selv, gør noget, man godt kan lide, for så bagefter at gå i gang med det, man ikke er motiveret for eller synes er træls. Man skal yde, for man kan nyde, siger et gammelt ordsprog, men for mange gælder, at motivationen og indsatsen bliver bedre, hvis man nyder, før man yder. Og det er endnu en motivationsfaktor for at skabe trivsel som ledig, så man kan gøre en god jobsøgning, skrive nogle gode ansøgninger og give et godt indtryk til jobsamtalen.

Lykken er flygtig – nyd den mens den er der

For mange er lykke en næsten uopnåelig størrelse, noget stort, der kommer på et tidspunkt i ens liv, når alt går godt, og at lykken bliver der, når den først er opnået. Men sådan er det ikke. Hvis man tror på og efterstræber en sådan form for lykke, vil man blive ulykkelig i jagten på den uopnåelige lykke, og det er spild af godt liv. Lykke er noget, der eksisterer i de små ting i hverdagen, og den er flygtig. Det gode ved, at den kommer og går, er, at man kan nyde følelsen, når den er der og ikke krampagtigt holde fast, for når den er forsvundet, ved man, at den vil komme igen efter en ukendt mængde tid. Og så er det alle mennesker, der kan opnå en følelse af lykke.

Find ud af, hvad er det, der gør dig lykkelig? Både i det store perspektiv og i det lille. På det store plan kan det handle om dine livsværdier, hvordan du bor, hvad du beskæftiger dig med, og hvem du tilbringer din tid med. På det mindre plan kan det handle mere om, hvad der giver dig lykke i hverdagen i de små ting, såsom at nyde solen, sneen, naturen, cykelturen, en fodboldkamp, dine børn, din kæreste, dine venner, mad, et smil fra en tilfældig forbipasserende og så videre. Når man lægger mærke til de små ting, er der langt flere tidspunkter, hvor du kan opleve lykke, uanset om de har andre ting i dit liv, som er svære at håndtere. Når vi har gode stunder, er det nemmere at håndtere de svære tider. Det bliver altså nemmere at trives i modgang.

Fa det bedste ud af din ledighedsperiode

Nu begyndte jeg med at fortælle om de ledige, der ikke mener, man skal have det godt under sin ledighedsperiode. Jeg er dybt uenig. Men jeg mener selvfølgelig heller ikke, at man skal rende rundt og lave alt muligt andet og bare tage imod ydelse fra det offentlige uden at søge arbejde. Men hvorfor ikke give sig selv lov til at have det godt, trives, give sig selv lov til at bruge tid på personlig og faglig udvikling, mens man søger arbejder og venter på at komme tilbage på arbejdsmarkedet? Det gælder om at få det bedste ud af livet, og når du er ledig, har du andre muligheder, end når du er i arbejde. Så find ud af, hvordan du bedst kan udnytte denne periode, så du trives, oplever lykke og bliver mere attraktiv for en arbejdsplads.

God fornøjelse med at leve et liv med trivsel og lykke i hverdagen og til fest

Kan man snyde sin hjerne lykkelig?

Mange ledige oplever, at det er rigtig svært at opretholde trivselen og være glade. Og dermed er det heller ikke lige ordet lykke, der står forrest i anvendelsen af følelsesregisteret. Og så kan det jo være dejligt at nogle forskere har fundet frem til, at det er muligt at ”snyde sin hjerne lykkelig”. Om det virker eller ej, kan forskerne slå om.

Men det er da værd at prøve de 5 trin af. Uanset om det lykkes eller ej at blive mere lykkelig, så kan man få nogle gode oplevelser undervejs, samt måske endda komme i bedre form både fysisk og mentalt. Mange af hans trin hænger godt i tråd med, hvordan jeg arbejder med stressforebyggelse og stresshåndtering til bedre livskvalitet, og derfor vil jeg gerne bringe hans opskrift på lykke her på siden.

Hvad er lykke?

Lykke er et begreb, der anvendes på forskellige måder og dermed har forskellige betydninger alt efter, hvem der anvender det. For nogle er lykke kun noget, de færreste oplever i livet, noget mennesket skal stræbe efter, det tager lang tid at opnå, og når man først har opnået det, vedbliver man med at være det. For andre kan det være (små) øjeblikke og oplevelser i hverdagen, der giver en lykkefølelse. Jeg mener, det er det sidste. Jeg har tidligere skrevet et blogindlæg om dette, som du kan læse her.

Må ledige være lykkelige?

Jeg har mødt ledige, der ikke mener, at man skal have lov til at have det godt, mens man er ledig, fordi det kun er dem, der bidrager til samfundet, der har fortjent at have det godt. Dette kan jeg ikke være mere uenig i. Jeg mener, at ALLE mennesker fortjener at leve et liv med trivsel og lykke. Uanset om man er i arbejde eller ej, er man et menneske med værdi for andre og for samfundet. Og man skal ikke straffe sig selv for, at det er svært at få en plads på arbejdsmarkedet – det er der nok af andre, der gør.

Så kære ledige, her er måske en opskrift, som du kan anvende til at få mere trivsel og lykke i livet, mens du anvender tiden på at få/skabe din plads på arbejdsmarkedet.

5 trin til at blive mere lykkelig

Hans Henrik Knoop, lektor i psykologi, har sine bud på, hvordan man kan blive mere lykkelig i sin hverdag og på et mere overordnet plan.

De 5 trin er:

1. Vær aktiv både fysisk og mentalt – passivitet er den sikre vej til at få det psykisk dårligt

2. Bliv frivillig – engagement, målrettethed og uselviskhed er bedre end psykofarmaka

3. Find dine styrker – lær dine personlige styrker at kende og brug dem

4. Fordyb dig – sluk din mobiltelefon og vær nærværende i dit job, sammen med dine børn eller i selskab med en bog

5. Nyd før du yder – først når du er mentalt i balance, kan du præstere på topniveau

De 5 trin for ledige

Er du ledig har du bestemt også mulighed for at bruge trinene. Og nogen gange er det måske endda endnu mere vigtigt at følge sådanne råd, fordi man nemmere kan komme til at gå i stå – både fysisk og mentalt, fordi man ikke på samme måde skal stå op hver dag og stå til ansvar over for en chef og kolleger. Man kan nemmere blive derhjemme og ”lade dagen forsvinde” eller anvende dagen til jobsøgningsaktiviteter, som heller ikke altid er lige mentalt og slet ikke fysisk udfordrende. Så find ud af, hvordan du kan lægge fysisk udfoldelse ind i din hverdag, så du holder dig i gang. Og derudover finde frem til, hvordan du mentalt kan holde dig i gang. Find ud af, hvad dine ressourcer og kompetencer er, samt hvordan du kan anvende dem som ledig.

Det andet trin handler om at blive frivillig. I de fleste a-kasser kan man få lov til at være frivillig i 2-4 timer om ugen. En stor fordel ved frivilligt arbejde er også, at man ofte kan blive en del af et fællesskab, samt få anvendt nogle af de faglige og personlig ressourcer man besidder, og som kan være svære at anvende, når man er ledig. Man holder sig i gang, når man er frivillig.

Det tredje trin er en god ting at tage fat på. De kan anvendes både i selve jobsøgningsaktiviteterne, men de kan også anvender til trin 1 og 2, i forhold til at når man kender sine personlige styrker, så kan man bedre holde sig mentalt aktiv og finde et frivilligt arbejde, hvor man kan udnytte sit potentiale.

Det fjerde trin handler om fordybelse og om at være til stede. Mennesket er langt mere produktivt, når det fordyber sig og koncentrerer sig om én opgave af gangen, og det gælder også, når man laver jobsøgningsaktiviteter. Så derfor hold fokus og undlad overspringshandlinger. Lav en struktur for, hvornår du vil ”arbejde” og hvornår du vil holde pauser – både aktive pauser og pauser med de sociale medier, og hvad man ellers kan finde på at bruge tiden på. Er du til stede i nuet, udløser du ikke stresshormoner. Stresshormonerne, der er ødelæggende for trivselen og lykken, udløses af de tanker, vi har om fortiden (alt det vi ikke nåede eller fortryder), samt af de tanker, vi har om fremtiden (alt det, vi skal nå eller er bange for). Så vær til stede. Nyd at holde fri og være sammen med dine kære, at spille badminton, at gå en tur, at være i biografen osv

Det femte trin er også vigtigt for ledige. Der er mange ledige, der har det skidt, men alligevel forsøger at få skrevet en ansøgning eller at netværke. Hvis ikke du har det godt, skinner det igennem på alt, hvad du laver. Derfor giv dig selv nogle tidspunkter, hvor du er rigtig god ved dig selv. Du kan sagtens give dig selv lov til at gøre noget dejligt, inden du tager fat i det svære. Eller hvad med at slå to fluer med et smæk og for eksempel tage et fodbad, mens du sidder ved computeren og søger arbejde. Eller sæt dig i solen, mens du sidder og tænker tanker til, hvad den næste jobansøgning skal indeholde. Og husk her, at det ikke handler om at se din yndlingsserie i tv, mens du søger jobs på nettet – så er du ikke rigtig til stede nogen af stederne. Derved kan nogen former for nydelse ikke kombineres med ydelse.

Hvis du vil læse artiklen i søndagsavisen, så kan du klikke her.

Er du introvert eller ekstrovert? – lær at forstå dig selv og andre

Nogle gange hjælper det at generalisere mennesker ud fra forskellige begreber, og én af de anvendelige måder er, at dele folk op i introverte og ekstroverte. Det er selvfølgelig mest brugbart for dem, der enten er meget introverte eller meget ekstroverte. Introverte og ekstroverte har mange kendetegn og forskelligheder, én af de største forskelle er, hvordan introverte og ekstroverte samler og bruger energi gennem samværet med andre mennesker. Det er ca 20 % af befolkningen, der er introverte.

Den største og mest tydelige forskel

Den største forskel på introverte og ekstroverte er, at de introverte bruger meget energi på at være sammen med andre mennesker, de bliver let overstimuleret i sociale sammenhænge, hvorimod de ekstroverte får energi af at være sammen med mange mennesker – de trives bedst i sociale sammenhænge og bliver understimuleret, når de er alene i lang tid. De ekstroverte mister altså energi af at være alene, hvorimod de introverte får energi af at tilbringe tid alene, hvor de kan sætte fokus på og pleje deres rige indre liv. Introverte går tidligt hjem fra fester, mens de ekstroverte ikke kan få nok.

Introverte er IKKE asociale!

Det er vigtigt for mig at fremhæve, at introverte IKKE er kedelige, nørdede mennesker, der sidder fordybet i en bog eller som ikke kan være sociale og åbne. Denne misforståelse kommer måske af, at de kan være stille i større forsamlinger, hvor de ikke føler sig hjemme eller der er mange ekstroverte. Men for eksempel blandt venner og i mindre forsamlinger, kan det sagtens være en introvert, der sidder og fortæller og underholder – de gør det oftere i kortere tid, end den ekstroverte, fordi energien bliver brugt hurtigere. Og derudover kan det være, at det tager lidt længere tid at komme ind på livet af dem.

Jeg er selv introvert og kan for eksempel sagtens holde foredrag og undervise alligevel. Jeg bruger bare en del energi i de timer, jeg er på, og derfor er jeg træt bagefter og har brug for at være lidt tid alene. Hvorimod ekstroverte, for eksempel min mand, bliver høj af det og har brug for at snakke og fortælle bagefter eller tage videre til et nyt foredrag eller et socialt arrangement.

Tavshed er guld

For den introverte er det rart at være i stilhed, hvor det er muligt at tænke, før der bliver talt. Det betyder for eksempel, at de ikke er glade for gruppearbejde eller brainstorming, da der ofte ikke bliver sat tid af til at tænke. De ekstroverte derimod holder meget af de to ting, da de tænker, mens de taler, og de er meget hurtige til at komme i gang med en opgave. Derfor siger de ofte noget, som de alligevel ikke mener, og det kan være en udfordring for den introvert at finde ud af, hvad den ekstroverte egentlig mener. Til fester vil det være en god idé at sætte en introvert lytter ved siden af en ekstrovert taler, da der ofte ikke vil være pinlig tavshed eller to, der taler i munden på hinanden. Men det kan godt være træls for den introverte at skulle sidde og lytte hele tiden, for de vil også gerne tale.

Skrift er guld

For den introverte gælder, at de er rigtig gode til at koncentrere og fordybe sig, når de er alene. De holder meget af at skrive, og det er ofte herigennem, deres tanker genereres.  De ekstroverte bryder sig ikke så meget om fordybelse og skriftligt arbejde, de vil meget hellere være på, og det er de ofte rigtigt gode til. De er i øvrigt også rigtig gode til smalltalk i modsætning til de introverte.

Multitasking er guld?

Der hersker en opfattelse i samfundet af, at det er kvinder, der kan multitaske, og at mænd ikke kan multitaske. Dette er en generalisering, som jeg her gerne vil nuancere. Det viser sig, at introverte har det skidt med at multitaske og gerne vil undgå det. Ekstroverte vil rigtig gerne multitaske, og de føler ofte, at de får lavet en hel masse på den måde – gennem afbrydelser. Men jeg vil lige slå fast, at forskningen viser, at det er svært at gennemføre noget, når man multitasker. Ofte tager det længere tid at lave opgaverne/gøremålene, og det bliver ofte med dårligere kvalitet, end hvis det havde været under koncentration.

De introverte og ekstroverte ledige

Den ekstroverte ledige skal altså være opmærksom på, at han eller hun mister en masse energi, hvis man sidder meget alene med jobsøgningen. Mens den introverte ledige kan have nemmere ved at tilbringe tid alene, men samtidig skal være opmærksom på, at ensomheden godt kan komme snigende, hvis ikke han eller hun sørger for at være sammen med andre mennesker. Og det kan jo gøres gennem fritidsaktiviteter og i sociale sammenhænge med 1 eller få personer. Den ekstroverte ledige kan hente energi ved at finde sammen med andre ledige og sidde sammen og søge jobs, måske falde i snak med nogen på biblioteket eller få frivilligt arbejde.

Hvem er bedst?

Der er fordele og ulemper både ved at have de introverte og ekstroverte personlighedstræk, og man kan derfor ikke sige, hvad der er bedst at være. Samfundet er i mange sammenhænge ekstrovert indrettet (de ekstroverte udgør også 80% af befolkningen), og det kan derfor være svært for de introverte at trives. Men jo mere både de introverte og de ekstroverte bliver opmærksomme på deres fordele og ulemper, samt ”modpartens” personlighedstræks fordele og ulemper, jo nemmere vil det blive at indrette os, så vi kan trives sammen og udnytte hinandens potentialer. Så lad os alle blive bedre til at lytte til os selv, tage hensyn til os selv og andre, samt at finde ud af, hvordan vi kan blive gode sammen og takle de udfordringer, der kan være, når vi er så forskellige.

Du kan læse mere om introverte og ekstroverte her:

Marty Olesen Laney: ”Kunsten at være indadvendt i en udadvendt verden”

Anna Skyggebjerg: ”Introvert stå ved dig selv. Nej, du behøver ikke gå til fest og gemme dig på badeværelset”

Susan Cain:”Quit. The Power of Introverts in a World That Can’t Stop Talking”

Helle Alsted: ”Ledig uden stress. Sådan skaber du trivsel som ledig”

“Dagpengeland” nu som teater

Jeg vil sige, jeg kørte den lange vej mod Holbæk Teater med store forventninger til teaterforestillingen baseret på Lau Aaens blog om sin oplevelse med et aktiveringskursus hos Integro. Jeg har grinet rigtig meget, mens jeg har læst om oplevelserne på www.dagpengeland.dk, og det forventede jeg også at opleve i teaterudgaven. Samtidig med at jeg tænkte, at jeg kun kunne blive skuffet, når forventningerne var så høje.

Gode skuespilpræstationer

Når man, som jeg, har læst hvert et blogoplæg, er der ikke de store overraskelser i selve indholdet af forestillingen, og det kan være, at det var med til, at jeg ikke grinte så meget, som jeg havde forventet (men det havde jeg jo forudset). Men jeg vil samtidig sige, at det stadig er sjovt at opleve et aktiveringskursus gennem Lau Aaen- ikke mindst på grund af de rigtig gode skuespilpræstationer i rollerne som henholdsvis Lau, hans medkursist Mikkel, samt underviserne Britta (også ejeren af Ingtegro), Beatriz og Jean. Personerne blev fremstillet lige præcis sådan, som jeg havde forestillet mig – og det var bestemt underholdende. Skildringen af de to kursister fungerer rigtig godt i forhold til, at Lau er den, der får noget sjovt og underholdende ud af at være på kurset, mens Mikkel bliver mere og mere frustreret over at skulle deltage på et sådan aktiverings”tilbud”.

Forestillingen er ikke bygget op omkring den kendte model for at skrive en historie, hvor der er en krise, som skal løses. Men det gør ikke noget, at vi som publikummer mere er vidende til/deltagende i et aktiveringskursus, hvor vi ind imellem får et indblik i, hvad Lau tænker. Hans beskrivelser er rigtig sjove, og der var også flere publikummer med ekstreme grineflip. Det var en oplevelse i sig selv at se og høre en kvinde, der slet ikke kunne lade være at grine højlydt og uhæmmet. Det giver noget ekstra til forestillingen, og jeg tænkte, at det kunne have været mig, hvis ikke jeg havde læst teksterne i forvejen.

Min anbefaling

Det var en rigtig god oplevelse at se forestillingen (også selvom jeg ikke grinte så meget, som jeg havde forventet). Jeg vil gerne anbefale både ledige, deres pårørende og personer, der arbejder med ledige til at se forestillingen for at få et indblik i, hvordan det kan være at være ledig og blive udsat for diverse velmenende konsulenter, der ofte rammer skævt i forhold til, hvad der er behov for. Men du skal skynde dig, for forestillingen spiller kun til den 24.marts 2012. Ellers kan man jo håbe på, at forestillingen bliver sat op i København eller i én af de andre store byer, så I andre også kan få glæde af den.

Hvis ikke man vil/kan bruge penge på at se forestillingen eller den ikke lige spiller i nærheden af een, og du endnu ikke har læst dagpengeland.dk, vil jeg anbefale dig at læse Laus fremstilling af sit aktiveringskursus på www.dagpengeland.dk, det er rigtig god underholdning. Jeg har tidligere skrevet en blog, hvor jeg omtaler denne hjemmeside, samt hvad den kan give dig. Samt berører konsekvenserne af sådan et forløb for ledige, der ikke har det godt og har symptomer på jobsøgningsstress.  Du kan læse blogindlægget her

God fornøjelse!

6 gode råd til dig med en stresssygemeldt samlever

Det er en hård periode, når ens partner bliver ramt af stress og ikke længere er i stand til at gøre de ting, som han eller hun normalt gør, fordi der ikke er energi til det. Og derudover vil en stressramt ofte ændre væremåde på grund af de mange stresshormoner, der er i kroppen. En person kan gå fra at være udadvendt, kærlig og fuld af liv og humor, til som stresset at være indadvendt, lukket, energiforladt og uden humor. Det kan være svært at komme igennem en sådan periode, men det er vigtigt, at du som partner bevarer fokus på, at det bliver godt igen – også selvom det undervejs kan synes som uendelig lang tid. Sådan føles det også for den, der oplever stressen på egen krop.

Det er en periode, hvor begge parter skal gøre ofre. Den stressede magter ofte ikke noget, selvom han eller hun gerne vil, og partneren skal magte det hele. Hvis lysten til at gøre ofre ikke er til stede hos den pårørende, forsvinder kærligheden, og det kan give konflikter. Og det har hverken den stressede eller den pårørende brug for. Som pårørende skal du have fokus på at skabe trygge rammer for den stressramte, så han eller hun kan have fokus på at bearbejde de ting, der giver stress. Og det betyder blandt andet, at du skal holde ud og ikke true med at gå, fordi situationen er for svær og hård, eller du ikke længere føler den samme kærlighed til din partner, der fuldstændig har ændret sig. En kriseperiode er ikke et tidspunkt, hvor man truer med at gå – eller hvor man går fra hinanden. Først når man er ude på den anden side, er begge parter i stand til at vurdere, om de skal blive sammen eller ej. Og ofte sker der det, at begge hver især kommer styrkede igennem en belastende periode med stress tæt inde på livet, og det samme gælder for parforholdet. Og i lagt de fleste tilfælde, er der ingen tvivl om, at man skal blive sammen.

De 6 råd

Jeg vil her komme med 6 overordnede råd til, hvordan du kan komme igennem denne periode både ved at passe på dig selv, din stressramte partner og dine børn (hvis du har sådan nogen):

1)      Søg viden om stress. Ofte har den stressede nok i selv at finde ud af, hvordan han eller hun skal forholde sig til at have stress, hvordan der reageres, personen kan ofte heller ikke genkende sig selv, samt i at se hvilke, begrænsninger, stressen giver. Derfor er det en god idé, hvis du søger viden om stress et andet sted; læser nogle bøger eller går på nettet og finder viden om emnet. Du lærer hermed bedre at forstå, hvad det er, der sker, så du nemmere kan forholde dig til situationen og være støttende. Du giver dermed den stressede mulighed for at fokusere på at skabe ro i sit eget indre og blive fri af stressen.

2)      Regn ikke med din samlevers deltagelse. Du skal tage det store læs i hjemmet, for at den stressramte kan skabe ro og balance. Du skal betragte hjemmet som et rekreationssted for den stressede, hvor du gør alt og den stressede kan koncentrere sig om at være sig selv og få det bedre. Det er hårdt at være den, der skal stå for det hele, men det er nødvendigt i en periode, og derfor må du ofre dig. Det gælder både i forhold til de praktiske gøremål i huset og med eventuelle børn, samt at være repræsentant for familien i mødet med andre – for eksempel møder med børnenes institutioner og skoler, samt til diverse sociale arrangementer med familie, venner og institutioner/skoler.

Nogle gange vil den stressede være i stand til at tage med, men regn som udgangspunkt ikke med det og lad være med at presse hende eller han til at tage med, og du må heller ikke brokke dig over den manglende tilstedeværelse. Du skal have den indstilling, at du skal tjene penge og gøre tingene, som om den anden ikke var en del af familien. Og derudover skal man kunne rumme den stressede.

Jeg vil samtidig understrege, at det er vigtigt at tale med børnene om, at din partner er sygemeldt med stress, at han eller hun ikke kan det samme og vil reagere anderledes end før, og at intet af det, har med dem at gøre. Og signaler og fortæl, at det nok skal blive godt igen. Og giv dem også plads til at reagere – det er ikke nemt for dem, når den ene forælder melder sig mere eller mindre ud af familien i en periode.

3)      Få hjælp til praktisk arbejde og aflastning i hjemmet. Du skal sørge for, at husholdningen som minimum hænger sammen, og ofte kan du gøre mindre, end der normalt gøres. Men hvis du (naturligt nok) ikke har overskud og tid til at tage dig af det hele med et fuldtidsjob, kan du finde ud af, hvad du kan/skal have hjælp til udefra. Noget kan du købe dig til, og andet kan du få hjælp til af familie og venner, for eksempel til rengøring, børnepasning/-hentning, afholdelse af børnefødselsdage, madlavning og indkøb. Mange mennesker kan godt lide at hjælpe andre, så det er om at benytte sig af det, da det glæder både dem og dig. Men vær opmærksom på ikke at trække på nogen, der ikke har overskud og som samtidig ikke kan finde ud af at sige nej. Det kan samtidig skabe ro hos den stressede, at du får hjælp, så det ikke er dig, der skal trække hele læsset. Ud over at kæmpe med stresssymptomer, er der også mange stressede, der kæmper med dårlig samvittighed over, at de må melde sig ud i en periode og lade samleveren trække det store læs – vel vidende, at det vil komme til at koste samleveren en masse energi.

Har du større børn, kan de også være med til at tage en ekstra tørn i hjemmet.

4)      Snak med andre om, hvordan du har det. Det er en hård periode for dig, og det er naturligt, at du har behov for at komme ud med din frustration over, at din partner ikke kan deltage i hverken praktiske gøremål eller sociale arrangementer, samt at din partner ikke er, som han eller hun plejer at være. Du skal ikke lukke dine følelser inde, men være opmærksom på, at du skal tale om det med andre end din stressede partner. Brug dine venner og din familie eller find en stressrådgiver, der også kan tale med pårørende til stressramte. Nogen gange er det allerbedst at tale med én, der har tavshedspligt og kun er der for dig. Andre gange er det godt at tale med nogen, man kender, og det kan være, at de har prøvet det samme, og at I derfor kan bruge hinandens erfaringer og råd. Meld klart ud, om du har behov for, at den anden kun lytter, eller at den anden kommer med gode råd. Behovet kan variere fra tid til anden, og det er ikke nemt for den anden at vide, hvad det er, du har brug for med mindre, du melder klart ud.

5)      Sæt dine egne grænser, selvom du skal være støttende over for din partner. Måske har din partner nogle urimelige hidsighedsanfald eller vredesudbrud, der går ud over dig, når han eller hun bliver overbelastet og ikke orker mere. Ofte vil man blive vred og svare igen, men her er det vigtigt, at du bevarer fokus, så situationen ikke eskalerer og bliver energiforbrugende og destruerende i forhold til jeres parforhold. I stedet for at gå i krig, skal du gå væk fra situationen. Sig til din partner, at du accepterer og støtter hende eller ham, så din partner ikke får dårlig samvittighed over at behandle dig dårligt, men sig samtidig at der er en grænse for, hvad du vil stå model til. Sig, at du kommer tilbage, når partneren er faldet ned.

Det kan også være, at din partner forlanger, at alt i hjemmet og omkring børnene har samme standard som før, han eller hun fik stress, hvor I var to til at hjælpe hinanden – eller hvor din partner bare har et andet syn på, hvor meget der skal gøres. Også her er det vigtigt, at du holder fast i dig selv og dine grænser og melder ud, at du gør dit bedste og gør det på din måde i denne periode, hvor der ikke er så meget overskud. Det er en periode i jeres liv, og så kan I altid se, hvordan verden skal se ud, når I begge igen har overskud.

6)      Sørg for at få gode oplevelser. En god måde at holde sig oven vande i en hård periode er at sørge for, at der også er plads til gode, energigivende oplevelser. Det kan være at se en sjov film eller stand-up, at være sammen med gode venner og familie, dyrke motion, gå en tur i skoven. Oplevelser som du ved giver dig energi, skal du satse på. Også selvom det kan indebære, at du skal finde en børnepasser til dine børn, mens du går ud og hygger dig. Det kan føles lidt underligt at få hjælp, hvis din partner samtidig sidder hjemme uden planer, men du kan igen ikke altid regne med, at din partner kan tage sig af børnene, når du skal ud, så det er godt at have en back-up-børnepasser.

Når partneren bliver stressfri

Når din partner igen bliver frisk, vil du uundgåeligt have brugt en masse energi, så overskuddet ikke er så stort, som tidligere. Overskuddet vil komme igen efter lidt tid, hvor din partner igen kan bidrage, og hvor du har lidt mere tid til at tage dig af dig selv og slappe af. Men jo mere du passer på dig selv undervejs, jo hurtigere kommer du ovenpå.

Hav tålmodighed undervejs og pas på dig selv. Det er en kortere periode i jeres lange liv, og det skal nok blive bedre. Nogle par siger endda efterfølgende, at stressen endte med at blive en gave til deres parforhold og egne liv, idet de nu bedre kan prioritere de ting i livet, som de synes er vigtige for at opleve mange lykkelige stunder.

Det kan ikke betale sig at arbejde – man bliver jo syg af det!

Jeg hørte en rigtig spændende udgave af ”Iben og Mødregruppen” på radio24syv fra tirsdag den 3.januar, hvor der blev talt om kvinder og stress. Det var en vældig interessant diskussion set fra min faglige vinkel, men bestemt også en diskussion, man kan få noget ud af, hvis man er i arbejde. Desværre kom de ikke rigtig ind på emnet om stress blandt ledige, selvom det var et af de punkter, værten sagde, de ville komme ind på senere. I panelet var en kontanthjælpsmodtager, der til sidst i programmet brød ud i gråd – og det er her, jeg synes, det blev rigtig rigtig spændende og relevant i dette forum.

Overlevelse og salg af livsenergi

De ting, der ramte den ledige kontanthjælpsmodtager hårdt var på den ene side, at der i udsendelsen var en kvinde, der ringede ind og fortalte, at hun tidligere havde haft stress. Hun havde efterfølgende valgt at starte en virksomhed, hvor de tog hensyn til tidligere stressramte, fordi der ikke tages hånd om dem på ”almindelige” arbejdspladser. Hver morgen blev der afholdt et møde, hvor de både talte om, hvorvidt der var nogen medarbejdere, der havde problemer/stressende situationer derhjemme, der skulle gøre, at de havde mindre arbejde den dag. Og talt om, hvad der skulle laves den dag, hvilke af opgaverne, der ville give medarbejderne stress, så de skulle fritages for de opgaver – eller aflastes med nogle andre. Der var ansat nogle personer, der ikke havde haft stress, så de kunne trække det store læs. Kvinden sagde, at det handlede om overlevelse på arbejdsmarkedet, og det slog kontanthjælpsmodtageren rigtig hårdt.

På den anden side var der stressekspert Majken Matzau, der fortalte, at mange medarbejdere i dag gav deres livsenergi til arbejdsgiveren, fordi medarbejderne har svært ved at sige fra, når der er langt flere i arbejdsstyrken, end der er brug for. Medarbejderne kan nemt skiftes ud – de kan vælge og vrage, som de vil, når de vil. Og når en medarbejder giver sin livsenergi til arbejdspladsen, bliver der ikke meget overskud og energi til fritids- og familieliv, og så er der ikke langt til en stressreaktion.

Derudover var der flere lyttere igennem, fortalte deres historier om stress, samt været sygemeldte med stress. Én af kvinderne fortalte, at hun havde fået en hjerneskade af ikke at stoppe på arbejde i tide, så hun nu var førtidspensionist.

Konklusionen blev ud fra disse historier og betragtninger, at det ikke kan betale sig at arbejde, da man alligevel bare bliver syg af det. Det vil sige, at hvis man er arbejdsløs, så jagter man egentlig et job, der sikkert gør én syg, og så er det lidt et valg mellem pest eller kolera? Måske var det det, der ramte kontanthjælpsmodtageren så hårdt? Mange ledige på kontakthjælp eller dagpenge har det skidt og er stressede i deres ledighed og går og tænker, at når bare de kommer i arbejde, så bliver al ting godt. Men hvis de får dette drømmescenarie ødelagt af arbejdendes historier om stress, og i stedet kan se frem til at få det dårligt og blive stressede, når de endelig når målet om at komme i arbejde, så slår det rigtig hårdt. Det giver ikke et særligt positivt syn på fremtiden.

Det rigtige match

Jeg læste i et I Form-blad om en undersøgelse fra Australien viser, at ledige, der kommer i et arbejde, de selv ønsker, og som de har kvalifikationerne til – både personligt og fagligt, langt sjældnere bliver sygemeldte på grund af stress end ledige, der vælger et hvilket som helst arbejde – bare for at komme ud af ledigheden. Og det er uanset om man har været stresset ledig eller ej. Det gælder altså om – både for den ledige og for virksomheden, at foretage det rigtige match mellem arbejde og ansat. (Jeg kan desværre ikke finde bladet, men hvis nogen kender til undersøgelsen, må de gerne linke dertil)

Giv dig selv lov til at reagere

Der er altså håb for den ledige – stresset eller ej, om at de kan komme i arbejde uden efterfølgende at blive stressede. Og det er jo positivt.

Men jeg vil samtidig sige, at jeg forstår godt kontanthjælpsmodtageren i ”Iben og Mødregruppen”, der blev så ked af det. Én af de andre i panelet nævnte i den sammenhæng, at de overhovedet ikke havde grint i to de timers sendetid – og det plejede de. Stress er et tungt emne, og det er hårdt at høre på andres historier, når man selv kæmper – for eksempel med ledighed. Man bliver skrøbelig af ledighed! Der blev gjort en indsats for at muntre den ledige op, men jeg synes, at hun kom med en rigtig god pointe her: Det skal være okay at sige, at vi har det dårligt! Ja, det skal være okay at blive ked af det og udtrykke det over for andre mennesker – uanset om man er i radioen eller er privat. Jeg tror på, at hvis vi lader være med at lukke vores ”negative” følelser inde, så bliver det nemmere at tackle dem, acceptere dem, komme sig over dem, og dermed kunne se et lyspunkt og vejen frem – og igen få mod på at leve livet og kæmpe. Samt at vælge, hvad vi vil anvende vores livsenergi på.

Den forkerte debat

”Det kan ikke betale sig at arbejde”, er et udsagn, der bliver ofte anvendt og hørt i offentligheden i øjeblikket. Startet af debatten om, hvorvidt der er fattige i Danmark. Debatten handler udelukkende om, hvorvidt det kan betale sig økonomisk at arbejde i forhold til at være ledig. Konklusionen bliver på denne baggrund fejlagtigt, at når det ikke kan betale sig økonomisk, så vil de ledige hellere være ledige end at få sig et arbejde. Denne konklusion sker endda på baggrund af beregninger, som ikke er gældende for særligt mange. Den seneste handlede om, hvis et forældrepar med to børn var på kontanthjælp, så skulle den ene i et nyt job tjene 29.600 kr., før det kunne betale sig ikke længere at være på kontanthjælp. Beregningen og dermed konklusionen ville se helt anderledes ud, hvis de kun havde et barn, eller hvis den ene var på dagpenge osv.

Benhårdt at være ledig

Jeg forstår ikke, at debatten kun handler om økonomi. Hvorfor taler man ikke om, hvorvidt det kan betale sig personligt og helbredsmæssigt? Bliver debatten kun styret af personer, der ER i arbejde og ikke har prøvet at være ledige? Eller i hvert fald ikke har været det i mange år? Det er benhårdt at være ledig i en tid, hvor der ikke er mange ledige jobs, hvor der er krise, og der er stor mistillid og kontrol i ledighedssystemet. Også når der ikke er krise, og der er flere ledig jobs, er det hårdt at være ledig. I 2007 under højkonjunkturen viste en undersøgelse blandt ledige, at over halvdelen af dem i høj grad havde symptomer på stress, og har man det, er det ikke muligt at ”gå og hygge sig med at være ledig”.

Både i mit professionelle virke og som privatperson møder jeg mange ledige, der bestemt ikke synes, det er fantastisk at være ledig og være på overførselsindkomst. Rigtig mange længes efter at få et arbejde, samt bidrage til samfundet, og de tænker ikke på, at det skal være til en høj løn, men at det vil give dem noget at stå op til. Vi lever i et samfund, hvor vi hænger vores identitet op på vores arbejde og karriere. Og når vi møder nye mennesker, bliver vi oftest spurgt: ”Nå, hvad arbejder du så med?” som det første. Og her er det ikke altid lige sjovt at være ledig, når man ikke kan være med i den samtale (og især hvis man selv har det svært med sin ledighed).

Ledige VIL gerne bidrage

Jeg har også hørt ledige sige, at det er tabu at have det godt i sin ledighedsperiode, fordi det ikke er accepteret i vores samfund at være ledig, og dermed går de rundt og er konstant triste, frustrerede og slår sig selv i hovedet. Man skal bidrage til samfundet – og de fleste ledige VIL gerne bidrage til samfundet. Denne type ledige har det endnu sværere og mistrives i endnu højere grad i deres ledighedsperiode og for dem er det absurd at høre, at ledige ikke vil i arbejde, fordi det ikke kan betale sig økonomisk. De ville gerne stå op til en glad og givende hverdag, i stedet for en frustrerende hverdag, hvor man ikke tillader sig selv glæde, så længe der ikke er skrevet under på en ansættelseskontrakt.

Glade ledige giver glade medarbejdere

Jeg arbejder på at få færre ledige til at gå ned med jobsøgningsstress og understress, og i stedet have mere trivsel som ledig. Dermed ikke sagt, at jeg arbejder for at få de ledige til at elske at være ledige og være det i længst mulig tid. Det kan være lidt fy fy, at tale om trivsel og ”den lykkelige ledige”, og måske det er derfor, det er ekstra svært at få politikere, jobcentre og anden aktører til at betale for at hjælpe de ledige med dette. De ledige skal jo hurtigst muligt i arbejde – hurtigst muligt væk fra overførselsindkomst, også selvom det er til et arbejde eller studie, der hurtigt vil sende dem tilbage i ledighed.

Men min pointe er netop ikke, at de ledige skal få trivsel, så de bliver længere i ledighed, men at de får trivsel, så de bliver mere attraktive for arbejdsmarkedet, samt at de i det mindste har det godt i den periode, hvor det er svært at få et arbejde. Tænk, hvis man sagde til én i arbejde, at de næste to år, skal du stå op hver eneste dag og ikke være glad, du skal have stresssymptomer hver dag, fx smerter; blive sendt ud på arbejdspladser, hvor du arbejder gratis og kan blive behandlet dårligt; og derudover bliver du kontrolleret og er under konstant mistillid; samt pres fra dig selv og omgivelserne. Men du får et minimumsbeløb for det. Ville de så sige: ”Super, det gør jeg gerne?” Langt de fleste ville nok tænke sig om, og hvis de alligevel prøvede de, ville de hurtigt skifte mening.

En bisætning om økonomi

Hvis man endelig skal tale om økonomi i forholdt til, om det kan betale sig at have et arbejde, mener jeg også, at det er vigtigt at tage ind i debatten, hvilke udgifter, der er forbundet med at være en stresset ledig. Smerter giver øgede udgifter til medicin og fysiologiske behandlinger – hvis pengene kan findes i det skrabede budget. Den psykiske belastning af ledighed kan medføre depression eller stress og dermed behov for psykologisk rådgivning, som bestemt ikke er billig. Og for nogle vil jobsøgningsstress og understress også føre til øget et indtag af sukkerholdige varer, alkohol og/eller stoffer – og det er bestemt heller ikke billigt.

Fair fokus

Jeg ønsker, at der fokuseres mere på det psykiske aspekt i det at være ledig. Det skylder samfundet de ledige, der i forvejen er udsat for en benhårdt pres i hverdagen fra sig selv, deres nærmeste og det system, der skal hjælpe dem. Livet handler langt fra kun om økonomi.

Gevinster ved at være i arbejde:

Jeg har lavet en liste over, hvilke fordele der er for en ledig i forhold til at være i arbejde, frem for at være på overførselsindkomst. Listen er baseret på det, som ledige har givet udtryk for over for mig, og som fagligt set er med til at skabe trivsel i stedet for stress, mistrivsel og depression.

  • Mennesker at se, spise med og tale med i hverdagene
  • Noget meningsfuldt at stå op til
  • Anvendelse af sine ressourcer og kompetencer
  • Anerkendelse fra chef/andre kolleger
  • Følelsen af at bidrage til samfundet
  • Følelsen af at være en del af et fællesskab
  • Slippe for usikkerheden om, hvornår man når målet om at komme i arbejde
  • Slippe for restriktive regler, kontrol og mistillid
  • Slippe for meningsløs aktivering
  • Mindre pres fra sig selv og andre
  • Slippe for at andre ser ned på én, fordi man er uden arbejde, og derfor ikke bliver anset som én, der VIL arbejde
  • Og trods alt for langt de flestes vedkommende – flere penge

Hjælper selvhjælpsbøger?

Det er et spørgsmål, som jeg er blevet spurgt om flere gange, efter at jeg har skrevet en bog om ledighedsstress. Som på så mange andre spørgsmål her i livet, er der ikke et entydigt svar på dette spørgsmål. Jeg vil gerne komme med et uddybende svar.

Samtidig er der spørgsmålet om, hvordan det er, de ledige bliver hjulpet med deres problemer med jobsøgningsstress og understress. Er det nok at komme til et foredrag/en workshop og købe en bog? Jeg blev ved mit seneste foredrag stillet mange spørgsmål fra enkeltpersoner om, hvorvidt de havde understress eller jobsøgningsstress, og om de skulle gøre sådan eller sådan i deres nuværende situation. Så jeg oplever, at der er et stort behov for hjælp til de personlige udfordringer, der er ledighedsperioden.

Selvhjælpsbogen som hjælp

Det er meget forskelligt fra person til person, hvorvidt man vil få noget ud af at læse en selvhjælpsbog – og i dette tilfælde en bog om understress og jobsøgningsstress. Jeg får henvendelser fra personer, der har haft stor gavn af bogen. De har fundet ud af, hvorfor de har det, som de har det under deres ledighed, og de har kunnet anvende de konkrete redskaber fra bogen til at få det bedre. Der er endda også nogle, der skriver, at de er kommet i arbejde, fordi de har arbejdet med sig selv og fået det bedre. Så på den ene side: ”Ja, selvhjælpsbøger hjælper”.

På den anden side vil jeg sige ”nej” til spørgsmålet. Der findes personer, der ikke vil få gavn af selvhjælpsbøger. Er man meget stresset og tæt på et kollaps, vil ens stresstilstand være meget alvorlig og her er der brug for krisehjælp, samt brug for én, der kan hjælpe med at skabe det fornødne overblik over ens situation og give professionel og direkte rådgivning til, hvordan man får det bedre. Hvis man får en selvhjælpsbog på det tidspunkt, vil man ofte ikke kunne overskue eller være i stand til at læse den, og slet ikke være i stand til at omsætte dens redskaber til praksis. Er man understresset kan det også være svært at overkomme at læse en bog, samt at gøre noget ved sin situation, hvis man får læst bogen.

Og grundlæggende er der forskel på, hvor nemt man har ved at lave ændringer i sit liv ud fra noget, som man enten får at vide eller læser i en bog. Der er også forskel på, hvor nemt man har ved at se, hvad det er, der er med til at stresse én eller gøre én understresset.

Hjælper foredrag og undervisning?

Her er det igen ikke et entydigt svar, og det er sådan set af de samme grunde som der er til, hvorfor/hvorfor ikke en selvhjælpsbog hjælper. Men en forskel på en bog og en undervisningssituation er, at det er muligt at interagere med underviseren, og dermed få en lille smule personlig vejledning. Men igen hvis der er bestilt et 1 times foredrag, er der ikke den store mulighed for personlig sparring, og dermed vil foredraget mere være en øjenåbner for, at der er risiko for ledighedsstress, samt man kan få en fornemmelse af, om man er i trivsel eller er jobsøgnings- eller understresset. Men samtidig kan det være meget svært for den enkelte ledige at sidde og se på en symptomliste og gennemskue, om det er det ene eller det andet, og om hvor udtalt det er. Man kan bare se, hvor svært det kan være for nogle læger at kende forskel på, om det er stress eller depression, som patienten oplever. Så hvordan skulle den enkelte ledige finde ud af det ud fra et foredrag?

Og hvad man så gør derfra, kan jeg jo kun håbe på bliver at få den fornødne hjælp, så man kan få det godt som ledig. Alle fortjener et liv med trivsel, uanset om man er i arbejde eller ej. Og der er ingen grund til at satse på og vente på, at man begynder at trives, når man en dag får et arbejde. Hvorfor ikke have det godt, mens man venter på den dag?!

Konklusionen

Konklusionen er derfor, at hvis man står over for at blive ledig, lige er blevet ledig, fortsat har det godt som ledig, eller kun har begyndende symptomer mener jeg, at man kan hente inspiration i min bog til at tackle sin situation og til at undgå at blive jobsøgningsstresset eller understresset af at være ledig. Og samtidig vil man også kunne hente en del inspiration i mine blogs på hjemmesiden www.LedigUdenStress.dk, hvor jeg kommer med nogle flere råd end dem, der står i min bog. Arbejder du med ledige, kan du også række dem en hjælpende hånd ved at bestille en undervisningsgang – og allerbedst en workshop. Men i sidste ende, hvis en person er alvorligt jobsøgningsstresset eller understresset, så skal der individuel vejledning til af en uddannet stressrådgiver. Og det er desværre stadigvæk den ledige selv, der skal opsøge og betale for denne hjælp. Men jeg kæmper for, at det ikke længere vil være den enkelte lediges ansvar at få den rette hjælp, og at systemet træder til, når jobsøgninger trækker for mange tænder hos de ledige.

Anden aktør: “Det fornuftige ville være at bryde loven”

Det er interessant, når man som ledig møder en konsulent, der ved mindre om lovgivningen end en selv – eller i hvert fald ikke lige kender til det hele. Det er også en meget stor lovgivning, men det kan være farligt at rådgive en ledig, når man ikke helt kender til reglerne. Så ledige, I skal ikke altid lytte til, hvad konsulenterne råder jer til…

Et uheldigt eksempel

Jeg har selv siddet i en situation, hvor jeg som ledig hos en anden aktør fortalte om, at jeg holder foredrag for andre ledige om, hvordan de undgår jobsøgningsstress og understress. Konsulenten ville hjælpe mig til at udvide mit netværk og mine muligheder for at komme i arbejde, og derfor sagde hun, at jeg skulle skrive til diverse steder, der arbejdede med ledige, at jeg tilbød at komme og holde foredrag for deres ledige. Hun var velmenende, men da jeg fortalte, at det var strengt forbudt ifølge min a-kasse, så blev konsulenten meget paf.

Konsulenten reagerede med: ”Er det virkelig ulovligt? Jamen, hvordan skal du så komme ud og vise dig?”. Jeg svarede: ”Netop! Det er meget frustrerende at sidde med en god, vigtig ydelse, som kan hjælpe andre mennesker og mig selv, men som jeg ikke kan få lov til at sælge, så længe jeg er på dagpenge”.

Mange ledige får en oplevelse af at være i Limbo. Det er svær situation at komme ud af, når man ikke må, men det måske er den måde, man kommer ud af situationen. Og derudover er det en måde at holde sig selv arbejdsmæssigt i gang, som jeg også anser som meget vigtigt for opretholdelsen af ens faglige selvtillid og for selvfølelse. Derudover anser de forskellige arbejdsplads én som endnu mere attraktiv, hvis man har holdt sig i gang, end hvis man har brugt tiden på at være jobsøgende. Det viser blandt andet, at man ikke se socialt handicappet.

Kære Ledige

Jeg vil opfordre dig til at holde ryggen fri ved at spørge din a-kasse, om du må det, som bliver foreslået, hvis du er usikker. Med mindre du vil stole blindt på konsulenterne og tage konsekvenserne, hvis du bliver knaldet for en ulovlig aktivitet. Og hvis man bare har fulgt et råd, uvidende, kan man så gøre krav på erstatning fra konsulenten, der opfordrede én til at gøre det? Jeg ved det ikke, og det er ikke sjovt at skulle ud i en retssag.

Men hvad dælen skal de ledige gøre, når de i blind tillid til, at den de sidder over for ved, hvad det er, han eller hun råder én til at gøre, og man samtidig er presset af systemet i forhold til, at man skal overholde reglerne om aktivering og deltagelse i at søge job. Rigtig mange ledige er sårbare over for det mindste pres, føler sig stressede og forfulgte, og så stiller de ikke spørgsmålstegn ved det, de får at vide, de skal gøre. Systemet må jo kende sig selv og sine begrænsninger og muligheder.

Kære konsulenter

Jeg vil anbefale alle konsulenter at blive gode til at finde ud af, hvad der er lovligt, så I ikke anbefaler den ledige at gøre noget ulovligt. I skal være klare over, hvad konsekvenserne er for den ledige. Jeres dagsorden er at hjælpe de ledige, både af et godt hjerte og for at opnå et godt resultat i jeres firma, men det skal ikke ske på bekostning af den ledige. Og I skal være klar til at påtage jer ansvaret, hvis den ledige fortæller i a-kassen eller på jobcenteret, at de har gjort sådan og sådan på jeres anbefaling (i god tro), når hammeren falder og dagpengene eller kontanthjælpen bliver taget fra dem.

Ulovligheder –nej tak

Når jeg er blevet indbudt til at holde foredrag opfordrer jeg ikke nogen ledige til at gøre noget ulovligt. Jeg mener, at man skal følge loven, hvad enten man er enig eller ej. Og jeg skal ikke være den, det hele falder tilbage på, hvis a-kassen bliver vidende om, hvad de ledige går og foretager sig. Jeg har jeg sat mig grundigt ind i, hvad de ledige må og hvad de ikke må.

I mine foredrag tager jeg ikke stilling til, om reglerne er gode eller dårlige, idet det ikke vil hjælpe dem, der sidder med frustrationer og stress, som de skal takle. De har ikke brug for medlidenhed, men for rådgivning til, hvordan de lærer at trives som ledige under de regler, som nu engang er til.