”Stress rammer individuelt, men skal løses i fællesskab” er sloganet for Videncenter for Arbejdsmiljøs kampagne om stress. Jeg er fuldstændig enig, for i alt for mange år, har det heddet sig, at det er den enkelte person, der selv er skyld i, at han eller hun bliver stresset. Opfattelsen af stressramte bliver, at det er det enkelte menneske, der skal arbejde med sig selv, uden at andre på arbejdspladsen skal involveres. Men ofte virker dette ikke, og alt for mange steder, siger den tidligere stressede op, fordi personen blev stresset igen. Det er dejligt nemt for virksomhedens ledere og for kollegerne til stressramte at give personen selv skylden, så er der i hvert fald ikke noget, de gør forkert, eller skal gøre for at hjælpe.

Men sådan er virkeligheden ikke, og det har forskere og vejledere i stress fundet ud af. Stressede har brug for en fair behandling. Hvis 7 ud af 8 medarbejdere er stressede, kunne det være, der skulle ses på arbejdsforholdene eller på, om lederen gør sit arbejde ordentligt.

Jeg er ikke uenig i, at det enkelte menneske kan gøre noget for at mindske stress i sit privat- eller arbejdsliv. Og for nogle vil deres eget arbejde med sig selv gøre, at der ikke er behov for ændringer på arbejdspladsen, men ofte er der behov for begge dele. Men hvordan ser situationen så ud, når vi taler om ledige, der oplever jobsøgningsstress eller understress? Er det også et fælles anliggende?

Tabuet skal frem i lyset

Først om fremmest er det vigtigt, at der bliver sat fokus på ledighedsstress, både jobsøgningsstress og understress. (Klik her for at læse, hvad de forskellige begreber betyder). Ved at sætte fokus, kan der ske en ændring, så ledighedsstress ikke længere er et tabu. Og endnu vigtigere så de ledige finder ud af, at man kan være stresset eller understresset som ledig, for det er de færreste, der er opmærksomme på, at det kan være derfor, de har det, som de har det. Jeg oplever, når jeg taler med ledige om ledighedsstress, at der går et lys op for dem. Jeg holdt et foredrag, hvor en mand sagde, at ”jeg kan sætte hak ved alle de symptomer. Det er lige sådan, jeg har det”. Han så glad ud, og det er grotesk, når han havde det så skidt. Men bevidstheden om, at nogle kunne genkende ham i hans lidelser og give ham redskaber til at komme ud af dem, gav ham håb.

Ved at sætte fokus på ledighedsstress, får de ledige indsigt i deres egen situation, omgivelserne til ledige kan finde ud af, hvordan det kan være at være ledig, samt at der er hjælp at hente. Det samme gælder for personer, der arbejder med at rådgive og hjælpe de ledige. Hvis man kender til udfordringerne for den person, man skal hjælpe, bliver det nemmere at hjælpe hende eller ham.

Fokus og egen indsigt skabes ved at undervise og lave workshops for ledige om jobsøgningsstress og understress. Sagsbehandlere, rådgivere i a-kasser, hos fagforeninger og anden aktører skal også vide noget om ledighedsstress, og det kan de få både ved at læse om (f.eks. i min bog) og blive undervist i, hvordan man kan forstå og hjælpe et menneske med enten understress eller jobsøgningsstress. Landets læger er også i kontakt med ledige, der har det skidt, og dermed er de også en relevant målgruppe til mere viden om stress blandt ledige. Og sidst men ikke mindst, vil det også være vigtigt, at de personer, der laver beskæftigelseslovgivningen får viden om dette store problem. Når alle disse mennesker kommer i spil med hver deres viden og faglige område, vil det blive nemmere for den ledige at agere i en hverdag, der er præget af usikkerhed og mangel på anvendelse af ressourcer og kompetencer.

Individuel hjælp

At blive undervist i ledighedsstress vil ikke være nok for den enkelte ledige, der oplever svære symptomer på jobsøgningsstress eller understress. Man kan få konkrete værktøjer, men det er megen viden at tage ind og omsætte på én dag, og især hvis man oplever ledighedsstress. Derfor er det vigtigt, at der bliver taget hånd om det enkelte individ, ved at give det nogle rådgivnings- og vejledningssamtaler, så personen lærer at se indad og fastholdes den gode udvikling med at arbejde med sig selv, for at finde ud af, hvordan han eller hun kan leve et liv med mindre stress eller et liv uden understress og mere energi.

Derudover kan man få en masse konkrete værktøjer i min bog ”Ledig uden stress. Sådan skaber du trivsel som ledig”, og den vil være et fint supplement til de individuelle samtaler med personer, der er alvorligt ramt af ledighedsstress. Og den kan være en god selvhjælpsbog til dem, der endnu ikke oplever ledighedsstress eller dem, der oplever det i mindre grad. I bogen er et kapitel til pårørende om, hvordan de kan være med til at hjælpe den ledige til den gode udvikling og trivsel.

Den enkelte ledige kan sørge for at arbejde med sig selv og indse, at der ikke er nogen, der som udgangspunkt kommer og redder dem, samt at det ikke vides hvor lang tid, de skal være ledige. Derfor er det vigtigt, at de tager hånd om deres eget liv som ledig fra dag 1, så de lærer at trives. Og hvis de oplever ledighedsstress, er det samtidig vigtigt, at de tager hånd om at hjælpe sig selv, så de får et bedre liv som ledig.

Ændring i systemet

Jeg mener, at en ændring i de regler, der er for den ledige, kan være med til at mindske risikoen for jobsøgningsstress og understress hos en del ledige, for eksempel den megen kontrol og i nogle tilfælde den meningsløse aktivering. Disse forhold kan svare til at have en chef, der ikke forstår ens arbejdsforhold og kompetencer, ikke lytter til éns ytringer og ønsker, og blindt sætter én til at lave andre opgaver eller umulige opgaver.

Den lediges chef er beskæftigelsesministeren, der udarbejder lovgivningen og folketinget, der vedtager den. Og mellemlederne er de mange på jobcentrene og i a-kasserne, der skal følge lovgivningens indhold, hvad enten de er enige eller ej. En del der arbejder med ledige kan ikke se meningen med den lovgivning, men kan ikke gøre andet end at lytte til de lediges frustrationer, behandle dem efter bedste evne og forsøge at bøje reglerne, så det ikke bliver alt for træls for de ledige at være ledige. De ansatte skal jo helst ikke være med til at knække de ledige og gøre vejen til et arbejde endnu længere.

Ledighedsstress kræver en fælles indsats fra alle parter

Mens vi venter på, at der sker en ændring i beskæftigelsesindsatsen, må vi handle ud fra de vilkår vi har nu. Og samtidig vil jeg slå fast, at det langt fra er alle problemer med ledighedsstress, der kan løses ved en lovændring. Noget jobsøgningsstress og understress kommer på grund af personens egen forståelse af sig selv, og andet kommer af den situation, som personen er havnet i. Det er som udgangspunkt ikke nemt at være ledig, det gør noget ved ens forhold til sig selv og omgivelserne, og det kan ikke løses ved kun at lave en lovændring. Selvom det da ville være en dejlig nem løsning for dem, der oplever ledighedsstress.