Så kom der en rapport, der viser, at ledige i offentlige løntilskud får forlænget deres ledighed. Det er ikke noget, der undrer mig, det bekræfter bare, hvad mange ledige oplever. Men hvor er det dejligt, at det nu kommer frem i lyset og bliver tydeligt, at der skal gøres andet og mere end det, der bliver gjort nu for at få de ledige i arbejde.

Skævvridning af arbejdsmarkedet

De ledige, der kommer i løntilskud i det offentlige, bliver ofte brugt til at lave de opgaver, som det offentlige ikke har kapacitet til selv at lave. Eller også bliver de ledige på løntilskud anvendt til at lave projektarbejde i op til 9 måneder, inden der kan komme en ny ledig og lave et nyt projekt. Det er et problem for den ledige, både fordi der dermed ikke bliver lavet en ordinær ansættelse, så den ledige anvender sin ledighedsperiode på at arbejde, og fordi det offentlige dermed ikke opretter nye stillinger, som de ledige kan blive ansat i. Der sker en skævridning af arbejdsmarkedet, hvor vi har en masse ledige, der arbejder gratis, samtidig med at der er mange ledige, der bliver pressede, fordi de ikke kan komme i ordinært arbejde.

Risiko for jobsøgningsstress

Der er forskellige grunde til, at de ledige i løntilskud får forlænget deres ledighed, mens de er i løntilskud. Én af grundene er, at de bliver så optagede af deres spændende ”arbejde”, at de glemmer, at de skal søge arbejde hver uge. Det bliver ikke så vigtigt for dem, idet de er i gang med opgaver, og flere ledige har fået tudet ørerne fulde med, at løntilskud er vejen til et ordinært arbejde, så derfor sætter de alt ind på det. En anden grund er, at det kræver energi, tid og overskud at søge arbejde, og det kan være ufattelig svært, når man samtidig arbejder op til 37 timer om ugen på en arbejdsplads. Når de ledige så kommer hjem, er det ofte ikke jobansøgninger, de har lyst til at tænke på.

Når man samtidig skal passe et 37 timers løntilskud og være jobsøgende, så stiger risikoen for jobsøgningsstress. De ledige vil gerne gøre en god indsats på arbejdspladsen, vise deres værd og pleje deres nye netværk, samtidig med, at de skal søge 2 relevante jobs om ugen, så de ikke mister deres dagpenge, og derudover er det jo stadig vejen til at komme i arbejde (med mindre man er i privat løntilskud, som oftere giver et fast arbejde i virksomheden bagefter). Denne kombination af arbejde og jobsøgning kan være stressende for mange ledige. Mange ledige vælger at lave proforma, dårlige eller standardansøgninger, mens de er i løntilskud, og det kommer man ikke til jobsamtale af.

Det er altid hårdt at begynde på en ny arbejdsplads med nye kolleger og arbejdsopgaver, det gælder også for et arbejde med løntilskud, og det bliver endnu hårdere, når man så samtidig er presset fra systemets side. Dertil kommer der det pres, som de ledige pålægger sig selv i forhold til, at de bare gerne vil have et arbejde, og derfor satser alt på dette. Vejen til jobsøgningsstress er dermed lagt. Glemmer man i den periode også det sociale samvær med venner og familie, samt at dyrke den motion, som man tidligere har dyrket, så bliver der endnu mere grobund for mistrivsel og jobsøgningsstress.

Dagpengeperioden er på nuværende tidspunkt kun på 2 år, og så kan en løntilskudsstilling i det offentlige på 6-9 måneder være lang tid, når den ikke fører til noget. Dette kan være en ekstra stressfaktor for en del ledige, når de bliver holdt i ledighed af at være i løntilskud, samtidig med at de får kortere og kortere tid til at få økonomisk understøttelse i jagten på at finde et arbejde. Mennesker, der er i risiko for at miste deres økonomiske grundlag, er bestemt også i risiko for at udvikle stress. Mangel på penge er en stressfaktor, men tanken om at kunne komme til at mangle penge, hvis de ikke får et arbejde inden udløbet af dagpengeperioden er bestemt også en stressfaktor, idet hjernen ikke kan kende forskel på et reelt problem og tankerne om et problem. Kroppen reagerer på præcis samme måde ved begge dele – ved at udskille en masse stresshormoner.

Er der nogen, der ved, hvor mange, der bliver sygemeldte med stress under en løntilskudsstilling? Det kunne være interessant at have en opgørelse på dette, for at tydeliggøre problemerne. Men her kan man jo også sige, at stress i en løntilskudsperiode sagtens også kan have noget at gøre med de arbejdsforhold, man arbejder under – måske det ville have givet stress, selvom man var i en ordinær stilling samme sted. Men der er mange ledige, der taler om, hvor hårdt det er at være i løntilskud/virksomhedspraktik samtidig med, at de skal være jobsøgende.

Gode råd

Mit råd til dem, der er i løntilskud eller virksomhedspraktik (og ikke har fået en attest på, at de kan blive ansat efter periodens udløb, og dermed kan slippe for at søge job), er, at de sørger for at lave en aftale med arbejdsgiveren om, at de må bruge noget af ”arbejdstiden” til at søge arbejde, så det ikke ligger uden for fuldtidsarbejdet. Derudover er det vigtigt at tænke over, hvor mange måneder, man binder sig for i en virksomhedspraktik – det kan være dyrt at blive der for længe. Nogle anden aktører råder da også deres ledige til ikke at være et sted mere end 3 måneder. Og ofte er virksomhedspraktikken bedre, idet den på nuværende tidspunkt kun er på 4 uger.

En løntilskudsstilling kan også være med til at give én nogle erfaringer og resultater, som man kan skrive på sit cv, og dermed øges chancen for at få et arbejde. Så derfor, kære ledige, vær strategisk og tænk dig om, inden du kaster dig ud i en løntilskudsstilling – har du råd til det personligt, helbredsmæssigt og økonomisk. Det skal give mening og fremgang at være i løntilskud, ellers kan man lige så godt lade være – hvis man kan få lov til selv at vælge.