Warning: Declaration of mystique_CategoryWalker::start_lvl(&$output) should be compatible with Walker::start_lvl(&$output, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_CategoryWalker::end_lvl(&$output) should be compatible with Walker::end_lvl(&$output, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_CategoryWalker::start_el(&$output, $category, $depth, $args) should be compatible with Walker::start_el(&$output, $object, $depth = 0, $args = Array, $current_object_id = 0) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_CategoryWalker::end_el(&$output, $page) should be compatible with Walker::end_el(&$output, $object, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_PageWalker::start_lvl(&$output) should be compatible with Walker::start_lvl(&$output, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_PageWalker::end_lvl(&$output) should be compatible with Walker::end_lvl(&$output, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_PageWalker::start_el(&$output, $page, $depth, $args, $current_page) should be compatible with Walker::start_el(&$output, $object, $depth = 0, $args = Array, $current_object_id = 0) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_PageWalker::end_el(&$output, $page) should be compatible with Walker::end_el(&$output, $object, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_MenuWalker::start_lvl(&$output, $depth) should be compatible with Walker::start_lvl(&$output, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_MenuWalker::end_lvl(&$output, $depth) should be compatible with Walker::end_lvl(&$output, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_MenuWalker::start_el(&$output, $item, $depth, $args) should be compatible with Walker::start_el(&$output, $object, $depth = 0, $args = Array, $current_object_id = 0) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_MenuWalker::end_el(&$output, $item, $depth) should be compatible with Walker::end_el(&$output, $object, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0
virksomhedspraktik

virksomhedspraktik

Ensomheden lurer lige om hjørnet

De seneste tal viser, at mere end 500.000 danskere føler sig uønsket alene – dette tal dækker både over børn og voksne. Uanset om det er børn eller voksne, der føler sig alene, er det alt for mange. Ensomhedsfølelsen er et stort problem, der desværre er i stigning. Ud over de umiddelbare psykiske ubehag ved at være ensom, øges risikoen for at få en depression, for at få søvnforstyrrelser, samt for at få forhøjet blodtryk og hjerte-kar-lidelser.

Tallene for voksne viser, at andelen af personer, der føler sig uønsket alene er langt større for personer uden for arbejdsmarkedet, end den er for personer i arbejde.

Hvorfor føler arbejdsløse og andre udenfor arbejdsmarkedet sig mere ensomme end personer i arbejde?

Personer uden arbejde tilbringer ofte en større del af deres tid alene end personer i arbejde. Langt de fleste personer i arbejde, ser som udgangspunkt personer hver eneste arbejdsdag uden at de selv skal opsøge det. Deres kolleger er i langt de fleste tilfælde personer, de har en større eller mindre social tilknytning til og fællesskab med.

Mennesket har et behov for at føle sig som en del af et fællesskab. For netop ledige kan det være svært at pleje fællesskabet eller være en del af et fællesskab, når det ikke er noget, der sker naturligt på en arbejdsplads hver eneste dag. Personer udenfor arbejdsmarkedet skal i langt de fleste tilfælde selv ud af fællesskabet. Personer uden for arbejdsmarkedet er ofte meget alene, de mangler at “følge med” i andres liv (på godt og ondt), de mangler nogen, der følger med i deres liv. At følge med i hinandens liv sker for eksempel med kolleger hen over frokosten.

De ledige skal altså have ekstra fokus på at sørge for at opretholde og pleje deres sociale relationer, der ligger uden for arbejdspladsen. Dette kan være svært, når andre har en travl hverdag med job og måske børn. Det kan også være svært for personerne uden for arbejdsmarkedet at pleje deres relationer, hvis de måske ikke helt trives med at være ledige, så de “gemmer sig” eller bruger al tiden på at være jobsøgende.

Betydningen af at have kolleger ses for eksempel, når personer, der har gået ledige længe, blomstrer op, fordi de kommer i aktivering. Her har betydningen af at se andre mennesker og være en del af fællesskabet på arbejdspladsen en rigtig stor del i deres opblomstring. En anden stor del af betydningen af opblomstringen kommer af, at ledige i aktivering ofte finder ud af, at de rent faktisk har kompetencer, som andre kan bruge – de er ikke blevet ubrugelige af at være ledige.

Gode råd til at undgå ensomheden som ledig

At undgå ensomhed kræver samvær med andre mennesker!

1. Man kan blive beskyttet mod ensomhed ved ”at være i et fast forhold, at have en partner eller at være i en kernefamilie”, fortæller forsker i ensomhed Mathias Lasgaard. Men samtidig vil jer gerne understrege, at det at have en partner ikke er en garanti mod ensomhed. Hvis man har en partner, man bor sammen med, kan det hjælpe lidt i forhold til, at man “ser nogen”, men det er langt fra nok. Der er stort set ingen mennesker, der kan trives ved kun at se ét menneske. Ens partner er ofte et menneske, som man ind imellem er mere eller mindre på kant med af forskellige årsager. For eksempel er der mange forhold, der er belastede af, at den ene eller begge er ledige, og så er det svært at få mere energi og glæde hjemmefra.

2. De jobsøgende kan se på, om de skal være i jobsøgningsnetværk eller tage imod de jobklub-tilbud, som nogen fagforeninger og jobcentre har. Herigennem vil de se nogen mennesker, de kan få en relation til – det kan både være en perifær eller en nær relation, hvis der er nogen, de klikker med. De kan for eksempel også tage på biblioteket for at søge job. Her kan det være, der er nogen, de falder i snak med.

3. Det er vigtigt at se på, hvordan man kan gøre andre ting i sit liv udenfor jobsøgningen, som giver een muligheden for at pleje de sociale relationer. Skal man gå til en fritidsaktivitet? Skal man engagere sig i frivilligt arbejde? hvor der også ofte er godt socialt samvær (husk at spørge a-kassen om lov). Skal man blive bedre til at spørge de venner og familie, som man i forvejen har, om de har tid til at ses? Måske ens venner og familie ikke er så gode til at lave aftaler og spørge, fordi de har en travl hverdag, men det kan være, de alligevel har tid og lyst til at ses.

4. Generelt er det godt at komme mere ud. Man kan også føle sig mindre alene – og dermed også mindske ensomhedsfølelsen lidt, hvis man kommer ud og ser mennesker. Et smil kan gøre rigtig meget, så man føler sig set, i stedet for at gå alene rundt derhjemme. Eller man kan hjælpe en hjemløs med et æble, så man også føler, at man kan give noget til andre. Når vi giver til andre – uanset om det er tjenester, tid eller ting, skaber vi også mere trivsel hos os selv.

Held og lykke med at skabe trivsel som ledig

Fakta angående personer, der føler sig uønsket alene:

Beskæftigede – 3,2 procent
Arbejdsløse – 9,1 procent
Førtidspensionister – 15,2 procent
Andre uden for arbejdsmarkedet (herunder kontanthjælpsmodtagere) – 17,8 procent
Efterlønsmodtagere – 2,7 procent
Alderspensionister – 6,2 procent
Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil 2013

Løntilskud forlænger ledighed

Så kom der en rapport, der viser, at ledige i offentlige løntilskud får forlænget deres ledighed. Det er ikke noget, der undrer mig, det bekræfter bare, hvad mange ledige oplever. Men hvor er det dejligt, at det nu kommer frem i lyset og bliver tydeligt, at der skal gøres andet og mere end det, der bliver gjort nu for at få de ledige i arbejde.

Skævvridning af arbejdsmarkedet

De ledige, der kommer i løntilskud i det offentlige, bliver ofte brugt til at lave de opgaver, som det offentlige ikke har kapacitet til selv at lave. Eller også bliver de ledige på løntilskud anvendt til at lave projektarbejde i op til 9 måneder, inden der kan komme en ny ledig og lave et nyt projekt. Det er et problem for den ledige, både fordi der dermed ikke bliver lavet en ordinær ansættelse, så den ledige anvender sin ledighedsperiode på at arbejde, og fordi det offentlige dermed ikke opretter nye stillinger, som de ledige kan blive ansat i. Der sker en skævridning af arbejdsmarkedet, hvor vi har en masse ledige, der arbejder gratis, samtidig med at der er mange ledige, der bliver pressede, fordi de ikke kan komme i ordinært arbejde.

Risiko for jobsøgningsstress

Der er forskellige grunde til, at de ledige i løntilskud får forlænget deres ledighed, mens de er i løntilskud. Én af grundene er, at de bliver så optagede af deres spændende ”arbejde”, at de glemmer, at de skal søge arbejde hver uge. Det bliver ikke så vigtigt for dem, idet de er i gang med opgaver, og flere ledige har fået tudet ørerne fulde med, at løntilskud er vejen til et ordinært arbejde, så derfor sætter de alt ind på det. En anden grund er, at det kræver energi, tid og overskud at søge arbejde, og det kan være ufattelig svært, når man samtidig arbejder op til 37 timer om ugen på en arbejdsplads. Når de ledige så kommer hjem, er det ofte ikke jobansøgninger, de har lyst til at tænke på.

Når man samtidig skal passe et 37 timers løntilskud og være jobsøgende, så stiger risikoen for jobsøgningsstress. De ledige vil gerne gøre en god indsats på arbejdspladsen, vise deres værd og pleje deres nye netværk, samtidig med, at de skal søge 2 relevante jobs om ugen, så de ikke mister deres dagpenge, og derudover er det jo stadig vejen til at komme i arbejde (med mindre man er i privat løntilskud, som oftere giver et fast arbejde i virksomheden bagefter). Denne kombination af arbejde og jobsøgning kan være stressende for mange ledige. Mange ledige vælger at lave proforma, dårlige eller standardansøgninger, mens de er i løntilskud, og det kommer man ikke til jobsamtale af.

Det er altid hårdt at begynde på en ny arbejdsplads med nye kolleger og arbejdsopgaver, det gælder også for et arbejde med løntilskud, og det bliver endnu hårdere, når man så samtidig er presset fra systemets side. Dertil kommer der det pres, som de ledige pålægger sig selv i forhold til, at de bare gerne vil have et arbejde, og derfor satser alt på dette. Vejen til jobsøgningsstress er dermed lagt. Glemmer man i den periode også det sociale samvær med venner og familie, samt at dyrke den motion, som man tidligere har dyrket, så bliver der endnu mere grobund for mistrivsel og jobsøgningsstress.

Dagpengeperioden er på nuværende tidspunkt kun på 2 år, og så kan en løntilskudsstilling i det offentlige på 6-9 måneder være lang tid, når den ikke fører til noget. Dette kan være en ekstra stressfaktor for en del ledige, når de bliver holdt i ledighed af at være i løntilskud, samtidig med at de får kortere og kortere tid til at få økonomisk understøttelse i jagten på at finde et arbejde. Mennesker, der er i risiko for at miste deres økonomiske grundlag, er bestemt også i risiko for at udvikle stress. Mangel på penge er en stressfaktor, men tanken om at kunne komme til at mangle penge, hvis de ikke får et arbejde inden udløbet af dagpengeperioden er bestemt også en stressfaktor, idet hjernen ikke kan kende forskel på et reelt problem og tankerne om et problem. Kroppen reagerer på præcis samme måde ved begge dele – ved at udskille en masse stresshormoner.

Er der nogen, der ved, hvor mange, der bliver sygemeldte med stress under en løntilskudsstilling? Det kunne være interessant at have en opgørelse på dette, for at tydeliggøre problemerne. Men her kan man jo også sige, at stress i en løntilskudsperiode sagtens også kan have noget at gøre med de arbejdsforhold, man arbejder under – måske det ville have givet stress, selvom man var i en ordinær stilling samme sted. Men der er mange ledige, der taler om, hvor hårdt det er at være i løntilskud/virksomhedspraktik samtidig med, at de skal være jobsøgende.

Gode råd

Mit råd til dem, der er i løntilskud eller virksomhedspraktik (og ikke har fået en attest på, at de kan blive ansat efter periodens udløb, og dermed kan slippe for at søge job), er, at de sørger for at lave en aftale med arbejdsgiveren om, at de må bruge noget af ”arbejdstiden” til at søge arbejde, så det ikke ligger uden for fuldtidsarbejdet. Derudover er det vigtigt at tænke over, hvor mange måneder, man binder sig for i en virksomhedspraktik – det kan være dyrt at blive der for længe. Nogle anden aktører råder da også deres ledige til ikke at være et sted mere end 3 måneder. Og ofte er virksomhedspraktikken bedre, idet den på nuværende tidspunkt kun er på 4 uger.

En løntilskudsstilling kan også være med til at give én nogle erfaringer og resultater, som man kan skrive på sit cv, og dermed øges chancen for at få et arbejde. Så derfor, kære ledige, vær strategisk og tænk dig om, inden du kaster dig ud i en løntilskudsstilling – har du råd til det personligt, helbredsmæssigt og økonomisk. Det skal give mening og fremgang at være i løntilskud, ellers kan man lige så godt lade være – hvis man kan få lov til selv at vælge.

Kan ”Dagpengeland” skabe fokus på mere kvalitet hos anden aktører?

Måske kender du allerede til internetsiden www.dagpengeland.dk, hvor Lau Aaen skriver satirisk om sine oplevelser i aktivering hos Integro i Nordjylland. Hvis ikke du kender den, så skal du unde dig selv at få et godt grin over, hvor grotesk et aktiveringsforløb, om at få ledige tilbage på arbejdsmarkedet, kan være.

”Dagpengeland” som bog

”Dagpengeland” bliver nu udgivet som bog hos Gyldendal. Og jeg mener, det er en vigtig bog i forhold til at afdække, hvor meningsløse og groteske forløb hos anden aktører kan være. Der har været stor interesse omkring internetsiden lige fra starten, og der er desværre rigtig mange ledige, der tilkendegiver, at de har samme oplevelser i deres aktivering. Jeg har for eksempel også skrevet om én af mine oplevelser i et blogindlæg om en konsulent, der kaldte de ledige for ”nitter”. Kan læses her

Jeg håber på, at udgivelsen af ”Dagpengeland” kan være med til at skabe et meget vigtigt fokus på, at der skal ske noget i forhold til, hvordan der arbejdes med ledige i Danmark. Dagpengeland handler om, hvordan det står til hos én af de mange anden aktører på markedet. Kan du genkende dette? Og hvordan oplever du din kontakt og hjælp hos jobcenter, fagforening og a-kasse? Bliver du anerkendt for den du er, med de udfordringer du har? Føler du, at du kan få hjælp, hvis du har det svært med at være ledig og oplever stress eller understress?

Anden aktør skjuler ledighedsstress

Jeg blev i sidste uge spurgt, om jeg ville holde oplæg om ledighedsstress hos en anden aktør, men da jeg havde sagt ja, gik ledelsen ind og lavede kontraordre og trak invitationen tilbage. Jeg var blevet spurgt af én ledig, der var i virksomhedspraktik hos anden aktøren. Ledelsen syntes ikke, at det var en god ide, at deres kandidater fik lejlighed til at lufte deres frustrationer og stress. Jeg undres! Det er tankevækkende og skræmmende, når 82,6 % af IAK’s medlemmer i 2010 mente, at stress blandt ledige er et tabu. Og det bliver desværre ikke mindre tabu af, at problemerne bliver lukket inde og bliver gjort til de lediges eget problem.

Forskellige metoder til at tackle ledighed

Jeg synes, det er rigtig godt, at Lau Aaen skriver sine meget velformulerede, satiriske blogindlæg, det er god underholdning, og vi kan få et godt grin eller ryste på hovedet. Der er brug for den slags blandt ledige, og også for at andre kan forstå, hvad det er, de ledige skal igennem. Men samtidig mener jeg, at det er vigtigt, at der er kyndig vejledning til de ledige, der oplever symptomer på enten jobsøgningsstress eller understress, og netop derfor har jeg oprette denne hjemmeside og skrevet bogen ”Ledig uden stress. Sådan skaber du trivsel som ledig”. Bogen indeholder konkrete værktøjer til at forebygge og håndtere begge former for ledighedsstress.

Skal de ledige bestemme indholdet?

Jeg mener, at der skal mere fokus ind i jobsøgningen om, hvordan de ledige har det under deres ledighed, samt at de skal lære at forebygge jobsøgningsstress og understress. De tilbud, der er nu, mener jeg ikke er fyldestgørende i forhold til de lediges behov. Men hvem er det egentlig, der skal bestemme, hvad der skal undervises i på aktiveringskurser? Og hvem er det, der bestemmer, hvilken hjælp de ledige skal have fra a-kasser, jobcentre og fagforeninger? Det kunne være, at det var på tide at tage de ledige med på råd, så de får hjælp til det, der spænder ben for den direkte vej til at komme i arbejde. Eller spørge nogen, der tør tage fat i de problemer, der tydeligvis er, i stedet for at lukke øjnene og tænke, at de forsvinder, hvis ikke vi taler om det. Det er en dårlig taktik, der kun gør problemerne værre!

Du kan læse mit blogindlæg om lediges manglende mening i aktiveringen her

Konsulent: “Ledige er nitter”

Motivation på trods er ét af de udgangspunkter, der findes for mennesket til at blive motiverede for noget. Måske var det det, der var tanken, da en konsulent på et aktiveringskursus skulle holde oplæg for ledige. De ledige vidste ikke helt, hvad formålet var, og konsulenten vidste heller ikke helt, hvad hun skulle tale om. Hendes besøg var et resultat af en idé fra en anden konsulent og idéen var vidst ikke helt nået igennem til hende.

Det ser sort ud – og især hvis du ikke kan netværke

Når konsulenten hiver en masse statistikker frem, der viser, at det ser sort ud, så er det ikke lige det bedste udgangspunkt for at blive motiveret for at skrive endnu en ansøgning til et trængt marked. Kurset går ud på at lære at skrive ansøgninger og cv’er, mens der flere gange er blevet nævnt, at det er gennem netværk, at man i dag får arbejde. Men netværk bliver der ikke undervist specielt meget i, hverken netværk gennem de sociale medier eller face-to-face. Netværk kan ifølge en anden konsulent være at invitere sig selv på kaffe hos naboen, for det kan jo være, at de kender nogen, der kender nogen, der kender nogen. Og så er det jo jul, så der skal man rigtig snakke om, at man er ledig til alle sociale arrangementer. (Hvad jeg er uenig i, hvis man skal holde fri fra jobsøgningen ind imellem. Det kan du læse mere om i et tidligere blogindlæg).

Netværkseksperterne taler om, at det tager lang tid at opbygge et godt fagligt netværk, som man kan blandt andet kan anvende i en ledighedsperiode. Det handler om at give, give, give, før man modtager eller kan kræve. Soulaima Gourani er en fantastisk foredragsholder i dette emne, og en kæmpe inspiration.

”I er nitter”

Det blev så endnu mere spændende, da konsulenten udtalte, at ”I er nitter! Der er ingen arbejdsgivere, der vil ansætte én, der er uden for arbejdsmarkedet”, det står der i analysen af denne undersøgelse. Hun skriver titlen på en bog, der er baseret på en undersøgelse, der er lavet, mens der ikke var så mange ledige. (Er man så egentlig stadig en nitte i en tid, hvor der er rigtig mange kvalificerede og kompetence mennesker, der er ledige?) Det er et ordentligt slag i hovedet for de fleste, for hvad skal man gøre, når man er en nitte? I forvejen er det ikke det sjoveste at være ledig, og når man så også bliver kaldt en nitte, så er det svært at se sig selv som attraktiv for en arbejdsplads – som den gevinst en tidligere konsulent konstant sagde, at de ledige skulle sælge sig som.

Pointen fra konsulentens side var, at når de ledige er nitter, når de ikke er i arbejde, og det samtidig er gennem netværk, man får arbejde, så gælder det om at komme ud i det pulserende arbejdsliv. Det gælder om at komme i virksomhedspraktik eller i løntilskud. 43 % af dem, der er i løntilskud i det offentlige får arbejde efter 3 måneder, mens 64 % af dem der er i løntilskud i det private, får job efter 3 måneder. Og så giver det jo mening at komme ud. Selvom det ikke blev oplyst, hvad procenterne er for folk, der ikke kommer i løntilskud.

Du er ikke ene om at bestemme din situation

Det er personer, der bliver motiveret af trods, der tænker, at selvom jeg er en nitte, så skal jeg nok komme i arbejde. Men det er jo netop sådan, at det er svært at se, hvordan man kommer i arbejde, og de ledige kan ikke selv bestemme det, der er andre, der skal synes, at man er attraktiv for arbejdspladsen. Måske er der nogen ledige, der i den situation bliver motiveret af trods og tænker, at så skal jeg i løntilskud, men det er heller ikke let at komme i. Og så skulle et sådant oplæg handle om, hvordan det er, man skaber mulighederne for at komme i virksomhedspraktik eller løntilskud.

En økonomisk gevinst

Mange ledige står også af og mister motivationen, når de ved, at bagtankerne hos en sådan anden aktør er, at de tjener penge på, at deres kunder kommer i arbejde eller løntilskud, og derfor bliver den ledige et middel til økonomisk gevinst. Og hvad enten løntilskuddet eller det ordinære arbejde er kommet ved egen hjælp eller ved hjælp fra anden aktør, så tæller det for anden aktørens statistikker, og så bliver firmaet attraktive for jobcentrene, uden at de behøver at lave om på deres aktiveringstilbud. Så det kan godt være, at ledige er nitter for arbejdsgiverne, men de er gevinster for anden aktørerne. Jo flere ledige, der bliver, jo flere penge kan anden aktørerne tjene.

Fællesskabet styrker

Denne konsulent fik vidst ikke nogen af de ledige på dette hold til at tænke ”Yes, jeg er en gevinst, og derfor kontakter jeg en virksomhed for at få en løntilskudsstilling”. Men så er det jo godt, at sammenholdet på det hold er godt, så de ledige sammen kunne sige: ”det var et ringe oplæg, men lad os gøre noget, som giver mening for os i stedet, når vi kan komme til det!”

Er metoden at skyde de ledige i sænk mentalt, så de bliver desperate og siger ja til hvad som helst? Et er sikkert, det kræver i hvert fald et stærkt fysisk og mentalt helbred at være klient i ledighedsmaskinen, hvis man skal opretholde selvtillid til sine faglige kompetencer og et sundt selvværd. Derfor mener jeg, at der skal mere fokus på, hvordan man skaber trivsel under ledighed. Og det kan du læse om i min kommende bog ”Ledig uden stress. Sådan skaber du trivsel som ledig”, der udkommer i februar 2011. Hold øje her på siden efter udgivelsesdato.

Spænder virksomhedspraktikken ben?

Hvad kan man tillade sig at være ked af, og hvad skal man være glad for? Der er mange følelser på spil, når man er ledig og er på jagt efter et arbejde. Er det okay at være ked af og frustreret over, at man er kommet i virksomhedspraktik et sted, hvor man har kedelige og ikke-udfordrende arbejdsopgaver? Når andre sidder og ønsker, at dem var dem, der var i praktik, men at der ikke rigtig er nogen, der reagerer positivt på ens henvendelser.

Hver er i sin situation i livet, og det er meget svært at sige, at følelser ikke er legale, hvis det er dem, man oplever. Men jeg anser det som meget vigtigt at finde ud af, hvad det er, man ønsker i sit arbejdsliv og derefter finde ud af, hvorfor det er, at man ikke trives med den situation, som man er i.

Risikoen for understress

Undersøgelser viser, at hvis man er i et arbejde, hvor man skal bruge en masse energi på at lade som om, man laver noget, samt at det ikke er interessante opgaver, så frigives der langt flere stresshormoner end hvis man har for travlt. Og derudover stiger risikoen for at udvikle en depression. I denne situation oplever personen understress. Og det kan altså udgøre en helbredsrisiko, og så er det vel okay at være frustreret over at være i den situation, især når man så ved, at man skal være der 37 timer, og derefter skal hjem og finde de to jobs, der skal søges hver uge. Du arbejder graits for virksomheden, og hvis du har for lidt at lave, kan det sagtens være, de er villige til at give dig tid til at skrive ansøgninger, mens du er der, eller du kan gå lidt tidligere nogle dage.

Risikoen for jobsøgningsstress

Jeg ved, at der er jobkonsulenter, der anbefaler, at man i den periode laver standardansøgninger. Det får nok ikke én til samtale, men det kan være det, der gør, at man ikke bliver stresset af de ting, man skal nå udenfor de 37 timers praktik. Det er paradoksalt, at jobsøgningen egentlig bliver sat på standby i den periode, og især når man bare gerne vil i arbejde. Men hvis det er den måde, man overlever en aktiveringsperiode, så må man vælge den udvej og affinde sig med den.

Det betyder også, at det for nogle kan være en belastning, hvis de bliver tilbudt flere virksomhedspraktikker i træk, også selvom det er spændende arbejde. Men det er altså en ekstra belastning for mange, og det kan desværre også give stress, at man så ikke oplever, at man har tid til sit privatliv. Og hvis det ikke fører til et arbejde, men det er tydeligt, at virksomheden bare har bonus ud af at anvende gratis arbejdskraft, så kan det virke endnu mere meningsløst for den ledige.

Kan man egentlig tillade sig at sige nej tak til virksomhedspraktik, hvis man kan se, at det ikke vil bringe én tættere på et arbejde? Og kan man overhovedet se på forhånd, om det vil bringe én tættere på et arbejde? Måske åbner der sig døre – det er jo egentlig tanken bag, hvorfor man skal i virksomhedspraktik eller løntilskud. Tanken er rigtig god, men flere oplever bare, at sådan som ordningen bliver anvendt, er det bare dejligt for virksomhederne at have gratis arbejdskraft i en periode, hvorefter de finder en ny ledig, de kan have til at arbejde gratis – eller hvad har du oplevet?

Hvad forventer du?

Det er vigtigt, at du som ledig afstemmer med dig selv, hvad dine forventninger til din praktik og jobsøgning er i den periode. Hvis du ikke sætter forventningerne for højt, bliver du ikke skuffet. Der gælder det, at forholdet mellem det, du modtager og det, du forventer, skal være større end 1. Sagt på en anden måde, det du forventer, skal være mindre end det, du modtager, for at du bliver tilfreds. Det vil sige, at hvis du forventer at blive fastansat, så bliver du skuffet over at lave en god indsats og modtage en god udtalelse. Hvis du i stedet forventer at få opleve en arbejdsdag og få nogle arbejdsopgaver, og du modtager spændende arbejdsopgaver; en rigtig god anbefaling; en kontakt til én i et andet firma; eller endda en fastansættelse, så bliver du meget tilfreds.

Der er også en del, der får en hel masse ud af at være i virksomhedspraktik, så jeg siger ikke, at du ikke skal tage i virksomhedspraktik. Men hvis du ikke trives under din praktik, så find ud af, hvad du reagerer på, samt hvorfor du reagerer, så kan du handle herudfra! Og så du kan få mest muligt ud af den periode, hvor du er i virksomhedspraktik!

God fornøjelse med jobsøgningen!