Warning: Declaration of mystique_CategoryWalker::start_lvl(&$output) should be compatible with Walker::start_lvl(&$output, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_CategoryWalker::end_lvl(&$output) should be compatible with Walker::end_lvl(&$output, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_CategoryWalker::start_el(&$output, $category, $depth, $args) should be compatible with Walker::start_el(&$output, $object, $depth = 0, $args = Array, $current_object_id = 0) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_CategoryWalker::end_el(&$output, $page) should be compatible with Walker::end_el(&$output, $object, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_PageWalker::start_lvl(&$output) should be compatible with Walker::start_lvl(&$output, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_PageWalker::end_lvl(&$output) should be compatible with Walker::end_lvl(&$output, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_PageWalker::start_el(&$output, $page, $depth, $args, $current_page) should be compatible with Walker::start_el(&$output, $object, $depth = 0, $args = Array, $current_object_id = 0) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_PageWalker::end_el(&$output, $page) should be compatible with Walker::end_el(&$output, $object, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_MenuWalker::start_lvl(&$output, $depth) should be compatible with Walker::start_lvl(&$output, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_MenuWalker::end_lvl(&$output, $depth) should be compatible with Walker::end_lvl(&$output, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_MenuWalker::start_el(&$output, $item, $depth, $args) should be compatible with Walker::start_el(&$output, $object, $depth = 0, $args = Array, $current_object_id = 0) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_MenuWalker::end_el(&$output, $item, $depth) should be compatible with Walker::end_el(&$output, $object, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0
Aktivering

Aktivering

Ensomheden lurer lige om hjørnet

De seneste tal viser, at mere end 500.000 danskere føler sig uønsket alene – dette tal dækker både over børn og voksne. Uanset om det er børn eller voksne, der føler sig alene, er det alt for mange. Ensomhedsfølelsen er et stort problem, der desværre er i stigning. Ud over de umiddelbare psykiske ubehag ved at være ensom, øges risikoen for at få en depression, for at få søvnforstyrrelser, samt for at få forhøjet blodtryk og hjerte-kar-lidelser.

Tallene for voksne viser, at andelen af personer, der føler sig uønsket alene er langt større for personer uden for arbejdsmarkedet, end den er for personer i arbejde.

Hvorfor føler arbejdsløse og andre udenfor arbejdsmarkedet sig mere ensomme end personer i arbejde?

Personer uden arbejde tilbringer ofte en større del af deres tid alene end personer i arbejde. Langt de fleste personer i arbejde, ser som udgangspunkt personer hver eneste arbejdsdag uden at de selv skal opsøge det. Deres kolleger er i langt de fleste tilfælde personer, de har en større eller mindre social tilknytning til og fællesskab med.

Mennesket har et behov for at føle sig som en del af et fællesskab. For netop ledige kan det være svært at pleje fællesskabet eller være en del af et fællesskab, når det ikke er noget, der sker naturligt på en arbejdsplads hver eneste dag. Personer udenfor arbejdsmarkedet skal i langt de fleste tilfælde selv ud af fællesskabet. Personer uden for arbejdsmarkedet er ofte meget alene, de mangler at “følge med” i andres liv (på godt og ondt), de mangler nogen, der følger med i deres liv. At følge med i hinandens liv sker for eksempel med kolleger hen over frokosten.

De ledige skal altså have ekstra fokus på at sørge for at opretholde og pleje deres sociale relationer, der ligger uden for arbejdspladsen. Dette kan være svært, når andre har en travl hverdag med job og måske børn. Det kan også være svært for personerne uden for arbejdsmarkedet at pleje deres relationer, hvis de måske ikke helt trives med at være ledige, så de “gemmer sig” eller bruger al tiden på at være jobsøgende.

Betydningen af at have kolleger ses for eksempel, når personer, der har gået ledige længe, blomstrer op, fordi de kommer i aktivering. Her har betydningen af at se andre mennesker og være en del af fællesskabet på arbejdspladsen en rigtig stor del i deres opblomstring. En anden stor del af betydningen af opblomstringen kommer af, at ledige i aktivering ofte finder ud af, at de rent faktisk har kompetencer, som andre kan bruge – de er ikke blevet ubrugelige af at være ledige.

Gode råd til at undgå ensomheden som ledig

At undgå ensomhed kræver samvær med andre mennesker!

1. Man kan blive beskyttet mod ensomhed ved ”at være i et fast forhold, at have en partner eller at være i en kernefamilie”, fortæller forsker i ensomhed Mathias Lasgaard. Men samtidig vil jer gerne understrege, at det at have en partner ikke er en garanti mod ensomhed. Hvis man har en partner, man bor sammen med, kan det hjælpe lidt i forhold til, at man “ser nogen”, men det er langt fra nok. Der er stort set ingen mennesker, der kan trives ved kun at se ét menneske. Ens partner er ofte et menneske, som man ind imellem er mere eller mindre på kant med af forskellige årsager. For eksempel er der mange forhold, der er belastede af, at den ene eller begge er ledige, og så er det svært at få mere energi og glæde hjemmefra.

2. De jobsøgende kan se på, om de skal være i jobsøgningsnetværk eller tage imod de jobklub-tilbud, som nogen fagforeninger og jobcentre har. Herigennem vil de se nogen mennesker, de kan få en relation til – det kan både være en perifær eller en nær relation, hvis der er nogen, de klikker med. De kan for eksempel også tage på biblioteket for at søge job. Her kan det være, der er nogen, de falder i snak med.

3. Det er vigtigt at se på, hvordan man kan gøre andre ting i sit liv udenfor jobsøgningen, som giver een muligheden for at pleje de sociale relationer. Skal man gå til en fritidsaktivitet? Skal man engagere sig i frivilligt arbejde? hvor der også ofte er godt socialt samvær (husk at spørge a-kassen om lov). Skal man blive bedre til at spørge de venner og familie, som man i forvejen har, om de har tid til at ses? Måske ens venner og familie ikke er så gode til at lave aftaler og spørge, fordi de har en travl hverdag, men det kan være, de alligevel har tid og lyst til at ses.

4. Generelt er det godt at komme mere ud. Man kan også føle sig mindre alene – og dermed også mindske ensomhedsfølelsen lidt, hvis man kommer ud og ser mennesker. Et smil kan gøre rigtig meget, så man føler sig set, i stedet for at gå alene rundt derhjemme. Eller man kan hjælpe en hjemløs med et æble, så man også føler, at man kan give noget til andre. Når vi giver til andre – uanset om det er tjenester, tid eller ting, skaber vi også mere trivsel hos os selv.

Held og lykke med at skabe trivsel som ledig

Fakta angående personer, der føler sig uønsket alene:

Beskæftigede – 3,2 procent
Arbejdsløse – 9,1 procent
Førtidspensionister – 15,2 procent
Andre uden for arbejdsmarkedet (herunder kontanthjælpsmodtagere) – 17,8 procent
Efterlønsmodtagere – 2,7 procent
Alderspensionister – 6,2 procent
Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil 2013

“Dagpengeland” nu som teater

Jeg vil sige, jeg kørte den lange vej mod Holbæk Teater med store forventninger til teaterforestillingen baseret på Lau Aaens blog om sin oplevelse med et aktiveringskursus hos Integro. Jeg har grinet rigtig meget, mens jeg har læst om oplevelserne på www.dagpengeland.dk, og det forventede jeg også at opleve i teaterudgaven. Samtidig med at jeg tænkte, at jeg kun kunne blive skuffet, når forventningerne var så høje.

Gode skuespilpræstationer

Når man, som jeg, har læst hvert et blogoplæg, er der ikke de store overraskelser i selve indholdet af forestillingen, og det kan være, at det var med til, at jeg ikke grinte så meget, som jeg havde forventet (men det havde jeg jo forudset). Men jeg vil samtidig sige, at det stadig er sjovt at opleve et aktiveringskursus gennem Lau Aaen- ikke mindst på grund af de rigtig gode skuespilpræstationer i rollerne som henholdsvis Lau, hans medkursist Mikkel, samt underviserne Britta (også ejeren af Ingtegro), Beatriz og Jean. Personerne blev fremstillet lige præcis sådan, som jeg havde forestillet mig – og det var bestemt underholdende. Skildringen af de to kursister fungerer rigtig godt i forhold til, at Lau er den, der får noget sjovt og underholdende ud af at være på kurset, mens Mikkel bliver mere og mere frustreret over at skulle deltage på et sådan aktiverings”tilbud”.

Forestillingen er ikke bygget op omkring den kendte model for at skrive en historie, hvor der er en krise, som skal løses. Men det gør ikke noget, at vi som publikummer mere er vidende til/deltagende i et aktiveringskursus, hvor vi ind imellem får et indblik i, hvad Lau tænker. Hans beskrivelser er rigtig sjove, og der var også flere publikummer med ekstreme grineflip. Det var en oplevelse i sig selv at se og høre en kvinde, der slet ikke kunne lade være at grine højlydt og uhæmmet. Det giver noget ekstra til forestillingen, og jeg tænkte, at det kunne have været mig, hvis ikke jeg havde læst teksterne i forvejen.

Min anbefaling

Det var en rigtig god oplevelse at se forestillingen (også selvom jeg ikke grinte så meget, som jeg havde forventet). Jeg vil gerne anbefale både ledige, deres pårørende og personer, der arbejder med ledige til at se forestillingen for at få et indblik i, hvordan det kan være at være ledig og blive udsat for diverse velmenende konsulenter, der ofte rammer skævt i forhold til, hvad der er behov for. Men du skal skynde dig, for forestillingen spiller kun til den 24.marts 2012. Ellers kan man jo håbe på, at forestillingen bliver sat op i København eller i én af de andre store byer, så I andre også kan få glæde af den.

Hvis ikke man vil/kan bruge penge på at se forestillingen eller den ikke lige spiller i nærheden af een, og du endnu ikke har læst dagpengeland.dk, vil jeg anbefale dig at læse Laus fremstilling af sit aktiveringskursus på www.dagpengeland.dk, det er rigtig god underholdning. Jeg har tidligere skrevet en blog, hvor jeg omtaler denne hjemmeside, samt hvad den kan give dig. Samt berører konsekvenserne af sådan et forløb for ledige, der ikke har det godt og har symptomer på jobsøgningsstress.  Du kan læse blogindlægget her

God fornøjelse!

Arbejdsløshed sucks og Win Win

Lørdag eftermiddag tilbragte jeg i Pumpehuset til debatten ”Arbejdsløshed sucks” sammen med mange andre ledige, personer, der arbejder med at hjælpe ledige – både inden for og uden for systemet, samt 3 politikere. Debatpanelet bestod af på den ene side ansatte ved forskellige instanser, der har med ledige at gøre, samt en enkel ledig og på den anden side af den radikale Uffe Elbæk, fra Socialistisk Folkeparti Trine Mach og fra Socialdemokratiet Pernille Rosenkrantz-Theil. De tre politikere ville gerne høre den lediges og medarbejderne, der arbejder med ledige om, hvad de nuværende problemer er, samt have deres råd til, hvordan situationen kan løses.

Alle der var til debatten blev inviteret med til at se forpremieren på ”Win Win”. Og det var en rigtig god oplevelse med fremragende skuespillere. Stykket handler om 6 lediges aktivering og oplevelser med aktiveringssystemet. Stykket er skrevet på baggrund af lediges fortællinger om, hvad de har oplevet. Og du kan læse mere om det i slutningen af denne blog.

Problemerne

De problemer, der blev nævnt i forhold til den nuværende måde, ledighed bliver håndteret på, er, at der mangler fokus på individet, alle bliver skåret over én kam fra de forskellige instanser, og der er stor forskel på, hvordan man kan hjælpes både ud fra fagligheden og ud fra de personlige udfordringer; nogle skal presses, andre skal hjælpe til at blive motiverede og en del er super motiverede og har brug for en anden hjælp. Kontrol, manglende respekt for den enkelte og tillid til, at den enkelte ikke bare sætter sig i et hjørne og synes, det er federe at få penge på kontoen i dagpenge eller kontakthjælp. Langt de fleste ledige, vil gerne have et arbejde, men som Rosenkrantz-Theil påpegede, så er der ikke nok ledige jobs til, at alle ledige kan komme i arbejde, og det skal de ikke straffes for med mistillid og kontrol.

Derudover blev nævnt problemer såsom regler, der konstant ændrer sig, så hverken de ledige eller de ansatte kan finde rundt i dem, samt at det er svært at være jobkonsulent og arbejde med ledige, når man gerne vil hjælpe dem og kan se, at det er andet, der skal til, end det der MÅ gøres ifølge lovgivningen. Jobkonsulenten nævnte, at det er svært at være empatisk og hjælpsom, når man skal være pragmatisk og være loyal over for beslutninger og regler, som man ikke selv har valgt.

Hele regelsættet er grundlagt i en tid, hvor der var højkonjunktur, og hvor det var nemt at komme i arbejde, samt i et industrisamfund, hvor jobmarkedet så meget anderledes ud, end det gør i dag. Arbejdsmarkedet er helt anderledes, og derfor skal det være nemmere at blive freelancer, så man kan arbejde lidt og få lidt dagpenge samtidig.

Konsekvenser for samfundet

Én af de store konsekvenser ved de nuværende regelsæt er, at der bliver flere og flere fattige i vores land. Der er flere og flere, der lever af kontanthjælp, og når en stor del langtidsledige til juli 2012 falder for reglen om max 2 års dagpenge, så er der endnu flere, der skal på kontanthjælp, hvis de da overhovedet er berettiget til det, for ellers er der ingen ydelse til dem overhovedet.

En anden konsekvens er det, som ledighed gør ved individets trivsel, som har både helbredsmæssige og psykiske konsekvenser for den enkelte og deres pårørende. (Beskrevet i dette blogindlæg). Da min mand nævnte, at mindst hver anden ledig har stresssymptomer og andre er understresset, blev der grint rundt omkring, og det synes jeg er meget tankevækkende. Er det, fordi mange stadig forbinder stress med travlhed? Ledige har det som jaget vildt, og det udløser mange stresshormoner, så lad os også sætte fokus på dette i debatten; hvordan tager vi hånd om individets trivsel, så vi undgår/kommer af med jobsøgningsstress og understress.

Løsningerne

Forslaget fra et forholdsvist enigt politikerpanel var, at hele regelsættet skal smides ud, så det bliver muligt at begynde forfra. Der skal laves et system, hvor der bliver lagt væk på tillid, respekt og ikke på kontrol. Det skal ikke være en friplads at være ledig, men der skal være plads til, at de ledige kan være med til at skabe deres arbejdsplads i stedet for at holde dem fangede i ledighed. Være plads til at de kan holde sig fagligt i gang og bidrage til samfundet. Rosenkrantz-Theil var til gengæld ikke bleg for at ”sparke folk i gang, der ville vælge at nasse på samfundet og bare modtage deres ydelse uden at gøre noget (mit referat)”.

Der er vigtigt, at de forskellige instanser og systemet kan få lov til at tale sammen. For nogle kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere vil det give bedre mening, hvis de sociale myndigheder kunne tale sammen med de beskæftigelsesrettede myndigheder, så de sammen kunne lave en hjælpsom og holdbar løsning.

Hertil vil jeg tilføje, at hvis man starter forfra, skal man huske at fokusere på at hjælpe de ledige, der allerede nu går rundt i det skjulte med symptomer på jobsøgningsstress eller understress eller er ude i misbrug, for de får det ikke bare bedre af, at regelsættet bliver lavet om. Der skal kyndig hjælp til dem – både nu og i fremtiden. Og derudover så er det vigtigt, at man også tænker på, hvordan man i fremtiden, under en ny beskæftigelsesindsats kan tage hånd om menneskets personlige kamp med ledighed, så de ledige nemmere undgår at blive stressede, understressede, deprimerede og havne bagest i køen til at komme i arbejde.

Win Win – en teaterforestilling fra virkeligheden

Den spændende og vigtige debat føltes for kort, men blev heldigvis efterfulgt af den relevante og meget sigende teaterforestilling Win Win.

Inger Støjberg har set forestillingen og mener ikke, at den afspejler virkeligheden (citat fra Teater 770 Celcius’ Facebook-side). Men mange ledige nikker genkendende til stykkets scener og karaktererne, og mener bestemt ikke, at der overdrives. Andre uden for systemet vil kunne blive oplyst om, hvor udfordrende (på den negative måde) det er at være ledig og skulle kæmpe med rådgivere, der har forskellige holdninger til, om man skal følge reglerne, at man ikke skal lytte til den ledige; om anden aktører, der lader én komme igennem kurset, for at de får refusion for den ledige og en høj succesrate; lediges forvirring omkring, hvad der skal ske, når de bliver indkaldt til møde; samt den manglende respekt for den enkelte.

Det er tankevækkende og grotesk teater, men det er samtidig en god anledning til at komme til at grine af det, man som ledig kan opleve. Det er frustrerende at være i dette system af kontrol, regler og mistillid, men systemet bliver ikke ændret lige nu, og så er det godt at få grint af det, så man får frigivet lidt lykkehormoner. Samtidig er det en rar fornemmelse at være vidne til, at den enkelte ledige ikke er den eneste, der har groteske oplevelser med diverse instanser. Den enkelte ledige er en del af det usynlige fællesskab, der er når man er ledig, og det kan også være med til at give én mere trivsel. Det værste er, hvis den enkelte ledige tror, at man er den eneste, der har det svært og bliver behandlet dårligt. Det er svært at trives, når man vender sin situation indad i troen på, at andre har det meget bedre, bliver behandlet bedre og klarer sig bedre.

Det burde være obligatorisk for alle politikere i folketinget, samt dem der stiller op til det kommende valg at tage ind og se forestillingen. Måske vil de ikke længere kunne lukke øjnene for, at det nuværende system er med til at give mindre trivsel blandt ledige på grund af dårligt psykisk og fysisk helbred, og det er svært nok i forvejen at kæmpe med de økonomiske konsekvenser af ledigheden.

Forestilling er lavet af Teater 770 Celcius og spiller ind til den 28.august kl 20 i Pumpehuset.

Løntilskud forlænger ledighed

Så kom der en rapport, der viser, at ledige i offentlige løntilskud får forlænget deres ledighed. Det er ikke noget, der undrer mig, det bekræfter bare, hvad mange ledige oplever. Men hvor er det dejligt, at det nu kommer frem i lyset og bliver tydeligt, at der skal gøres andet og mere end det, der bliver gjort nu for at få de ledige i arbejde.

Skævvridning af arbejdsmarkedet

De ledige, der kommer i løntilskud i det offentlige, bliver ofte brugt til at lave de opgaver, som det offentlige ikke har kapacitet til selv at lave. Eller også bliver de ledige på løntilskud anvendt til at lave projektarbejde i op til 9 måneder, inden der kan komme en ny ledig og lave et nyt projekt. Det er et problem for den ledige, både fordi der dermed ikke bliver lavet en ordinær ansættelse, så den ledige anvender sin ledighedsperiode på at arbejde, og fordi det offentlige dermed ikke opretter nye stillinger, som de ledige kan blive ansat i. Der sker en skævridning af arbejdsmarkedet, hvor vi har en masse ledige, der arbejder gratis, samtidig med at der er mange ledige, der bliver pressede, fordi de ikke kan komme i ordinært arbejde.

Risiko for jobsøgningsstress

Der er forskellige grunde til, at de ledige i løntilskud får forlænget deres ledighed, mens de er i løntilskud. Én af grundene er, at de bliver så optagede af deres spændende ”arbejde”, at de glemmer, at de skal søge arbejde hver uge. Det bliver ikke så vigtigt for dem, idet de er i gang med opgaver, og flere ledige har fået tudet ørerne fulde med, at løntilskud er vejen til et ordinært arbejde, så derfor sætter de alt ind på det. En anden grund er, at det kræver energi, tid og overskud at søge arbejde, og det kan være ufattelig svært, når man samtidig arbejder op til 37 timer om ugen på en arbejdsplads. Når de ledige så kommer hjem, er det ofte ikke jobansøgninger, de har lyst til at tænke på.

Når man samtidig skal passe et 37 timers løntilskud og være jobsøgende, så stiger risikoen for jobsøgningsstress. De ledige vil gerne gøre en god indsats på arbejdspladsen, vise deres værd og pleje deres nye netværk, samtidig med, at de skal søge 2 relevante jobs om ugen, så de ikke mister deres dagpenge, og derudover er det jo stadig vejen til at komme i arbejde (med mindre man er i privat løntilskud, som oftere giver et fast arbejde i virksomheden bagefter). Denne kombination af arbejde og jobsøgning kan være stressende for mange ledige. Mange ledige vælger at lave proforma, dårlige eller standardansøgninger, mens de er i løntilskud, og det kommer man ikke til jobsamtale af.

Det er altid hårdt at begynde på en ny arbejdsplads med nye kolleger og arbejdsopgaver, det gælder også for et arbejde med løntilskud, og det bliver endnu hårdere, når man så samtidig er presset fra systemets side. Dertil kommer der det pres, som de ledige pålægger sig selv i forhold til, at de bare gerne vil have et arbejde, og derfor satser alt på dette. Vejen til jobsøgningsstress er dermed lagt. Glemmer man i den periode også det sociale samvær med venner og familie, samt at dyrke den motion, som man tidligere har dyrket, så bliver der endnu mere grobund for mistrivsel og jobsøgningsstress.

Dagpengeperioden er på nuværende tidspunkt kun på 2 år, og så kan en løntilskudsstilling i det offentlige på 6-9 måneder være lang tid, når den ikke fører til noget. Dette kan være en ekstra stressfaktor for en del ledige, når de bliver holdt i ledighed af at være i løntilskud, samtidig med at de får kortere og kortere tid til at få økonomisk understøttelse i jagten på at finde et arbejde. Mennesker, der er i risiko for at miste deres økonomiske grundlag, er bestemt også i risiko for at udvikle stress. Mangel på penge er en stressfaktor, men tanken om at kunne komme til at mangle penge, hvis de ikke får et arbejde inden udløbet af dagpengeperioden er bestemt også en stressfaktor, idet hjernen ikke kan kende forskel på et reelt problem og tankerne om et problem. Kroppen reagerer på præcis samme måde ved begge dele – ved at udskille en masse stresshormoner.

Er der nogen, der ved, hvor mange, der bliver sygemeldte med stress under en løntilskudsstilling? Det kunne være interessant at have en opgørelse på dette, for at tydeliggøre problemerne. Men her kan man jo også sige, at stress i en løntilskudsperiode sagtens også kan have noget at gøre med de arbejdsforhold, man arbejder under – måske det ville have givet stress, selvom man var i en ordinær stilling samme sted. Men der er mange ledige, der taler om, hvor hårdt det er at være i løntilskud/virksomhedspraktik samtidig med, at de skal være jobsøgende.

Gode råd

Mit råd til dem, der er i løntilskud eller virksomhedspraktik (og ikke har fået en attest på, at de kan blive ansat efter periodens udløb, og dermed kan slippe for at søge job), er, at de sørger for at lave en aftale med arbejdsgiveren om, at de må bruge noget af ”arbejdstiden” til at søge arbejde, så det ikke ligger uden for fuldtidsarbejdet. Derudover er det vigtigt at tænke over, hvor mange måneder, man binder sig for i en virksomhedspraktik – det kan være dyrt at blive der for længe. Nogle anden aktører råder da også deres ledige til ikke at være et sted mere end 3 måneder. Og ofte er virksomhedspraktikken bedre, idet den på nuværende tidspunkt kun er på 4 uger.

En løntilskudsstilling kan også være med til at give én nogle erfaringer og resultater, som man kan skrive på sit cv, og dermed øges chancen for at få et arbejde. Så derfor, kære ledige, vær strategisk og tænk dig om, inden du kaster dig ud i en løntilskudsstilling – har du råd til det personligt, helbredsmæssigt og økonomisk. Det skal give mening og fremgang at være i løntilskud, ellers kan man lige så godt lade være – hvis man kan få lov til selv at vælge.

Udsæt ikke stressede ledige for coaches og konsulenter uden viden om stress

De ledige møder i dag i deres aktivering og i deres rådgivning flere konsulenter eller coaches, som er mere eller mindre uddannede til at give den fornødne hjælp til, hvordan de ledige kommer forrest i køen til et arbejde, så de får et arbejde hurtigst muligt. Vi kender alle de www.dagpengeland.dk , hvor man kan tale om ikke-uddannede, der står for at skulle hjælpe de ledige videre på deres vej. Der sidder også flere steder kompetente coaches, som er uddannede til at hjælpe folk med at se deres potentialer og udnytte potentialerne, og det kan være en stor hjælp for en ressourcestærk ledig, der er i stand til at finde deres potentialer.

                                  

Behandling af stress kræver en vidende ekspert

Det, jeg synes er stærkt kritisabelt, er, når de samme mennesker skal hjælpe ledige, der er stressede i større eller mindre grad. Det kan blive katastrofalt, hvis man ikke er uddannet til at tage hånd om en stresset og udøve den nødvendige krisehjælp. En stresset, der har været stresset igennem længere tid og er tæt på et kollaps er ikke i stand til at tage imod den velmenende coachs værktøjer til at se ind i sig selv. En stresset person har brug for, at der er en vidende ekspert, der spejler, hvordan personen har det; én, der giver en konkret melding på, hvilken status af stresstilstanden den stressede er i; samt én, der udøver den fornødne krisehjælp. En person med stress udviser for det meste samme symptomer som én, der har traumer efter voldsomme oplevelser, og det er ikke en hvilken som helst person, der er i stand til at vurdere, hvordan en sådan person skal håndteres.

Når velmenende råd bliver dråben

Jeg oplevede på et aktiveringskursus, at der særligt var én på holdet, som udviste alvorlige tegn på stress, og at hun havde svært ved at tackle den velmenende konsulents råd og opgaver. Hun kæmpede de første dage med at holde sig oppe, og jeg var frustreret over, at jeg ikke havde mulighed for at hjælpe hende i den meget svære situation. Hun fik sit stresskollaps, da konsulenten talte om, at vi skulle blive bedre til at sælge os selv og lade være med at tale dårligt om os selv. Det er nemt at sige for en konsulent, der ikke selv har været ledig i lang tid, og som ikke oplever stress.

Den ledige stressede kommenterede, at hun ikke længere kunne finde ud af, hvad hun var god til, og om ikke dem, der læste jobansøgningerne blev trætte af at læse ansøgernes selvrosende ansøgninger (et udtryk for det lave selvværd, der følger med stress). Konsulenten blev påståelig i sin kommunikation på dette spørgsmål og sagde: ”Nu må du altså tage dig sammen og lære at rose dig selv, du har så mange kvaliteter og erfaringer, som du kan sælge dig selv på”. Den stressede ledige blev tydeligt utilpas, fik tårer i øjnene, og vi kunne alle mærke, at situationen var løbet af sporet for konsulenten.

Konsulenten kunne godt se, at det var tid til at holde en pause, så hun kunne tage sig lidt kærligere af den stressede ledige, der var brudt sammen. Pausen varede længe, og efterfølgende kom den ledige ikke tilbage til oplægget. Vi skulle derefter lave gruppearbejde, og så skulle den lediges gruppe se på hendes ansøgning og give feedback, dog med en nænsom tilbagemelding. Måske var det heller ikke lige det, hun havde brug for i den situation, hvor hun var kollapset.

Dagen efter fik vi meldinger om, at den ledige stressede havde sygemeldt sig med influenza, og vi så hende heller ikke de efterfølgende 3 uger og hørte heller intet om hende. Jeg håber, at hun har fået den fornødne hjælp og er kommet ovenpå.

 

Konsulenterne skal klædes på

Jeg siger ikke, at man som konsulent skal kunne undgå de situationer, for det er ikke alle, der ved, hvordan man spotter stress. Selvom jeg kun kan anbefale, at konsulenter, coaches og rådgivere bliver klædt på til det, så man undgår sådanne kollaps. Men jeg mener, at det er vigtigt, at der er en handleplan for, hvordan man skal håndtere en stresset person, der enten er tæt på at bryde sammen eller som rent faktisk bryder sammen. Derudover er det vigtigt, at der er et beredskab, som man kan henvise den ledige stressede til, så de får den fornødne hjælp hurtigst muligt. Stress bliver kun værre, hvis ikke man får den rette hjælp og i stedet bliver overladt til sig selv.

Jeg vil opfordre alle konsulenter, rådgivere og coaches, der har med ledige stressede (og ikke ledige for den sags skyld), om at være opmærksomme på, om de har med en stresset ledig at gøre, der har brug for en vidende stressekspert for at undgå, at den stressede ledige får det værre. Hver er ekspert på sit område, og det er vigtigt at vide, hvilke begrænsninger man har i forhold til sit eget speciale. Kun ved at kende sine grænser, kan man give den optimale hjælp til en person, og ind imellem betyder det, at man skal erkende, at man ikke har de fornødne kompetencer og i stedet må henvise personen til en anden. Og det er en misforståelse at coaching er et anvendeligt redskab til at hjælpe stressede, lige meget om de er i arbejde eller ej.

Kan ”Dagpengeland” skabe fokus på mere kvalitet hos anden aktører?

Måske kender du allerede til internetsiden www.dagpengeland.dk, hvor Lau Aaen skriver satirisk om sine oplevelser i aktivering hos Integro i Nordjylland. Hvis ikke du kender den, så skal du unde dig selv at få et godt grin over, hvor grotesk et aktiveringsforløb, om at få ledige tilbage på arbejdsmarkedet, kan være.

”Dagpengeland” som bog

”Dagpengeland” bliver nu udgivet som bog hos Gyldendal. Og jeg mener, det er en vigtig bog i forhold til at afdække, hvor meningsløse og groteske forløb hos anden aktører kan være. Der har været stor interesse omkring internetsiden lige fra starten, og der er desværre rigtig mange ledige, der tilkendegiver, at de har samme oplevelser i deres aktivering. Jeg har for eksempel også skrevet om én af mine oplevelser i et blogindlæg om en konsulent, der kaldte de ledige for ”nitter”. Kan læses her

Jeg håber på, at udgivelsen af ”Dagpengeland” kan være med til at skabe et meget vigtigt fokus på, at der skal ske noget i forhold til, hvordan der arbejdes med ledige i Danmark. Dagpengeland handler om, hvordan det står til hos én af de mange anden aktører på markedet. Kan du genkende dette? Og hvordan oplever du din kontakt og hjælp hos jobcenter, fagforening og a-kasse? Bliver du anerkendt for den du er, med de udfordringer du har? Føler du, at du kan få hjælp, hvis du har det svært med at være ledig og oplever stress eller understress?

Anden aktør skjuler ledighedsstress

Jeg blev i sidste uge spurgt, om jeg ville holde oplæg om ledighedsstress hos en anden aktør, men da jeg havde sagt ja, gik ledelsen ind og lavede kontraordre og trak invitationen tilbage. Jeg var blevet spurgt af én ledig, der var i virksomhedspraktik hos anden aktøren. Ledelsen syntes ikke, at det var en god ide, at deres kandidater fik lejlighed til at lufte deres frustrationer og stress. Jeg undres! Det er tankevækkende og skræmmende, når 82,6 % af IAK’s medlemmer i 2010 mente, at stress blandt ledige er et tabu. Og det bliver desværre ikke mindre tabu af, at problemerne bliver lukket inde og bliver gjort til de lediges eget problem.

Forskellige metoder til at tackle ledighed

Jeg synes, det er rigtig godt, at Lau Aaen skriver sine meget velformulerede, satiriske blogindlæg, det er god underholdning, og vi kan få et godt grin eller ryste på hovedet. Der er brug for den slags blandt ledige, og også for at andre kan forstå, hvad det er, de ledige skal igennem. Men samtidig mener jeg, at det er vigtigt, at der er kyndig vejledning til de ledige, der oplever symptomer på enten jobsøgningsstress eller understress, og netop derfor har jeg oprette denne hjemmeside og skrevet bogen ”Ledig uden stress. Sådan skaber du trivsel som ledig”. Bogen indeholder konkrete værktøjer til at forebygge og håndtere begge former for ledighedsstress.

Skal de ledige bestemme indholdet?

Jeg mener, at der skal mere fokus ind i jobsøgningen om, hvordan de ledige har det under deres ledighed, samt at de skal lære at forebygge jobsøgningsstress og understress. De tilbud, der er nu, mener jeg ikke er fyldestgørende i forhold til de lediges behov. Men hvem er det egentlig, der skal bestemme, hvad der skal undervises i på aktiveringskurser? Og hvem er det, der bestemmer, hvilken hjælp de ledige skal have fra a-kasser, jobcentre og fagforeninger? Det kunne være, at det var på tide at tage de ledige med på råd, så de får hjælp til det, der spænder ben for den direkte vej til at komme i arbejde. Eller spørge nogen, der tør tage fat i de problemer, der tydeligvis er, i stedet for at lukke øjnene og tænke, at de forsvinder, hvis ikke vi taler om det. Det er en dårlig taktik, der kun gør problemerne værre!

Du kan læse mit blogindlæg om lediges manglende mening i aktiveringen her

Ledige mangler mening i aktiveringen

Det er meget vigtigt for menneskets psykiske sundhed at skabe mening i sin hverdag og i sine gøremål. Hvis man kan se en mening med de ting, man skal, så bliver det nemmere at opretholde trivsel og klare store belastninger.

Viktor Frankl skaber mening i koncentrationslejren

Professor i neurologi og psykiatri Viktor Frankl var jøde og blev sendt i koncentrationslejr, og det er jo en forfærdelig situation. Han var vidne til, at mange af de mennesker i lejren blev gassede eller døde af andre årsager, samt at der var stor mistrivsel og frustrationer blandt fangerne. Han var selv frustreret og mistrivedes, og denne tilstand anvendte han til at finde ud af, hvad han kunne gøre, for at holde tilstanden som fange ud, samt for at se en mening med at kæmpe for livet, selvom ingen vidste, om han ville komme ud en dag.

I koncentrationslejren gemte han manuskriptet til en bog, som han havde skrevet inden, han blev fanget. Frankl havde et brændende ønske om at komme til at udgive denne bog, og det gav ham mening til at overleve sit fangenskab. Viktor Frankl fandt frem til, at han kunne tage sine medfanger i terapi, han var inspireret til at hjælpe medfangerne til at finde meningen, og dermed kunne han hjælpe både dem og sig selv til at klare opholdet. Frankl har udviklet logoterapi. Logos betyder mening, så det er en terapiform, hvor man finder meningen med det liv, man er i. Frankl overlevede, blev fri og fik udgivet sin bog.

Hvad giver mening i aktivering?

De ledige er også i en situation, hvor de ofte ikke ønsker at være, og dermed heller ikke ser meningen i, at de er eller skal være. Mange er nyuddannede og har blod på tanden i forhold til at komme på arbejdsmarkedet og anvende sig selv og deres kompetencer. Andre er uden for arbejdsmarkedet på grund af fyring, eller fordi de har valgt at sige op af mange forskellige årsager. Men fælles er, at de ofte ikke kan se meningen i mange af de ting, de som ledige skal gøre ifølge lovgivningen. Noget kan man vænne sig til, fordi det i virkeligheden ikke fylder meget – som at melde sig ledig på nettet én gang om ugen. Mens andet, som for eksempel aktiveringskurser, fylder langt mere tidsmæssigt.

Når aktiveringen fylder så meget i den lediges tid hver uge, så er det også vigtigt, at indholdet giver mening for den enkelte ledige. Og hvordan kan det så komme til det? Giver det mening, at lave holdundervisning for personer med vidt forskellige faglige baggrunde? Det giver nok mere mening at sætte akademikere sammen, end at sætte akademikere og ufaglærte sammen, men samtidig så skal man også undervise på et niveau, der passer til et højt abstraktionsniveau. Men også her er der for eksempel stor forskel på, om man er humanist eller naturvidenskabelig.

Hvis man skal få noget ud af aktiveringen, så må anden aktørerne på det enkelte kursus spørge de ledige, hvad det er, de har brug for og så følge det. Det hjælper ikke, at de ledige giver udtryk for, at de har brug for, at man arbejder sammen i grupper med mulighed for individuel sparring, og underviseren så siger, at i følge planen skal de ledige arbejde individuelt i den sidste uge. Individuelt kan man jo arbejde derhjemme. Det er på aktiveringen, at man møder et nyt netværk, som kan give inspiration og sparring, og hvorfor så ikke udnytte det? Er det en form for kontrol, så man ved, at de ledige skriver ansøgninger? Men ansøgninger kan skrives derhjemme, og det giver langt mere mening at anvende de mennesker, som man nu engang er sammen med.

Aktivering skaber frustration

Når underviseren siger, at omkring 75 % af nye ansættelser sker gennem netværk, så er det jo nu, at de ledige skal lære, hvordan de anvender deres netværk, eller opbygger et netværk i stedet for at lære at skrive endnu en ansøgning til et opslået job. Overfladisk undervisning, der er rettet til alle, rammer ingen. Det giver frustration hos nogle ledige, idet det ikke giver mening i den enkeltes jobsøgning. Og for flere er det spild af tid, der tager tiden fra den jobsøgning, man ellers ville have gjort. For flere begynder jobsøgning først reelt, når de kommer hjem fra aktiveringen. Det betyder, at der pludselig er langt mindre tid til at søge jobs, og dermed bliver ansøgningen begrænset og værre end i den periode, hvor man ikke var aktiveret. Men der er bestemt også ledige, der har svært ved at sidde derhjemme og tage sig sammen, og dermed bliver de mere aktive under aktiveringen. Og så er det jo en god ting at skulle af sted på aktiveringskursus, hvor de skal skrive ansøgninger. Der er jo trods alt stadig nogen, der får jobs gennem opslåede jobannoncer.

Hvad ville give dig mening som ledig?

Det sociale aspekt

Nogle af de bedste dage, jeg selv har haft på aktiveringskurset var, når vores grupper talte om andet, end det, vi var sat til. Fordi det tog udgangspunkt i vores behov for, hvordan vi håndterede vores ledighed, hvilke udfordringer vi havde, og hvad de andre i gruppen kunne bidrage med. Samt den dag jeg flækkede sammen af grin i et par minutter, fordi vi bare lavede sjov. Den oplevelse af at få frigivet en masse lykkehormoner og få tømt restluften ud af lungerne med plads til ny frisk luft, var fuldstændig fantastisk og opløftende. Og det sociale må da også være en del af et sådant kursus. De fleste ledige sidder alene hjemme størstedelen af dagen, og det er ikke altid et optimalt psykisk arbejdsmiljø for alle at sidde så meget alene.