De seneste tal viser, at mere end 500.000 danskere føler sig uønsket alene – dette tal dækker både over børn og voksne. Uanset om det er børn eller voksne, der føler sig alene, er det alt for mange. Ensomhedsfølelsen er et stort problem, der desværre er i stigning. Ud over de umiddelbare psykiske ubehag ved at være ensom, øges risikoen for at få en depression, for at få søvnforstyrrelser, samt for at få forhøjet blodtryk og hjerte-kar-lidelser.

Tallene for voksne viser, at andelen af personer, der føler sig uønsket alene er langt større for personer uden for arbejdsmarkedet, end den er for personer i arbejde.

Hvorfor føler arbejdsløse og andre udenfor arbejdsmarkedet sig mere ensomme end personer i arbejde?

Personer uden arbejde tilbringer ofte en større del af deres tid alene end personer i arbejde. Langt de fleste personer i arbejde, ser som udgangspunkt personer hver eneste arbejdsdag uden at de selv skal opsøge det. Deres kolleger er i langt de fleste tilfælde personer, de har en større eller mindre social tilknytning til og fællesskab med.

Mennesket har et behov for at føle sig som en del af et fællesskab. For netop ledige kan det være svært at pleje fællesskabet eller være en del af et fællesskab, når det ikke er noget, der sker naturligt på en arbejdsplads hver eneste dag. Personer udenfor arbejdsmarkedet skal i langt de fleste tilfælde selv ud af fællesskabet. Personer uden for arbejdsmarkedet er ofte meget alene, de mangler at “følge med” i andres liv (på godt og ondt), de mangler nogen, der følger med i deres liv. At følge med i hinandens liv sker for eksempel med kolleger hen over frokosten.

De ledige skal altså have ekstra fokus på at sørge for at opretholde og pleje deres sociale relationer, der ligger uden for arbejdspladsen. Dette kan være svært, når andre har en travl hverdag med job og måske børn. Det kan også være svært for personerne uden for arbejdsmarkedet at pleje deres relationer, hvis de måske ikke helt trives med at være ledige, så de “gemmer sig” eller bruger al tiden på at være jobsøgende.

Betydningen af at have kolleger ses for eksempel, når personer, der har gået ledige længe, blomstrer op, fordi de kommer i aktivering. Her har betydningen af at se andre mennesker og være en del af fællesskabet på arbejdspladsen en rigtig stor del i deres opblomstring. En anden stor del af betydningen af opblomstringen kommer af, at ledige i aktivering ofte finder ud af, at de rent faktisk har kompetencer, som andre kan bruge – de er ikke blevet ubrugelige af at være ledige.

Gode råd til at undgå ensomheden som ledig

At undgå ensomhed kræver samvær med andre mennesker!

1. Man kan blive beskyttet mod ensomhed ved ”at være i et fast forhold, at have en partner eller at være i en kernefamilie”, fortæller forsker i ensomhed Mathias Lasgaard. Men samtidig vil jer gerne understrege, at det at have en partner ikke er en garanti mod ensomhed. Hvis man har en partner, man bor sammen med, kan det hjælpe lidt i forhold til, at man “ser nogen”, men det er langt fra nok. Der er stort set ingen mennesker, der kan trives ved kun at se ét menneske. Ens partner er ofte et menneske, som man ind imellem er mere eller mindre på kant med af forskellige årsager. For eksempel er der mange forhold, der er belastede af, at den ene eller begge er ledige, og så er det svært at få mere energi og glæde hjemmefra.

2. De jobsøgende kan se på, om de skal være i jobsøgningsnetværk eller tage imod de jobklub-tilbud, som nogen fagforeninger og jobcentre har. Herigennem vil de se nogen mennesker, de kan få en relation til – det kan både være en perifær eller en nær relation, hvis der er nogen, de klikker med. De kan for eksempel også tage på biblioteket for at søge job. Her kan det være, der er nogen, de falder i snak med.

3. Det er vigtigt at se på, hvordan man kan gøre andre ting i sit liv udenfor jobsøgningen, som giver een muligheden for at pleje de sociale relationer. Skal man gå til en fritidsaktivitet? Skal man engagere sig i frivilligt arbejde? hvor der også ofte er godt socialt samvær (husk at spørge a-kassen om lov). Skal man blive bedre til at spørge de venner og familie, som man i forvejen har, om de har tid til at ses? Måske ens venner og familie ikke er så gode til at lave aftaler og spørge, fordi de har en travl hverdag, men det kan være, de alligevel har tid og lyst til at ses.

4. Generelt er det godt at komme mere ud. Man kan også føle sig mindre alene – og dermed også mindske ensomhedsfølelsen lidt, hvis man kommer ud og ser mennesker. Et smil kan gøre rigtig meget, så man føler sig set, i stedet for at gå alene rundt derhjemme. Eller man kan hjælpe en hjemløs med et æble, så man også føler, at man kan give noget til andre. Når vi giver til andre – uanset om det er tjenester, tid eller ting, skaber vi også mere trivsel hos os selv.

Held og lykke med at skabe trivsel som ledig

Fakta angående personer, der føler sig uønsket alene:

Beskæftigede – 3,2 procent
Arbejdsløse – 9,1 procent
Førtidspensionister – 15,2 procent
Andre uden for arbejdsmarkedet (herunder kontanthjælpsmodtagere) – 17,8 procent
Efterlønsmodtagere – 2,7 procent
Alderspensionister – 6,2 procent
Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil 2013