Warning: Declaration of mystique_CategoryWalker::start_lvl(&$output) should be compatible with Walker::start_lvl(&$output, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_CategoryWalker::end_lvl(&$output) should be compatible with Walker::end_lvl(&$output, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_CategoryWalker::start_el(&$output, $category, $depth, $args) should be compatible with Walker::start_el(&$output, $object, $depth = 0, $args = Array, $current_object_id = 0) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_CategoryWalker::end_el(&$output, $page) should be compatible with Walker::end_el(&$output, $object, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_PageWalker::start_lvl(&$output) should be compatible with Walker::start_lvl(&$output, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_PageWalker::end_lvl(&$output) should be compatible with Walker::end_lvl(&$output, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_PageWalker::start_el(&$output, $page, $depth, $args, $current_page) should be compatible with Walker::start_el(&$output, $object, $depth = 0, $args = Array, $current_object_id = 0) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_PageWalker::end_el(&$output, $page) should be compatible with Walker::end_el(&$output, $object, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_MenuWalker::start_lvl(&$output, $depth) should be compatible with Walker::start_lvl(&$output, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_MenuWalker::end_lvl(&$output, $depth) should be compatible with Walker::end_lvl(&$output, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_MenuWalker::start_el(&$output, $item, $depth, $args) should be compatible with Walker::start_el(&$output, $object, $depth = 0, $args = Array, $current_object_id = 0) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_MenuWalker::end_el(&$output, $item, $depth) should be compatible with Walker::end_el(&$output, $object, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0
ensomhed

ensomhed

Ensomheden lurer lige om hjørnet

De seneste tal viser, at mere end 500.000 danskere føler sig uønsket alene – dette tal dækker både over børn og voksne. Uanset om det er børn eller voksne, der føler sig alene, er det alt for mange. Ensomhedsfølelsen er et stort problem, der desværre er i stigning. Ud over de umiddelbare psykiske ubehag ved at være ensom, øges risikoen for at få en depression, for at få søvnforstyrrelser, samt for at få forhøjet blodtryk og hjerte-kar-lidelser.

Tallene for voksne viser, at andelen af personer, der føler sig uønsket alene er langt større for personer uden for arbejdsmarkedet, end den er for personer i arbejde.

Hvorfor føler arbejdsløse og andre udenfor arbejdsmarkedet sig mere ensomme end personer i arbejde?

Personer uden arbejde tilbringer ofte en større del af deres tid alene end personer i arbejde. Langt de fleste personer i arbejde, ser som udgangspunkt personer hver eneste arbejdsdag uden at de selv skal opsøge det. Deres kolleger er i langt de fleste tilfælde personer, de har en større eller mindre social tilknytning til og fællesskab med.

Mennesket har et behov for at føle sig som en del af et fællesskab. For netop ledige kan det være svært at pleje fællesskabet eller være en del af et fællesskab, når det ikke er noget, der sker naturligt på en arbejdsplads hver eneste dag. Personer udenfor arbejdsmarkedet skal i langt de fleste tilfælde selv ud af fællesskabet. Personer uden for arbejdsmarkedet er ofte meget alene, de mangler at “følge med” i andres liv (på godt og ondt), de mangler nogen, der følger med i deres liv. At følge med i hinandens liv sker for eksempel med kolleger hen over frokosten.

De ledige skal altså have ekstra fokus på at sørge for at opretholde og pleje deres sociale relationer, der ligger uden for arbejdspladsen. Dette kan være svært, når andre har en travl hverdag med job og måske børn. Det kan også være svært for personerne uden for arbejdsmarkedet at pleje deres relationer, hvis de måske ikke helt trives med at være ledige, så de “gemmer sig” eller bruger al tiden på at være jobsøgende.

Betydningen af at have kolleger ses for eksempel, når personer, der har gået ledige længe, blomstrer op, fordi de kommer i aktivering. Her har betydningen af at se andre mennesker og være en del af fællesskabet på arbejdspladsen en rigtig stor del i deres opblomstring. En anden stor del af betydningen af opblomstringen kommer af, at ledige i aktivering ofte finder ud af, at de rent faktisk har kompetencer, som andre kan bruge – de er ikke blevet ubrugelige af at være ledige.

Gode råd til at undgå ensomheden som ledig

At undgå ensomhed kræver samvær med andre mennesker!

1. Man kan blive beskyttet mod ensomhed ved ”at være i et fast forhold, at have en partner eller at være i en kernefamilie”, fortæller forsker i ensomhed Mathias Lasgaard. Men samtidig vil jer gerne understrege, at det at have en partner ikke er en garanti mod ensomhed. Hvis man har en partner, man bor sammen med, kan det hjælpe lidt i forhold til, at man “ser nogen”, men det er langt fra nok. Der er stort set ingen mennesker, der kan trives ved kun at se ét menneske. Ens partner er ofte et menneske, som man ind imellem er mere eller mindre på kant med af forskellige årsager. For eksempel er der mange forhold, der er belastede af, at den ene eller begge er ledige, og så er det svært at få mere energi og glæde hjemmefra.

2. De jobsøgende kan se på, om de skal være i jobsøgningsnetværk eller tage imod de jobklub-tilbud, som nogen fagforeninger og jobcentre har. Herigennem vil de se nogen mennesker, de kan få en relation til – det kan både være en perifær eller en nær relation, hvis der er nogen, de klikker med. De kan for eksempel også tage på biblioteket for at søge job. Her kan det være, der er nogen, de falder i snak med.

3. Det er vigtigt at se på, hvordan man kan gøre andre ting i sit liv udenfor jobsøgningen, som giver een muligheden for at pleje de sociale relationer. Skal man gå til en fritidsaktivitet? Skal man engagere sig i frivilligt arbejde? hvor der også ofte er godt socialt samvær (husk at spørge a-kassen om lov). Skal man blive bedre til at spørge de venner og familie, som man i forvejen har, om de har tid til at ses? Måske ens venner og familie ikke er så gode til at lave aftaler og spørge, fordi de har en travl hverdag, men det kan være, de alligevel har tid og lyst til at ses.

4. Generelt er det godt at komme mere ud. Man kan også føle sig mindre alene – og dermed også mindske ensomhedsfølelsen lidt, hvis man kommer ud og ser mennesker. Et smil kan gøre rigtig meget, så man føler sig set, i stedet for at gå alene rundt derhjemme. Eller man kan hjælpe en hjemløs med et æble, så man også føler, at man kan give noget til andre. Når vi giver til andre – uanset om det er tjenester, tid eller ting, skaber vi også mere trivsel hos os selv.

Held og lykke med at skabe trivsel som ledig

Fakta angående personer, der føler sig uønsket alene:

Beskæftigede – 3,2 procent
Arbejdsløse – 9,1 procent
Førtidspensionister – 15,2 procent
Andre uden for arbejdsmarkedet (herunder kontanthjælpsmodtagere) – 17,8 procent
Efterlønsmodtagere – 2,7 procent
Alderspensionister – 6,2 procent
Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil 2013

Er du introvert eller ekstrovert? – lær at forstå dig selv og andre

Nogle gange hjælper det at generalisere mennesker ud fra forskellige begreber, og én af de anvendelige måder er, at dele folk op i introverte og ekstroverte. Det er selvfølgelig mest brugbart for dem, der enten er meget introverte eller meget ekstroverte. Introverte og ekstroverte har mange kendetegn og forskelligheder, én af de største forskelle er, hvordan introverte og ekstroverte samler og bruger energi gennem samværet med andre mennesker. Det er ca 20 % af befolkningen, der er introverte.

Den største og mest tydelige forskel

Den største forskel på introverte og ekstroverte er, at de introverte bruger meget energi på at være sammen med andre mennesker, de bliver let overstimuleret i sociale sammenhænge, hvorimod de ekstroverte får energi af at være sammen med mange mennesker – de trives bedst i sociale sammenhænge og bliver understimuleret, når de er alene i lang tid. De ekstroverte mister altså energi af at være alene, hvorimod de introverte får energi af at tilbringe tid alene, hvor de kan sætte fokus på og pleje deres rige indre liv. Introverte går tidligt hjem fra fester, mens de ekstroverte ikke kan få nok.

Introverte er IKKE asociale!

Det er vigtigt for mig at fremhæve, at introverte IKKE er kedelige, nørdede mennesker, der sidder fordybet i en bog eller som ikke kan være sociale og åbne. Denne misforståelse kommer måske af, at de kan være stille i større forsamlinger, hvor de ikke føler sig hjemme eller der er mange ekstroverte. Men for eksempel blandt venner og i mindre forsamlinger, kan det sagtens være en introvert, der sidder og fortæller og underholder – de gør det oftere i kortere tid, end den ekstroverte, fordi energien bliver brugt hurtigere. Og derudover kan det være, at det tager lidt længere tid at komme ind på livet af dem.

Jeg er selv introvert og kan for eksempel sagtens holde foredrag og undervise alligevel. Jeg bruger bare en del energi i de timer, jeg er på, og derfor er jeg træt bagefter og har brug for at være lidt tid alene. Hvorimod ekstroverte, for eksempel min mand, bliver høj af det og har brug for at snakke og fortælle bagefter eller tage videre til et nyt foredrag eller et socialt arrangement.

Tavshed er guld

For den introverte er det rart at være i stilhed, hvor det er muligt at tænke, før der bliver talt. Det betyder for eksempel, at de ikke er glade for gruppearbejde eller brainstorming, da der ofte ikke bliver sat tid af til at tænke. De ekstroverte derimod holder meget af de to ting, da de tænker, mens de taler, og de er meget hurtige til at komme i gang med en opgave. Derfor siger de ofte noget, som de alligevel ikke mener, og det kan være en udfordring for den introvert at finde ud af, hvad den ekstroverte egentlig mener. Til fester vil det være en god idé at sætte en introvert lytter ved siden af en ekstrovert taler, da der ofte ikke vil være pinlig tavshed eller to, der taler i munden på hinanden. Men det kan godt være træls for den introverte at skulle sidde og lytte hele tiden, for de vil også gerne tale.

Skrift er guld

For den introverte gælder, at de er rigtig gode til at koncentrere og fordybe sig, når de er alene. De holder meget af at skrive, og det er ofte herigennem, deres tanker genereres.  De ekstroverte bryder sig ikke så meget om fordybelse og skriftligt arbejde, de vil meget hellere være på, og det er de ofte rigtigt gode til. De er i øvrigt også rigtig gode til smalltalk i modsætning til de introverte.

Multitasking er guld?

Der hersker en opfattelse i samfundet af, at det er kvinder, der kan multitaske, og at mænd ikke kan multitaske. Dette er en generalisering, som jeg her gerne vil nuancere. Det viser sig, at introverte har det skidt med at multitaske og gerne vil undgå det. Ekstroverte vil rigtig gerne multitaske, og de føler ofte, at de får lavet en hel masse på den måde – gennem afbrydelser. Men jeg vil lige slå fast, at forskningen viser, at det er svært at gennemføre noget, når man multitasker. Ofte tager det længere tid at lave opgaverne/gøremålene, og det bliver ofte med dårligere kvalitet, end hvis det havde været under koncentration.

De introverte og ekstroverte ledige

Den ekstroverte ledige skal altså være opmærksom på, at han eller hun mister en masse energi, hvis man sidder meget alene med jobsøgningen. Mens den introverte ledige kan have nemmere ved at tilbringe tid alene, men samtidig skal være opmærksom på, at ensomheden godt kan komme snigende, hvis ikke han eller hun sørger for at være sammen med andre mennesker. Og det kan jo gøres gennem fritidsaktiviteter og i sociale sammenhænge med 1 eller få personer. Den ekstroverte ledige kan hente energi ved at finde sammen med andre ledige og sidde sammen og søge jobs, måske falde i snak med nogen på biblioteket eller få frivilligt arbejde.

Hvem er bedst?

Der er fordele og ulemper både ved at have de introverte og ekstroverte personlighedstræk, og man kan derfor ikke sige, hvad der er bedst at være. Samfundet er i mange sammenhænge ekstrovert indrettet (de ekstroverte udgør også 80% af befolkningen), og det kan derfor være svært for de introverte at trives. Men jo mere både de introverte og de ekstroverte bliver opmærksomme på deres fordele og ulemper, samt ”modpartens” personlighedstræks fordele og ulemper, jo nemmere vil det blive at indrette os, så vi kan trives sammen og udnytte hinandens potentialer. Så lad os alle blive bedre til at lytte til os selv, tage hensyn til os selv og andre, samt at finde ud af, hvordan vi kan blive gode sammen og takle de udfordringer, der kan være, når vi er så forskellige.

Du kan læse mere om introverte og ekstroverte her:

Marty Olesen Laney: ”Kunsten at være indadvendt i en udadvendt verden”

Anna Skyggebjerg: ”Introvert stå ved dig selv. Nej, du behøver ikke gå til fest og gemme dig på badeværelset”

Susan Cain:”Quit. The Power of Introverts in a World That Can’t Stop Talking”

Helle Alsted: ”Ledig uden stress. Sådan skaber du trivsel som ledig”

Livshjulet viser vej til trivsel

Mange der bliver ledige ændrer fuldstændig livsstil, når de går fra et aktivt liv til et liv uden arbejde og uden studier. Man skal vænne sig til ikke længere at have noget bestemt at stå op til, man skal vænne sig til selv skal finde ud af, hvordan man skal udfylde og strukturere sin dag, og for en del bliver jobsøgningen så alt overskyggende i deres liv, at de glemmer at fokusere på at leve livet. For nogle betyder dette, at de bliver stressede og for andre betyder det, at de bliver understressede. For begge grupper er det vigtigt, at man fokuserer på at sørge for at skabe mest mulig indflydelse i sit liv. Nogle ledige vil her sige, at de ikke kan skabe indflydelse, da det er lovene og reglerne, der sætter en masse grænser for, hvad de må lave og hvornår de må lave det.

Jeg er enig i, at der er en masse regler og love, der kan spænde ben for ens muligheder for at gøre noget. Men nogle gange er der også mulighed for at få lov til noget, selvom det ikke umiddelbart virker lovligt. Så jeg kan kun råde de ledige til at spørge om lov, hvis der er noget, de gerne vil og ikke er helt sikre på om det er ulovligt eller lovligt.

Når der sker så store livsændringer som ledighed medfører, er det vigtigt at fokusere på, at der er mange andre områder i ens liv, der er betydningsfulde for, hvordan vi har det.

Livshjulet

Livshjulet (du kan downloade en kopi af livshjulet her) er et hjul, hvor man skal plotte ind, hvordan man har det på forskellige områder i ens liv. Områderne (i denne udgave af livshjulet) er økonomi, parforhold/kærlighed, børn, venner/familie, arbejdsliv, personlig udvikling, helbred og fritid. Man skal give pointene 1-10 til de enkelte områder, ud fra hvor godt man har det med dem. 10 er meget godt og 1 er meget dårligt. Man giver point og udfylder felterne ud fra, hvordan man har det på de forskellige områder. Det er ikke så vigtigt, at hvilket point man sætter på, det er vigtigere, at udfyldelsen af de enkelte felter kan ses i forhold til de andre. Hvis man har det bedre med økonomien, end man har med kærligheden, skal dette kunne ses i det udfyldte livshjul.

Det er individuelt fra person til person, hvor mange point man kan give på hvert område. Hvis man for eksempel er single, og har det fint med det, kan man sagtens score 10 i det felt, og én der ikke er tilfreds med at være single kan score langt lavere, for eksempel 1. Mange ledige vil ikke score særlig højt på økonomien, da de ofte er gået ned i indtægt fra et tidligere arbejde, men samtidig vil der være ledige, der scorer højere, fordi de ikke kan mærke, at de er gået ned i indtægt eller de endda er gået op i indtægt, for eksempel, hvis man kommer fra et liv som studerende. Der kan også være ledige, der scorer lavt på arbejdsliv, mens der er andre, der har det bedre med deres ledighed, og derfor vil score højere.

Når man har udfyldt hele livshjulet, skal man se på, hvilke områder i ens liv, der ikke har fået særlig mange point, og så finde ud af, om det er noget, man kan gøre noget ved, eller man skal finde sig i, at det er sådan i en periode. Jo flere områder, der er høj tilfredshed på, jo bedre vil den enkelte person have det. Jo færre områder, der scores højt på, jo værre vil en person have det.

Livshjulet er dynamisk, det ændrer sig over tid alt efter, hvilke belastninger vi er ude for i vores liv, samt vor gode vi er til at fokusere på at skabe indflydelse og trives på de mange områder af vores liv.

Fokus for ledige

Mange ledige oplever, at de i deres ledighedsperiode ser færre mennesker og mister fællesskabsfølelsen, og derfor skal de ledige især fokusere på at score højt i det, der handler om fritid, helbred, venner og parforhold, for at have det godt. Og især hvis de scorer lavt i arbejdsliv og økonomi. Det er to områder, det kan være svært at komme til at score højere på lige nu og her, så derfor skal der satses på noget andet. De ledige skal selvfølgelig anvende deres hverdage på at søge arbejde, men derudover skal de anvende deres fritid til at være sammen med andre mennesker eller foretage sig noget, de synes godt om, og som de kan have indflydelse på.

Sørg for at holde fast i de venner, du har haft hele tiden. Du skal ikke føle, du er en belastning for andre at være sammen med. Ofte vil de gerne lægge øre til, når du har nogle udfordringer – de holder af dig. Og samtidig sker der ofte det, at når vi får lov til at lufte vores frustrationer og få forståelse og medfølelse, så bliver det nemmere at håndtere dem og undgå, at de vokser sig store. Ofte skal man lige have luft, og derefter vil man være klar til at hygge sig og grine af alle mulige ting i livet.

Derudover kan det være energigivende og opløftende at holde fast i fritidsaktiviteter eller begynde på nogle nye. Her kan man udover at være sammen med andre mennesker, opleve at der er noget, man er god til og noget man går op i, så man ikke tænker på den udfordrende jobsøgning, som kan dræne ens energi. Man skal finde et sted, hvor man kan slappe af og bare være til, det er her, man samler energi til de udfordrende ting i livet.

God fornøjelse med at udfylde dit livshjul og skabe trivsel i dit liv

Undgå at blive en mavesur gammel mand, der skræmmer andre væk!

Amagerbankens krak i mandags er en sørgelig begivenhed både for de ansatte og for kunderne. Der er en del kunder, der mister deres opsparing, og det er bestemt tragisk. Og der er flere ansatte, der kommer til at overgå til ledighed i en periode, hvor det bestemt ikke er nemt at få et nyt arbejde, og det er bestemt også tragisk for den enkelte, for deres familie og for samfundet. Jeg forstår godt, at de ansatte blev tilbudt psykologhjælp, så de kan lære at tackle de nye udfordringer, der står overfor. Det er en god ledelse, der behandler deres medarbejdere på den måde.

Det der undrer mig er, når andre mennesker kommer med deres mavesure kommentarer om, at de ikke selv fik hjælp, da de blev fyret fra deres tidligere arbejde, og derfor skal andre heller ikke have det. Jeg bliver påvirket, når jeg læser sådanne negative kommentarer på stribe. Det er kommentarer som: ”Ja, men det er jo så synd for dem, nu da de ikke kan se frem til rentebetalte overenskomster, og indskudsbetalte bonusser. Nåhh de stakkels små snyltere skal på jobcenteret snart”, der undrer mig. Hvorfor kan man ikke unde andre mennesker en god behandling.

Man kunne måske undskylde det med, at det er i bankverdenen og mange ledige har økonomiske problemer, og derfor er de generelt sure på banker. Men jeg oplever det desværre også i de samme fora, når det gælder andre emner om ledighed. Ja, det er en kæmpe udfordring at være ledig, men det virker som om, at der er nogle mennesker, der er så sure på systemet, at de ikke kan være positive overhovedet.

Nye forhandlinger om fremtiden for de ledige

I dag forhandler beskæftigelsesministeren med de andre partier om at ændre nogle af reglerne for de ledige, men stadig er der negative kommentarer og ingen tro på, at der kan ske positive ændringer. Men det gør der. For eksempel er der nu i Københavns kommune indført, at førstegangsledige over 30 år kun skal være tilknyttet a-kassen det første halve/hele år (journalisten havde skrevet begge dele), så man ikke skal gå til ”de samme” samtaler to forskellige steder. Det er et positivt tiltag, lad os få flere af dem.

Hverdagen bliver til brok

Jeg kan ikke vide, om dem, der brokker sig på diverse internetsider for ledige også er så negative i deres hverdag. Men det håber jeg ikke. Hvis man konstant brokker sig i hverdagen, bliver det til en for stor del af ens liv, og det bliver sværere at komme ud af brokkeriet igen.

Man skal have lov til at være frustreret over systemet, men man skal også kunne lade det være en gang imellem og så fokusere på det, der kan få én videre i tilværelsen. Hvis man hele tiden brokker sig og anvender al sin energi dér, forsvinder fokus fra, at man skal søge arbejde, holde sig fysisk og mentalt fit for fight og være et menneske, der skaber indflydelse på sin egen situation.

Det er rigtig vigtigt at være i et fællesskab for os mennesker (se mit tidligere blogindlæg om fællesskab og ensomhed). Men det er ikke sundt for os, hvis det bliver et fællesskab om at brokke sig, så trækker man hinanden ned og til en reaktiv adfærd. Og måske risikerer man også, at ens omgivelser i andre sammenhænge bliver trætte af at høre på én, når der ikke kommer andet end galde op. Man må godt brokke sig lidt en gang imellem, for det er ikke okay regler, men der skal være så meget andet, der fylder i det sociale samvær. De færreste synes heller ikke om at tilbringe tid sammen med et menneske, der konstant brokker sig over sin samlever.

Et andet problem, hvis brokkeriet er blevet en vane, er, at det bliver mere sandsynligt, at man kommer til at sidde og brokke sig over en tidligere arbejdsplads eller tidligere kolleger. Og der er stort set ingen ansættende arbejdsgivere, der har lyst til at ansætte én, der brokker sig over tidligere steder. De vil tænke, at man bliver en negativ udfordring for kolleger og for chefen, samt at virksomheden kan risikere, at man ved ansættelsesophør går ud og taler negativt om den virksomhed også.

Hvor skal jeg parkere den mavesure mand?

Det er vigtigt at finde ud af, om man vil kæmpe en kamp for at ændre noget ved systemet. Derefter skal man finde ud af, hvor og hvordan man kan gøre dette. Det skal være et sted, hvor der arbejdes for at finde løsninger og skabe ændringer og ikke et forum, hvor der bare bliver brokket over situationen. Så sidder man fast – igen. Det skal altså være et forum, hvor man arbejder aktivt for en bedre fremtid for de ledige.

Og husk samtidigt, at det er vigtigt for dig at skabe ændringer af systemet i din nuværende situation, men det er nok ikke det, der kommer til at give dig et arbejde. Derfor må fokus på kampen ikke tage kræfterne og tiden fra at være jobsøgende. Det er trods alt det, der skal være din hovedbeskæftigelse i hverdagene, og det er det, der måske hurtigere kan få dig ud af ledigheden. Så gør en vurdering af, hvor meget tid og energi, du vil lægge i denne vigtige sag.

Husk at glæde dig på andres vegne – det andet klæder dig ikke

Det kan godt være, at du har det svært ved at være ledig, og at du ikke kan finde ud af, hvordan du skal tackle din ledighed, men det er ikke en gyldig grund til at tale dårligt eller med sarkasme om andre. Hvis man selv har det svært, kan man få det bedre ved at glæde sig på andres vegne. Man kan få det bedre af at fokusere på, at der er noget godt i livet, og at fordi man er ledig, så er det ikke ensbetydende med at hele verden er ond og grum, og at verden SKAL være det mod andre, når du føler, at den er det mod dig. Hvis man kun udstråler negativitet og kamp, så bliver man svær at nærme sig (undtaget for brokkere), og det er jo egentlig ikke det, mennesket i bund og grund ønsker sig.

Hvis éns negativitet kommer af, at man oplever understress eller jobsøgningsstress, så skal man gøre noget ved dette. Og det kan man gøre, ved at læse min bog ”Ledig uden stress. Sådan skaber du trivsel som ledig”.

Undgå ensomhed ved at blive en del af et fællesskab

DR Søndag bragte den 9. januar et indslag om, at frygten for ensomhed er en af de ting, som vi er allermest optagede af i vores samfund. Og for en del mennesker medfører det at være uden arbejde en øget frygt for at blive ensom. Stig Allan Pedersen blev fyret for et halvt år siden og kan tydeligt mærke, hvad ledigheden har gjort ved ham: ”Kedsomhed og ensomhed. Det var sjovt den første måned, men nu er det ikke sjovt mere. Jeg var udadvendt og positiv, havde styr på min tilværelse, havde et arbejde for et halvt år siden– det har jeg ikke mere.”

Det er skræmmende, hvordan et halvt år som ledig kan ændre et menneske fra at være udadvendt og positivt med tjek på livet, til at have et liv præget af kedsomhed og ensomhed og et negativt syn på livet.

Jobbet er ensbetydende med eksistens

Direktøren for Institut for fremtidsforskning, Johan Peter Paludan udtaler, at: ”hvis man mister jobbet, mister man hele sin eksistens! Vi kender ikke naboen, vi kender ikke andre end kollegerne på jobbet.” Vores arbejde fylder en stor del af vores hverdag, og derfor bliver der mindre tid til fritid og venner, og for mange er det heller ikke nødvendigt at prioritere livet uden for arbejdet, idet de får opfyldt det sociale liv og en meningsfuld hverdag på arbejdet. Men når man så mister arbejdet, giver det bagslag, fordi mennesket så skal til at oparbejde et socialt liv og finde en anden mening i hverdagen.

En anden grund til at mennesket mister eksistens, når det mister arbejdet er, at vi i vores samfund hænger vores identitet på det, vi arbejder med. Vi spørger ikke andre om, hvordan de har det, hvad de brænder for eller hvad de godt kan lide at lave. Vi spørger om, hvordan det går på arbejde, og så er det svært for den, der er ledig, at tale med. Og den ledige bliver så spurgt, om han eller hun har fået et arbejde, og det kan være anstrengende og stressende for en del, at man ikke ”er noget”, hvis ikke man har et arbejde.

Del af ”det uønskede fællesskab”

Langt de fleste mennesker trives bedst, når de oplever, at de tilhører et fællesskab. Og igennem hele livet tilhører vi forskellige fællesskaber, hvad enten det er i skolen, på videregående uddannelser, på jobbet, på efteruddannelser, i fritidslivet, i familielivet eller som ledig. Nogle fællesskaber er mere tydelige og givende end andre, og nogle er mere ønskede end andre.

Når man bliver ledig, kommer man enten fra et arbejdsfællesskab eller fra et uddannelsesfællesskab, der styrkedes gennem relationer og/eller faglighed. Som ledig bliver man en del af et fællesskab om det at være ledig, men det er ikke på samme måde et fysisk og synligt fællesskab. Og for langt de fleste ledige er det ikke et fællesskab, de selv har valgt at være i, og dermed heller ikke et fællesskab, som de ønsker at være en del af.

Usynligheden består i, at man ikke rigtig møder ”de andre ledige”, når man tilbringer så meget tid alene, og egentlig kan ”passe sig selv”. Det er typisk først ved aktiveringen, at man møder sit fællesskab, og for mange sker dette gennem en oplevelse af ufrivillighed. Mødet kan ske tidligere, hvis man selv søger de forskellige kurser og tilbud, som gives til ledige i den første ledighedsperiode. Men her er man måske også varsom med at blive en del af fællesskabet. For måske har man ikke helt accepteret, at det er okay at være ledige, og dermed identificere sig som tilhørende den gruppe. Og det er heller ikke sikkert, at man i anden ledighedsperiode har lyst til at være en del at ledighedsfællesskabet, og især ikke når hver dag er en kamp for at komme ud af netop det fællesskab.

Derfor bliver det ekstra vigtigt for ledige at søge andre fællesskaber, som de gerne vil være en del af. Og gennem oplevelsen af at tilhøre de andre fællesskaber, vil risikoen for at føle sig ensom blive mindre.

Skab et socialt liv

Jeg har talt med en del ledige, der taler om ”Den evindelige tid” som ledig. Der ligger flere ting i dette. Blandt andet at man som ledig har ufattelig meget tid alene i hverdagen, mens de har en følelse af, at alle andre mennesker er på arbejde. Der er stor forskel på, om man føler sig alene eller ensom, men på tidspunkter, hvor man er meget alene, bliver frygten for ensomheden forstærket. Derfor er det vigtigt, at man gør en indsats for at minimere risikoen for ensomhed ved at fokusere på at være social. Hvis man har en samlever eller kæreste med/uden børn, vil man automatisk se andre mennesker hver dag, og det vil for de fleste gøre risikoen for ensomhed mindre.

Men hvis man er single kan det være sværere, fordi man her skal gøre en ekstra indsats for at se andre mennesker i hverdagen. Og det kan især være udfordrende, når ens venner og veninder har job, samlever OG børn, for så er der ofte ikke tid til eller mulighed for socialt samvær i hverdagene. Derfor skal du sørge for, at du har sociale aftaler med venner og/eller familie flere dage om ugen, så du ikke sidder for meget alene. Du kan også gå til fritidsaktiviteter for at være sammen med andre mennesker.

For både singler og ikke-sigler kan man overveje, om man skal sidde sammen med andre og gøre jobsøgningsaktiviteter én til fem dage om ugen, så man ikke tilbringer de mange timer med jobsøgningen alene. Og hvis ikke man sparrer med hinanden er det i det mindste dejligt at have nogen at spise frokost med.

Beskæftigelsessystemet skal hjælpe

Flere ledige efterlyser, at man er med i et netværk, hvor man mødes en gang om ugen eller mere. Et netværk, hvor man kan få sparring på ansøgninger og cv’er, få nye idéer til jobsøgningen, fx nye steder at lede efter jobs, eller jobs, som andre har hørt om. Netværk, hvor man holder hinanden lidt til ilden, så man ikke kommer ned i gear, samt hvor man bare har det sociale aspekt, så man ikke bliver mærkelig og ensom af at tilbringe så megen tid alene. Og som det sidste, er der også for nogle ledige behov for at dele nogle af de frustrationer, der opstår i kampen med systemets kontrol og begrænsninger, samt i kampen mod ledighedsstress; både understress og jobsøgningsstress.

Nogle skal tage et sådant initiativ, og det kan være svært for den enkelte ledige. Måske finder man nogen, når man er på aktiveringskursus, man kan mødes med, men når det først er efter et halvt år (ledige under 30 år) eller 9 måneder (ledige over 30 år), så er der meget lang tid, hvor man ikke har dette netværk. Og hvor der er risiko for at gå meget ned i gear (blive understresset) eller være i overgear (opleve jobsøgningsstress), og begge dele skulle gerne forhindres. Hvis man hurtigere møder andre mennesker i samme situation, kan det føre til, at man hurtigere bliver en del af det nye fællesskab, om ikke andet et socialt fællesskab, som mindsker risikoen for mistrivsel og ensomhed, så en fyr som Allan Sitg Pedersen kan blive ved med at være udadvendt og positiv og undgå ensomheden.