De ledige møder i dag i deres aktivering og i deres rådgivning flere konsulenter eller coaches, som er mere eller mindre uddannede til at give den fornødne hjælp til, hvordan de ledige kommer forrest i køen til et arbejde, så de får et arbejde hurtigst muligt. Vi kender alle de www.dagpengeland.dk , hvor man kan tale om ikke-uddannede, der står for at skulle hjælpe de ledige videre på deres vej. Der sidder også flere steder kompetente coaches, som er uddannede til at hjælpe folk med at se deres potentialer og udnytte potentialerne, og det kan være en stor hjælp for en ressourcestærk ledig, der er i stand til at finde deres potentialer.
Behandling af stress kræver en vidende ekspert
Det, jeg synes er stærkt kritisabelt, er, når de samme mennesker skal hjælpe ledige, der er stressede i større eller mindre grad. Det kan blive katastrofalt, hvis man ikke er uddannet til at tage hånd om en stresset og udøve den nødvendige krisehjælp. En stresset, der har været stresset igennem længere tid og er tæt på et kollaps er ikke i stand til at tage imod den velmenende coachs værktøjer til at se ind i sig selv. En stresset person har brug for, at der er en vidende ekspert, der spejler, hvordan personen har det; én, der giver en konkret melding på, hvilken status af stresstilstanden den stressede er i; samt én, der udøver den fornødne krisehjælp. En person med stress udviser for det meste samme symptomer som én, der har traumer efter voldsomme oplevelser, og det er ikke en hvilken som helst person, der er i stand til at vurdere, hvordan en sådan person skal håndteres.
Når velmenende råd bliver dråben
Jeg oplevede på et aktiveringskursus, at der særligt var én på holdet, som udviste alvorlige tegn på stress, og at hun havde svært ved at tackle den velmenende konsulents råd og opgaver. Hun kæmpede de første dage med at holde sig oppe, og jeg var frustreret over, at jeg ikke havde mulighed for at hjælpe hende i den meget svære situation. Hun fik sit stresskollaps, da konsulenten talte om, at vi skulle blive bedre til at sælge os selv og lade være med at tale dårligt om os selv. Det er nemt at sige for en konsulent, der ikke selv har været ledig i lang tid, og som ikke oplever stress.
Den ledige stressede kommenterede, at hun ikke længere kunne finde ud af, hvad hun var god til, og om ikke dem, der læste jobansøgningerne blev trætte af at læse ansøgernes selvrosende ansøgninger (et udtryk for det lave selvværd, der følger med stress). Konsulenten blev påståelig i sin kommunikation på dette spørgsmål og sagde: ”Nu må du altså tage dig sammen og lære at rose dig selv, du har så mange kvaliteter og erfaringer, som du kan sælge dig selv på”. Den stressede ledige blev tydeligt utilpas, fik tårer i øjnene, og vi kunne alle mærke, at situationen var løbet af sporet for konsulenten.
Konsulenten kunne godt se, at det var tid til at holde en pause, så hun kunne tage sig lidt kærligere af den stressede ledige, der var brudt sammen. Pausen varede længe, og efterfølgende kom den ledige ikke tilbage til oplægget. Vi skulle derefter lave gruppearbejde, og så skulle den lediges gruppe se på hendes ansøgning og give feedback, dog med en nænsom tilbagemelding. Måske var det heller ikke lige det, hun havde brug for i den situation, hvor hun var kollapset.
Dagen efter fik vi meldinger om, at den ledige stressede havde sygemeldt sig med influenza, og vi så hende heller ikke de efterfølgende 3 uger og hørte heller intet om hende. Jeg håber, at hun har fået den fornødne hjælp og er kommet ovenpå.
Konsulenterne skal klædes på
Jeg siger ikke, at man som konsulent skal kunne undgå de situationer, for det er ikke alle, der ved, hvordan man spotter stress. Selvom jeg kun kan anbefale, at konsulenter, coaches og rådgivere bliver klædt på til det, så man undgår sådanne kollaps. Men jeg mener, at det er vigtigt, at der er en handleplan for, hvordan man skal håndtere en stresset person, der enten er tæt på at bryde sammen eller som rent faktisk bryder sammen. Derudover er det vigtigt, at der er et beredskab, som man kan henvise den ledige stressede til, så de får den fornødne hjælp hurtigst muligt. Stress bliver kun værre, hvis ikke man får den rette hjælp og i stedet bliver overladt til sig selv.
Jeg vil opfordre alle konsulenter, rådgivere og coaches, der har med ledige stressede (og ikke ledige for den sags skyld), om at være opmærksomme på, om de har med en stresset ledig at gøre, der har brug for en vidende stressekspert for at undgå, at den stressede ledige får det værre. Hver er ekspert på sit område, og det er vigtigt at vide, hvilke begrænsninger man har i forhold til sit eget speciale. Kun ved at kende sine grænser, kan man give den optimale hjælp til en person, og ind imellem betyder det, at man skal erkende, at man ikke har de fornødne kompetencer og i stedet må henvise personen til en anden. Og det er en misforståelse at coaching er et anvendeligt redskab til at hjælpe stressede, lige meget om de er i arbejde eller ej.
Jeg kunne ikke være mere enig! Er selv ledig og har desværre opbygget en stress-tilstand omkring hele jobsøgningen og jeg har gang på gang følt mig ‘forkert’ når jeg har siddet overfor en job-konsulent. Alle de gode råd og tips og al den megen job-coaching preller fuldstændig af på mig, fordi min grundtilstand er stresset. Jeg ender ofte med at trække mig hen i en krog og forsøger at udstråle at jeg ikke har brug for coaching’en, men gerne vil passe min jobsøgning selv. Dette er ikke sandt, men det er den eneste måde at ‘undgå’ den situation, hvor jeg sidder overfor en job-coach og føler mig malplaceret i forhold til den coaching vedkommende kommer med.
Jeg er ekstremt glad for at der er kommet fokus på ledigheds-stressen og jeg mener der er meget vigtigt at fokus øges ydereligere, da vi er RIGTIG mange, der er fanget i den onde cirkel hvor ledigheden fjerner selvværdet, der igen gør det svært at ‘sælge sig selv’ i en jobansøgning eller til en samtale. Man ender med at blive ‘flov’ over at være ledig, og det er ikke en rar følelse….og det sender heller ikke én nærmere et job.
Kære Marie
Tusind tak for din meget ærlige kommentar. Jeg er ked af at høre, at du er stresset, og jeg håber, at du tager det alvorligt og får hjælp til at håndtere din situation og blive stressfri. Det er ikke noget, der går væk af sig selv, og det bliver kun værre, hvis ikke der bliver gjort noget ved det! Vær opmærksom på, om du er så stresset, at du rent faktisk skal sygemeldes for at kunne komme ovenpå og blive klar til at være jobsøgende. Læs eventuelt dette blogindlæg, der hedder: “Hvornår er man egentlig rask nok til at være jobsøgende”
Det er skræmmende af høre, hvordan ledige kan gemme sig, og samtidig er det utroligt sigende for den måde, der bliver taget hånd om de ledige i dag.
Din ærlighed om kring din historie giver mig endnu mere kampgejst til at forsøge at gøre noget ved dette problem, for de ledige skal ikke have det så dårligt og trække sig væk fra hjælpen som du beskriver. Og som du skriver, er der “rigtig mange” ledige, der er fanget i ledighed på grund af ledighedsstress. Den rette hjælp skal til!
Dbh fra Helle Alsted
Jeg er meget enig i, at konsulenterne skal have større viden om ledighedsstress og de symptomer der hertil følger.
Jeg kunne dog godt tænke mig at spørge, hvor meget man kan forlange af konsulenterne? Min holdning er, at konsulenterne skal kunne genkende symptomerne og derefter tage fat i den ledige for at rådgive om muligheden for psykologhjælp. Jeg mener ikke at konsulenterne må rådgive kandidaterne selv – da de ikke har kompetencer til dette.
Hvad mener I andre?
Tak for din kommentar! Jeg er enig med dig i, at konsulenterne ikke skal kunne klare alle udfordringerne, der er med ledige. Men jeg mener, at det er vigtigt, at de som det mindste kender til risikoen for understress/jobsøgningsstress og kan genkende symptomerne. Kun hvis de kan det, er der mulighed for at give de ledige den rette hjælp, som er en uddannet stressrådgiver. Så jeg mener, at alle, der arbejder med ledige, skal have en temadag/kursus om ledige og´risikoen for ledighedsstress. Mvh Helle Alsted