Warning: Declaration of mystique_CategoryWalker::start_lvl(&$output) should be compatible with Walker::start_lvl(&$output, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_CategoryWalker::end_lvl(&$output) should be compatible with Walker::end_lvl(&$output, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_CategoryWalker::start_el(&$output, $category, $depth, $args) should be compatible with Walker::start_el(&$output, $object, $depth = 0, $args = Array, $current_object_id = 0) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_CategoryWalker::end_el(&$output, $page) should be compatible with Walker::end_el(&$output, $object, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_PageWalker::start_lvl(&$output) should be compatible with Walker::start_lvl(&$output, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_PageWalker::end_lvl(&$output) should be compatible with Walker::end_lvl(&$output, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_PageWalker::start_el(&$output, $page, $depth, $args, $current_page) should be compatible with Walker::start_el(&$output, $object, $depth = 0, $args = Array, $current_object_id = 0) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_PageWalker::end_el(&$output, $page) should be compatible with Walker::end_el(&$output, $object, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_MenuWalker::start_lvl(&$output, $depth) should be compatible with Walker::start_lvl(&$output, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_MenuWalker::end_lvl(&$output, $depth) should be compatible with Walker::end_lvl(&$output, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_MenuWalker::start_el(&$output, $item, $depth, $args) should be compatible with Walker::start_el(&$output, $object, $depth = 0, $args = Array, $current_object_id = 0) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_MenuWalker::end_el(&$output, $item, $depth) should be compatible with Walker::end_el(&$output, $object, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0
Blog « Page 4

Ledighed som et slaraffenland for iværksættere?!

Hvordan kan det være, at der er så mange mennesker, der tror, at man som ledig bare sidder og ser tv, drikker kaffe eller går på café hver dag? Er det, fordi vi ikke er gode nok til at fortælle, hvordan det egentlig er at være ledig, og når ledighed bliver fremstillet på tv, så er det altid en overvægtig, storrygende person, der har et tikkende ur i baggrunden, og som har alverdens tid til sin rådighed?

Vi må gøre noget!

Ledighed er ikke et frirum

Jeg synes, det er tankevækkende, når en mand kan sige, at han valgte at blive ledig, fordi han havde stress på sit arbejde og ikke ville sige det til chefen, fordi han ikke ville vise sin svaghed. Manden valgte i stedet at holde orlov, så han kunne blive stressfri og komme tilbage på sit arbejde. Han var bare ikke lige klar over, at livet som ledig ikke handler om at ligge på sofaen og nyde friheden. Så nu er han frustreret over alle de ting, han skal gøre og alle de regler og krav, han skal leve op til som ledig.

Ledighed og selvstændig virksomhed

Jeg bliver også rystet over, at der er flere mennesker i arbejde, der tror, at de bare kan sige deres arbejde op og så starte selvstændig virksomhed op, mens de er på ledige. De har forståelsen af, at man som ledig har alverdens tid til at gøre sådanne ting, samt at det er lovligt, selvom ingen af delene er rigtige. Ja, man skal ikke møde på et arbejde hver dag, men der er alligevel mange opgaver, der skal gøres, og du kan ikke modtage dagpenge samtidig med at du kører en selvstændig virksomhed. Der er klare regler for, hvordan du kan have en selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, mens du er ledig, du skal gøre det uden for jobsøgningstiden (som er 8-17 på hverdage), og du bliver trukket for ALLE aktiviteter, du foretager, også selvom det ikke giver dig en indtægt, som for eksempel at lave regnskab. Og så er det heller ikke sikkert, at din virksomhed kan blive anerkendt som bibeskæftigelse, hvis man vurderer, at det ikke kan gøres i din fritid. Det er ikke så let, som nogle tror. Og det er meget svært at opstarte for eksempel en konsulentvirksomhed, der skal vejlede andre virksomheder, når man ikke må arbejde i deres arbejdstid.

Vi må gøre noget!

Fortæl om din hverdag som ledig

Er du ledig vil jeg opfordre dig til at være åben om og fortælle, hvad du bruger dine hverdage til, så folk i arbejde kan få en forståelse af, hvordan din hverdag ser ud. Hvis det skal blive legalt at tale om, at man oplever stress som ledig, er det vigtigt, at du er med til at fortælle, hvad det er, der kan stress, samt gøre det klart, at du ikke bruger al din tid på at lave ingen ting. Det tager meget tid at søge ledige stillinger, at pleje sit netværk, at researche til en jobansøgning, at skrive en jobansøgning, at skrive kompetence-cv’er, at gå til diverse møder, at forberede sig til jobsamtale, at være til jobsamtale, og holde sig fagligt i gang, at finde ud af, hvor man kan søge uopfordret, at skrive uopfordrede ansøgninger, at arbejde med sig selv, for at holde gejsten og selvværdet oppe, samt at finde rundt i alle de regler og krav, der er til ledige i dag.

Så kom ikke og sig, at det er en leg at være ledig! Og fortæl andre, at det ikke er en leg at være ledig! Hvis vi gør en fælles indsats, kan det være at holdningen til ledige ændres, samt at det bliver nemmere at få den fornødne hjælp, når man har svært ved at tackle sin ledighedsperiode.

Undtagelsen

Den eneste grund til at misunde én, der er ledig er, hvis man selv sidder i en stilling på en arbejdsplads, hvor man har meget stressende forhold, og hvor man har gjort alle mulige tiltage til at håndtere og undgå stress, og det er umuligt. For hvis man bliver syg af at være på arbejde og ikke kan undgå at blive syg på arbejde, så skal man selvfølgelig ikke blive der, men i stedet være ledig. Men så siger man heller ikke op, fordi man tænker, at ledighed bare er det bedste i verden, men at man siger, at det er det bedste af to ”onder”.

Man kan godt have det godt, selvom man er ledig, og det er også min mission med mine artikler, min hjemmeside og min gratis e-bog. Men det er vigtigt for mig at påpege, at ledighed ikke er et slaraffenland, hvor man bare kan slå sig løs og udleve alle de drømme, der ikke er mulige, mens man er i arbejde.

Kan vi juble over faldende ledighed?

Nyhederne har flere gange i dag fortalt, at ledigheden er faldet i august, og det er jo bestemt positivt for samfundet, noget at juble over, og giver de ledige forhåbninger om, at der nu igen en gang i ansættelserne.

De ledige flyttes rundt i statistikkerne

MEN du kan godt få armene ned igen. Jeg hørte også et interview med Inger Støjberg, hvor hun er så god at fortælle, at det ikke betyder, at der er flere, der er kommet i arbejde, men at det er det tal, der fortæller, hvor mange, der går ledige på dagpenge og søger arbejde. Det tal, der bliver refereret til med faldende ledighed fortæller egentlig, at der var flere i august, der var i aktivering, der var på ferie, der havde (syge- barsels-) orlov eller var på 6 ugers selvvalgt kursus. Det vil sige, at ledigheden ikke er faldet, jobcentrene er bare blevet bedre til at sende de ledige hen i andre statistikker.

Jeg håber ikke, at der er mange af dem, der optrådte på ledighedslisterne, der er kommet på sygedagpengelisterne på grund af jobsøgningsstress eller ledighedsstress. Så er de jo bare endnu længere væk fra arbejdsmarkedet, og det er bestemt ikke noget at juble over.

Statistik kan være godt for nogle ting, men det kan bestemt også være skidt for andre. Jeg håber ikke, at de ledige nu skal til at høre for, at de stadig er ledige selvom ledigheden er faldet, når den reelt ikke er det. Luk ørerne for statistikkerne, dem kan du alligevel ikke bruge til noget i dit liv. 3 ud af 10 får arbejde inden for 3 måneders ledighed. 5 ud af 10 får arbejde inden for 6 måneders ledighed, men hvad kan DU bruge det til? Tag det til dig, hvis det giver dig en positiv forhåbning om, at du er én af dem i den positive statistik. Hvis du bliver modløs af statistik, så lad være at lytte til den.

Hvis du kun hører en statistik og ikke dens indhold, så kan man nemt bliver ledt på vildveje. Ville ønske, at journalisterne gav nogle mere uddybende referater og indslag, så man ikke får et forvrænget billede af virkeligheden.

Inger vil gøre noget! Gerne snart

Inger Støjberg nævnte i samme interview, at der bestemt skulle gøres noget andet og noget mere i forhold til at hjælpe de ledige, og det håber jeg da bestemt, at hun vil gøre. Jeg vil i hvert fald fortsætte mit personlige kald om at gøre det nemmere at være ledig i dag, så man undgår ledighedsstress. Også selvom det handler om at holde ministeren fast på, at hun skal gøre noget for at ændre vilkårene og give kvalificeret hjælp!

Hold håbet oppe, der er også et arbejde til dig!

Stop ledighedsstress og red en sagsbehandler

I Søndagsavisen fra første weekend i september læste jeg en artikel om, at 4 ud af 10 socialrådgivere oplever vold eller trusler på jobbet fra ledige. Én af de kritiske hovedpointer i artiklen var, at kommunerne ikke laver de voldspolitiker, som de er blevet pålagt. En anden kritisk hovedpointe var, at det er reglerne og bureaukratiet, der presser de ledige til desperate handlinger.

Jeg er fuldstændig enig i, at det er alt for mange sagsbehandlere, der oplever trusler, samt at det skal der gøres noget ved. Men man løser ikke problemet ved at lave voldspolitikker, så de ansatte kan få den fornødne hjælp, når de desværre udsættes for vold. Det kan sammenlignes med at have ekstra tøj med, fordi man tisser i bukserne i stedet for at bygge et toilet. Selvfølgelig skal der være voldspolitikker, så de ansatte kan få hjælp, når nu der findes ledige, som truer deres sagsbehandlere, men hvorfor ikke sætte fokus på at forebygge i stedet for at reparere?

Det kan ikke passe, at socialrådgivere skal blive bange for at gå på arbejde og opleve vold i et arbejde, hvor de bare gerne vil hjælpe andre mennesker. Især ikke, når vi kan gøre noget for at undgå, at de ledige bliver voldelige.

Jeg er også enig i, at der findes mange svære regler at håndtere, når man er ledig, og at det presser en del ledige. Men når det nu går så trægt med at ændre på lovgivningen omkring de ledige, så må vi handle ud fra, at reglerne er sådan, at det kan være en kæmpe udfordring at være ledig. En kæmpe udfordring, som jeg oplever, er medvirkende til, at en del ledige oplever ledighedsstress. Og når man oplever stress, bliver man blandt andet aggressiv, hidsig og truende, og det er denne adfærd, der specielt kommer til udtryk over for socialrådgivere og ansatte i a-kasserne, der jo sidder med magten i forhold til at vurdere, om du står til rådighed, og dermed har magten til at beslutte, om der skal udbetales penge.

Det er også de mennesker, som de ledige oplever, er de eneste, der skal hjælpe dem i en svær situation, men det er svært at få hjælp, hvis man samtidig ikke kan være ærlig overfor den, som man sidder over for. Man kan ikke lige sige, at man er træt af livet, eller at man ikke orker at stå op og lave sine ansøgninger, fordi man så ikke står til rådighed og måske i stedet skal være sygemeldt. Jeg hørte en ung pige sige til sin veninde: ” Jeg er ved at gå fuldstændig ned, men jeg kan ikke sygemelde mig, for så får jeg da slet ikke et arbejde”. 

Hvor får man så den fornødne hjælp som ledig? Ikke alle kan hjælpe sig selv eller har et netværk, der kan hjælpe én i så udfordrende en situation som ledighed er. Og så længe, det er tabu, at man kan blive stresset af at være ledig, så kan det også være svært for omgivelserne at tro på, at man er stresset.

Men hvad skal vi så gøre? Ledige skal have mulighed for at lære at forebygge ledighedsstress så snart de bliver ledige, og derudover skal de kunne få hjælp hos en kompetent konsulent, der kan have en fortrolighed med de ledige, så de kan komme tættere på et arbejde end tættere på sygedagpengesystemet. Det groteske er, at selvom én, der oplever stress, kommer i sygedagpengesystemet, er det ikke sikkert, at han eller hun her kan få den fornødne hjælp, fordi der ikke lige er fokus på, at stress ikke er noget, der forsvinder af sig selv.

Ledighedsstress og den efterfølgende voldelige og truende adfærd går ikke kun ud over ansatte i jobcentre, a-kasser og anden aktører, det går også ud over familien derhjemme, venner, bekendte og mennesker, de møder i deres hverdag. Men det er der ikke lavet målinger over. Tænk, hvad det gør ved end børn eller ved parforholdet, når den ene oplever stress og dermed ændrer adfærd og bliver truende? Måske kunne man også redde flere ægteskaber og give flere børn en tryg tilværelse, hvis de ledige fik hjælp til ledighedsstress. 

Problemet med ledighedsstress bliver kun større i den nærmeste fremtid. Jo flere ledige, des større konkurrence og pres, og jo større er risikoen for stress.

Ligner ledige udskidt æblegrød?

Jeg har været til fest sammen med mennesker, som jeg er vant til at se 2-3 gange om året. Flere af dem var spændt på, om jeg havde fået et nyt arbejde (sidst vi sås, havde jeg kun 14 dage tilbage på mit tidligere arbejde). Jeg kunne mærke, at de spurgte af omsorg og interesse for mig, men jeg lagde samtidig meget mærke til, hvad deres første sætninger var, da jeg fortalte, at jeg endnu ikke havde fået et arbejde.

”Er du ledig? – jamen, du ser da ellers så godt ud”, ” Er du ledig? – du ser da ellers glad ud” og ”Er du ledig? – jamen du ser da ellers ud til at have det godt”. Jeg undrede mig over, at deres udsagn egentlig indeholdt en forudfattet mening om, at folk der er uden arbejde ikke kan være glade, ikke kan se godt ud og ikke have det godt? Er det fordomme, som ledige ofte møder?

For det første var det en meget glædelig begivenhed med skønne mennesker, som jeg havde glædet mig til. Det betyder jo selvfølgelig at humøret får et ekstra nyk opad. Derudover er der vel ikke noget i vejen for, at man kan være glad, selvom man er ledig?

Måske virker min egen medicin om, hvordan man undgår ledighedsstress, i stor stil hos mig? – Det er jo dejligt at finde ud af, at det virker, det synes jeg jo også selv, at det gør.

Det bekræfter mig samtidig i, at det er den rette vej at gøre noget ved ledighedsstress i dagens Danmark. Det bekræfter mig i, at der måske er en del, der er ledige, som ikke går rundt og er glade, og som ikke ser godt ud. Og det er dem jeg mener, vil komme endnu længere væk fra arbejdsmarkedet, når de udstråler en manglende lyst til livet med både krop og psyke. Eller også er det fordommene omkring det at være ledig, der gør, at de arbejdende ser manglende glæde og udstråling hos andre ledige.

Men så ville de jo egentlig også have vurderet mig med samme udgangspunkt og set en træthed, frustration og manglende tro på det bedre, som desværre er hverdagen for flere ledige.

Det er dælme svært at skulle kæmpe med at opretholde sit selvværd, mens man er ledig. Og det bliver ikke lettere, når andre mennesker også kommenterer, at man ikke ser glad ud eller godt ud. Det er hårdt ikke kun at skulle kæmpe med sig selv, men også med andre menneskers kommentarer.

Men det kan lade sig gøre!

Og hvis man følger nogle af de mange råd, jeg skriver om i mine artikler, kan det være, at vejen til glæde, udstråling og en mening med livet bliver lettere – også selvom man stadig er ledig. Og så mener jeg, at de ledige skal stå sammen i kampen om at kræve hjælp til at forebygge og håndtere ledighedsstress hos a-kasser, på jobcentrene og hos anden aktører.

Hvorfor kører akademikere sporvogn i Tivoli?

Jeg ved ikke, om du så indslaget i TV2 Nyhederne i lørdags om akademikere, der arbejder i Tivoli i stedet for at have et akademisk arbejde. Især psykologuddannet Carsten Johansen siger lige præcis, hvorfor det er så vigtigt, at vi gør noget i vores samfund, for at hjælpe ledige til at undgå ledighedsstress. Eller som minimum giver dem kvalificeret hjælp til at komme af med ledighedsstress, som desværre flere og flere ledige oplever.

Carsten Johansen siger: ”Jeg blev nødt til at gøre et eller andet, altså, ellers så ville jeg gå helt ned med flaget. Mine ansøgninger bar også præg af det”. ”At gå helt ned med flaget” er et udtryk fra en person, der er blevet påvirket af sin ledighedsperiode, og desværre fik ledighedsstress. Carsten fortæller selv, at hans situation havde en negativ effekt på hans ansøgninger. Og det understreger netop min pointe med, at man kommer længere væk fra et arbejde, hvis man får ledighedsstress.

Når man ikke længere er i stand til at skrive en god ansøgning, så kan man da være sikker på, at ens ansøgning bliver valgt fra i første runde, hvor de fleste arbejdsgiver kun bruger 30 sekunder på at vurdere, om en ansøgning skal gå videre eller ej. Og meningen som ledig er jo, at man skal komme tættere på arbejdsmarkedet, og hvis man ikke kommer til en samtale, så bliver det svært at få et arbejde.

De ledighedsstressede, der kommer til en samtale, vil desværre udstråle, at de enten er understressede eller har jobsøgningsstress, og så bliver der også rigtig langt til en ansættelse. I dag ansætter man mest medarbejdere ud fra deres personlighed og kompetencer, (fagligheden kan man som regel hurtigt lære), og dermed vil virksomheder helst ansætte folk, der udviser overskud og vilje, og det er ikke lige det, der kendetegner folk med ledighedsstress. Eet er, at ens krop måske udstråler lavt selvværd og manglende energi, men hvis man samtidig har svært ved at koncentrere sig og huske, så ser det endnu værre ud.

Den psykologuddannede i Nyhederne var proaktiv og gjorde noget, for at holde sig i gang og komme væk fra ledigheden. Carsten Johansen valgte at tage et arbejde i en periode, som han ikke er uddannet til, og som han er fagligt overkvalificeret til. De fleste a-kasser ville sige, at dette var en dårlig idé, fordi man så ikke holder sig opdateret på sit fag, og derved kommer længere væk fra at få en ønskestilling. Man ser da også i samme indslag, at miljøteknikker Thomas Stein passer bådene i Tivoli og ikke regner med at kunne få et akademisk arbejde inden for sit felt, fordi han ikke mener, han kan holde sig opdateret samtidig med, at han passer sit arbejde i Tivoli.

Det kan godt være, at din a-kasse ikke mener, at det er en god idé, at du tager et arbejde, der ligger under din uddannelse, men hvis alternativer er, at du ikke kan få hjælp til at tackle din situation og bliver frustreret eller går meget ned i gear; oplever ledighedsstress, så kan det være, det er en god løsning for dig, at holde dig beskæftiget med andet arbejde, mens du stadig søger jobs, der ligger inden for dit faglige felt og kompetenceområde.

For nogen kan det være ensbetydende med en frihed fra dagpengesystemet til faktisk kun at søge de jobs, som er relevante og spændende, i stedet for at skulle leve op til en masse regler og blive kontrolleret af de mange forskellige instanser, som skal holde dig i ørerne, så du ikke bare går og nyder livet, mens du snylter på systemet. Hvem der så end gør det???

Det er vigtigt, at du gør det, der gør dig glad og som giver dig lysten til at stå op hver dag!

Hvis du har lyst til at se indslaget fra Nyhederne, kan du klikke her.

Nyd ferien fra jobsøgningen – 10 gode råd

Skolernes sommerferie er begyndt og det er tid til at holde ferie og slappe af, men gælder det også for dig, der er ledig?

Du har jo ikke et arbejde, så hvad skal du holde ferie fra? Og kan det overhovedet være rigtigt, at det er vigtigt at holde ferie, når man ikke har et arbejde? Må man gerne tage ferie fra at søge arbejde i en krisetid, hvor du selv og dine pårørende – og samfundet presser dig til at få et arbejde hurtigst muligt? Kan det gøres uden dårlig samvittighed og stress?

Selvom du ikke er i arbejde skal du have lov til at holde ferie, du har både ret til det og krav på det, og en ferie kan gøre, at du kommer tilbage med fornyet energi til at søge job og gå til samtaler. Det er ligeså vigtigt for ledige at holde ferie, som det er for mennesker i arbejde.

Det er ikke nemt at skulle stå op hver dag og søge arbejde og selv skulle planlægge din tid, derfor er det også vigtigt for de ledige at holde ferie. I ferien bliver der ekstra tid til at slappe af, nyde tid sammen med sin familie, venner eller de aktiviteter, som der ikke er tid og mulighed for i en fyldt hverdag. Og hvorfor skulle de ledige ikke også have lov til og mulighed for det samme?

1) Én af vejene til at få ledighedsstress er dårlig samvittighed

og hos nogle ledige bliver samvittigheden ikke mindre dårlig af at holde ferie. Vær opmærksom på, hvad og hvem du får dårlig samvittighed over. Kun ved at lokalisere den dårlige samvittighed, kan du arbejde med den og få den til at forsvinde.

2) Styr presset fra dine omgivelser.

Sig til dem, at du gør hvad du kan, at du nok skal sige til dem, at du fortæller, når der er noget nyt at fortælle, og sig at du også har ret til og brug for at holde ferie, selvom du ikke har et arbejde – og tro på det selv. Og husk, at så længe du gør, hvad du kan og respekterer dig selv og dine egne grænser, kan du og andre ikke forlange mere af dig! (Se mere om pres fra pårørende i mine artikler “Lær at tackle jobsøgningsstress” på www.jobfisk.dk eller www.ledighedsstress.dk).

3) Din familie og venner holder også fri, så hvorfor skulle du ikke have lov til det?

Ville du synes, det var i orden, hvis din samlever/kæreste havde travlt med at arbejde i jeres ferie?

4) Meld ferie og hold den!

Hvis du på grund af den dårlige samvittighed ofte tjekker mails for respons på ansøgninger og nettet for ledige jobs eller sidder og skriver ansøgninger, hvorfor så overhovedet melde ferie? – så er du stadig jobsøgende, og så skal du ikke spilde feriedage på det. Feriedagene kan du så gemme til et tidspunkt, hvor du giver dig selv lov til at holde ferie og nyde, at du kan gøre hvad du vil.

5) Glem ordene “jeg burde…”!

Måske lykkes det dig at lade være med at tjekke mails og nettet for relevant arbejde, men hvis du tænker på, at du burde gøre det, og dermed får dårlig samvittighed, så holder du heller ikke ferie. Dårlig samvittighed fører intet godt med sig, og den resulterer ofte i stress over alle de ting, du burde gøre. Og hvem gider blive stresset over at holde ferie?

6) De fleste arbejdspladser kører på lavt blus i juli måned, fordi mange af deres medarbejdere er på ferie.

Når der ingen jobannoncer eller samtaler er, vil det sige, at du kun kan bruge unødig tid og energi på grund af den dårlige samvittighed på noget, der alligevel ikke kan få dig nærmere en ansættelse. Og hvem gider bruge tid og energi på intet resultat, når man i stedet kan bruge det på skønne mennesker og oplevelser.

7) Skriv tidspunktet for ferien i din ansøgning.

Når du har meldt ud, hvornår du holder ferie, bliver det nemmere at slappe af og lade være med at tjekke mails og mobil for at se, om der skulle være en indkaldelse til en samtale. Der er jo alligevel ikke nogen, der henvender sig til dig eller forventer, at du svarer på en eventuel indkaldelse (til efter din ferie).

8 ) Ferie og jobsøgning – begræns det.

Hvis det er umuligt for dig at holde helt fri i flere uger, vil jeg foreslå, at du tager en mellemvej, hvor du præcist har planlagt, hvornår og hvor lang tid du må bruge på at tjekke mails og søge arbejde. Brug højest 1 time én dag i ugen, hvor du er arbejdssøgende.

9) Send børnene i institution indtil du har ferie.

Vurder, om det er muligt at være arbejdssøgende samtidig med, at dine børn er hjemme om dagen, eller skal du sende dem i institution eller hjem til en kammerat eller bedsteforældre, så du får tid til at søge arbejde og kan holde fri, når de kommer hjem.

Du skal ikke have dårlig samvittighed over at sende dine børn på institution i andres ferie. Ofte sker der en masse sjove aktiviteter, de kan finde sammen med børn, de ikke har leget med før, og tit har pædagogerne meget mere tid til det enkelte barn og til at lege. Det kan også være kedeligt for børn at gå hjemme med deres forældre i flere uger, hvor der ikke sker særlig meget, og så er det sjovere at være i institution, hvor der er nogen at lege med.

10) Vælg at holde ferie for din egen skyld, for dine pårørendes skyld og for dit fremtidige arbejdes skyld!

Hav nu en rigtig god ferie med god samvittighed og uden stress!

Find en længere artikel om at nyde ferien fra jobsøgningen her.