Warning: Declaration of mystique_CategoryWalker::start_lvl(&$output) should be compatible with Walker::start_lvl(&$output, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_CategoryWalker::end_lvl(&$output) should be compatible with Walker::end_lvl(&$output, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_CategoryWalker::start_el(&$output, $category, $depth, $args) should be compatible with Walker::start_el(&$output, $object, $depth = 0, $args = Array, $current_object_id = 0) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_CategoryWalker::end_el(&$output, $page) should be compatible with Walker::end_el(&$output, $object, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_PageWalker::start_lvl(&$output) should be compatible with Walker::start_lvl(&$output, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_PageWalker::end_lvl(&$output) should be compatible with Walker::end_lvl(&$output, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_PageWalker::start_el(&$output, $page, $depth, $args, $current_page) should be compatible with Walker::start_el(&$output, $object, $depth = 0, $args = Array, $current_object_id = 0) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_PageWalker::end_el(&$output, $page) should be compatible with Walker::end_el(&$output, $object, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_MenuWalker::start_lvl(&$output, $depth) should be compatible with Walker::start_lvl(&$output, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_MenuWalker::end_lvl(&$output, $depth) should be compatible with Walker::end_lvl(&$output, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_MenuWalker::start_el(&$output, $item, $depth, $args) should be compatible with Walker::start_el(&$output, $object, $depth = 0, $args = Array, $current_object_id = 0) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_MenuWalker::end_el(&$output, $item, $depth) should be compatible with Walker::end_el(&$output, $object, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0
Blog « Page 3

Undgå ensomhed ved at blive en del af et fællesskab

DR Søndag bragte den 9. januar et indslag om, at frygten for ensomhed er en af de ting, som vi er allermest optagede af i vores samfund. Og for en del mennesker medfører det at være uden arbejde en øget frygt for at blive ensom. Stig Allan Pedersen blev fyret for et halvt år siden og kan tydeligt mærke, hvad ledigheden har gjort ved ham: ”Kedsomhed og ensomhed. Det var sjovt den første måned, men nu er det ikke sjovt mere. Jeg var udadvendt og positiv, havde styr på min tilværelse, havde et arbejde for et halvt år siden– det har jeg ikke mere.”

Det er skræmmende, hvordan et halvt år som ledig kan ændre et menneske fra at være udadvendt og positivt med tjek på livet, til at have et liv præget af kedsomhed og ensomhed og et negativt syn på livet.

Jobbet er ensbetydende med eksistens

Direktøren for Institut for fremtidsforskning, Johan Peter Paludan udtaler, at: ”hvis man mister jobbet, mister man hele sin eksistens! Vi kender ikke naboen, vi kender ikke andre end kollegerne på jobbet.” Vores arbejde fylder en stor del af vores hverdag, og derfor bliver der mindre tid til fritid og venner, og for mange er det heller ikke nødvendigt at prioritere livet uden for arbejdet, idet de får opfyldt det sociale liv og en meningsfuld hverdag på arbejdet. Men når man så mister arbejdet, giver det bagslag, fordi mennesket så skal til at oparbejde et socialt liv og finde en anden mening i hverdagen.

En anden grund til at mennesket mister eksistens, når det mister arbejdet er, at vi i vores samfund hænger vores identitet på det, vi arbejder med. Vi spørger ikke andre om, hvordan de har det, hvad de brænder for eller hvad de godt kan lide at lave. Vi spørger om, hvordan det går på arbejde, og så er det svært for den, der er ledig, at tale med. Og den ledige bliver så spurgt, om han eller hun har fået et arbejde, og det kan være anstrengende og stressende for en del, at man ikke ”er noget”, hvis ikke man har et arbejde.

Del af ”det uønskede fællesskab”

Langt de fleste mennesker trives bedst, når de oplever, at de tilhører et fællesskab. Og igennem hele livet tilhører vi forskellige fællesskaber, hvad enten det er i skolen, på videregående uddannelser, på jobbet, på efteruddannelser, i fritidslivet, i familielivet eller som ledig. Nogle fællesskaber er mere tydelige og givende end andre, og nogle er mere ønskede end andre.

Når man bliver ledig, kommer man enten fra et arbejdsfællesskab eller fra et uddannelsesfællesskab, der styrkedes gennem relationer og/eller faglighed. Som ledig bliver man en del af et fællesskab om det at være ledig, men det er ikke på samme måde et fysisk og synligt fællesskab. Og for langt de fleste ledige er det ikke et fællesskab, de selv har valgt at være i, og dermed heller ikke et fællesskab, som de ønsker at være en del af.

Usynligheden består i, at man ikke rigtig møder ”de andre ledige”, når man tilbringer så meget tid alene, og egentlig kan ”passe sig selv”. Det er typisk først ved aktiveringen, at man møder sit fællesskab, og for mange sker dette gennem en oplevelse af ufrivillighed. Mødet kan ske tidligere, hvis man selv søger de forskellige kurser og tilbud, som gives til ledige i den første ledighedsperiode. Men her er man måske også varsom med at blive en del af fællesskabet. For måske har man ikke helt accepteret, at det er okay at være ledige, og dermed identificere sig som tilhørende den gruppe. Og det er heller ikke sikkert, at man i anden ledighedsperiode har lyst til at være en del at ledighedsfællesskabet, og især ikke når hver dag er en kamp for at komme ud af netop det fællesskab.

Derfor bliver det ekstra vigtigt for ledige at søge andre fællesskaber, som de gerne vil være en del af. Og gennem oplevelsen af at tilhøre de andre fællesskaber, vil risikoen for at føle sig ensom blive mindre.

Skab et socialt liv

Jeg har talt med en del ledige, der taler om ”Den evindelige tid” som ledig. Der ligger flere ting i dette. Blandt andet at man som ledig har ufattelig meget tid alene i hverdagen, mens de har en følelse af, at alle andre mennesker er på arbejde. Der er stor forskel på, om man føler sig alene eller ensom, men på tidspunkter, hvor man er meget alene, bliver frygten for ensomheden forstærket. Derfor er det vigtigt, at man gør en indsats for at minimere risikoen for ensomhed ved at fokusere på at være social. Hvis man har en samlever eller kæreste med/uden børn, vil man automatisk se andre mennesker hver dag, og det vil for de fleste gøre risikoen for ensomhed mindre.

Men hvis man er single kan det være sværere, fordi man her skal gøre en ekstra indsats for at se andre mennesker i hverdagen. Og det kan især være udfordrende, når ens venner og veninder har job, samlever OG børn, for så er der ofte ikke tid til eller mulighed for socialt samvær i hverdagene. Derfor skal du sørge for, at du har sociale aftaler med venner og/eller familie flere dage om ugen, så du ikke sidder for meget alene. Du kan også gå til fritidsaktiviteter for at være sammen med andre mennesker.

For både singler og ikke-sigler kan man overveje, om man skal sidde sammen med andre og gøre jobsøgningsaktiviteter én til fem dage om ugen, så man ikke tilbringer de mange timer med jobsøgningen alene. Og hvis ikke man sparrer med hinanden er det i det mindste dejligt at have nogen at spise frokost med.

Beskæftigelsessystemet skal hjælpe

Flere ledige efterlyser, at man er med i et netværk, hvor man mødes en gang om ugen eller mere. Et netværk, hvor man kan få sparring på ansøgninger og cv’er, få nye idéer til jobsøgningen, fx nye steder at lede efter jobs, eller jobs, som andre har hørt om. Netværk, hvor man holder hinanden lidt til ilden, så man ikke kommer ned i gear, samt hvor man bare har det sociale aspekt, så man ikke bliver mærkelig og ensom af at tilbringe så megen tid alene. Og som det sidste, er der også for nogle ledige behov for at dele nogle af de frustrationer, der opstår i kampen med systemets kontrol og begrænsninger, samt i kampen mod ledighedsstress; både understress og jobsøgningsstress.

Nogle skal tage et sådant initiativ, og det kan være svært for den enkelte ledige. Måske finder man nogen, når man er på aktiveringskursus, man kan mødes med, men når det først er efter et halvt år (ledige under 30 år) eller 9 måneder (ledige over 30 år), så er der meget lang tid, hvor man ikke har dette netværk. Og hvor der er risiko for at gå meget ned i gear (blive understresset) eller være i overgear (opleve jobsøgningsstress), og begge dele skulle gerne forhindres. Hvis man hurtigere møder andre mennesker i samme situation, kan det føre til, at man hurtigere bliver en del af det nye fællesskab, om ikke andet et socialt fællesskab, som mindsker risikoen for mistrivsel og ensomhed, så en fyr som Allan Sitg Pedersen kan blive ved med at være udadvendt og positiv og undgå ensomheden.

Ledige mangler mening i aktiveringen

Det er meget vigtigt for menneskets psykiske sundhed at skabe mening i sin hverdag og i sine gøremål. Hvis man kan se en mening med de ting, man skal, så bliver det nemmere at opretholde trivsel og klare store belastninger.

Viktor Frankl skaber mening i koncentrationslejren

Professor i neurologi og psykiatri Viktor Frankl var jøde og blev sendt i koncentrationslejr, og det er jo en forfærdelig situation. Han var vidne til, at mange af de mennesker i lejren blev gassede eller døde af andre årsager, samt at der var stor mistrivsel og frustrationer blandt fangerne. Han var selv frustreret og mistrivedes, og denne tilstand anvendte han til at finde ud af, hvad han kunne gøre, for at holde tilstanden som fange ud, samt for at se en mening med at kæmpe for livet, selvom ingen vidste, om han ville komme ud en dag.

I koncentrationslejren gemte han manuskriptet til en bog, som han havde skrevet inden, han blev fanget. Frankl havde et brændende ønske om at komme til at udgive denne bog, og det gav ham mening til at overleve sit fangenskab. Viktor Frankl fandt frem til, at han kunne tage sine medfanger i terapi, han var inspireret til at hjælpe medfangerne til at finde meningen, og dermed kunne han hjælpe både dem og sig selv til at klare opholdet. Frankl har udviklet logoterapi. Logos betyder mening, så det er en terapiform, hvor man finder meningen med det liv, man er i. Frankl overlevede, blev fri og fik udgivet sin bog.

Hvad giver mening i aktivering?

De ledige er også i en situation, hvor de ofte ikke ønsker at være, og dermed heller ikke ser meningen i, at de er eller skal være. Mange er nyuddannede og har blod på tanden i forhold til at komme på arbejdsmarkedet og anvende sig selv og deres kompetencer. Andre er uden for arbejdsmarkedet på grund af fyring, eller fordi de har valgt at sige op af mange forskellige årsager. Men fælles er, at de ofte ikke kan se meningen i mange af de ting, de som ledige skal gøre ifølge lovgivningen. Noget kan man vænne sig til, fordi det i virkeligheden ikke fylder meget – som at melde sig ledig på nettet én gang om ugen. Mens andet, som for eksempel aktiveringskurser, fylder langt mere tidsmæssigt.

Når aktiveringen fylder så meget i den lediges tid hver uge, så er det også vigtigt, at indholdet giver mening for den enkelte ledige. Og hvordan kan det så komme til det? Giver det mening, at lave holdundervisning for personer med vidt forskellige faglige baggrunde? Det giver nok mere mening at sætte akademikere sammen, end at sætte akademikere og ufaglærte sammen, men samtidig så skal man også undervise på et niveau, der passer til et højt abstraktionsniveau. Men også her er der for eksempel stor forskel på, om man er humanist eller naturvidenskabelig.

Hvis man skal få noget ud af aktiveringen, så må anden aktørerne på det enkelte kursus spørge de ledige, hvad det er, de har brug for og så følge det. Det hjælper ikke, at de ledige giver udtryk for, at de har brug for, at man arbejder sammen i grupper med mulighed for individuel sparring, og underviseren så siger, at i følge planen skal de ledige arbejde individuelt i den sidste uge. Individuelt kan man jo arbejde derhjemme. Det er på aktiveringen, at man møder et nyt netværk, som kan give inspiration og sparring, og hvorfor så ikke udnytte det? Er det en form for kontrol, så man ved, at de ledige skriver ansøgninger? Men ansøgninger kan skrives derhjemme, og det giver langt mere mening at anvende de mennesker, som man nu engang er sammen med.

Aktivering skaber frustration

Når underviseren siger, at omkring 75 % af nye ansættelser sker gennem netværk, så er det jo nu, at de ledige skal lære, hvordan de anvender deres netværk, eller opbygger et netværk i stedet for at lære at skrive endnu en ansøgning til et opslået job. Overfladisk undervisning, der er rettet til alle, rammer ingen. Det giver frustration hos nogle ledige, idet det ikke giver mening i den enkeltes jobsøgning. Og for flere er det spild af tid, der tager tiden fra den jobsøgning, man ellers ville have gjort. For flere begynder jobsøgning først reelt, når de kommer hjem fra aktiveringen. Det betyder, at der pludselig er langt mindre tid til at søge jobs, og dermed bliver ansøgningen begrænset og værre end i den periode, hvor man ikke var aktiveret. Men der er bestemt også ledige, der har svært ved at sidde derhjemme og tage sig sammen, og dermed bliver de mere aktive under aktiveringen. Og så er det jo en god ting at skulle af sted på aktiveringskursus, hvor de skal skrive ansøgninger. Der er jo trods alt stadig nogen, der får jobs gennem opslåede jobannoncer.

Hvad ville give dig mening som ledig?

Det sociale aspekt

Nogle af de bedste dage, jeg selv har haft på aktiveringskurset var, når vores grupper talte om andet, end det, vi var sat til. Fordi det tog udgangspunkt i vores behov for, hvordan vi håndterede vores ledighed, hvilke udfordringer vi havde, og hvad de andre i gruppen kunne bidrage med. Samt den dag jeg flækkede sammen af grin i et par minutter, fordi vi bare lavede sjov. Den oplevelse af at få frigivet en masse lykkehormoner og få tømt restluften ud af lungerne med plads til ny frisk luft, var fuldstændig fantastisk og opløftende. Og det sociale må da også være en del af et sådant kursus. De fleste ledige sidder alene hjemme størstedelen af dagen, og det er ikke altid et optimalt psykisk arbejdsmiljø for alle at sidde så meget alene.

Konsulent: “Ledige er nitter”

Motivation på trods er ét af de udgangspunkter, der findes for mennesket til at blive motiverede for noget. Måske var det det, der var tanken, da en konsulent på et aktiveringskursus skulle holde oplæg for ledige. De ledige vidste ikke helt, hvad formålet var, og konsulenten vidste heller ikke helt, hvad hun skulle tale om. Hendes besøg var et resultat af en idé fra en anden konsulent og idéen var vidst ikke helt nået igennem til hende.

Det ser sort ud – og især hvis du ikke kan netværke

Når konsulenten hiver en masse statistikker frem, der viser, at det ser sort ud, så er det ikke lige det bedste udgangspunkt for at blive motiveret for at skrive endnu en ansøgning til et trængt marked. Kurset går ud på at lære at skrive ansøgninger og cv’er, mens der flere gange er blevet nævnt, at det er gennem netværk, at man i dag får arbejde. Men netværk bliver der ikke undervist specielt meget i, hverken netværk gennem de sociale medier eller face-to-face. Netværk kan ifølge en anden konsulent være at invitere sig selv på kaffe hos naboen, for det kan jo være, at de kender nogen, der kender nogen, der kender nogen. Og så er det jo jul, så der skal man rigtig snakke om, at man er ledig til alle sociale arrangementer. (Hvad jeg er uenig i, hvis man skal holde fri fra jobsøgningen ind imellem. Det kan du læse mere om i et tidligere blogindlæg).

Netværkseksperterne taler om, at det tager lang tid at opbygge et godt fagligt netværk, som man kan blandt andet kan anvende i en ledighedsperiode. Det handler om at give, give, give, før man modtager eller kan kræve. Soulaima Gourani er en fantastisk foredragsholder i dette emne, og en kæmpe inspiration.

”I er nitter”

Det blev så endnu mere spændende, da konsulenten udtalte, at ”I er nitter! Der er ingen arbejdsgivere, der vil ansætte én, der er uden for arbejdsmarkedet”, det står der i analysen af denne undersøgelse. Hun skriver titlen på en bog, der er baseret på en undersøgelse, der er lavet, mens der ikke var så mange ledige. (Er man så egentlig stadig en nitte i en tid, hvor der er rigtig mange kvalificerede og kompetence mennesker, der er ledige?) Det er et ordentligt slag i hovedet for de fleste, for hvad skal man gøre, når man er en nitte? I forvejen er det ikke det sjoveste at være ledig, og når man så også bliver kaldt en nitte, så er det svært at se sig selv som attraktiv for en arbejdsplads – som den gevinst en tidligere konsulent konstant sagde, at de ledige skulle sælge sig som.

Pointen fra konsulentens side var, at når de ledige er nitter, når de ikke er i arbejde, og det samtidig er gennem netværk, man får arbejde, så gælder det om at komme ud i det pulserende arbejdsliv. Det gælder om at komme i virksomhedspraktik eller i løntilskud. 43 % af dem, der er i løntilskud i det offentlige får arbejde efter 3 måneder, mens 64 % af dem der er i løntilskud i det private, får job efter 3 måneder. Og så giver det jo mening at komme ud. Selvom det ikke blev oplyst, hvad procenterne er for folk, der ikke kommer i løntilskud.

Du er ikke ene om at bestemme din situation

Det er personer, der bliver motiveret af trods, der tænker, at selvom jeg er en nitte, så skal jeg nok komme i arbejde. Men det er jo netop sådan, at det er svært at se, hvordan man kommer i arbejde, og de ledige kan ikke selv bestemme det, der er andre, der skal synes, at man er attraktiv for arbejdspladsen. Måske er der nogen ledige, der i den situation bliver motiveret af trods og tænker, at så skal jeg i løntilskud, men det er heller ikke let at komme i. Og så skulle et sådant oplæg handle om, hvordan det er, man skaber mulighederne for at komme i virksomhedspraktik eller løntilskud.

En økonomisk gevinst

Mange ledige står også af og mister motivationen, når de ved, at bagtankerne hos en sådan anden aktør er, at de tjener penge på, at deres kunder kommer i arbejde eller løntilskud, og derfor bliver den ledige et middel til økonomisk gevinst. Og hvad enten løntilskuddet eller det ordinære arbejde er kommet ved egen hjælp eller ved hjælp fra anden aktør, så tæller det for anden aktørens statistikker, og så bliver firmaet attraktive for jobcentrene, uden at de behøver at lave om på deres aktiveringstilbud. Så det kan godt være, at ledige er nitter for arbejdsgiverne, men de er gevinster for anden aktørerne. Jo flere ledige, der bliver, jo flere penge kan anden aktørerne tjene.

Fællesskabet styrker

Denne konsulent fik vidst ikke nogen af de ledige på dette hold til at tænke ”Yes, jeg er en gevinst, og derfor kontakter jeg en virksomhed for at få en løntilskudsstilling”. Men så er det jo godt, at sammenholdet på det hold er godt, så de ledige sammen kunne sige: ”det var et ringe oplæg, men lad os gøre noget, som giver mening for os i stedet, når vi kan komme til det!”

Er metoden at skyde de ledige i sænk mentalt, så de bliver desperate og siger ja til hvad som helst? Et er sikkert, det kræver i hvert fald et stærkt fysisk og mentalt helbred at være klient i ledighedsmaskinen, hvis man skal opretholde selvtillid til sine faglige kompetencer og et sundt selvværd. Derfor mener jeg, at der skal mere fokus på, hvordan man skaber trivsel under ledighed. Og det kan du læse om i min kommende bog ”Ledig uden stress. Sådan skaber du trivsel som ledig”, der udkommer i februar 2011. Hold øje her på siden efter udgivelsesdato.

Kan man bare tage en pille?

I den nye despressionskomedie på DR1 søndag aften er der kamp mellem medicinalindustrien og psykologien om, hvorvidt det er korrekt at give stresspiller til mennesker, der er stressede. Medicinalindustrien mener, det er en god idé; de har udviklet pillerne, og det er dem, der kan tjene penge på pillerne, og de er uddannede til, at behandle folks problemer med medicin. Psykologen mener, det ikke er en god idé, idet stress er et “sundt symptom” på et sygt miljø.

En nem løsning

Man kan sige, at det er smart at tage en pille, så man udskiller færre stresshormoner, eller for at man bliver bedre til at komme af med stresshormonerne. Det er en dejlig nem løsning. Men jeg mener på den anden side, er det er dårlig løsning, idet stresssymptomerne er et udtryk for, at der er noget i personens liv, der ikke er hensigtsmæssigt for personen, og som han eller hun derfor skal ændre på. Hvis man tager medicin mod stress vil det svare til, at man for eksempel tager smertestillende medicin mod spændingshovedpine. Smertestillende medicin dæmper symptomer, så det bliver nemmere at leve videre, men de fjerner ikke årsagen til smerten, så årsagen og smerterne vil blive ved med at være der, og som oftest bliver smerterne værre. Dermed skal man øge mængden af smertestillende, og så er man inde i en ond cirkel.

Det samme kan man frygte vil ske, hvis man tager medicin mod stress. Symptomerne vil blive dæmpet, mens stressen vil være der, og dermed vil risikoen for værre stressreaktioner og medfølgende forhøjet risiko for sygdomme, fremprovokeret af stress. Stress er kroppens måde at fortælle, at der er noget i ens liv, der ikke er hensigtsmæssigt for det enkelte menneske, og denne advarselsmekanisme må vi ikke fjerne. I forvejen er det et problem, at mange mennesker indtager stimulerende midler under stress for at holde symptomerne væk og holde livet ud. Der ses ofte et øget indtag af kaffe, smertestillende medicin, sukker, alkohol, tobak, samt rusmidler, der alle gør, at det varer længere, inden personen bliver fuldt opmærksom på, at der er tale om stress. Men at stressen så slår igennem med alvorlige skader på krop og hjerne, som er mere eller mindre genoprettelige.

Et nuanceret billede

Der er intet, der er sort hvidt, og dermed kan man også se på, om et sådan stressmiddel kunne være en mulighed i visse sammenhænge. Smertestillende piller kan være gode, hvis der er tale om mange smerter, og det kan derved være et supplement til anden behandling, som for eksempel fysioterapi. Hvis en person oplever megen stress, kan det måske være en mulighed for at sænke det umiddelbart høje niveau af stresshormoner, samtidig med at der arbejdes med de aspekter i personens liv, der genererer stress. Hvis man er meget stresset, kan det tage lang tid at få stressniveauet ned, og dermed bliver sygdomsforløbet meget langt.

Det handler om økonomi

Der er altid en risiko for, at sådan medicin bliver misbrugt af personer, der gerne vil den nemme løsning. Og dermed mener jeg, at man skal være ekstremt varsom med at producere et sådant præparat. Jeg ved godt, at mange ting i samfundet handler om økonomi, og medicinalbranchen er jo interesseret i at tjene penge, og så kan man kritisere psykologer og stressrådgivere for, at de også bare vil tjene penge. Men jeg ønsker at sætte mennesket og dets helbred i centrum, og jeg er interesseret i at finde den optimale løsning for det enkelte menneske, og derfor vil jeg tage afstand fra medicin mod stress. Jeg siger nej til EPO til det stressede menneske, og ønsker at alle lytter til, hvad deres krop og hjerne fortæller dem.

Ledighed er 100% din skyld!

Jeg bliver så provokeret, når et menneske, der skal hjælpe ledige kommer med udtalelser, der kan gøre, at den ledige bliver selvkritisk, selvnedbrydende og (endnu mere) stresset. Den seneste udtalelse, jeg hørte var, at ”når du har lært at holde en god elevatortale, så får du helt sikkert det allerførste job, du er til samtale på”.

Jeg er ikke uenig i, at det er en god idé at lære at fremsige en god, personlig og ægte elevatortale, så man kan være overbevisende med det samme. Jeg vil endda sige, at det er en rigtig god idé, idet det bestemt er en metode til at få et arbejde – eller komme tættere på et arbejde. Hvis man ikke kan præsentere sig selv på en god måde, så er det meget svært at blive valgt til et arbejde.

Det er udelukkende DIN skyld!

Det, der provokerer mig voldsomt er, at ansvaret for, om du er i arbejde udelukkende bliver lagt på dine skuldre. DU er ikke god nok til en elevatortale, derfor har DU ikke noget arbejde, og DU må blive bedre til at holde elevatortale. Men hvor er relationerne blevet af? Hvor er erfaringerne blevet af? Hvor er de andre kandidater blevet af? Hvor er arbejdsopgaverne blevet af?

Når man lægger ansvaret over på den enkelte person, stiger risikoen for, at personen bliver utilfreds med sig selv, eller presser sig selv yderligere for at blive endnu bedre – og dermed stiger risikoen for at opleve jobsøgningsstress. Og hvis man har tendenser til at ville levere det perfekte, så bliver der helt bestemt overproduceret af stresshormoner i kroppen. Og det gør rent faktisk, at man præsterer langt dårligere, end hvis man bare var lidt nervøs/tændt på den gode måde.

Du er god nok!

Hvad nu, hvis en person HAR leveret en rigtig god elevatortale og i øvrigt har klaret resten af samtalen rigtig godt, og man alligevel får afslag? Vil du så sige, at det alligevel ikke var en god elevatortale? Da kan have leveret en fremragende elevatortale og været god nok, men da alt er relativt, kan den afgørende faktor have noget at gøre med noget, der er uden for din indflydelse.

Det kan være, at virksomheden har to mulige kandidater, men at de vælger den, der har mest erfaring. Mange virksomheder ønsker ikke at have lange oplæringsperioder på et tidspunkt, hvor de har meget travlt, og så er det bedst at have én med erfaring. Det kan også være, at kemien har været bedre med en anden kandidat, som har præsteret en lige så god eller dårligere elevatortale end dig, men at kemien tæller mest. Eller det kan være, at der er blevet lagt vægt på, at én af de andre kandidater bedre vil kunne klare de enkelte arbejdsopgaver end dig, fordi han/hun har nogen kompetencer, som du ikke har.

Det kan også være, at nogen vil synes, at din elevatortale er god, mens andre vil synes, den er dårlig, og hvem skal man så lytte til?

Undervisere er ikke guruer

Jeg synes, det er så farligt, når en ledig (kursist) lægger sin skæbne i hænderne på underviseren ved at stole blindt på ham eller hende. Ja, de kan nogle ting, og ved en masse, men måske har de ikke alle de rigtige svar. Derfor vil jeg opfordre undervisere til at tænke over, hvad det er, der bliver undervist i, samt hvordan det fremlægges. Og derudover vil jeg opfordre ledige på kursus til at tænker over og debattere, hvad det er, der bliver sagt på sådanne kurser.

Jeg oplevede endda, at den samme underviser sagde, at det er elevatortalen, der er afgørende, efter at hun tidligere havde sagt, at det er førstehåndsindtrykket, som allerede kan ske i mødet på gangen, der tæller, om man kommer i betragtning eller ej, samt at 60 % af det afgørende for, om man får jobbet er kemien. Det hænger ikke logisk sammen med, at det er den gode elevatortale, der giver én jobbet.

Mange sandheder

Når man har været på kursus én gang, findes der én sandhed. Når man har været på kursus to gange, findes der to sandheder og sådan stiger det for hver gang. En elevatortale kan vare fra 30 sek til 2 minutter alt efter, hvilket kursus og hvilken underviser du har haft. Så lad være med at stole 100 % på, hvad du hører. Mærk efter, hvad du kan bruge, og hvad du ikke kan bruge. Og tænk over, at du har helt sikkert nogle ting, du kan gøre bedre i din jobsøgning, og i din forståelse af dig selv, men du er ikke den eneste, der bestemmer, om du får jobbet eller ej!

Du skal passe på dig selv og dit selvværd, og du skal lære at trives under ledighed, i stedet for at lytte til nedbrydende budskaber.

10 gode råd til, hvordan du som ledig kommer gennem december med trivsel!

Det er tid til én af årets helt store højtider, hvor der skal hygges med familie, venner og masser af julegodter. Men hvordan kommer man i gennem denne egentlig dejlige tid, hvis man er ledig og har svært ved at skulle være til sociale arrangementer og tale om sin ledighed. Og hvordan kommer man igennem en juleferie uden at få dårlig samvittighed over at holde fri fra jobsøgningen?

  1. 1.       Beslut dig for, om du vil holde ferie og hvor mange dage. Julen ligger rigtig dårligt i år, hvis man gerne vil have en masse ”gratis” feriedage i træk. Det vil sige, at du skal være jobsøgende indtil den 23.december, samt igen fra den 27.- til den 30.(31.?)december. Find ud af, om du ønsker og har brug for at holde fri nogle af de dage. Måske du skal være sammen med familien, der holder fri; måske du skal til familie i en anden del af landet, så er det ikke så nemt at være jobsøgende. Husk at melde ferie i god tid til jobcenter, a-kasse og anden aktør.

 

  1. 2.       Alle har ret til at holde ferie! Der er sikkert mange i din familie og blandt dine venner, der også holder fri, og hvorfor skulle du ikke have lov til det? Ville du synes, det var i orden, hvis din samlever/kæreste havde travlt med at arbejde i jeres ferie? Eneste grund til ikke at have lov til at holde juleferie er, hvis du skal bruge dine sidste feriedage på et andet tidspunkt i dette ferieår. Især som børnefamilie skal der bruges en masse feriedage over hele året.

 

  1. 3.       Én af vejene til at få ledighedsstress er dårlig samvittighed og hos nogle ledige bliver samvittigheden ikke mindre dårlig af at holde ferie eller af at familien holder ferie uden dig. Vær opmærksom på, hvad og hvem du får dårlig samvittighed over for. Vær nærværende, når du søger job, og vær nærværende når du holder fri.  Ingen gode resultater i livet kommer af at gøre et og tænke på, at man burde gøre noget andet.

 

  1. 4.       Glem ordene ”jeg burde…”! Måske lykkes det dig at holde ferie og lade være med at tjekke nettet for relevante jobs. Men hvis du tænker, at du burde gøre det, får du dårlig samvittighed, mistrives og er i øget risiko for ledighedsstress. Dårlig samvittighed fører altså intet godt med sig, og hvem gider blive stresset over at holde ferie eller over at fejre jul med dejlige mennesker?

 

  1. 5.       De fleste arbejdspladser søger ikke nye medarbejdere i slutningen af året. Mange arbejdspladser gør status over det forgange år, samt får overblik over det nye år i december, og dermed er der ikke så mange opslåede stillinger. Der ligger helt sikkert ingen samtaler mellem jul og nytår, og de fleste steder har ansøgningsfrist inden jul eller efter nytår, og det er et oplagt tidspunkt at holde ferie. Når der ingen jobannoncer eller samtaler er, og du tjekker mails/jobannoncer, selvom du har ferie, vil det sige, at du kun kan bruge unødig tid og energi på grund af den dårlige samvittighed. Og det er endda på noget, der alligevel ikke kan få dig nærmere en ansættelse. Og hvem gider bruge tid og energi på intet resultat, når man i stedet kan bruge det på skønne mennesker og oplevelser.

 

  1. 6.       Send børnene i institution indtil du har ferie. Vurder, om det er muligt at være jobsøgende samtidig med, at dine børn er hjemme om dagen, (det er ikke engang lovligt, hvis de ikke kan passe sig selv) eller du skal sende dem i institution eller hjem til en kammerat eller bedsteforældre, så du får tid til at søge arbejde og kan holde fri, når de kommer hjem. Du skal ikke have dårlig samvittighed over at sende dine børn på institution i andres ferie. Ofte sker der en masse sjove aktiviteter, og tit har pædagogerne mere tid til det enkelte barn. Det kan endda være sjovere at være i institution, hvor der er nogen at lege med end at være hjemme ved mor og far, der er optagede af alt muligt andet.

 

  1. 7.       Vurdér, om du ønsker at tage til de forskellige sociale arrangementer! Der kan være forskel på, hvem man har lyst til at være sammen med, hvis du har det svært med din ledighed. Ønsker du at tage til julefrokost sammen med tidligere kolleger? Ønsker du at være sammen med gamle venner? Ønsker du at være sammen med familien? Ønsker du at være sammen med sportsklubben? Tag til dem, du har lyst til at tage til. Ingen får det bedre af at gøre det, man burde eller plejer at gøre. Og man får det godt af det, man gerne vil. Du træffer selv valgene![1] 

 

  1. 8.       Afvis presset fra dine omgivelser til de sociale arrangementer. Det er helt i orden at sige, at man ikke har lyst til at tale om sin ledighed, hvis man ikke er okay med den eller bare gerne vil tænke på noget andet og feste/hygge/holde fri. Personer i arbejde har heller ikke altid lyst til at snakke arbejde, når de skal være sociale, så hvorfor skulle du have lyst til det? Og havde du selv lyst til at tale arbejde, da du havde et? Du kan også vælge at tale om, hvad du brænder for i dit liv. 

 

  1. 9.       Styr presset fra dine omgivelser til de sociale arrangementer. Sig til dem, at du gør hvad du kan, at du nok skal sige til dem, at du fortæller, når der er noget nyt at fortælle, og sig at du også har ret til og brug for at slappe af (og holde ferie), selvom du ikke har et arbejde – og tro på det selv. Og husk, at så længe du gør, hvad du kan og respekterer dig selv og dine egne grænser, kan du og andre ikke forlange mere af dig! (Se mere om pres fra pårørende i mine artikler ”Lær at tackle jobsøgningsstress” på www.jobfisk.dk eller www.LedigUdenStress.dk).

 

  1. 10.   Vær din egen bedste ven! Ofte er vi bedre til at give andre gode råd end at leve efter vores egne gode råd. Men hvorfor ikke behandle dig selv lige så godt, som du behandler andre? Alle får det psykisk bedst af at leve efter deres egne ønsker og værdier.

 

Hav nu en rigtig god jul med god samvittighed og uden stress!

Helle Alsted, cand.pæd.psyk., stressrådgiver og forfatter til bogen ”Ledig uden stress”, der udkommer primo 2011 (hold øje med udgivelsen på www.LedigUdenStress.dk)

Du kan også læse ” Sådan nyder du ferien fra jobsøgningen – 10 gode råd” på www.jobfisk.dk eller www.LedigUdenStress.dk


[1] Du må dog ikke isolere dig fra alle andre mennesker! Hvis du vælger alle arrangementer fra, fordi du ikke har lyst til at være sammen med andre, så skal du være opmærksom på, om du er understresset, har jobsøgningsstress eller om du har en depression. Når mennesket isolerer sig og mangler social kontakt, stiger risikoen for at blive deprimeret. Så find i stedet nogle andre muligheder for at tilbringe tid sammen med de mennesker, du godt kan lide.

 

“Ledighed fører til, at man går og laver ingenting”

Sådan udtaler en mand i et indslag på Tv-Midtvest; en mand, der har været ledig længe og har sendt over 70 ansøgninger. Indslaget afsluttes med, at han putter en ansøgning i en kuvert og siger modløst: ”så må vi jo håbe, det bliver én af de sidste”.

Initiativer mødes ikke

Det er skræmmende for mig at se et sådant indslag. Den ledige mand taler om, at han er kommet med et forslag på kommunen til, hvad han kunne tænke sig af kurser. Men så møder han en lukket dør. På kommunen taler de om, at de vil gøre noget for de ledige og sende dem i aktivering, men hvad hjælper det, hvis det ikke er en aktivering, som man har ønsket? Endnu et cv-skrivningskursus kan man sjældent bruge til noget. Og især ikke i de egne af landet, hvor arbejdsløsheden blandt ufaglærte er forfærdelig høj.

Et vrangbillede af ledige?

Det er forfærdeligt for mig at se, hvordan man fremstiller ledige. Manden sidder med en smøg og i baggrunden ses et ur, og man kan høre uret tikke. Ja, det er hverdagen for nogle ledige, men dette skal ændres. Det er den slags hverdage, der øger risikoen for understress. Det lyser ud af ham, at han oplever understress, han udstråler ingen energi og glæde, og han taler om andre ”lidelsesfæller”. Måske ses det i hans ansøgninger, og det vil i hvert fald kunne ses til en jobsamtale.

Der findes bestemt også ledige, der knokler rigtig meget under deres ledighed med at søge job, og det er bestemt ikke fair at fremstille ledige som nogle, der INTET laver. Risikoen for jobsøgningsstress forøges for dem, der knokler rigtig meget og gør en kæmpe stor indsats for at få et arbejde. Og det er rigtig træls for de aktive ledige, at de bliver mødt med fordommene om inaktive ledige, der ingenting laver, fordi mediernes fremstilling entydigt viser dette scenarie.

Handling i stedet for ord, tak

”Nedsættelse af dagpengeperioden vil give flere på overførselsindkomst, og det vil give voldsomme konsekvenser”, udtales af en kommunal ansat. Hvis kommunerne mener, at de vil gøre noget for de ledige, så skal de tænke nyt og se at komme i gang med at forstå, hvordan det er at være ledig. De må hjælpe deres borgere til at undgå jobsøgningsstress og understress – begge dele går ud over livskvaliteten og helbredet. Mange ledige har brug for at finde ud af, hvordan de mange krav tackles, samt hvordan man skaber mening og indhold i hverdagene. For nogle kan det være svært angående jobsøgningen, idet bare det at finde et relevant jobopslag, kan være en stor udfordring. Derfor skal de ledige også have hjælp til at skabe mening i deres fritids- og privatliv. Hvis man er glad, tilfreds og har et liv med mening på nogle områder, er det nemmere at tackle den udfordrende situation som ledig.

Og ja, dagpengeperioden er sat ned til to år, men det kan jo ikke nytte noget at gå ned over det nu, når der er to år endnu. Der er ingen, der ved, hvad der sker i de kommende 2 år, og så vil det være rigtig ærgerligt at have brugt en masse negativ energi og tanker på noget, der ikke hænder én. Og endnu værre at blive syg af de tanker og miste muligheden for at få et arbejde, på grund af sine tanker. Kære kommuner, hjælp de ledige til at tackle deres tanker. Man får nok af ”trusselsbreve” under ledighed fra a-kassen, jobcenteret og fra anden aktør, udover alle de afslag, og det gør det bare endnu sværere at tænke positivt for nogle mennesker.

Min bog ”Ledig uden stress” med helt konkrete stressforebyggelses- og stresshåndteringsværktøjer udkommer i januar eller februar 2011. Hold øje med udgivelsen på www.LedigUdenStress.dk.

Spænder virksomhedspraktikken ben?

Hvad kan man tillade sig at være ked af, og hvad skal man være glad for? Der er mange følelser på spil, når man er ledig og er på jagt efter et arbejde. Er det okay at være ked af og frustreret over, at man er kommet i virksomhedspraktik et sted, hvor man har kedelige og ikke-udfordrende arbejdsopgaver? Når andre sidder og ønsker, at dem var dem, der var i praktik, men at der ikke rigtig er nogen, der reagerer positivt på ens henvendelser.

Hver er i sin situation i livet, og det er meget svært at sige, at følelser ikke er legale, hvis det er dem, man oplever. Men jeg anser det som meget vigtigt at finde ud af, hvad det er, man ønsker i sit arbejdsliv og derefter finde ud af, hvorfor det er, at man ikke trives med den situation, som man er i.

Risikoen for understress

Undersøgelser viser, at hvis man er i et arbejde, hvor man skal bruge en masse energi på at lade som om, man laver noget, samt at det ikke er interessante opgaver, så frigives der langt flere stresshormoner end hvis man har for travlt. Og derudover stiger risikoen for at udvikle en depression. I denne situation oplever personen understress. Og det kan altså udgøre en helbredsrisiko, og så er det vel okay at være frustreret over at være i den situation, især når man så ved, at man skal være der 37 timer, og derefter skal hjem og finde de to jobs, der skal søges hver uge. Du arbejder graits for virksomheden, og hvis du har for lidt at lave, kan det sagtens være, de er villige til at give dig tid til at skrive ansøgninger, mens du er der, eller du kan gå lidt tidligere nogle dage.

Risikoen for jobsøgningsstress

Jeg ved, at der er jobkonsulenter, der anbefaler, at man i den periode laver standardansøgninger. Det får nok ikke én til samtale, men det kan være det, der gør, at man ikke bliver stresset af de ting, man skal nå udenfor de 37 timers praktik. Det er paradoksalt, at jobsøgningen egentlig bliver sat på standby i den periode, og især når man bare gerne vil i arbejde. Men hvis det er den måde, man overlever en aktiveringsperiode, så må man vælge den udvej og affinde sig med den.

Det betyder også, at det for nogle kan være en belastning, hvis de bliver tilbudt flere virksomhedspraktikker i træk, også selvom det er spændende arbejde. Men det er altså en ekstra belastning for mange, og det kan desværre også give stress, at man så ikke oplever, at man har tid til sit privatliv. Og hvis det ikke fører til et arbejde, men det er tydeligt, at virksomheden bare har bonus ud af at anvende gratis arbejdskraft, så kan det virke endnu mere meningsløst for den ledige.

Kan man egentlig tillade sig at sige nej tak til virksomhedspraktik, hvis man kan se, at det ikke vil bringe én tættere på et arbejde? Og kan man overhovedet se på forhånd, om det vil bringe én tættere på et arbejde? Måske åbner der sig døre – det er jo egentlig tanken bag, hvorfor man skal i virksomhedspraktik eller løntilskud. Tanken er rigtig god, men flere oplever bare, at sådan som ordningen bliver anvendt, er det bare dejligt for virksomhederne at have gratis arbejdskraft i en periode, hvorefter de finder en ny ledig, de kan have til at arbejde gratis – eller hvad har du oplevet?

Hvad forventer du?

Det er vigtigt, at du som ledig afstemmer med dig selv, hvad dine forventninger til din praktik og jobsøgning er i den periode. Hvis du ikke sætter forventningerne for højt, bliver du ikke skuffet. Der gælder det, at forholdet mellem det, du modtager og det, du forventer, skal være større end 1. Sagt på en anden måde, det du forventer, skal være mindre end det, du modtager, for at du bliver tilfreds. Det vil sige, at hvis du forventer at blive fastansat, så bliver du skuffet over at lave en god indsats og modtage en god udtalelse. Hvis du i stedet forventer at få opleve en arbejdsdag og få nogle arbejdsopgaver, og du modtager spændende arbejdsopgaver; en rigtig god anbefaling; en kontakt til én i et andet firma; eller endda en fastansættelse, så bliver du meget tilfreds.

Der er også en del, der får en hel masse ud af at være i virksomhedspraktik, så jeg siger ikke, at du ikke skal tage i virksomhedspraktik. Men hvis du ikke trives under din praktik, så find ud af, hvad du reagerer på, samt hvorfor du reagerer, så kan du handle herudfra! Og så du kan få mest muligt ud af den periode, hvor du er i virksomhedspraktik!

God fornøjelse med jobsøgningen!

Stil krav til din rådgivning!

De ledige møder forskellige rådgivere under deres ledighedsperiode, nogle kan de ikke komme uden om at få rådgivning fra, og andre vælger de selv at få rådgivning fra. Men hvordan kan man egentlig være sikker på, at man får kyndig rådgivning af de mange rådgivere man møder?

Som jeg skrev i mit forrige blogindlæg, kan man møde en rådgiver, der virker opgivende på den lediges vegne – hvad enten det er realisme eller ej, er det ikke sjovt som ledig. Men hvad så, når man møder en rådgiver, der er super optimistisk på ens vegne, selvom man er nyuddannet, uden erfaring og søger job i en branche, hvor der er rigtig mange andre ledige? Kan man anvende en sådan vejleder? De giver én håb, men falder man ikke med et brag, når man indser realiteterne? Og hvad er realiteterne?

Findes den rigtige vejledning?

Det er meget svært at vurdere, hvem der har ret, hvem der har fingeren på pulsen med arbejdsmarkedet, og ikke mindst hvem der kan hjælpe én videre på vejen til et arbejde og i det ønskede mål. Findes der overhovedet noget, der er den rigtige vejledning og den rigtige måde at skrive ansøgninger og cv på?

Det kan være meget svært at agere blandt alle de forskellige rådgivere, når du for eksempel af den ene rådgiver får at vide, at du skal sætte et billede på dig cv, og du af en anden rådgiver får at vide, at du ikke skal sætte et billede på. Hvad skal man så gøre, og bliver man ikke bare mere forvirret og stresset over at være ledig? Især som nyuddannet og nyledig er det meget svært at tackle de mange forskellige råd, selvom de er velmenende. Og måske er man også mere påvirkelig over for at komme i kløerne på eksterne rådgivere, fordi de virker overbevisende, og de nyuddannede ofte er helt nye i spillet om arbejdsmarkedet og ikke kender det indefra.

Men findes der overhovedet nogle sandheder om, hvordan man skal skrive et cv og en ansøgning? Det afhænger vel af, hvilken branche, hvilken type arbejde, samt hvilken person der modtager ansøgningen. Nogle rådgivere videregivere deres egne holdninger, som de projicerer over på arbejdspladserne, og så kommer den ledige til at skrive ansøgning ud fra rådgiverens personlige holdning.

Den gode rådgiver

Men hvordan finder man så ud af, hvordan man finder en rådgiver, der ved, hvad han eller hun taler om? Det vigtigste, når du sidder over for en rådgiver er, at du oplever, at:

1)      Rådgiveren lytter til dig

2)      Rådgiveren tager udgangspunkt i din situation

3)      Rådgiveren tager udgangspunkt i de konkrete jobs, du ønsker at søge

Jo mere generaliserende rådgiveren er, jo svære er det for dig at få konkret hjælp. En rådgiver kan ikke hjælpe DIG, hvis ikke han eller hun lytter til DIG. Hvis ikke der bliver lyttet, så hjælper vedkommende jo faktisk bare en person, der er i deres hoved. Gennem lytning kan rådgiveren tage udgangspunkt i din situation, og det er derfor vigtigt, at du er ærlig og fortæller din situation angående erfaring, uddannelse, alder, samt hvilke jobs, du søger. Og når rådgiveren kender til din situation, kan han eller hun hjælpe DIG til, hvordan DU kommer i arbejde, og ikke hvordan én eller anden i deres hoved kommer til samtale. Det er DIG, der skal matches med det konkret søgte arbejde, og derfor er det vigtigt at rådgiveren tager udgangspunkt i, hvad det er for en type arbejdsplads, og i hvilken branche.

Du skal være forberedt hjemmefra på, hvad det er, du gerne vil have svar på og hjælp til. Du kan eventuelt skrive en disposition for mødet, som du viser rådgiveren, eller som du bare selv holder dig til. På den måde er du sikker på, at du får svar på alle dine spørgsmål. Samtidig kan du være meget opmærksom på, om rådgiveren kommer ud på et sidespor eller bruger tiden på at fortælle, hvor dygtig han eller hun er.

Spørg om andres erfaringer

Du kan også spørge andre, om de har gode erfaringer med den enkelte rådgiver, især hvis det handler om en ekstern rådgiver, som du selv betaler for. Hvis du alligevel oplever, at det er spild af tid, så gælder det om at bryde forholdet og finde en anden rådgiver. Hvis det er en rådgiver i din a-kasse, på kommunen eller hos anden aktør, så er det selvfølgelig ikke sikkert, det er muligt at få en anden rådgiver, men så må du anvende ham eller hende i mindste grad. Og vær igen opmærksom på at stille helt konkrete spørgsmål til helt konkrete udfordringer for dig. Der er altid et eller andet, du kan få hjælp til.

Har du haft en god oplevelse med rådgivning i dit ledighedsforløb? Og hvad var det, der gjorde, at det var en god oplevelse?

Må rådgiveren miste troen på, at du kan få et arbejde?

Som ledig sætter de fleste deres lid til, at de enkelte gange, de skal til samtale hos a-kassen, på jobcenteret og hos anden aktør, kan rådgiverne hjælpe dem med at besvare de spørgsmål, de skulle have, samt at rådgiverne kan vejlede de ledige til, hvad de kan gøre mere og andet, end det de har gjort ind til nu. Og hvis der ikke er noget, rådgiverne kan give den ledige af konkret hjælp, så kan de da i hvert fald hjælpe den ledige til at holde humøret oppe, så de bibeholder troen på, at de kommer i arbejde på et tidspunkt.

Den realistiske rådgiver?

Dem, der er ansat som rådgivere er ofte personer, der gerne vil hjælpe, og dermed finder de tit et eller andet, de kan gøre for dig, hvis du gerne vil have det. Men jeg oplever desværre, at det, at situationen i samfundet angående antallet af ledige og antallet af ledige jobs ikke er givtig for de ledige, gør, at det er sværere for rådgiverne at tro på, at det kan lade sig gøre for ledige i forskellige faggrupper at komme i arbejde. Når en ledig møder en rådgiver der siger, at grunden til, at man ikke har arbejde er, at man som nyuddannet ikke har stor erfaring og samtidig har en uddannelse, hvor der er mange ledige, og man så samtidig søger arbejde inden for felter, hvor der er mange ansøgere med meget erfaring. Hvad gør man så? Egentlig er det jo en meget realistisk rådgiver, som sikkert siger det i en god mening, for at sige, at a-kassen ikke vil presse og sagtens kan forstå, at man ikke er kommet i arbejde endnu. Men hvis man har brug for at holde humøret oppe, samt bibeholde troen på, at det kan lykkes at komme i arbejde, så er det meget svært at sidde over for en rådgiver, der er opgivende på ens vegne.

Indre motivation – ydre motivation

Jeg tror ikke på, at andre mennesker kan skabe motivation og tro på bedring hos en person, hvis personen ikke selv er i stand til at motivere sig selv, samt at skabe en tro på, at det nok skal gå alt sammen. Men mange ledige bliver mere og mere skrøbelige i deres tro på, at de kan komme i arbejde, fordi det er svære tider, og fordi flere er flere ledige bliver skrøbelige på grund af lobsøgningsstress (og understress). I sådanne tilfælde har den ledige brug for at læne sig op ad én, der ved noget om forholdene og om mulighederne for at komme i arbejde, og én som kan hjælpe med at skabe en farbar vej til et arbejde, så man ikke mister modet helt. Og så er det rigtig svært at opretholde denne lille tro, når der sidder én, der ved noget, som fortæller én, at det nok ikke vil ske i den nærmeste fremtid og ikke før, der sker en fremgang i samfundet. Eller før man vælger dagpenge fra og springer ud som selvstændig. Det er svært for de ledige der spørger, om de ikke må tage en uddannelse for at bedre mulighederne for et arbejde, og de så får at vide, at de er for gamle eller der ikke er råd til en sådan (usikker) investering.

De proaktives kamp

Der må vel altid være noget, man kan gøre for at bedre sine muligheder for at komme i arbejde. Er det systemets indretning, der gør, at det ikke altid er muligt at finde muligheder for at komme i arbejde? Eller er det én selv, der hindrer en sådan forbedring. Hvis det er én selv, der er reaktiv, kan man arbejde med sig selv, for at komme videre. Men hvis det er systemet, så er det meget svært at hamle op med dette og være proaktiv. Og så bliver man bare endnu mere frustreret, fordi man sidder fast og gerne vil ud, men man bare ikke kan komme det. Den reaktive sidder i vandet og træder vande – forsøger at holde sig oppe, selvom systemet paradoksalt nok er/kan være med til at holde én nede. Mens den reaktive står i kviksand og gør en indsats for at blive trukket op, mens kviksandet (systemet) trækker én ned. Og det er en udmattende kamp. Det er jo egentlig  grotesk, at det umiddelbart er nemmere bare at følge reglerne, læne sig tilbage og vente på bedre tider, samt at lade være med at forsøge at finde løsninger og fagligt at opkvalificere sig selv.

Rådgivernes svære kamp

Jeg tror heller ikke, det er nemt for rådgiverne i øjeblikket, når de er i dette arbejde med et ønske om at hjælpe andre og med en tro på, at det kan lade sig gøre at hjælpe andre. Og det så viser sig, at deres hverdag med at hjælpe er besværet af trange vilkår i systemet og på jobmarkedet. Jeg håber, at rådgiverne vil holde modet oppe hos sig selv, for der skal nok komme bedre tider. Og når de holder modet oppe hos sig selv, bliver det også nemmere at holde modet oppe på andres vegne. Og der må altid være mindst ét lille råd, som den ledige kan tage med sig.

”Den mørkeste time er altid før solopgang”, og så længe jorden og solen eksisterer, vil der altid være en solopgang. Det er bare et spørgsmål om, om hvor man opholder sig på jorden, og om man kan rejse til et sted, hvor der ikke går så lang tid, før solen står op, samt hvor den skinner længe.

Har du haft samme oplevelse med rådgivere? Eller er du rådgiver?