Warning: Declaration of mystique_CategoryWalker::start_lvl(&$output) should be compatible with Walker::start_lvl(&$output, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_CategoryWalker::end_lvl(&$output) should be compatible with Walker::end_lvl(&$output, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_CategoryWalker::start_el(&$output, $category, $depth, $args) should be compatible with Walker::start_el(&$output, $object, $depth = 0, $args = Array, $current_object_id = 0) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_CategoryWalker::end_el(&$output, $page) should be compatible with Walker::end_el(&$output, $object, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_PageWalker::start_lvl(&$output) should be compatible with Walker::start_lvl(&$output, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_PageWalker::end_lvl(&$output) should be compatible with Walker::end_lvl(&$output, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_PageWalker::start_el(&$output, $page, $depth, $args, $current_page) should be compatible with Walker::start_el(&$output, $object, $depth = 0, $args = Array, $current_object_id = 0) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_PageWalker::end_el(&$output, $page) should be compatible with Walker::end_el(&$output, $object, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_MenuWalker::start_lvl(&$output, $depth) should be compatible with Walker::start_lvl(&$output, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_MenuWalker::end_lvl(&$output, $depth) should be compatible with Walker::end_lvl(&$output, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_MenuWalker::start_el(&$output, $item, $depth, $args) should be compatible with Walker::start_el(&$output, $object, $depth = 0, $args = Array, $current_object_id = 0) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_MenuWalker::end_el(&$output, $item, $depth) should be compatible with Walker::end_el(&$output, $object, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0
Udstråling

Udstråling

På jagt efter den evige lykke

Vi får altid at vide, at danskerne er verdens lykkeligste folk – i hvert fald når der laves internationale undersøgelser. Men gælder det også på underfladen? I hverdagen? Og hvad vil det egentlig sige at være lykkelig? Kan man godt have en dag eller to, hvor man ikke synes, at det hele går fantastisk? Og er det et pres, at vi altid skal være glade og lykkelige?

Da jeg skrev min bog ”Ledig uden stress. Sådan skaber du trivsel som ledig” syntes jeg, at bogen skulle afsluttes med, at jeg funderede over, om den lykkelige ledige findes? Og det fik mig til at tænke meget over, hvad lykke egentlig er. Hvad er det, vi stræber efter? Jeg har hørt ledige sige, at ledige ikke kunne tillade sig at have det godt, mens de ikke havde et arbejde, og derfor var det provokerende for dem, når jeg talte om at skabe trivsel og være glad, mens de arbejder på at komme i arbejde.

Lukker følelserne inde med piller

Jeg hørte på et tidspunkt, at der er lavet en pille til kvinder, der får humørsvingninger under deres menstruation. Dermed kan de sørge for, at de ikke bliver sure og utilpasse, de dage hver måned. Jeg undrer mig. Lever vi i et samfund, hvor man ikke længere må have nogle off-dage? Skal vi gå rundt og være glade hele tiden, og hvis dette ikke er tilfældet, så skal vi tage en pille? Jeg arbejder ud fra, at der skal være plads til alle følelser i livet, både dem, vi kalder negative og dem, vi kalder positive. Hvis vi lukker af for nogen af dem, vil det være som at sætte en prop i en flaske med hjemmelavet hyldeblomstsaft og så bare lade den stå i lang tid. På et tidspunkt vil indholdet være gæret så meget, at der skabes et overtryk, proppen springer af og indholdet kommer ud med ekstra kraft. Det er slet ikke optimalt i forhold til følelser, hvor det kan betyde, at man hidser sig op over en i situationen meget lille, ubetydelig ting, som kommer til at blive et kæmpe problem på grund af de mange års lukken følelser inde.

Noget helt andet i forhold til at have det dårligt under menstruation, kan det ofte være et udtryk for, at der er andet i livet, som ikke er så optimalt. For eksempel gælder det for mange stressede, at de får det endnu værre under menstruation, fordi kroppen i forvejen er belastet. Men det kan også være et udtryk for, at man generelt mistrives eller ikke får den motion, som man har behov for. Proppen springer simpelthen af, når kvinden får sin menstruation, og dette skal ikke undertrykkes med piller, men det skal tages alvorligt og man skal handle ud fra de symptomer på ubalance, som kroppen giver én.

Anerkend dine følelser

Vi mennesker har mange forskellige følelser igennem livet og ofte også hver dag. Jo mere, du giver dig selv lov til at mærke følelserne og leve dem ud, jo bedre vil du få det på det overordnede plan. Det betyder, at hvis du ikke synes, det er det sjoveste at søge job efter job og få afslag efter afslag, så reagere på dette. Bliver du sur, vred, irriteret, ked af det eller skuffet? – så anerkend, at det er sådan, du har det lige nu – det er okay. Du skal nok blive glad igen, og ofte går det hurtigere, hvis man giver sig selv lov til at have følelsen. Forskning viser, at hvis man undertrykker sine følelser og bilder sig selv noget ind – som for eksempel i de teorier, hvor man skal se sig selv i spejlet og sige ”du kan godt, du kan godt, du kan godt”, så vil det hjælpe på kort sigt, men på lang sigt vil det give bagslag, fordi følelsen ikke kommer indefra, samt at du får det endnu dårligere, fordi du ikke kan leve op til det, du forsøger at overbevise dig selv om. Man kan ikke være positiv hele tiden.

Hvis man har en dårlig dag eller synes, det er svært at skulle skrive en ansøgning, man ikke er motiveret for, så er det en god idé at give sig selv lov til at have følelsen, reagere, og så er man bagefter klar til at gå i gang med det, som man synes er svært, hårdt eller træls. Nogle gange hjælper det endnu mere, hvis man også er god ved sig selv, gør noget, man godt kan lide, for så bagefter at gå i gang med det, man ikke er motiveret for eller synes er træls. Man skal yde, for man kan nyde, siger et gammelt ordsprog, men for mange gælder, at motivationen og indsatsen bliver bedre, hvis man nyder, før man yder. Og det er endnu en motivationsfaktor for at skabe trivsel som ledig, så man kan gøre en god jobsøgning, skrive nogle gode ansøgninger og give et godt indtryk til jobsamtalen.

Lykken er flygtig – nyd den mens den er der

For mange er lykke en næsten uopnåelig størrelse, noget stort, der kommer på et tidspunkt i ens liv, når alt går godt, og at lykken bliver der, når den først er opnået. Men sådan er det ikke. Hvis man tror på og efterstræber en sådan form for lykke, vil man blive ulykkelig i jagten på den uopnåelige lykke, og det er spild af godt liv. Lykke er noget, der eksisterer i de små ting i hverdagen, og den er flygtig. Det gode ved, at den kommer og går, er, at man kan nyde følelsen, når den er der og ikke krampagtigt holde fast, for når den er forsvundet, ved man, at den vil komme igen efter en ukendt mængde tid. Og så er det alle mennesker, der kan opnå en følelse af lykke.

Find ud af, hvad er det, der gør dig lykkelig? Både i det store perspektiv og i det lille. På det store plan kan det handle om dine livsværdier, hvordan du bor, hvad du beskæftiger dig med, og hvem du tilbringer din tid med. På det mindre plan kan det handle mere om, hvad der giver dig lykke i hverdagen i de små ting, såsom at nyde solen, sneen, naturen, cykelturen, en fodboldkamp, dine børn, din kæreste, dine venner, mad, et smil fra en tilfældig forbipasserende og så videre. Når man lægger mærke til de små ting, er der langt flere tidspunkter, hvor du kan opleve lykke, uanset om de har andre ting i dit liv, som er svære at håndtere. Når vi har gode stunder, er det nemmere at håndtere de svære tider. Det bliver altså nemmere at trives i modgang.

Fa det bedste ud af din ledighedsperiode

Nu begyndte jeg med at fortælle om de ledige, der ikke mener, man skal have det godt under sin ledighedsperiode. Jeg er dybt uenig. Men jeg mener selvfølgelig heller ikke, at man skal rende rundt og lave alt muligt andet og bare tage imod ydelse fra det offentlige uden at søge arbejde. Men hvorfor ikke give sig selv lov til at have det godt, trives, give sig selv lov til at bruge tid på personlig og faglig udvikling, mens man søger arbejder og venter på at komme tilbage på arbejdsmarkedet? Det gælder om at få det bedste ud af livet, og når du er ledig, har du andre muligheder, end når du er i arbejde. Så find ud af, hvordan du bedst kan udnytte denne periode, så du trives, oplever lykke og bliver mere attraktiv for en arbejdsplads.

God fornøjelse med at leve et liv med trivsel og lykke i hverdagen og til fest

Kan man snyde sin hjerne lykkelig?

Mange ledige oplever, at det er rigtig svært at opretholde trivselen og være glade. Og dermed er det heller ikke lige ordet lykke, der står forrest i anvendelsen af følelsesregisteret. Og så kan det jo være dejligt at nogle forskere har fundet frem til, at det er muligt at ”snyde sin hjerne lykkelig”. Om det virker eller ej, kan forskerne slå om.

Men det er da værd at prøve de 5 trin af. Uanset om det lykkes eller ej at blive mere lykkelig, så kan man få nogle gode oplevelser undervejs, samt måske endda komme i bedre form både fysisk og mentalt. Mange af hans trin hænger godt i tråd med, hvordan jeg arbejder med stressforebyggelse og stresshåndtering til bedre livskvalitet, og derfor vil jeg gerne bringe hans opskrift på lykke her på siden.

Hvad er lykke?

Lykke er et begreb, der anvendes på forskellige måder og dermed har forskellige betydninger alt efter, hvem der anvender det. For nogle er lykke kun noget, de færreste oplever i livet, noget mennesket skal stræbe efter, det tager lang tid at opnå, og når man først har opnået det, vedbliver man med at være det. For andre kan det være (små) øjeblikke og oplevelser i hverdagen, der giver en lykkefølelse. Jeg mener, det er det sidste. Jeg har tidligere skrevet et blogindlæg om dette, som du kan læse her.

Må ledige være lykkelige?

Jeg har mødt ledige, der ikke mener, at man skal have lov til at have det godt, mens man er ledig, fordi det kun er dem, der bidrager til samfundet, der har fortjent at have det godt. Dette kan jeg ikke være mere uenig i. Jeg mener, at ALLE mennesker fortjener at leve et liv med trivsel og lykke. Uanset om man er i arbejde eller ej, er man et menneske med værdi for andre og for samfundet. Og man skal ikke straffe sig selv for, at det er svært at få en plads på arbejdsmarkedet – det er der nok af andre, der gør.

Så kære ledige, her er måske en opskrift, som du kan anvende til at få mere trivsel og lykke i livet, mens du anvender tiden på at få/skabe din plads på arbejdsmarkedet.

5 trin til at blive mere lykkelig

Hans Henrik Knoop, lektor i psykologi, har sine bud på, hvordan man kan blive mere lykkelig i sin hverdag og på et mere overordnet plan.

De 5 trin er:

1. Vær aktiv både fysisk og mentalt – passivitet er den sikre vej til at få det psykisk dårligt

2. Bliv frivillig – engagement, målrettethed og uselviskhed er bedre end psykofarmaka

3. Find dine styrker – lær dine personlige styrker at kende og brug dem

4. Fordyb dig – sluk din mobiltelefon og vær nærværende i dit job, sammen med dine børn eller i selskab med en bog

5. Nyd før du yder – først når du er mentalt i balance, kan du præstere på topniveau

De 5 trin for ledige

Er du ledig har du bestemt også mulighed for at bruge trinene. Og nogen gange er det måske endda endnu mere vigtigt at følge sådanne råd, fordi man nemmere kan komme til at gå i stå – både fysisk og mentalt, fordi man ikke på samme måde skal stå op hver dag og stå til ansvar over for en chef og kolleger. Man kan nemmere blive derhjemme og ”lade dagen forsvinde” eller anvende dagen til jobsøgningsaktiviteter, som heller ikke altid er lige mentalt og slet ikke fysisk udfordrende. Så find ud af, hvordan du kan lægge fysisk udfoldelse ind i din hverdag, så du holder dig i gang. Og derudover finde frem til, hvordan du mentalt kan holde dig i gang. Find ud af, hvad dine ressourcer og kompetencer er, samt hvordan du kan anvende dem som ledig.

Det andet trin handler om at blive frivillig. I de fleste a-kasser kan man få lov til at være frivillig i 2-4 timer om ugen. En stor fordel ved frivilligt arbejde er også, at man ofte kan blive en del af et fællesskab, samt få anvendt nogle af de faglige og personlig ressourcer man besidder, og som kan være svære at anvende, når man er ledig. Man holder sig i gang, når man er frivillig.

Det tredje trin er en god ting at tage fat på. De kan anvendes både i selve jobsøgningsaktiviteterne, men de kan også anvender til trin 1 og 2, i forhold til at når man kender sine personlige styrker, så kan man bedre holde sig mentalt aktiv og finde et frivilligt arbejde, hvor man kan udnytte sit potentiale.

Det fjerde trin handler om fordybelse og om at være til stede. Mennesket er langt mere produktivt, når det fordyber sig og koncentrerer sig om én opgave af gangen, og det gælder også, når man laver jobsøgningsaktiviteter. Så derfor hold fokus og undlad overspringshandlinger. Lav en struktur for, hvornår du vil ”arbejde” og hvornår du vil holde pauser – både aktive pauser og pauser med de sociale medier, og hvad man ellers kan finde på at bruge tiden på. Er du til stede i nuet, udløser du ikke stresshormoner. Stresshormonerne, der er ødelæggende for trivselen og lykken, udløses af de tanker, vi har om fortiden (alt det vi ikke nåede eller fortryder), samt af de tanker, vi har om fremtiden (alt det, vi skal nå eller er bange for). Så vær til stede. Nyd at holde fri og være sammen med dine kære, at spille badminton, at gå en tur, at være i biografen osv

Det femte trin er også vigtigt for ledige. Der er mange ledige, der har det skidt, men alligevel forsøger at få skrevet en ansøgning eller at netværke. Hvis ikke du har det godt, skinner det igennem på alt, hvad du laver. Derfor giv dig selv nogle tidspunkter, hvor du er rigtig god ved dig selv. Du kan sagtens give dig selv lov til at gøre noget dejligt, inden du tager fat i det svære. Eller hvad med at slå to fluer med et smæk og for eksempel tage et fodbad, mens du sidder ved computeren og søger arbejde. Eller sæt dig i solen, mens du sidder og tænker tanker til, hvad den næste jobansøgning skal indeholde. Og husk her, at det ikke handler om at se din yndlingsserie i tv, mens du søger jobs på nettet – så er du ikke rigtig til stede nogen af stederne. Derved kan nogen former for nydelse ikke kombineres med ydelse.

Hvis du vil læse artiklen i søndagsavisen, så kan du klikke her.

Undgå at blive en mavesur gammel mand, der skræmmer andre væk!

Amagerbankens krak i mandags er en sørgelig begivenhed både for de ansatte og for kunderne. Der er en del kunder, der mister deres opsparing, og det er bestemt tragisk. Og der er flere ansatte, der kommer til at overgå til ledighed i en periode, hvor det bestemt ikke er nemt at få et nyt arbejde, og det er bestemt også tragisk for den enkelte, for deres familie og for samfundet. Jeg forstår godt, at de ansatte blev tilbudt psykologhjælp, så de kan lære at tackle de nye udfordringer, der står overfor. Det er en god ledelse, der behandler deres medarbejdere på den måde.

Det der undrer mig er, når andre mennesker kommer med deres mavesure kommentarer om, at de ikke selv fik hjælp, da de blev fyret fra deres tidligere arbejde, og derfor skal andre heller ikke have det. Jeg bliver påvirket, når jeg læser sådanne negative kommentarer på stribe. Det er kommentarer som: ”Ja, men det er jo så synd for dem, nu da de ikke kan se frem til rentebetalte overenskomster, og indskudsbetalte bonusser. Nåhh de stakkels små snyltere skal på jobcenteret snart”, der undrer mig. Hvorfor kan man ikke unde andre mennesker en god behandling.

Man kunne måske undskylde det med, at det er i bankverdenen og mange ledige har økonomiske problemer, og derfor er de generelt sure på banker. Men jeg oplever det desværre også i de samme fora, når det gælder andre emner om ledighed. Ja, det er en kæmpe udfordring at være ledig, men det virker som om, at der er nogle mennesker, der er så sure på systemet, at de ikke kan være positive overhovedet.

Nye forhandlinger om fremtiden for de ledige

I dag forhandler beskæftigelsesministeren med de andre partier om at ændre nogle af reglerne for de ledige, men stadig er der negative kommentarer og ingen tro på, at der kan ske positive ændringer. Men det gør der. For eksempel er der nu i Københavns kommune indført, at førstegangsledige over 30 år kun skal være tilknyttet a-kassen det første halve/hele år (journalisten havde skrevet begge dele), så man ikke skal gå til ”de samme” samtaler to forskellige steder. Det er et positivt tiltag, lad os få flere af dem.

Hverdagen bliver til brok

Jeg kan ikke vide, om dem, der brokker sig på diverse internetsider for ledige også er så negative i deres hverdag. Men det håber jeg ikke. Hvis man konstant brokker sig i hverdagen, bliver det til en for stor del af ens liv, og det bliver sværere at komme ud af brokkeriet igen.

Man skal have lov til at være frustreret over systemet, men man skal også kunne lade det være en gang imellem og så fokusere på det, der kan få én videre i tilværelsen. Hvis man hele tiden brokker sig og anvender al sin energi dér, forsvinder fokus fra, at man skal søge arbejde, holde sig fysisk og mentalt fit for fight og være et menneske, der skaber indflydelse på sin egen situation.

Det er rigtig vigtigt at være i et fællesskab for os mennesker (se mit tidligere blogindlæg om fællesskab og ensomhed). Men det er ikke sundt for os, hvis det bliver et fællesskab om at brokke sig, så trækker man hinanden ned og til en reaktiv adfærd. Og måske risikerer man også, at ens omgivelser i andre sammenhænge bliver trætte af at høre på én, når der ikke kommer andet end galde op. Man må godt brokke sig lidt en gang imellem, for det er ikke okay regler, men der skal være så meget andet, der fylder i det sociale samvær. De færreste synes heller ikke om at tilbringe tid sammen med et menneske, der konstant brokker sig over sin samlever.

Et andet problem, hvis brokkeriet er blevet en vane, er, at det bliver mere sandsynligt, at man kommer til at sidde og brokke sig over en tidligere arbejdsplads eller tidligere kolleger. Og der er stort set ingen ansættende arbejdsgivere, der har lyst til at ansætte én, der brokker sig over tidligere steder. De vil tænke, at man bliver en negativ udfordring for kolleger og for chefen, samt at virksomheden kan risikere, at man ved ansættelsesophør går ud og taler negativt om den virksomhed også.

Hvor skal jeg parkere den mavesure mand?

Det er vigtigt at finde ud af, om man vil kæmpe en kamp for at ændre noget ved systemet. Derefter skal man finde ud af, hvor og hvordan man kan gøre dette. Det skal være et sted, hvor der arbejdes for at finde løsninger og skabe ændringer og ikke et forum, hvor der bare bliver brokket over situationen. Så sidder man fast – igen. Det skal altså være et forum, hvor man arbejder aktivt for en bedre fremtid for de ledige.

Og husk samtidigt, at det er vigtigt for dig at skabe ændringer af systemet i din nuværende situation, men det er nok ikke det, der kommer til at give dig et arbejde. Derfor må fokus på kampen ikke tage kræfterne og tiden fra at være jobsøgende. Det er trods alt det, der skal være din hovedbeskæftigelse i hverdagene, og det er det, der måske hurtigere kan få dig ud af ledigheden. Så gør en vurdering af, hvor meget tid og energi, du vil lægge i denne vigtige sag.

Husk at glæde dig på andres vegne – det andet klæder dig ikke

Det kan godt være, at du har det svært ved at være ledig, og at du ikke kan finde ud af, hvordan du skal tackle din ledighed, men det er ikke en gyldig grund til at tale dårligt eller med sarkasme om andre. Hvis man selv har det svært, kan man få det bedre ved at glæde sig på andres vegne. Man kan få det bedre af at fokusere på, at der er noget godt i livet, og at fordi man er ledig, så er det ikke ensbetydende med at hele verden er ond og grum, og at verden SKAL være det mod andre, når du føler, at den er det mod dig. Hvis man kun udstråler negativitet og kamp, så bliver man svær at nærme sig (undtaget for brokkere), og det er jo egentlig ikke det, mennesket i bund og grund ønsker sig.

Hvis éns negativitet kommer af, at man oplever understress eller jobsøgningsstress, så skal man gøre noget ved dette. Og det kan man gøre, ved at læse min bog ”Ledig uden stress. Sådan skaber du trivsel som ledig”.

Kan man bare tage en pille?

I den nye despressionskomedie på DR1 søndag aften er der kamp mellem medicinalindustrien og psykologien om, hvorvidt det er korrekt at give stresspiller til mennesker, der er stressede. Medicinalindustrien mener, det er en god idé; de har udviklet pillerne, og det er dem, der kan tjene penge på pillerne, og de er uddannede til, at behandle folks problemer med medicin. Psykologen mener, det ikke er en god idé, idet stress er et “sundt symptom” på et sygt miljø.

En nem løsning

Man kan sige, at det er smart at tage en pille, så man udskiller færre stresshormoner, eller for at man bliver bedre til at komme af med stresshormonerne. Det er en dejlig nem løsning. Men jeg mener på den anden side, er det er dårlig løsning, idet stresssymptomerne er et udtryk for, at der er noget i personens liv, der ikke er hensigtsmæssigt for personen, og som han eller hun derfor skal ændre på. Hvis man tager medicin mod stress vil det svare til, at man for eksempel tager smertestillende medicin mod spændingshovedpine. Smertestillende medicin dæmper symptomer, så det bliver nemmere at leve videre, men de fjerner ikke årsagen til smerten, så årsagen og smerterne vil blive ved med at være der, og som oftest bliver smerterne værre. Dermed skal man øge mængden af smertestillende, og så er man inde i en ond cirkel.

Det samme kan man frygte vil ske, hvis man tager medicin mod stress. Symptomerne vil blive dæmpet, mens stressen vil være der, og dermed vil risikoen for værre stressreaktioner og medfølgende forhøjet risiko for sygdomme, fremprovokeret af stress. Stress er kroppens måde at fortælle, at der er noget i ens liv, der ikke er hensigtsmæssigt for det enkelte menneske, og denne advarselsmekanisme må vi ikke fjerne. I forvejen er det et problem, at mange mennesker indtager stimulerende midler under stress for at holde symptomerne væk og holde livet ud. Der ses ofte et øget indtag af kaffe, smertestillende medicin, sukker, alkohol, tobak, samt rusmidler, der alle gør, at det varer længere, inden personen bliver fuldt opmærksom på, at der er tale om stress. Men at stressen så slår igennem med alvorlige skader på krop og hjerne, som er mere eller mindre genoprettelige.

Et nuanceret billede

Der er intet, der er sort hvidt, og dermed kan man også se på, om et sådan stressmiddel kunne være en mulighed i visse sammenhænge. Smertestillende piller kan være gode, hvis der er tale om mange smerter, og det kan derved være et supplement til anden behandling, som for eksempel fysioterapi. Hvis en person oplever megen stress, kan det måske være en mulighed for at sænke det umiddelbart høje niveau af stresshormoner, samtidig med at der arbejdes med de aspekter i personens liv, der genererer stress. Hvis man er meget stresset, kan det tage lang tid at få stressniveauet ned, og dermed bliver sygdomsforløbet meget langt.

Det handler om økonomi

Der er altid en risiko for, at sådan medicin bliver misbrugt af personer, der gerne vil den nemme løsning. Og dermed mener jeg, at man skal være ekstremt varsom med at producere et sådant præparat. Jeg ved godt, at mange ting i samfundet handler om økonomi, og medicinalbranchen er jo interesseret i at tjene penge, og så kan man kritisere psykologer og stressrådgivere for, at de også bare vil tjene penge. Men jeg ønsker at sætte mennesket og dets helbred i centrum, og jeg er interesseret i at finde den optimale løsning for det enkelte menneske, og derfor vil jeg tage afstand fra medicin mod stress. Jeg siger nej til EPO til det stressede menneske, og ønsker at alle lytter til, hvad deres krop og hjerne fortæller dem.

“Ledighed fører til, at man går og laver ingenting”

Sådan udtaler en mand i et indslag på Tv-Midtvest; en mand, der har været ledig længe og har sendt over 70 ansøgninger. Indslaget afsluttes med, at han putter en ansøgning i en kuvert og siger modløst: ”så må vi jo håbe, det bliver én af de sidste”.

Initiativer mødes ikke

Det er skræmmende for mig at se et sådant indslag. Den ledige mand taler om, at han er kommet med et forslag på kommunen til, hvad han kunne tænke sig af kurser. Men så møder han en lukket dør. På kommunen taler de om, at de vil gøre noget for de ledige og sende dem i aktivering, men hvad hjælper det, hvis det ikke er en aktivering, som man har ønsket? Endnu et cv-skrivningskursus kan man sjældent bruge til noget. Og især ikke i de egne af landet, hvor arbejdsløsheden blandt ufaglærte er forfærdelig høj.

Et vrangbillede af ledige?

Det er forfærdeligt for mig at se, hvordan man fremstiller ledige. Manden sidder med en smøg og i baggrunden ses et ur, og man kan høre uret tikke. Ja, det er hverdagen for nogle ledige, men dette skal ændres. Det er den slags hverdage, der øger risikoen for understress. Det lyser ud af ham, at han oplever understress, han udstråler ingen energi og glæde, og han taler om andre ”lidelsesfæller”. Måske ses det i hans ansøgninger, og det vil i hvert fald kunne ses til en jobsamtale.

Der findes bestemt også ledige, der knokler rigtig meget under deres ledighed med at søge job, og det er bestemt ikke fair at fremstille ledige som nogle, der INTET laver. Risikoen for jobsøgningsstress forøges for dem, der knokler rigtig meget og gør en kæmpe stor indsats for at få et arbejde. Og det er rigtig træls for de aktive ledige, at de bliver mødt med fordommene om inaktive ledige, der ingenting laver, fordi mediernes fremstilling entydigt viser dette scenarie.

Handling i stedet for ord, tak

”Nedsættelse af dagpengeperioden vil give flere på overførselsindkomst, og det vil give voldsomme konsekvenser”, udtales af en kommunal ansat. Hvis kommunerne mener, at de vil gøre noget for de ledige, så skal de tænke nyt og se at komme i gang med at forstå, hvordan det er at være ledig. De må hjælpe deres borgere til at undgå jobsøgningsstress og understress – begge dele går ud over livskvaliteten og helbredet. Mange ledige har brug for at finde ud af, hvordan de mange krav tackles, samt hvordan man skaber mening og indhold i hverdagene. For nogle kan det være svært angående jobsøgningen, idet bare det at finde et relevant jobopslag, kan være en stor udfordring. Derfor skal de ledige også have hjælp til at skabe mening i deres fritids- og privatliv. Hvis man er glad, tilfreds og har et liv med mening på nogle områder, er det nemmere at tackle den udfordrende situation som ledig.

Og ja, dagpengeperioden er sat ned til to år, men det kan jo ikke nytte noget at gå ned over det nu, når der er to år endnu. Der er ingen, der ved, hvad der sker i de kommende 2 år, og så vil det være rigtig ærgerligt at have brugt en masse negativ energi og tanker på noget, der ikke hænder én. Og endnu værre at blive syg af de tanker og miste muligheden for at få et arbejde, på grund af sine tanker. Kære kommuner, hjælp de ledige til at tackle deres tanker. Man får nok af ”trusselsbreve” under ledighed fra a-kassen, jobcenteret og fra anden aktør, udover alle de afslag, og det gør det bare endnu sværere at tænke positivt for nogle mennesker.

Min bog ”Ledig uden stress” med helt konkrete stressforebyggelses- og stresshåndteringsværktøjer udkommer i januar eller februar 2011. Hold øje med udgivelsen på www.LedigUdenStress.dk.

Ligner ledige udskidt æblegrød?

Jeg har været til fest sammen med mennesker, som jeg er vant til at se 2-3 gange om året. Flere af dem var spændt på, om jeg havde fået et nyt arbejde (sidst vi sås, havde jeg kun 14 dage tilbage på mit tidligere arbejde). Jeg kunne mærke, at de spurgte af omsorg og interesse for mig, men jeg lagde samtidig meget mærke til, hvad deres første sætninger var, da jeg fortalte, at jeg endnu ikke havde fået et arbejde.

”Er du ledig? – jamen, du ser da ellers så godt ud”, ” Er du ledig? – du ser da ellers glad ud” og ”Er du ledig? – jamen du ser da ellers ud til at have det godt”. Jeg undrede mig over, at deres udsagn egentlig indeholdt en forudfattet mening om, at folk der er uden arbejde ikke kan være glade, ikke kan se godt ud og ikke have det godt? Er det fordomme, som ledige ofte møder?

For det første var det en meget glædelig begivenhed med skønne mennesker, som jeg havde glædet mig til. Det betyder jo selvfølgelig at humøret får et ekstra nyk opad. Derudover er der vel ikke noget i vejen for, at man kan være glad, selvom man er ledig?

Måske virker min egen medicin om, hvordan man undgår ledighedsstress, i stor stil hos mig? – Det er jo dejligt at finde ud af, at det virker, det synes jeg jo også selv, at det gør.

Det bekræfter mig samtidig i, at det er den rette vej at gøre noget ved ledighedsstress i dagens Danmark. Det bekræfter mig i, at der måske er en del, der er ledige, som ikke går rundt og er glade, og som ikke ser godt ud. Og det er dem jeg mener, vil komme endnu længere væk fra arbejdsmarkedet, når de udstråler en manglende lyst til livet med både krop og psyke. Eller også er det fordommene omkring det at være ledig, der gør, at de arbejdende ser manglende glæde og udstråling hos andre ledige.

Men så ville de jo egentlig også have vurderet mig med samme udgangspunkt og set en træthed, frustration og manglende tro på det bedre, som desværre er hverdagen for flere ledige.

Det er dælme svært at skulle kæmpe med at opretholde sit selvværd, mens man er ledig. Og det bliver ikke lettere, når andre mennesker også kommenterer, at man ikke ser glad ud eller godt ud. Det er hårdt ikke kun at skulle kæmpe med sig selv, men også med andre menneskers kommentarer.

Men det kan lade sig gøre!

Og hvis man følger nogle af de mange råd, jeg skriver om i mine artikler, kan det være, at vejen til glæde, udstråling og en mening med livet bliver lettere – også selvom man stadig er ledig. Og så mener jeg, at de ledige skal stå sammen i kampen om at kræve hjælp til at forebygge og håndtere ledighedsstress hos a-kasser, på jobcentrene og hos anden aktører.