Vi får altid at vide, at danskerne er verdens lykkeligste folk – i hvert fald når der laves internationale undersøgelser. Men gælder det også på underfladen? I hverdagen? Og hvad vil det egentlig sige at være lykkelig? Kan man godt have en dag eller to, hvor man ikke synes, at det hele går fantastisk? Og er det et pres, at vi altid skal være glade og lykkelige?
Kan man snyde sin hjerne lykkelig?
Mange ledige oplever, at det er rigtig svært at opretholde trivselen og være glade. Og dermed er det heller ikke lige ordet lykke, der står forrest i anvendelsen af følelsesregisteret. Og så kan det jo være dejligt at nogle forskere har fundet frem til, at det er muligt at ”snyde sin hjerne lykkelig”. Om det virker eller ej, kan forskerne slå om.
Undgå at blive en mavesur gammel mand, der skræmmer andre væk!
Amagerbankens krak i mandags er en sørgelig begivenhed både for de ansatte og for kunderne. Der er en del kunder, der mister deres opsparing, og det er bestemt tragisk. Og der er flere ansatte, der kommer til at overgå til ledighed i en periode, hvor det bestemt ikke er nemt at få et nyt arbejde, og det er bestemt også tragisk for den enkelte, for deres familie og for samfundet. Jeg forstår godt, at de ansatte blev tilbudt psykologhjælp, så de kan lære at tackle de nye udfordringer, der står overfor. Det er en god ledelse, der behandler deres medarbejdere på den måde.
Kan man bare tage en pille?
I den nye despressionskomedie på DR1 søndag aften er der kamp mellem medicinalindustrien og psykologien om, hvorvidt det er korrekt at give stresspiller til mennesker, der er stressede. Medicinalindustrien mener, det er en god idé; de har udviklet pillerne, og det er dem, der kan tjene penge på pillerne, og de er uddannede til, at behandle folks problemer med medicin. Psykologen mener, det ikke er en god idé, idet stress er et “sundt symptom” på et sygt miljø.
“Ledighed fører til, at man går og laver ingenting”
Sådan udtaler en mand i et indslag på Tv-Midtvest; en mand, der har været ledig længe og har sendt over 70 ansøgninger. Indslaget afsluttes med, at han putter en ansøgning i en kuvert og siger modløst: ”så må vi jo håbe, det bliver én af de sidste”.
Ligner ledige udskidt æblegrød?
Jeg har været til fest sammen med mennesker, som jeg er vant til at se 2-3 gange om året. Flere af dem var spændt på, om jeg havde fået et nyt arbejde (sidst vi sås, havde jeg kun 14 dage tilbage på mit tidligere arbejde). Jeg kunne mærke, at de spurgte af omsorg og interesse for mig, men jeg lagde samtidig meget mærke til, hvad deres første sætninger var, da jeg fortalte, at jeg endnu ikke havde fået et arbejde.