Warning: Declaration of mystique_CategoryWalker::start_lvl(&$output) should be compatible with Walker::start_lvl(&$output, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_CategoryWalker::end_lvl(&$output) should be compatible with Walker::end_lvl(&$output, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_CategoryWalker::start_el(&$output, $category, $depth, $args) should be compatible with Walker::start_el(&$output, $object, $depth = 0, $args = Array, $current_object_id = 0) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_CategoryWalker::end_el(&$output, $page) should be compatible with Walker::end_el(&$output, $object, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_PageWalker::start_lvl(&$output) should be compatible with Walker::start_lvl(&$output, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_PageWalker::end_lvl(&$output) should be compatible with Walker::end_lvl(&$output, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_PageWalker::start_el(&$output, $page, $depth, $args, $current_page) should be compatible with Walker::start_el(&$output, $object, $depth = 0, $args = Array, $current_object_id = 0) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_PageWalker::end_el(&$output, $page) should be compatible with Walker::end_el(&$output, $object, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_MenuWalker::start_lvl(&$output, $depth) should be compatible with Walker::start_lvl(&$output, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_MenuWalker::end_lvl(&$output, $depth) should be compatible with Walker::end_lvl(&$output, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_MenuWalker::start_el(&$output, $item, $depth, $args) should be compatible with Walker::start_el(&$output, $object, $depth = 0, $args = Array, $current_object_id = 0) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_MenuWalker::end_el(&$output, $item, $depth) should be compatible with Walker::end_el(&$output, $object, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0
motivation

motivation

På jagt efter den evige lykke

Vi får altid at vide, at danskerne er verdens lykkeligste folk – i hvert fald når der laves internationale undersøgelser. Men gælder det også på underfladen? I hverdagen? Og hvad vil det egentlig sige at være lykkelig? Kan man godt have en dag eller to, hvor man ikke synes, at det hele går fantastisk? Og er det et pres, at vi altid skal være glade og lykkelige?

Da jeg skrev min bog ”Ledig uden stress. Sådan skaber du trivsel som ledig” syntes jeg, at bogen skulle afsluttes med, at jeg funderede over, om den lykkelige ledige findes? Og det fik mig til at tænke meget over, hvad lykke egentlig er. Hvad er det, vi stræber efter? Jeg har hørt ledige sige, at ledige ikke kunne tillade sig at have det godt, mens de ikke havde et arbejde, og derfor var det provokerende for dem, når jeg talte om at skabe trivsel og være glad, mens de arbejder på at komme i arbejde.

Lukker følelserne inde med piller

Jeg hørte på et tidspunkt, at der er lavet en pille til kvinder, der får humørsvingninger under deres menstruation. Dermed kan de sørge for, at de ikke bliver sure og utilpasse, de dage hver måned. Jeg undrer mig. Lever vi i et samfund, hvor man ikke længere må have nogle off-dage? Skal vi gå rundt og være glade hele tiden, og hvis dette ikke er tilfældet, så skal vi tage en pille? Jeg arbejder ud fra, at der skal være plads til alle følelser i livet, både dem, vi kalder negative og dem, vi kalder positive. Hvis vi lukker af for nogen af dem, vil det være som at sætte en prop i en flaske med hjemmelavet hyldeblomstsaft og så bare lade den stå i lang tid. På et tidspunkt vil indholdet være gæret så meget, at der skabes et overtryk, proppen springer af og indholdet kommer ud med ekstra kraft. Det er slet ikke optimalt i forhold til følelser, hvor det kan betyde, at man hidser sig op over en i situationen meget lille, ubetydelig ting, som kommer til at blive et kæmpe problem på grund af de mange års lukken følelser inde.

Noget helt andet i forhold til at have det dårligt under menstruation, kan det ofte være et udtryk for, at der er andet i livet, som ikke er så optimalt. For eksempel gælder det for mange stressede, at de får det endnu værre under menstruation, fordi kroppen i forvejen er belastet. Men det kan også være et udtryk for, at man generelt mistrives eller ikke får den motion, som man har behov for. Proppen springer simpelthen af, når kvinden får sin menstruation, og dette skal ikke undertrykkes med piller, men det skal tages alvorligt og man skal handle ud fra de symptomer på ubalance, som kroppen giver én.

Anerkend dine følelser

Vi mennesker har mange forskellige følelser igennem livet og ofte også hver dag. Jo mere, du giver dig selv lov til at mærke følelserne og leve dem ud, jo bedre vil du få det på det overordnede plan. Det betyder, at hvis du ikke synes, det er det sjoveste at søge job efter job og få afslag efter afslag, så reagere på dette. Bliver du sur, vred, irriteret, ked af det eller skuffet? – så anerkend, at det er sådan, du har det lige nu – det er okay. Du skal nok blive glad igen, og ofte går det hurtigere, hvis man giver sig selv lov til at have følelsen. Forskning viser, at hvis man undertrykker sine følelser og bilder sig selv noget ind – som for eksempel i de teorier, hvor man skal se sig selv i spejlet og sige ”du kan godt, du kan godt, du kan godt”, så vil det hjælpe på kort sigt, men på lang sigt vil det give bagslag, fordi følelsen ikke kommer indefra, samt at du får det endnu dårligere, fordi du ikke kan leve op til det, du forsøger at overbevise dig selv om. Man kan ikke være positiv hele tiden.

Hvis man har en dårlig dag eller synes, det er svært at skulle skrive en ansøgning, man ikke er motiveret for, så er det en god idé at give sig selv lov til at have følelsen, reagere, og så er man bagefter klar til at gå i gang med det, som man synes er svært, hårdt eller træls. Nogle gange hjælper det endnu mere, hvis man også er god ved sig selv, gør noget, man godt kan lide, for så bagefter at gå i gang med det, man ikke er motiveret for eller synes er træls. Man skal yde, for man kan nyde, siger et gammelt ordsprog, men for mange gælder, at motivationen og indsatsen bliver bedre, hvis man nyder, før man yder. Og det er endnu en motivationsfaktor for at skabe trivsel som ledig, så man kan gøre en god jobsøgning, skrive nogle gode ansøgninger og give et godt indtryk til jobsamtalen.

Lykken er flygtig – nyd den mens den er der

For mange er lykke en næsten uopnåelig størrelse, noget stort, der kommer på et tidspunkt i ens liv, når alt går godt, og at lykken bliver der, når den først er opnået. Men sådan er det ikke. Hvis man tror på og efterstræber en sådan form for lykke, vil man blive ulykkelig i jagten på den uopnåelige lykke, og det er spild af godt liv. Lykke er noget, der eksisterer i de små ting i hverdagen, og den er flygtig. Det gode ved, at den kommer og går, er, at man kan nyde følelsen, når den er der og ikke krampagtigt holde fast, for når den er forsvundet, ved man, at den vil komme igen efter en ukendt mængde tid. Og så er det alle mennesker, der kan opnå en følelse af lykke.

Find ud af, hvad er det, der gør dig lykkelig? Både i det store perspektiv og i det lille. På det store plan kan det handle om dine livsværdier, hvordan du bor, hvad du beskæftiger dig med, og hvem du tilbringer din tid med. På det mindre plan kan det handle mere om, hvad der giver dig lykke i hverdagen i de små ting, såsom at nyde solen, sneen, naturen, cykelturen, en fodboldkamp, dine børn, din kæreste, dine venner, mad, et smil fra en tilfældig forbipasserende og så videre. Når man lægger mærke til de små ting, er der langt flere tidspunkter, hvor du kan opleve lykke, uanset om de har andre ting i dit liv, som er svære at håndtere. Når vi har gode stunder, er det nemmere at håndtere de svære tider. Det bliver altså nemmere at trives i modgang.

Fa det bedste ud af din ledighedsperiode

Nu begyndte jeg med at fortælle om de ledige, der ikke mener, man skal have det godt under sin ledighedsperiode. Jeg er dybt uenig. Men jeg mener selvfølgelig heller ikke, at man skal rende rundt og lave alt muligt andet og bare tage imod ydelse fra det offentlige uden at søge arbejde. Men hvorfor ikke give sig selv lov til at have det godt, trives, give sig selv lov til at bruge tid på personlig og faglig udvikling, mens man søger arbejder og venter på at komme tilbage på arbejdsmarkedet? Det gælder om at få det bedste ud af livet, og når du er ledig, har du andre muligheder, end når du er i arbejde. Så find ud af, hvordan du bedst kan udnytte denne periode, så du trives, oplever lykke og bliver mere attraktiv for en arbejdsplads.

God fornøjelse med at leve et liv med trivsel og lykke i hverdagen og til fest

Kan man snyde sin hjerne lykkelig?

Mange ledige oplever, at det er rigtig svært at opretholde trivselen og være glade. Og dermed er det heller ikke lige ordet lykke, der står forrest i anvendelsen af følelsesregisteret. Og så kan det jo være dejligt at nogle forskere har fundet frem til, at det er muligt at ”snyde sin hjerne lykkelig”. Om det virker eller ej, kan forskerne slå om.

Men det er da værd at prøve de 5 trin af. Uanset om det lykkes eller ej at blive mere lykkelig, så kan man få nogle gode oplevelser undervejs, samt måske endda komme i bedre form både fysisk og mentalt. Mange af hans trin hænger godt i tråd med, hvordan jeg arbejder med stressforebyggelse og stresshåndtering til bedre livskvalitet, og derfor vil jeg gerne bringe hans opskrift på lykke her på siden.

Hvad er lykke?

Lykke er et begreb, der anvendes på forskellige måder og dermed har forskellige betydninger alt efter, hvem der anvender det. For nogle er lykke kun noget, de færreste oplever i livet, noget mennesket skal stræbe efter, det tager lang tid at opnå, og når man først har opnået det, vedbliver man med at være det. For andre kan det være (små) øjeblikke og oplevelser i hverdagen, der giver en lykkefølelse. Jeg mener, det er det sidste. Jeg har tidligere skrevet et blogindlæg om dette, som du kan læse her.

Må ledige være lykkelige?

Jeg har mødt ledige, der ikke mener, at man skal have lov til at have det godt, mens man er ledig, fordi det kun er dem, der bidrager til samfundet, der har fortjent at have det godt. Dette kan jeg ikke være mere uenig i. Jeg mener, at ALLE mennesker fortjener at leve et liv med trivsel og lykke. Uanset om man er i arbejde eller ej, er man et menneske med værdi for andre og for samfundet. Og man skal ikke straffe sig selv for, at det er svært at få en plads på arbejdsmarkedet – det er der nok af andre, der gør.

Så kære ledige, her er måske en opskrift, som du kan anvende til at få mere trivsel og lykke i livet, mens du anvender tiden på at få/skabe din plads på arbejdsmarkedet.

5 trin til at blive mere lykkelig

Hans Henrik Knoop, lektor i psykologi, har sine bud på, hvordan man kan blive mere lykkelig i sin hverdag og på et mere overordnet plan.

De 5 trin er:

1. Vær aktiv både fysisk og mentalt – passivitet er den sikre vej til at få det psykisk dårligt

2. Bliv frivillig – engagement, målrettethed og uselviskhed er bedre end psykofarmaka

3. Find dine styrker – lær dine personlige styrker at kende og brug dem

4. Fordyb dig – sluk din mobiltelefon og vær nærværende i dit job, sammen med dine børn eller i selskab med en bog

5. Nyd før du yder – først når du er mentalt i balance, kan du præstere på topniveau

De 5 trin for ledige

Er du ledig har du bestemt også mulighed for at bruge trinene. Og nogen gange er det måske endda endnu mere vigtigt at følge sådanne råd, fordi man nemmere kan komme til at gå i stå – både fysisk og mentalt, fordi man ikke på samme måde skal stå op hver dag og stå til ansvar over for en chef og kolleger. Man kan nemmere blive derhjemme og ”lade dagen forsvinde” eller anvende dagen til jobsøgningsaktiviteter, som heller ikke altid er lige mentalt og slet ikke fysisk udfordrende. Så find ud af, hvordan du kan lægge fysisk udfoldelse ind i din hverdag, så du holder dig i gang. Og derudover finde frem til, hvordan du mentalt kan holde dig i gang. Find ud af, hvad dine ressourcer og kompetencer er, samt hvordan du kan anvende dem som ledig.

Det andet trin handler om at blive frivillig. I de fleste a-kasser kan man få lov til at være frivillig i 2-4 timer om ugen. En stor fordel ved frivilligt arbejde er også, at man ofte kan blive en del af et fællesskab, samt få anvendt nogle af de faglige og personlig ressourcer man besidder, og som kan være svære at anvende, når man er ledig. Man holder sig i gang, når man er frivillig.

Det tredje trin er en god ting at tage fat på. De kan anvendes både i selve jobsøgningsaktiviteterne, men de kan også anvender til trin 1 og 2, i forhold til at når man kender sine personlige styrker, så kan man bedre holde sig mentalt aktiv og finde et frivilligt arbejde, hvor man kan udnytte sit potentiale.

Det fjerde trin handler om fordybelse og om at være til stede. Mennesket er langt mere produktivt, når det fordyber sig og koncentrerer sig om én opgave af gangen, og det gælder også, når man laver jobsøgningsaktiviteter. Så derfor hold fokus og undlad overspringshandlinger. Lav en struktur for, hvornår du vil ”arbejde” og hvornår du vil holde pauser – både aktive pauser og pauser med de sociale medier, og hvad man ellers kan finde på at bruge tiden på. Er du til stede i nuet, udløser du ikke stresshormoner. Stresshormonerne, der er ødelæggende for trivselen og lykken, udløses af de tanker, vi har om fortiden (alt det vi ikke nåede eller fortryder), samt af de tanker, vi har om fremtiden (alt det, vi skal nå eller er bange for). Så vær til stede. Nyd at holde fri og være sammen med dine kære, at spille badminton, at gå en tur, at være i biografen osv

Det femte trin er også vigtigt for ledige. Der er mange ledige, der har det skidt, men alligevel forsøger at få skrevet en ansøgning eller at netværke. Hvis ikke du har det godt, skinner det igennem på alt, hvad du laver. Derfor giv dig selv nogle tidspunkter, hvor du er rigtig god ved dig selv. Du kan sagtens give dig selv lov til at gøre noget dejligt, inden du tager fat i det svære. Eller hvad med at slå to fluer med et smæk og for eksempel tage et fodbad, mens du sidder ved computeren og søger arbejde. Eller sæt dig i solen, mens du sidder og tænker tanker til, hvad den næste jobansøgning skal indeholde. Og husk her, at det ikke handler om at se din yndlingsserie i tv, mens du søger jobs på nettet – så er du ikke rigtig til stede nogen af stederne. Derved kan nogen former for nydelse ikke kombineres med ydelse.

Hvis du vil læse artiklen i søndagsavisen, så kan du klikke her.

Er du introvert eller ekstrovert? – lær at forstå dig selv og andre

Nogle gange hjælper det at generalisere mennesker ud fra forskellige begreber, og én af de anvendelige måder er, at dele folk op i introverte og ekstroverte. Det er selvfølgelig mest brugbart for dem, der enten er meget introverte eller meget ekstroverte. Introverte og ekstroverte har mange kendetegn og forskelligheder, én af de største forskelle er, hvordan introverte og ekstroverte samler og bruger energi gennem samværet med andre mennesker. Det er ca 20 % af befolkningen, der er introverte.

Den største og mest tydelige forskel

Den største forskel på introverte og ekstroverte er, at de introverte bruger meget energi på at være sammen med andre mennesker, de bliver let overstimuleret i sociale sammenhænge, hvorimod de ekstroverte får energi af at være sammen med mange mennesker – de trives bedst i sociale sammenhænge og bliver understimuleret, når de er alene i lang tid. De ekstroverte mister altså energi af at være alene, hvorimod de introverte får energi af at tilbringe tid alene, hvor de kan sætte fokus på og pleje deres rige indre liv. Introverte går tidligt hjem fra fester, mens de ekstroverte ikke kan få nok.

Introverte er IKKE asociale!

Det er vigtigt for mig at fremhæve, at introverte IKKE er kedelige, nørdede mennesker, der sidder fordybet i en bog eller som ikke kan være sociale og åbne. Denne misforståelse kommer måske af, at de kan være stille i større forsamlinger, hvor de ikke føler sig hjemme eller der er mange ekstroverte. Men for eksempel blandt venner og i mindre forsamlinger, kan det sagtens være en introvert, der sidder og fortæller og underholder – de gør det oftere i kortere tid, end den ekstroverte, fordi energien bliver brugt hurtigere. Og derudover kan det være, at det tager lidt længere tid at komme ind på livet af dem.

Jeg er selv introvert og kan for eksempel sagtens holde foredrag og undervise alligevel. Jeg bruger bare en del energi i de timer, jeg er på, og derfor er jeg træt bagefter og har brug for at være lidt tid alene. Hvorimod ekstroverte, for eksempel min mand, bliver høj af det og har brug for at snakke og fortælle bagefter eller tage videre til et nyt foredrag eller et socialt arrangement.

Tavshed er guld

For den introverte er det rart at være i stilhed, hvor det er muligt at tænke, før der bliver talt. Det betyder for eksempel, at de ikke er glade for gruppearbejde eller brainstorming, da der ofte ikke bliver sat tid af til at tænke. De ekstroverte derimod holder meget af de to ting, da de tænker, mens de taler, og de er meget hurtige til at komme i gang med en opgave. Derfor siger de ofte noget, som de alligevel ikke mener, og det kan være en udfordring for den introvert at finde ud af, hvad den ekstroverte egentlig mener. Til fester vil det være en god idé at sætte en introvert lytter ved siden af en ekstrovert taler, da der ofte ikke vil være pinlig tavshed eller to, der taler i munden på hinanden. Men det kan godt være træls for den introverte at skulle sidde og lytte hele tiden, for de vil også gerne tale.

Skrift er guld

For den introverte gælder, at de er rigtig gode til at koncentrere og fordybe sig, når de er alene. De holder meget af at skrive, og det er ofte herigennem, deres tanker genereres.  De ekstroverte bryder sig ikke så meget om fordybelse og skriftligt arbejde, de vil meget hellere være på, og det er de ofte rigtigt gode til. De er i øvrigt også rigtig gode til smalltalk i modsætning til de introverte.

Multitasking er guld?

Der hersker en opfattelse i samfundet af, at det er kvinder, der kan multitaske, og at mænd ikke kan multitaske. Dette er en generalisering, som jeg her gerne vil nuancere. Det viser sig, at introverte har det skidt med at multitaske og gerne vil undgå det. Ekstroverte vil rigtig gerne multitaske, og de føler ofte, at de får lavet en hel masse på den måde – gennem afbrydelser. Men jeg vil lige slå fast, at forskningen viser, at det er svært at gennemføre noget, når man multitasker. Ofte tager det længere tid at lave opgaverne/gøremålene, og det bliver ofte med dårligere kvalitet, end hvis det havde været under koncentration.

De introverte og ekstroverte ledige

Den ekstroverte ledige skal altså være opmærksom på, at han eller hun mister en masse energi, hvis man sidder meget alene med jobsøgningen. Mens den introverte ledige kan have nemmere ved at tilbringe tid alene, men samtidig skal være opmærksom på, at ensomheden godt kan komme snigende, hvis ikke han eller hun sørger for at være sammen med andre mennesker. Og det kan jo gøres gennem fritidsaktiviteter og i sociale sammenhænge med 1 eller få personer. Den ekstroverte ledige kan hente energi ved at finde sammen med andre ledige og sidde sammen og søge jobs, måske falde i snak med nogen på biblioteket eller få frivilligt arbejde.

Hvem er bedst?

Der er fordele og ulemper både ved at have de introverte og ekstroverte personlighedstræk, og man kan derfor ikke sige, hvad der er bedst at være. Samfundet er i mange sammenhænge ekstrovert indrettet (de ekstroverte udgør også 80% af befolkningen), og det kan derfor være svært for de introverte at trives. Men jo mere både de introverte og de ekstroverte bliver opmærksomme på deres fordele og ulemper, samt ”modpartens” personlighedstræks fordele og ulemper, jo nemmere vil det blive at indrette os, så vi kan trives sammen og udnytte hinandens potentialer. Så lad os alle blive bedre til at lytte til os selv, tage hensyn til os selv og andre, samt at finde ud af, hvordan vi kan blive gode sammen og takle de udfordringer, der kan være, når vi er så forskellige.

Du kan læse mere om introverte og ekstroverte her:

Marty Olesen Laney: ”Kunsten at være indadvendt i en udadvendt verden”

Anna Skyggebjerg: ”Introvert stå ved dig selv. Nej, du behøver ikke gå til fest og gemme dig på badeværelset”

Susan Cain:”Quit. The Power of Introverts in a World That Can’t Stop Talking”

Helle Alsted: ”Ledig uden stress. Sådan skaber du trivsel som ledig”

Livshjulet viser vej til trivsel

Mange der bliver ledige ændrer fuldstændig livsstil, når de går fra et aktivt liv til et liv uden arbejde og uden studier. Man skal vænne sig til ikke længere at have noget bestemt at stå op til, man skal vænne sig til selv skal finde ud af, hvordan man skal udfylde og strukturere sin dag, og for en del bliver jobsøgningen så alt overskyggende i deres liv, at de glemmer at fokusere på at leve livet. For nogle betyder dette, at de bliver stressede og for andre betyder det, at de bliver understressede. For begge grupper er det vigtigt, at man fokuserer på at sørge for at skabe mest mulig indflydelse i sit liv. Nogle ledige vil her sige, at de ikke kan skabe indflydelse, da det er lovene og reglerne, der sætter en masse grænser for, hvad de må lave og hvornår de må lave det.

Jeg er enig i, at der er en masse regler og love, der kan spænde ben for ens muligheder for at gøre noget. Men nogle gange er der også mulighed for at få lov til noget, selvom det ikke umiddelbart virker lovligt. Så jeg kan kun råde de ledige til at spørge om lov, hvis der er noget, de gerne vil og ikke er helt sikre på om det er ulovligt eller lovligt.

Når der sker så store livsændringer som ledighed medfører, er det vigtigt at fokusere på, at der er mange andre områder i ens liv, der er betydningsfulde for, hvordan vi har det.

Livshjulet

Livshjulet (du kan downloade en kopi af livshjulet her) er et hjul, hvor man skal plotte ind, hvordan man har det på forskellige områder i ens liv. Områderne (i denne udgave af livshjulet) er økonomi, parforhold/kærlighed, børn, venner/familie, arbejdsliv, personlig udvikling, helbred og fritid. Man skal give pointene 1-10 til de enkelte områder, ud fra hvor godt man har det med dem. 10 er meget godt og 1 er meget dårligt. Man giver point og udfylder felterne ud fra, hvordan man har det på de forskellige områder. Det er ikke så vigtigt, at hvilket point man sætter på, det er vigtigere, at udfyldelsen af de enkelte felter kan ses i forhold til de andre. Hvis man har det bedre med økonomien, end man har med kærligheden, skal dette kunne ses i det udfyldte livshjul.

Det er individuelt fra person til person, hvor mange point man kan give på hvert område. Hvis man for eksempel er single, og har det fint med det, kan man sagtens score 10 i det felt, og én der ikke er tilfreds med at være single kan score langt lavere, for eksempel 1. Mange ledige vil ikke score særlig højt på økonomien, da de ofte er gået ned i indtægt fra et tidligere arbejde, men samtidig vil der være ledige, der scorer højere, fordi de ikke kan mærke, at de er gået ned i indtægt eller de endda er gået op i indtægt, for eksempel, hvis man kommer fra et liv som studerende. Der kan også være ledige, der scorer lavt på arbejdsliv, mens der er andre, der har det bedre med deres ledighed, og derfor vil score højere.

Når man har udfyldt hele livshjulet, skal man se på, hvilke områder i ens liv, der ikke har fået særlig mange point, og så finde ud af, om det er noget, man kan gøre noget ved, eller man skal finde sig i, at det er sådan i en periode. Jo flere områder, der er høj tilfredshed på, jo bedre vil den enkelte person have det. Jo færre områder, der scores højt på, jo værre vil en person have det.

Livshjulet er dynamisk, det ændrer sig over tid alt efter, hvilke belastninger vi er ude for i vores liv, samt vor gode vi er til at fokusere på at skabe indflydelse og trives på de mange områder af vores liv.

Fokus for ledige

Mange ledige oplever, at de i deres ledighedsperiode ser færre mennesker og mister fællesskabsfølelsen, og derfor skal de ledige især fokusere på at score højt i det, der handler om fritid, helbred, venner og parforhold, for at have det godt. Og især hvis de scorer lavt i arbejdsliv og økonomi. Det er to områder, det kan være svært at komme til at score højere på lige nu og her, så derfor skal der satses på noget andet. De ledige skal selvfølgelig anvende deres hverdage på at søge arbejde, men derudover skal de anvende deres fritid til at være sammen med andre mennesker eller foretage sig noget, de synes godt om, og som de kan have indflydelse på.

Sørg for at holde fast i de venner, du har haft hele tiden. Du skal ikke føle, du er en belastning for andre at være sammen med. Ofte vil de gerne lægge øre til, når du har nogle udfordringer – de holder af dig. Og samtidig sker der ofte det, at når vi får lov til at lufte vores frustrationer og få forståelse og medfølelse, så bliver det nemmere at håndtere dem og undgå, at de vokser sig store. Ofte skal man lige have luft, og derefter vil man være klar til at hygge sig og grine af alle mulige ting i livet.

Derudover kan det være energigivende og opløftende at holde fast i fritidsaktiviteter eller begynde på nogle nye. Her kan man udover at være sammen med andre mennesker, opleve at der er noget, man er god til og noget man går op i, så man ikke tænker på den udfordrende jobsøgning, som kan dræne ens energi. Man skal finde et sted, hvor man kan slappe af og bare være til, det er her, man samler energi til de udfordrende ting i livet.

God fornøjelse med at udfylde dit livshjul og skabe trivsel i dit liv

Ledige mangler mening i aktiveringen

Det er meget vigtigt for menneskets psykiske sundhed at skabe mening i sin hverdag og i sine gøremål. Hvis man kan se en mening med de ting, man skal, så bliver det nemmere at opretholde trivsel og klare store belastninger.

Viktor Frankl skaber mening i koncentrationslejren

Professor i neurologi og psykiatri Viktor Frankl var jøde og blev sendt i koncentrationslejr, og det er jo en forfærdelig situation. Han var vidne til, at mange af de mennesker i lejren blev gassede eller døde af andre årsager, samt at der var stor mistrivsel og frustrationer blandt fangerne. Han var selv frustreret og mistrivedes, og denne tilstand anvendte han til at finde ud af, hvad han kunne gøre, for at holde tilstanden som fange ud, samt for at se en mening med at kæmpe for livet, selvom ingen vidste, om han ville komme ud en dag.

I koncentrationslejren gemte han manuskriptet til en bog, som han havde skrevet inden, han blev fanget. Frankl havde et brændende ønske om at komme til at udgive denne bog, og det gav ham mening til at overleve sit fangenskab. Viktor Frankl fandt frem til, at han kunne tage sine medfanger i terapi, han var inspireret til at hjælpe medfangerne til at finde meningen, og dermed kunne han hjælpe både dem og sig selv til at klare opholdet. Frankl har udviklet logoterapi. Logos betyder mening, så det er en terapiform, hvor man finder meningen med det liv, man er i. Frankl overlevede, blev fri og fik udgivet sin bog.

Hvad giver mening i aktivering?

De ledige er også i en situation, hvor de ofte ikke ønsker at være, og dermed heller ikke ser meningen i, at de er eller skal være. Mange er nyuddannede og har blod på tanden i forhold til at komme på arbejdsmarkedet og anvende sig selv og deres kompetencer. Andre er uden for arbejdsmarkedet på grund af fyring, eller fordi de har valgt at sige op af mange forskellige årsager. Men fælles er, at de ofte ikke kan se meningen i mange af de ting, de som ledige skal gøre ifølge lovgivningen. Noget kan man vænne sig til, fordi det i virkeligheden ikke fylder meget – som at melde sig ledig på nettet én gang om ugen. Mens andet, som for eksempel aktiveringskurser, fylder langt mere tidsmæssigt.

Når aktiveringen fylder så meget i den lediges tid hver uge, så er det også vigtigt, at indholdet giver mening for den enkelte ledige. Og hvordan kan det så komme til det? Giver det mening, at lave holdundervisning for personer med vidt forskellige faglige baggrunde? Det giver nok mere mening at sætte akademikere sammen, end at sætte akademikere og ufaglærte sammen, men samtidig så skal man også undervise på et niveau, der passer til et højt abstraktionsniveau. Men også her er der for eksempel stor forskel på, om man er humanist eller naturvidenskabelig.

Hvis man skal få noget ud af aktiveringen, så må anden aktørerne på det enkelte kursus spørge de ledige, hvad det er, de har brug for og så følge det. Det hjælper ikke, at de ledige giver udtryk for, at de har brug for, at man arbejder sammen i grupper med mulighed for individuel sparring, og underviseren så siger, at i følge planen skal de ledige arbejde individuelt i den sidste uge. Individuelt kan man jo arbejde derhjemme. Det er på aktiveringen, at man møder et nyt netværk, som kan give inspiration og sparring, og hvorfor så ikke udnytte det? Er det en form for kontrol, så man ved, at de ledige skriver ansøgninger? Men ansøgninger kan skrives derhjemme, og det giver langt mere mening at anvende de mennesker, som man nu engang er sammen med.

Aktivering skaber frustration

Når underviseren siger, at omkring 75 % af nye ansættelser sker gennem netværk, så er det jo nu, at de ledige skal lære, hvordan de anvender deres netværk, eller opbygger et netværk i stedet for at lære at skrive endnu en ansøgning til et opslået job. Overfladisk undervisning, der er rettet til alle, rammer ingen. Det giver frustration hos nogle ledige, idet det ikke giver mening i den enkeltes jobsøgning. Og for flere er det spild af tid, der tager tiden fra den jobsøgning, man ellers ville have gjort. For flere begynder jobsøgning først reelt, når de kommer hjem fra aktiveringen. Det betyder, at der pludselig er langt mindre tid til at søge jobs, og dermed bliver ansøgningen begrænset og værre end i den periode, hvor man ikke var aktiveret. Men der er bestemt også ledige, der har svært ved at sidde derhjemme og tage sig sammen, og dermed bliver de mere aktive under aktiveringen. Og så er det jo en god ting at skulle af sted på aktiveringskursus, hvor de skal skrive ansøgninger. Der er jo trods alt stadig nogen, der får jobs gennem opslåede jobannoncer.

Hvad ville give dig mening som ledig?

Det sociale aspekt

Nogle af de bedste dage, jeg selv har haft på aktiveringskurset var, når vores grupper talte om andet, end det, vi var sat til. Fordi det tog udgangspunkt i vores behov for, hvordan vi håndterede vores ledighed, hvilke udfordringer vi havde, og hvad de andre i gruppen kunne bidrage med. Samt den dag jeg flækkede sammen af grin i et par minutter, fordi vi bare lavede sjov. Den oplevelse af at få frigivet en masse lykkehormoner og få tømt restluften ud af lungerne med plads til ny frisk luft, var fuldstændig fantastisk og opløftende. Og det sociale må da også være en del af et sådant kursus. De fleste ledige sidder alene hjemme størstedelen af dagen, og det er ikke altid et optimalt psykisk arbejdsmiljø for alle at sidde så meget alene.

Konsulent: “Ledige er nitter”

Motivation på trods er ét af de udgangspunkter, der findes for mennesket til at blive motiverede for noget. Måske var det det, der var tanken, da en konsulent på et aktiveringskursus skulle holde oplæg for ledige. De ledige vidste ikke helt, hvad formålet var, og konsulenten vidste heller ikke helt, hvad hun skulle tale om. Hendes besøg var et resultat af en idé fra en anden konsulent og idéen var vidst ikke helt nået igennem til hende.

Det ser sort ud – og især hvis du ikke kan netværke

Når konsulenten hiver en masse statistikker frem, der viser, at det ser sort ud, så er det ikke lige det bedste udgangspunkt for at blive motiveret for at skrive endnu en ansøgning til et trængt marked. Kurset går ud på at lære at skrive ansøgninger og cv’er, mens der flere gange er blevet nævnt, at det er gennem netværk, at man i dag får arbejde. Men netværk bliver der ikke undervist specielt meget i, hverken netværk gennem de sociale medier eller face-to-face. Netværk kan ifølge en anden konsulent være at invitere sig selv på kaffe hos naboen, for det kan jo være, at de kender nogen, der kender nogen, der kender nogen. Og så er det jo jul, så der skal man rigtig snakke om, at man er ledig til alle sociale arrangementer. (Hvad jeg er uenig i, hvis man skal holde fri fra jobsøgningen ind imellem. Det kan du læse mere om i et tidligere blogindlæg).

Netværkseksperterne taler om, at det tager lang tid at opbygge et godt fagligt netværk, som man kan blandt andet kan anvende i en ledighedsperiode. Det handler om at give, give, give, før man modtager eller kan kræve. Soulaima Gourani er en fantastisk foredragsholder i dette emne, og en kæmpe inspiration.

”I er nitter”

Det blev så endnu mere spændende, da konsulenten udtalte, at ”I er nitter! Der er ingen arbejdsgivere, der vil ansætte én, der er uden for arbejdsmarkedet”, det står der i analysen af denne undersøgelse. Hun skriver titlen på en bog, der er baseret på en undersøgelse, der er lavet, mens der ikke var så mange ledige. (Er man så egentlig stadig en nitte i en tid, hvor der er rigtig mange kvalificerede og kompetence mennesker, der er ledige?) Det er et ordentligt slag i hovedet for de fleste, for hvad skal man gøre, når man er en nitte? I forvejen er det ikke det sjoveste at være ledig, og når man så også bliver kaldt en nitte, så er det svært at se sig selv som attraktiv for en arbejdsplads – som den gevinst en tidligere konsulent konstant sagde, at de ledige skulle sælge sig som.

Pointen fra konsulentens side var, at når de ledige er nitter, når de ikke er i arbejde, og det samtidig er gennem netværk, man får arbejde, så gælder det om at komme ud i det pulserende arbejdsliv. Det gælder om at komme i virksomhedspraktik eller i løntilskud. 43 % af dem, der er i løntilskud i det offentlige får arbejde efter 3 måneder, mens 64 % af dem der er i løntilskud i det private, får job efter 3 måneder. Og så giver det jo mening at komme ud. Selvom det ikke blev oplyst, hvad procenterne er for folk, der ikke kommer i løntilskud.

Du er ikke ene om at bestemme din situation

Det er personer, der bliver motiveret af trods, der tænker, at selvom jeg er en nitte, så skal jeg nok komme i arbejde. Men det er jo netop sådan, at det er svært at se, hvordan man kommer i arbejde, og de ledige kan ikke selv bestemme det, der er andre, der skal synes, at man er attraktiv for arbejdspladsen. Måske er der nogen ledige, der i den situation bliver motiveret af trods og tænker, at så skal jeg i løntilskud, men det er heller ikke let at komme i. Og så skulle et sådant oplæg handle om, hvordan det er, man skaber mulighederne for at komme i virksomhedspraktik eller løntilskud.

En økonomisk gevinst

Mange ledige står også af og mister motivationen, når de ved, at bagtankerne hos en sådan anden aktør er, at de tjener penge på, at deres kunder kommer i arbejde eller løntilskud, og derfor bliver den ledige et middel til økonomisk gevinst. Og hvad enten løntilskuddet eller det ordinære arbejde er kommet ved egen hjælp eller ved hjælp fra anden aktør, så tæller det for anden aktørens statistikker, og så bliver firmaet attraktive for jobcentrene, uden at de behøver at lave om på deres aktiveringstilbud. Så det kan godt være, at ledige er nitter for arbejdsgiverne, men de er gevinster for anden aktørerne. Jo flere ledige, der bliver, jo flere penge kan anden aktørerne tjene.

Fællesskabet styrker

Denne konsulent fik vidst ikke nogen af de ledige på dette hold til at tænke ”Yes, jeg er en gevinst, og derfor kontakter jeg en virksomhed for at få en løntilskudsstilling”. Men så er det jo godt, at sammenholdet på det hold er godt, så de ledige sammen kunne sige: ”det var et ringe oplæg, men lad os gøre noget, som giver mening for os i stedet, når vi kan komme til det!”

Er metoden at skyde de ledige i sænk mentalt, så de bliver desperate og siger ja til hvad som helst? Et er sikkert, det kræver i hvert fald et stærkt fysisk og mentalt helbred at være klient i ledighedsmaskinen, hvis man skal opretholde selvtillid til sine faglige kompetencer og et sundt selvværd. Derfor mener jeg, at der skal mere fokus på, hvordan man skaber trivsel under ledighed. Og det kan du læse om i min kommende bog ”Ledig uden stress. Sådan skaber du trivsel som ledig”, der udkommer i februar 2011. Hold øje her på siden efter udgivelsesdato.