Warning: Declaration of mystique_CategoryWalker::start_lvl(&$output) should be compatible with Walker::start_lvl(&$output, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_CategoryWalker::end_lvl(&$output) should be compatible with Walker::end_lvl(&$output, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_CategoryWalker::start_el(&$output, $category, $depth, $args) should be compatible with Walker::start_el(&$output, $object, $depth = 0, $args = Array, $current_object_id = 0) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_CategoryWalker::end_el(&$output, $page) should be compatible with Walker::end_el(&$output, $object, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_PageWalker::start_lvl(&$output) should be compatible with Walker::start_lvl(&$output, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_PageWalker::end_lvl(&$output) should be compatible with Walker::end_lvl(&$output, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_PageWalker::start_el(&$output, $page, $depth, $args, $current_page) should be compatible with Walker::start_el(&$output, $object, $depth = 0, $args = Array, $current_object_id = 0) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_PageWalker::end_el(&$output, $page) should be compatible with Walker::end_el(&$output, $object, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_MenuWalker::start_lvl(&$output, $depth) should be compatible with Walker::start_lvl(&$output, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_MenuWalker::end_lvl(&$output, $depth) should be compatible with Walker::end_lvl(&$output, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_MenuWalker::start_el(&$output, $item, $depth, $args) should be compatible with Walker::start_el(&$output, $object, $depth = 0, $args = Array, $current_object_id = 0) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_MenuWalker::end_el(&$output, $item, $depth) should be compatible with Walker::end_el(&$output, $object, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0
politisk debat

politisk debat

“Dagpengeland” nu som teater

Jeg vil sige, jeg kørte den lange vej mod Holbæk Teater med store forventninger til teaterforestillingen baseret på Lau Aaens blog om sin oplevelse med et aktiveringskursus hos Integro. Jeg har grinet rigtig meget, mens jeg har læst om oplevelserne på www.dagpengeland.dk, og det forventede jeg også at opleve i teaterudgaven. Samtidig med at jeg tænkte, at jeg kun kunne blive skuffet, når forventningerne var så høje.

Gode skuespilpræstationer

Når man, som jeg, har læst hvert et blogoplæg, er der ikke de store overraskelser i selve indholdet af forestillingen, og det kan være, at det var med til, at jeg ikke grinte så meget, som jeg havde forventet (men det havde jeg jo forudset). Men jeg vil samtidig sige, at det stadig er sjovt at opleve et aktiveringskursus gennem Lau Aaen- ikke mindst på grund af de rigtig gode skuespilpræstationer i rollerne som henholdsvis Lau, hans medkursist Mikkel, samt underviserne Britta (også ejeren af Ingtegro), Beatriz og Jean. Personerne blev fremstillet lige præcis sådan, som jeg havde forestillet mig – og det var bestemt underholdende. Skildringen af de to kursister fungerer rigtig godt i forhold til, at Lau er den, der får noget sjovt og underholdende ud af at være på kurset, mens Mikkel bliver mere og mere frustreret over at skulle deltage på et sådan aktiverings”tilbud”.

Forestillingen er ikke bygget op omkring den kendte model for at skrive en historie, hvor der er en krise, som skal løses. Men det gør ikke noget, at vi som publikummer mere er vidende til/deltagende i et aktiveringskursus, hvor vi ind imellem får et indblik i, hvad Lau tænker. Hans beskrivelser er rigtig sjove, og der var også flere publikummer med ekstreme grineflip. Det var en oplevelse i sig selv at se og høre en kvinde, der slet ikke kunne lade være at grine højlydt og uhæmmet. Det giver noget ekstra til forestillingen, og jeg tænkte, at det kunne have været mig, hvis ikke jeg havde læst teksterne i forvejen.

Min anbefaling

Det var en rigtig god oplevelse at se forestillingen (også selvom jeg ikke grinte så meget, som jeg havde forventet). Jeg vil gerne anbefale både ledige, deres pårørende og personer, der arbejder med ledige til at se forestillingen for at få et indblik i, hvordan det kan være at være ledig og blive udsat for diverse velmenende konsulenter, der ofte rammer skævt i forhold til, hvad der er behov for. Men du skal skynde dig, for forestillingen spiller kun til den 24.marts 2012. Ellers kan man jo håbe på, at forestillingen bliver sat op i København eller i én af de andre store byer, så I andre også kan få glæde af den.

Hvis ikke man vil/kan bruge penge på at se forestillingen eller den ikke lige spiller i nærheden af een, og du endnu ikke har læst dagpengeland.dk, vil jeg anbefale dig at læse Laus fremstilling af sit aktiveringskursus på www.dagpengeland.dk, det er rigtig god underholdning. Jeg har tidligere skrevet en blog, hvor jeg omtaler denne hjemmeside, samt hvad den kan give dig. Samt berører konsekvenserne af sådan et forløb for ledige, der ikke har det godt og har symptomer på jobsøgningsstress.  Du kan læse blogindlægget her

God fornøjelse!

Den forkerte debat

”Det kan ikke betale sig at arbejde”, er et udsagn, der bliver ofte anvendt og hørt i offentligheden i øjeblikket. Startet af debatten om, hvorvidt der er fattige i Danmark. Debatten handler udelukkende om, hvorvidt det kan betale sig økonomisk at arbejde i forhold til at være ledig. Konklusionen bliver på denne baggrund fejlagtigt, at når det ikke kan betale sig økonomisk, så vil de ledige hellere være ledige end at få sig et arbejde. Denne konklusion sker endda på baggrund af beregninger, som ikke er gældende for særligt mange. Den seneste handlede om, hvis et forældrepar med to børn var på kontanthjælp, så skulle den ene i et nyt job tjene 29.600 kr., før det kunne betale sig ikke længere at være på kontanthjælp. Beregningen og dermed konklusionen ville se helt anderledes ud, hvis de kun havde et barn, eller hvis den ene var på dagpenge osv.

Benhårdt at være ledig

Jeg forstår ikke, at debatten kun handler om økonomi. Hvorfor taler man ikke om, hvorvidt det kan betale sig personligt og helbredsmæssigt? Bliver debatten kun styret af personer, der ER i arbejde og ikke har prøvet at være ledige? Eller i hvert fald ikke har været det i mange år? Det er benhårdt at være ledig i en tid, hvor der ikke er mange ledige jobs, hvor der er krise, og der er stor mistillid og kontrol i ledighedssystemet. Også når der ikke er krise, og der er flere ledig jobs, er det hårdt at være ledig. I 2007 under højkonjunkturen viste en undersøgelse blandt ledige, at over halvdelen af dem i høj grad havde symptomer på stress, og har man det, er det ikke muligt at ”gå og hygge sig med at være ledig”.

Både i mit professionelle virke og som privatperson møder jeg mange ledige, der bestemt ikke synes, det er fantastisk at være ledig og være på overførselsindkomst. Rigtig mange længes efter at få et arbejde, samt bidrage til samfundet, og de tænker ikke på, at det skal være til en høj løn, men at det vil give dem noget at stå op til. Vi lever i et samfund, hvor vi hænger vores identitet op på vores arbejde og karriere. Og når vi møder nye mennesker, bliver vi oftest spurgt: ”Nå, hvad arbejder du så med?” som det første. Og her er det ikke altid lige sjovt at være ledig, når man ikke kan være med i den samtale (og især hvis man selv har det svært med sin ledighed).

Ledige VIL gerne bidrage

Jeg har også hørt ledige sige, at det er tabu at have det godt i sin ledighedsperiode, fordi det ikke er accepteret i vores samfund at være ledig, og dermed går de rundt og er konstant triste, frustrerede og slår sig selv i hovedet. Man skal bidrage til samfundet – og de fleste ledige VIL gerne bidrage til samfundet. Denne type ledige har det endnu sværere og mistrives i endnu højere grad i deres ledighedsperiode og for dem er det absurd at høre, at ledige ikke vil i arbejde, fordi det ikke kan betale sig økonomisk. De ville gerne stå op til en glad og givende hverdag, i stedet for en frustrerende hverdag, hvor man ikke tillader sig selv glæde, så længe der ikke er skrevet under på en ansættelseskontrakt.

Glade ledige giver glade medarbejdere

Jeg arbejder på at få færre ledige til at gå ned med jobsøgningsstress og understress, og i stedet have mere trivsel som ledig. Dermed ikke sagt, at jeg arbejder for at få de ledige til at elske at være ledige og være det i længst mulig tid. Det kan være lidt fy fy, at tale om trivsel og ”den lykkelige ledige”, og måske det er derfor, det er ekstra svært at få politikere, jobcentre og anden aktører til at betale for at hjælpe de ledige med dette. De ledige skal jo hurtigst muligt i arbejde – hurtigst muligt væk fra overførselsindkomst, også selvom det er til et arbejde eller studie, der hurtigt vil sende dem tilbage i ledighed.

Men min pointe er netop ikke, at de ledige skal få trivsel, så de bliver længere i ledighed, men at de får trivsel, så de bliver mere attraktive for arbejdsmarkedet, samt at de i det mindste har det godt i den periode, hvor det er svært at få et arbejde. Tænk, hvis man sagde til én i arbejde, at de næste to år, skal du stå op hver eneste dag og ikke være glad, du skal have stresssymptomer hver dag, fx smerter; blive sendt ud på arbejdspladser, hvor du arbejder gratis og kan blive behandlet dårligt; og derudover bliver du kontrolleret og er under konstant mistillid; samt pres fra dig selv og omgivelserne. Men du får et minimumsbeløb for det. Ville de så sige: ”Super, det gør jeg gerne?” Langt de fleste ville nok tænke sig om, og hvis de alligevel prøvede de, ville de hurtigt skifte mening.

En bisætning om økonomi

Hvis man endelig skal tale om økonomi i forholdt til, om det kan betale sig at have et arbejde, mener jeg også, at det er vigtigt at tage ind i debatten, hvilke udgifter, der er forbundet med at være en stresset ledig. Smerter giver øgede udgifter til medicin og fysiologiske behandlinger – hvis pengene kan findes i det skrabede budget. Den psykiske belastning af ledighed kan medføre depression eller stress og dermed behov for psykologisk rådgivning, som bestemt ikke er billig. Og for nogle vil jobsøgningsstress og understress også føre til øget et indtag af sukkerholdige varer, alkohol og/eller stoffer – og det er bestemt heller ikke billigt.

Fair fokus

Jeg ønsker, at der fokuseres mere på det psykiske aspekt i det at være ledig. Det skylder samfundet de ledige, der i forvejen er udsat for en benhårdt pres i hverdagen fra sig selv, deres nærmeste og det system, der skal hjælpe dem. Livet handler langt fra kun om økonomi.

Gevinster ved at være i arbejde:

Jeg har lavet en liste over, hvilke fordele der er for en ledig i forhold til at være i arbejde, frem for at være på overførselsindkomst. Listen er baseret på det, som ledige har givet udtryk for over for mig, og som fagligt set er med til at skabe trivsel i stedet for stress, mistrivsel og depression.

  • Mennesker at se, spise med og tale med i hverdagene
  • Noget meningsfuldt at stå op til
  • Anvendelse af sine ressourcer og kompetencer
  • Anerkendelse fra chef/andre kolleger
  • Følelsen af at bidrage til samfundet
  • Følelsen af at være en del af et fællesskab
  • Slippe for usikkerheden om, hvornår man når målet om at komme i arbejde
  • Slippe for restriktive regler, kontrol og mistillid
  • Slippe for meningsløs aktivering
  • Mindre pres fra sig selv og andre
  • Slippe for at andre ser ned på én, fordi man er uden arbejde, og derfor ikke bliver anset som én, der VIL arbejde
  • Og trods alt for langt de flestes vedkommende – flere penge

Arbejdsløshed sucks og Win Win

Lørdag eftermiddag tilbragte jeg i Pumpehuset til debatten ”Arbejdsløshed sucks” sammen med mange andre ledige, personer, der arbejder med at hjælpe ledige – både inden for og uden for systemet, samt 3 politikere. Debatpanelet bestod af på den ene side ansatte ved forskellige instanser, der har med ledige at gøre, samt en enkel ledig og på den anden side af den radikale Uffe Elbæk, fra Socialistisk Folkeparti Trine Mach og fra Socialdemokratiet Pernille Rosenkrantz-Theil. De tre politikere ville gerne høre den lediges og medarbejderne, der arbejder med ledige om, hvad de nuværende problemer er, samt have deres råd til, hvordan situationen kan løses.

Alle der var til debatten blev inviteret med til at se forpremieren på ”Win Win”. Og det var en rigtig god oplevelse med fremragende skuespillere. Stykket handler om 6 lediges aktivering og oplevelser med aktiveringssystemet. Stykket er skrevet på baggrund af lediges fortællinger om, hvad de har oplevet. Og du kan læse mere om det i slutningen af denne blog.

Problemerne

De problemer, der blev nævnt i forhold til den nuværende måde, ledighed bliver håndteret på, er, at der mangler fokus på individet, alle bliver skåret over én kam fra de forskellige instanser, og der er stor forskel på, hvordan man kan hjælpes både ud fra fagligheden og ud fra de personlige udfordringer; nogle skal presses, andre skal hjælpe til at blive motiverede og en del er super motiverede og har brug for en anden hjælp. Kontrol, manglende respekt for den enkelte og tillid til, at den enkelte ikke bare sætter sig i et hjørne og synes, det er federe at få penge på kontoen i dagpenge eller kontakthjælp. Langt de fleste ledige, vil gerne have et arbejde, men som Rosenkrantz-Theil påpegede, så er der ikke nok ledige jobs til, at alle ledige kan komme i arbejde, og det skal de ikke straffes for med mistillid og kontrol.

Derudover blev nævnt problemer såsom regler, der konstant ændrer sig, så hverken de ledige eller de ansatte kan finde rundt i dem, samt at det er svært at være jobkonsulent og arbejde med ledige, når man gerne vil hjælpe dem og kan se, at det er andet, der skal til, end det der MÅ gøres ifølge lovgivningen. Jobkonsulenten nævnte, at det er svært at være empatisk og hjælpsom, når man skal være pragmatisk og være loyal over for beslutninger og regler, som man ikke selv har valgt.

Hele regelsættet er grundlagt i en tid, hvor der var højkonjunktur, og hvor det var nemt at komme i arbejde, samt i et industrisamfund, hvor jobmarkedet så meget anderledes ud, end det gør i dag. Arbejdsmarkedet er helt anderledes, og derfor skal det være nemmere at blive freelancer, så man kan arbejde lidt og få lidt dagpenge samtidig.

Konsekvenser for samfundet

Én af de store konsekvenser ved de nuværende regelsæt er, at der bliver flere og flere fattige i vores land. Der er flere og flere, der lever af kontanthjælp, og når en stor del langtidsledige til juli 2012 falder for reglen om max 2 års dagpenge, så er der endnu flere, der skal på kontanthjælp, hvis de da overhovedet er berettiget til det, for ellers er der ingen ydelse til dem overhovedet.

En anden konsekvens er det, som ledighed gør ved individets trivsel, som har både helbredsmæssige og psykiske konsekvenser for den enkelte og deres pårørende. (Beskrevet i dette blogindlæg). Da min mand nævnte, at mindst hver anden ledig har stresssymptomer og andre er understresset, blev der grint rundt omkring, og det synes jeg er meget tankevækkende. Er det, fordi mange stadig forbinder stress med travlhed? Ledige har det som jaget vildt, og det udløser mange stresshormoner, så lad os også sætte fokus på dette i debatten; hvordan tager vi hånd om individets trivsel, så vi undgår/kommer af med jobsøgningsstress og understress.

Løsningerne

Forslaget fra et forholdsvist enigt politikerpanel var, at hele regelsættet skal smides ud, så det bliver muligt at begynde forfra. Der skal laves et system, hvor der bliver lagt væk på tillid, respekt og ikke på kontrol. Det skal ikke være en friplads at være ledig, men der skal være plads til, at de ledige kan være med til at skabe deres arbejdsplads i stedet for at holde dem fangede i ledighed. Være plads til at de kan holde sig fagligt i gang og bidrage til samfundet. Rosenkrantz-Theil var til gengæld ikke bleg for at ”sparke folk i gang, der ville vælge at nasse på samfundet og bare modtage deres ydelse uden at gøre noget (mit referat)”.

Der er vigtigt, at de forskellige instanser og systemet kan få lov til at tale sammen. For nogle kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere vil det give bedre mening, hvis de sociale myndigheder kunne tale sammen med de beskæftigelsesrettede myndigheder, så de sammen kunne lave en hjælpsom og holdbar løsning.

Hertil vil jeg tilføje, at hvis man starter forfra, skal man huske at fokusere på at hjælpe de ledige, der allerede nu går rundt i det skjulte med symptomer på jobsøgningsstress eller understress eller er ude i misbrug, for de får det ikke bare bedre af, at regelsættet bliver lavet om. Der skal kyndig hjælp til dem – både nu og i fremtiden. Og derudover så er det vigtigt, at man også tænker på, hvordan man i fremtiden, under en ny beskæftigelsesindsats kan tage hånd om menneskets personlige kamp med ledighed, så de ledige nemmere undgår at blive stressede, understressede, deprimerede og havne bagest i køen til at komme i arbejde.

Win Win – en teaterforestilling fra virkeligheden

Den spændende og vigtige debat føltes for kort, men blev heldigvis efterfulgt af den relevante og meget sigende teaterforestilling Win Win.

Inger Støjberg har set forestillingen og mener ikke, at den afspejler virkeligheden (citat fra Teater 770 Celcius’ Facebook-side). Men mange ledige nikker genkendende til stykkets scener og karaktererne, og mener bestemt ikke, at der overdrives. Andre uden for systemet vil kunne blive oplyst om, hvor udfordrende (på den negative måde) det er at være ledig og skulle kæmpe med rådgivere, der har forskellige holdninger til, om man skal følge reglerne, at man ikke skal lytte til den ledige; om anden aktører, der lader én komme igennem kurset, for at de får refusion for den ledige og en høj succesrate; lediges forvirring omkring, hvad der skal ske, når de bliver indkaldt til møde; samt den manglende respekt for den enkelte.

Det er tankevækkende og grotesk teater, men det er samtidig en god anledning til at komme til at grine af det, man som ledig kan opleve. Det er frustrerende at være i dette system af kontrol, regler og mistillid, men systemet bliver ikke ændret lige nu, og så er det godt at få grint af det, så man får frigivet lidt lykkehormoner. Samtidig er det en rar fornemmelse at være vidne til, at den enkelte ledige ikke er den eneste, der har groteske oplevelser med diverse instanser. Den enkelte ledige er en del af det usynlige fællesskab, der er når man er ledig, og det kan også være med til at give én mere trivsel. Det værste er, hvis den enkelte ledige tror, at man er den eneste, der har det svært og bliver behandlet dårligt. Det er svært at trives, når man vender sin situation indad i troen på, at andre har det meget bedre, bliver behandlet bedre og klarer sig bedre.

Det burde være obligatorisk for alle politikere i folketinget, samt dem der stiller op til det kommende valg at tage ind og se forestillingen. Måske vil de ikke længere kunne lukke øjnene for, at det nuværende system er med til at give mindre trivsel blandt ledige på grund af dårligt psykisk og fysisk helbred, og det er svært nok i forvejen at kæmpe med de økonomiske konsekvenser af ledigheden.

Forestilling er lavet af Teater 770 Celcius og spiller ind til den 28.august kl 20 i Pumpehuset.