Warning: Declaration of mystique_CategoryWalker::start_lvl(&$output) should be compatible with Walker::start_lvl(&$output, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_CategoryWalker::end_lvl(&$output) should be compatible with Walker::end_lvl(&$output, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_CategoryWalker::start_el(&$output, $category, $depth, $args) should be compatible with Walker::start_el(&$output, $object, $depth = 0, $args = Array, $current_object_id = 0) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_CategoryWalker::end_el(&$output, $page) should be compatible with Walker::end_el(&$output, $object, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_PageWalker::start_lvl(&$output) should be compatible with Walker::start_lvl(&$output, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_PageWalker::end_lvl(&$output) should be compatible with Walker::end_lvl(&$output, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_PageWalker::start_el(&$output, $page, $depth, $args, $current_page) should be compatible with Walker::start_el(&$output, $object, $depth = 0, $args = Array, $current_object_id = 0) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_PageWalker::end_el(&$output, $page) should be compatible with Walker::end_el(&$output, $object, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_MenuWalker::start_lvl(&$output, $depth) should be compatible with Walker::start_lvl(&$output, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_MenuWalker::end_lvl(&$output, $depth) should be compatible with Walker::end_lvl(&$output, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_MenuWalker::start_el(&$output, $item, $depth, $args) should be compatible with Walker::start_el(&$output, $object, $depth = 0, $args = Array, $current_object_id = 0) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0

Warning: Declaration of mystique_MenuWalker::end_el(&$output, $item, $depth) should be compatible with Walker::end_el(&$output, $object, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/ledighedsstress.dk/public_html/wp-content/themes/mystique/lib/core.php on line 0
medicin

medicin

På jagt efter den evige lykke

Vi får altid at vide, at danskerne er verdens lykkeligste folk – i hvert fald når der laves internationale undersøgelser. Men gælder det også på underfladen? I hverdagen? Og hvad vil det egentlig sige at være lykkelig? Kan man godt have en dag eller to, hvor man ikke synes, at det hele går fantastisk? Og er det et pres, at vi altid skal være glade og lykkelige?

Da jeg skrev min bog ”Ledig uden stress. Sådan skaber du trivsel som ledig” syntes jeg, at bogen skulle afsluttes med, at jeg funderede over, om den lykkelige ledige findes? Og det fik mig til at tænke meget over, hvad lykke egentlig er. Hvad er det, vi stræber efter? Jeg har hørt ledige sige, at ledige ikke kunne tillade sig at have det godt, mens de ikke havde et arbejde, og derfor var det provokerende for dem, når jeg talte om at skabe trivsel og være glad, mens de arbejder på at komme i arbejde.

Lukker følelserne inde med piller

Jeg hørte på et tidspunkt, at der er lavet en pille til kvinder, der får humørsvingninger under deres menstruation. Dermed kan de sørge for, at de ikke bliver sure og utilpasse, de dage hver måned. Jeg undrer mig. Lever vi i et samfund, hvor man ikke længere må have nogle off-dage? Skal vi gå rundt og være glade hele tiden, og hvis dette ikke er tilfældet, så skal vi tage en pille? Jeg arbejder ud fra, at der skal være plads til alle følelser i livet, både dem, vi kalder negative og dem, vi kalder positive. Hvis vi lukker af for nogen af dem, vil det være som at sætte en prop i en flaske med hjemmelavet hyldeblomstsaft og så bare lade den stå i lang tid. På et tidspunkt vil indholdet være gæret så meget, at der skabes et overtryk, proppen springer af og indholdet kommer ud med ekstra kraft. Det er slet ikke optimalt i forhold til følelser, hvor det kan betyde, at man hidser sig op over en i situationen meget lille, ubetydelig ting, som kommer til at blive et kæmpe problem på grund af de mange års lukken følelser inde.

Noget helt andet i forhold til at have det dårligt under menstruation, kan det ofte være et udtryk for, at der er andet i livet, som ikke er så optimalt. For eksempel gælder det for mange stressede, at de får det endnu værre under menstruation, fordi kroppen i forvejen er belastet. Men det kan også være et udtryk for, at man generelt mistrives eller ikke får den motion, som man har behov for. Proppen springer simpelthen af, når kvinden får sin menstruation, og dette skal ikke undertrykkes med piller, men det skal tages alvorligt og man skal handle ud fra de symptomer på ubalance, som kroppen giver én.

Anerkend dine følelser

Vi mennesker har mange forskellige følelser igennem livet og ofte også hver dag. Jo mere, du giver dig selv lov til at mærke følelserne og leve dem ud, jo bedre vil du få det på det overordnede plan. Det betyder, at hvis du ikke synes, det er det sjoveste at søge job efter job og få afslag efter afslag, så reagere på dette. Bliver du sur, vred, irriteret, ked af det eller skuffet? – så anerkend, at det er sådan, du har det lige nu – det er okay. Du skal nok blive glad igen, og ofte går det hurtigere, hvis man giver sig selv lov til at have følelsen. Forskning viser, at hvis man undertrykker sine følelser og bilder sig selv noget ind – som for eksempel i de teorier, hvor man skal se sig selv i spejlet og sige ”du kan godt, du kan godt, du kan godt”, så vil det hjælpe på kort sigt, men på lang sigt vil det give bagslag, fordi følelsen ikke kommer indefra, samt at du får det endnu dårligere, fordi du ikke kan leve op til det, du forsøger at overbevise dig selv om. Man kan ikke være positiv hele tiden.

Hvis man har en dårlig dag eller synes, det er svært at skulle skrive en ansøgning, man ikke er motiveret for, så er det en god idé at give sig selv lov til at have følelsen, reagere, og så er man bagefter klar til at gå i gang med det, som man synes er svært, hårdt eller træls. Nogle gange hjælper det endnu mere, hvis man også er god ved sig selv, gør noget, man godt kan lide, for så bagefter at gå i gang med det, man ikke er motiveret for eller synes er træls. Man skal yde, for man kan nyde, siger et gammelt ordsprog, men for mange gælder, at motivationen og indsatsen bliver bedre, hvis man nyder, før man yder. Og det er endnu en motivationsfaktor for at skabe trivsel som ledig, så man kan gøre en god jobsøgning, skrive nogle gode ansøgninger og give et godt indtryk til jobsamtalen.

Lykken er flygtig – nyd den mens den er der

For mange er lykke en næsten uopnåelig størrelse, noget stort, der kommer på et tidspunkt i ens liv, når alt går godt, og at lykken bliver der, når den først er opnået. Men sådan er det ikke. Hvis man tror på og efterstræber en sådan form for lykke, vil man blive ulykkelig i jagten på den uopnåelige lykke, og det er spild af godt liv. Lykke er noget, der eksisterer i de små ting i hverdagen, og den er flygtig. Det gode ved, at den kommer og går, er, at man kan nyde følelsen, når den er der og ikke krampagtigt holde fast, for når den er forsvundet, ved man, at den vil komme igen efter en ukendt mængde tid. Og så er det alle mennesker, der kan opnå en følelse af lykke.

Find ud af, hvad er det, der gør dig lykkelig? Både i det store perspektiv og i det lille. På det store plan kan det handle om dine livsværdier, hvordan du bor, hvad du beskæftiger dig med, og hvem du tilbringer din tid med. På det mindre plan kan det handle mere om, hvad der giver dig lykke i hverdagen i de små ting, såsom at nyde solen, sneen, naturen, cykelturen, en fodboldkamp, dine børn, din kæreste, dine venner, mad, et smil fra en tilfældig forbipasserende og så videre. Når man lægger mærke til de små ting, er der langt flere tidspunkter, hvor du kan opleve lykke, uanset om de har andre ting i dit liv, som er svære at håndtere. Når vi har gode stunder, er det nemmere at håndtere de svære tider. Det bliver altså nemmere at trives i modgang.

Fa det bedste ud af din ledighedsperiode

Nu begyndte jeg med at fortælle om de ledige, der ikke mener, man skal have det godt under sin ledighedsperiode. Jeg er dybt uenig. Men jeg mener selvfølgelig heller ikke, at man skal rende rundt og lave alt muligt andet og bare tage imod ydelse fra det offentlige uden at søge arbejde. Men hvorfor ikke give sig selv lov til at have det godt, trives, give sig selv lov til at bruge tid på personlig og faglig udvikling, mens man søger arbejder og venter på at komme tilbage på arbejdsmarkedet? Det gælder om at få det bedste ud af livet, og når du er ledig, har du andre muligheder, end når du er i arbejde. Så find ud af, hvordan du bedst kan udnytte denne periode, så du trives, oplever lykke og bliver mere attraktiv for en arbejdsplads.

God fornøjelse med at leve et liv med trivsel og lykke i hverdagen og til fest

Kan man bare tage en pille?

I den nye despressionskomedie på DR1 søndag aften er der kamp mellem medicinalindustrien og psykologien om, hvorvidt det er korrekt at give stresspiller til mennesker, der er stressede. Medicinalindustrien mener, det er en god idé; de har udviklet pillerne, og det er dem, der kan tjene penge på pillerne, og de er uddannede til, at behandle folks problemer med medicin. Psykologen mener, det ikke er en god idé, idet stress er et “sundt symptom” på et sygt miljø.

En nem løsning

Man kan sige, at det er smart at tage en pille, så man udskiller færre stresshormoner, eller for at man bliver bedre til at komme af med stresshormonerne. Det er en dejlig nem løsning. Men jeg mener på den anden side, er det er dårlig løsning, idet stresssymptomerne er et udtryk for, at der er noget i personens liv, der ikke er hensigtsmæssigt for personen, og som han eller hun derfor skal ændre på. Hvis man tager medicin mod stress vil det svare til, at man for eksempel tager smertestillende medicin mod spændingshovedpine. Smertestillende medicin dæmper symptomer, så det bliver nemmere at leve videre, men de fjerner ikke årsagen til smerten, så årsagen og smerterne vil blive ved med at være der, og som oftest bliver smerterne værre. Dermed skal man øge mængden af smertestillende, og så er man inde i en ond cirkel.

Det samme kan man frygte vil ske, hvis man tager medicin mod stress. Symptomerne vil blive dæmpet, mens stressen vil være der, og dermed vil risikoen for værre stressreaktioner og medfølgende forhøjet risiko for sygdomme, fremprovokeret af stress. Stress er kroppens måde at fortælle, at der er noget i ens liv, der ikke er hensigtsmæssigt for det enkelte menneske, og denne advarselsmekanisme må vi ikke fjerne. I forvejen er det et problem, at mange mennesker indtager stimulerende midler under stress for at holde symptomerne væk og holde livet ud. Der ses ofte et øget indtag af kaffe, smertestillende medicin, sukker, alkohol, tobak, samt rusmidler, der alle gør, at det varer længere, inden personen bliver fuldt opmærksom på, at der er tale om stress. Men at stressen så slår igennem med alvorlige skader på krop og hjerne, som er mere eller mindre genoprettelige.

Et nuanceret billede

Der er intet, der er sort hvidt, og dermed kan man også se på, om et sådan stressmiddel kunne være en mulighed i visse sammenhænge. Smertestillende piller kan være gode, hvis der er tale om mange smerter, og det kan derved være et supplement til anden behandling, som for eksempel fysioterapi. Hvis en person oplever megen stress, kan det måske være en mulighed for at sænke det umiddelbart høje niveau af stresshormoner, samtidig med at der arbejdes med de aspekter i personens liv, der genererer stress. Hvis man er meget stresset, kan det tage lang tid at få stressniveauet ned, og dermed bliver sygdomsforløbet meget langt.

Det handler om økonomi

Der er altid en risiko for, at sådan medicin bliver misbrugt af personer, der gerne vil den nemme løsning. Og dermed mener jeg, at man skal være ekstremt varsom med at producere et sådant præparat. Jeg ved godt, at mange ting i samfundet handler om økonomi, og medicinalbranchen er jo interesseret i at tjene penge, og så kan man kritisere psykologer og stressrådgivere for, at de også bare vil tjene penge. Men jeg ønsker at sætte mennesket og dets helbred i centrum, og jeg er interesseret i at finde den optimale løsning for det enkelte menneske, og derfor vil jeg tage afstand fra medicin mod stress. Jeg siger nej til EPO til det stressede menneske, og ønsker at alle lytter til, hvad deres krop og hjerne fortæller dem.