Hvad kan man tillade sig at være ked af, og hvad skal man være glad for? Der er mange følelser på spil, når man er ledig og er på jagt efter et arbejde. Er det okay at være ked af og frustreret over, at man er kommet i virksomhedspraktik et sted, hvor man har kedelige og ikke-udfordrende arbejdsopgaver? Når andre sidder og ønsker, at dem var dem, der var i praktik, men at der ikke rigtig er nogen, der reagerer positivt på ens henvendelser.
Hver er i sin situation i livet, og det er meget svært at sige, at følelser ikke er legale, hvis det er dem, man oplever. Men jeg anser det som meget vigtigt at finde ud af, hvad det er, man ønsker i sit arbejdsliv og derefter finde ud af, hvorfor det er, at man ikke trives med den situation, som man er i.
Risikoen for understress
Undersøgelser viser, at hvis man er i et arbejde, hvor man skal bruge en masse energi på at lade som om, man laver noget, samt at det ikke er interessante opgaver, så frigives der langt flere stresshormoner end hvis man har for travlt. Og derudover stiger risikoen for at udvikle en depression. I denne situation oplever personen understress. Og det kan altså udgøre en helbredsrisiko, og så er det vel okay at være frustreret over at være i den situation, især når man så ved, at man skal være der 37 timer, og derefter skal hjem og finde de to jobs, der skal søges hver uge. Du arbejder graits for virksomheden, og hvis du har for lidt at lave, kan det sagtens være, de er villige til at give dig tid til at skrive ansøgninger, mens du er der, eller du kan gå lidt tidligere nogle dage.
Risikoen for jobsøgningsstress
Jeg ved, at der er jobkonsulenter, der anbefaler, at man i den periode laver standardansøgninger. Det får nok ikke én til samtale, men det kan være det, der gør, at man ikke bliver stresset af de ting, man skal nå udenfor de 37 timers praktik. Det er paradoksalt, at jobsøgningen egentlig bliver sat på standby i den periode, og især når man bare gerne vil i arbejde. Men hvis det er den måde, man overlever en aktiveringsperiode, så må man vælge den udvej og affinde sig med den.
Det betyder også, at det for nogle kan være en belastning, hvis de bliver tilbudt flere virksomhedspraktikker i træk, også selvom det er spændende arbejde. Men det er altså en ekstra belastning for mange, og det kan desværre også give stress, at man så ikke oplever, at man har tid til sit privatliv. Og hvis det ikke fører til et arbejde, men det er tydeligt, at virksomheden bare har bonus ud af at anvende gratis arbejdskraft, så kan det virke endnu mere meningsløst for den ledige.
Kan man egentlig tillade sig at sige nej tak til virksomhedspraktik, hvis man kan se, at det ikke vil bringe én tættere på et arbejde? Og kan man overhovedet se på forhånd, om det vil bringe én tættere på et arbejde? Måske åbner der sig døre – det er jo egentlig tanken bag, hvorfor man skal i virksomhedspraktik eller løntilskud. Tanken er rigtig god, men flere oplever bare, at sådan som ordningen bliver anvendt, er det bare dejligt for virksomhederne at have gratis arbejdskraft i en periode, hvorefter de finder en ny ledig, de kan have til at arbejde gratis – eller hvad har du oplevet?
Hvad forventer du?
Det er vigtigt, at du som ledig afstemmer med dig selv, hvad dine forventninger til din praktik og jobsøgning er i den periode. Hvis du ikke sætter forventningerne for højt, bliver du ikke skuffet. Der gælder det, at forholdet mellem det, du modtager og det, du forventer, skal være større end 1. Sagt på en anden måde, det du forventer, skal være mindre end det, du modtager, for at du bliver tilfreds. Det vil sige, at hvis du forventer at blive fastansat, så bliver du skuffet over at lave en god indsats og modtage en god udtalelse. Hvis du i stedet forventer at få opleve en arbejdsdag og få nogle arbejdsopgaver, og du modtager spændende arbejdsopgaver; en rigtig god anbefaling; en kontakt til én i et andet firma; eller endda en fastansættelse, så bliver du meget tilfreds.
Der er også en del, der får en hel masse ud af at være i virksomhedspraktik, så jeg siger ikke, at du ikke skal tage i virksomhedspraktik. Men hvis du ikke trives under din praktik, så find ud af, hvad du reagerer på, samt hvorfor du reagerer, så kan du handle herudfra! Og så du kan få mest muligt ud af den periode, hvor du er i virksomhedspraktik!
God fornøjelse med jobsøgningen!
Kære Helle.
Vi har næsten konstant personer i praktik på mit job. Det er meget frustrerede mennesker, som er sendt ud i en praktidk, de ikke selv har valgt uden hensyntagen til deres evner, anciennitet, ønsker, drømme, økonomi, familieliv osv.
De er “kun” i praktik og de involveres ikke altid i møder, aftaler, normer m.m. Samtidigt ved de ikke, hvor længe de skal være der, om der er mulighed for fastansættelse, og nogle – som du skriver – kastes fra praktidk til praktik. Vi har haft én, der har været kastet fra arbejdsplads til arbejdsplads i 7 år…. Fælles for alle dem, jeg har talt med, er, at de hader uvisheden. Samtidigt slås de samtidigt med ofte med enten fysiske og psykiske problemer. Hvis ikke ovennævnte kan føre folk ud i en stresstilstand, ved jeg ikke, hvad kan!
Jeg ved, sagsbehandlere/kommuner har deres lovgivning, og de bliver også tvunget til at indgå personlige og faglige kompromiser, men jeg har hørt om så mange tilfælde – også fra de borgere jeg har med at gøre i mit arbejde som ergoterapeut.
Jeg er glad for, du gør noget ved problemet, for disse borgere trænger virkeligt til noget hjælp.
Kærlig hilsen
Lotte Krabbe
Kære Lotte
Tusind tak for din kommentar! Jo flere, der sætter fokus på problemerne, jo større sandsynlighed er der for, at der bliver gjort noget ved dem.
Det er forfærdeligt, når aktivering medfører yderligere pres på den ledige, og det så giver ekstra stress og egentlig får den ledige længere væk fra arbejdsmarkedet. Det er jo helt grotesk, når man bare bliver smidt ud i noget, uden at det tager hensyn til den enkelte person.
Jeg krydser fingre for, at regeringens nye tiltag med at nedsætte tilskuddet til kommunerne (når de aktiverer de ledige) gør, at der er færre mennesker, der kommer i meningsløs aktivering! 7års aktivering uden, at det er ført til en fastansættelse, er et temmeligt stort vink med en temmelig stor vognstang
Lad os sammen kæmpe for at få personer tættere på et arbejdsliv end længere væk.
Med venlig hilsen Helle Alsted
I øvrigt tænker jeg, at det også må være frustrerende for en arbejdsplads at få mennesker i praktik, der er rådvilde og ikke har svarende kompetencer, og egentlig har brug for noget helt andet for at komme ovenpå og blive klar til arbejdsmarkedet.
Mvh Helle Alsted
Det er klart frustrerende for en arbejdsplads, men det kan også være givende på den måde, at der kommer nye øjne på nogle områder, og at deres situationer kan medføre, man skal kigge lidt indad engang imellem.
Jeg kender lovgivningen, men på én eller anden måde føler jeg, at disse mennesker er som skakbrikker i et stort spil skak. Jeg tror faktisk, at for langt de flestes vedkommende forværres deres situation, når deres liv og person skal vurderes af én eller anden sagsbehandler, og ikke mindst uvisheden har negativ indflydelse på de mennesker. Jeg har mødt personer, som startede ud med at være glade for at have fået det bedre, så de nu kunne komme i gang med en praktik eller arbejdsprøvning, men mangel på sagsbehandlerens evne til at lytte, vilje og forståelse gør, at dette ressourcestærke menneske ende som opgivende, stresset og depressiv. Dette får fatale følger for deres videre arbejdsliv og ikke mindst på hjemmefronten.
Jeg kan kun bakke dig op i din vigtige kamp for dette område.
Kærlig hilsen
Lotte Krabbe
Een ting er sikkert, det er meget svært at navigere imellem de mange forskellige instanser, der har en mening om, hvad der er godt, og hvad der er skidt. Og det bliver ekstra svært, hvis man ikke oplever, at der bliver lyttet og taget hensyn til een. Jeg ville ønske, at de forskellige fageksperter sammen kunne lave nogle løsninger, der gjorde det nemmere at være ledig, sygemeldt eller et sted der imellem. Jeg oplever alt for mange mennesker, hvis helbred bliver værre af at navigere i systemet.
Jeg håber, at min kommende bog “Ledig uden stress” kan være med til at hjælpe det enkelte menneske til at opleve livskvalitet og godt helbred trods ledighed.
Med venlig hilsen Helle
Det helt store problem i denne sammenhæng er, at man bare ikke må sige nej til en jobplan fra Jobcentret – med mindre man ønsker at få karantæne fra A-kassen. Et andet problem er, hvis man kastes fra praktik til praktik og løntilskud til løntilskud, opbruger man hurtigt sin dagpengeret, og hvis man samtidig kun sender standardansøgninger, hvor man ikke kommer til samtale, så er man egentlig lidt på skideren. Jeg mener, at praktik og løntilskud er en fremragende ide for dem, der har overskuddet til selv at finde eller skabe en praktik eller løntilskud, der svarer til ens egne evner. Og det kan være en god måde for nyuddannede især at få noget erhvervserfaring. Det er bare supervigtigt med den nu forkortede dagpengeperiode, at man husker at få sendt nogle gode og målrettede ansøgninger, så man stadig har en god mulighed for at få et ordinært arbejde. Som du også skriver, Helle, så er det en rigtig god ide at lave en ordning med praktikstedet om, at man et par timer hver uge sidder og skriver ansøgninger, ringer på opslag og researcher.
Jeg må i øvrigt også lige sige, at jeg virkelig håber, at din hjemmeside og din bog kommer til at skabe en god debat om ledighedsområdet, så der forhåbentlig kan ske en gennemgribende renovering af lovgivningen 🙂
Kære Maria
Tak for din kommentar. Der er altså efter din mening gode og dårlige sider ved løntilskud, og det er jo også min pointe. Vi kan blive helt enige om, at budskaberne fra os er, at man skal finde relevant løntilskud/praktik, og så sørge for, at arbejdspladsen giver dig tid til at være kvalitetsjobsøgende, hvis de ikke vil lave en kontrakt med dig om, at du kan få fastansættelse efter den aftalte praktik/løntilskud.
HVor er det godt, at du pointerer problematikken i at gå fra løntilskud til løntilskud og skrive standardansøgninger – det får selvfølgelig ikke een tættere på et arbejde. Men hvis arbejdspladsen ikke giver een lov til at anvende arbejdstid til jobsøgning, og man har et presset privatliv, hvor der også skal være plads til afslapning og at nyde livet, så mener jeg, at standardansøgning kan være en del af jobsøgningen. Så man sender nogle standard for at være sikker på at opfylde kravene, og at man derudover anvender tid til at skrive rigtig gode ansøgninger til de jobs, man rigtig gerne kunne tænke sig, og som er meget relevante. den enkelte må finde ud af, hvordan han eller hun nemmest undgår stress under ledighed, for stress fører da slet ikke een til et arbejde.
Jeg håber også på en gennemgribende renovering af beskæftigelseslovgivningen, der sætter mennesket i centrum. Og det er dejligt, at der er nogen, der er med til at skabe debat ved at kommentere mine indlæg.
Mvh Helle