Konsulent: “Ledige er nitter”

Motivation på trods er ét af de udgangspunkter, der findes for mennesket til at blive motiverede for noget. Måske var det det, der var tanken, da en konsulent på et aktiveringskursus skulle holde oplæg for ledige. De ledige vidste ikke helt, hvad formålet var, og konsulenten vidste heller ikke helt, hvad hun skulle tale om. Hendes besøg var et resultat af en idé fra en anden konsulent og idéen var vidst ikke helt nået igennem til hende.

Det ser sort ud – og især hvis du ikke kan netværke

Når konsulenten hiver en masse statistikker frem, der viser, at det ser sort ud, så er det ikke lige det bedste udgangspunkt for at blive motiveret for at skrive endnu en ansøgning til et trængt marked. Kurset går ud på at lære at skrive ansøgninger og cv’er, mens der flere gange er blevet nævnt, at det er gennem netværk, at man i dag får arbejde. Men netværk bliver der ikke undervist specielt meget i, hverken netværk gennem de sociale medier eller face-to-face. Netværk kan ifølge en anden konsulent være at invitere sig selv på kaffe hos naboen, for det kan jo være, at de kender nogen, der kender nogen, der kender nogen. Og så er det jo jul, så der skal man rigtig snakke om, at man er ledig til alle sociale arrangementer. (Hvad jeg er uenig i, hvis man skal holde fri fra jobsøgningen ind imellem. Det kan du læse mere om i et tidligere blogindlæg).

Netværkseksperterne taler om, at det tager lang tid at opbygge et godt fagligt netværk, som man kan blandt andet kan anvende i en ledighedsperiode. Det handler om at give, give, give, før man modtager eller kan kræve. Soulaima Gourani er en fantastisk foredragsholder i dette emne, og en kæmpe inspiration.

”I er nitter”

Det blev så endnu mere spændende, da konsulenten udtalte, at ”I er nitter! Der er ingen arbejdsgivere, der vil ansætte én, der er uden for arbejdsmarkedet”, det står der i analysen af denne undersøgelse. Hun skriver titlen på en bog, der er baseret på en undersøgelse, der er lavet, mens der ikke var så mange ledige. (Er man så egentlig stadig en nitte i en tid, hvor der er rigtig mange kvalificerede og kompetence mennesker, der er ledige?) Det er et ordentligt slag i hovedet for de fleste, for hvad skal man gøre, når man er en nitte? I forvejen er det ikke det sjoveste at være ledig, og når man så også bliver kaldt en nitte, så er det svært at se sig selv som attraktiv for en arbejdsplads – som den gevinst en tidligere konsulent konstant sagde, at de ledige skulle sælge sig som.

Pointen fra konsulentens side var, at når de ledige er nitter, når de ikke er i arbejde, og det samtidig er gennem netværk, man får arbejde, så gælder det om at komme ud i det pulserende arbejdsliv. Det gælder om at komme i virksomhedspraktik eller i løntilskud. 43 % af dem, der er i løntilskud i det offentlige får arbejde efter 3 måneder, mens 64 % af dem der er i løntilskud i det private, får job efter 3 måneder. Og så giver det jo mening at komme ud. Selvom det ikke blev oplyst, hvad procenterne er for folk, der ikke kommer i løntilskud.

Du er ikke ene om at bestemme din situation

Det er personer, der bliver motiveret af trods, der tænker, at selvom jeg er en nitte, så skal jeg nok komme i arbejde. Men det er jo netop sådan, at det er svært at se, hvordan man kommer i arbejde, og de ledige kan ikke selv bestemme det, der er andre, der skal synes, at man er attraktiv for arbejdspladsen. Måske er der nogen ledige, der i den situation bliver motiveret af trods og tænker, at så skal jeg i løntilskud, men det er heller ikke let at komme i. Og så skulle et sådant oplæg handle om, hvordan det er, man skaber mulighederne for at komme i virksomhedspraktik eller løntilskud.

En økonomisk gevinst

Mange ledige står også af og mister motivationen, når de ved, at bagtankerne hos en sådan anden aktør er, at de tjener penge på, at deres kunder kommer i arbejde eller løntilskud, og derfor bliver den ledige et middel til økonomisk gevinst. Og hvad enten løntilskuddet eller det ordinære arbejde er kommet ved egen hjælp eller ved hjælp fra anden aktør, så tæller det for anden aktørens statistikker, og så bliver firmaet attraktive for jobcentrene, uden at de behøver at lave om på deres aktiveringstilbud. Så det kan godt være, at ledige er nitter for arbejdsgiverne, men de er gevinster for anden aktørerne. Jo flere ledige, der bliver, jo flere penge kan anden aktørerne tjene.

Fællesskabet styrker

Denne konsulent fik vidst ikke nogen af de ledige på dette hold til at tænke ”Yes, jeg er en gevinst, og derfor kontakter jeg en virksomhed for at få en løntilskudsstilling”. Men så er det jo godt, at sammenholdet på det hold er godt, så de ledige sammen kunne sige: ”det var et ringe oplæg, men lad os gøre noget, som giver mening for os i stedet, når vi kan komme til det!”

Er metoden at skyde de ledige i sænk mentalt, så de bliver desperate og siger ja til hvad som helst? Et er sikkert, det kræver i hvert fald et stærkt fysisk og mentalt helbred at være klient i ledighedsmaskinen, hvis man skal opretholde selvtillid til sine faglige kompetencer og et sundt selvværd. Derfor mener jeg, at der skal mere fokus på, hvordan man skaber trivsel under ledighed. Og det kan du læse om i min kommende bog ”Ledig uden stress. Sådan skaber du trivsel som ledig”, der udkommer i februar 2011. Hold øje her på siden efter udgivelsesdato.