Mange der bliver ledige ændrer fuldstændig livsstil, når de går fra et aktivt liv til et liv uden arbejde og uden studier. Man skal vænne sig til ikke længere at have noget bestemt at stå op til, man skal vænne sig til selv skal finde ud af, hvordan man skal udfylde og strukturere sin dag, og for en del bliver jobsøgningen så alt overskyggende i deres liv, at de glemmer at fokusere på at leve livet. For nogle betyder dette, at de bliver stressede og for andre betyder det, at de bliver understressede. For begge grupper er det vigtigt, at man fokuserer på at sørge for at skabe mest mulig indflydelse i sit liv. Nogle ledige vil her sige, at de ikke kan skabe indflydelse, da det er lovene og reglerne, der sætter en masse grænser for, hvad de må lave og hvornår de må lave det.
Kan ”Dagpengeland” skabe fokus på mere kvalitet hos anden aktører?
Måske kender du allerede til internetsiden www.dagpengeland.dk, hvor Lau Aaen skriver satirisk om sine oplevelser i aktivering hos Integro i Nordjylland. Hvis ikke du kender den, så skal du unde dig selv at få et godt grin over, hvor grotesk et aktiveringsforløb, om at få ledige tilbage på arbejdsmarkedet, kan være.
Hvordan bekæmper vi bedst ledighedsstress?
”Stress rammer individuelt, men skal løses i fællesskab” er sloganet for Videncenter for Arbejdsmiljøs kampagne om stress. Jeg er fuldstændig enig, for i alt for mange år, har det heddet sig, at det er den enkelte person, der selv er skyld i, at han eller hun bliver stresset. Opfattelsen af stressramte bliver, at det er det enkelte menneske, der skal arbejde med sig selv, uden at andre på arbejdspladsen skal involveres. Men ofte virker dette ikke, og alt for mange steder, siger den tidligere stressede op, fordi personen blev stresset igen. Det er dejligt nemt for virksomhedens ledere og for kollegerne til stressramte at give personen selv skylden, så er der i hvert fald ikke noget, de gør forkert, eller skal gøre for at hjælpe.
Hvornår er man egentlig rask nok til at være jobsøgende?
Dette er et relevant spørgsmål i debatten om lediges vej til arbejdsmarkedet. Det er udtryk som: ”Jeg er ved at gå helt ned, men jeg kan ikke sygemelde mig, så får jeg da aldrig et arbejde”, sagt af en ung kvinde, der sad på Kongens Nytorv en solskinsdag og talte med sin veninde, der får mig til at reagere. Hvis man har det så skidt, så er man ikke i stand til at søge arbejde, står til rådighed, og denne kvinde har hårdt brug for en sygemelding og professionel hjælp.
Undgå at blive en mavesur gammel mand, der skræmmer andre væk!
Amagerbankens krak i mandags er en sørgelig begivenhed både for de ansatte og for kunderne. Der er en del kunder, der mister deres opsparing, og det er bestemt tragisk. Og der er flere ansatte, der kommer til at overgå til ledighed i en periode, hvor det bestemt ikke er nemt at få et nyt arbejde, og det er bestemt også tragisk for den enkelte, for deres familie og for samfundet. Jeg forstår godt, at de ansatte blev tilbudt psykologhjælp, så de kan lære at tackle de nye udfordringer, der står overfor. Det er en god ledelse, der behandler deres medarbejdere på den måde.
Undgå ensomhed ved at blive en del af et fællesskab
DR Søndag bragte den 9. januar et indslag om, at frygten for ensomhed er en af de ting, som vi er allermest optagede af i vores samfund. Og for en del mennesker medfører det at være uden arbejde en øget frygt for at blive ensom. Stig Allan Pedersen blev fyret for et halvt år siden og kan tydeligt mærke, hvad ledigheden har gjort ved ham: ”Kedsomhed og ensomhed. Det var sjovt den første måned, men nu er det ikke sjovt mere. Jeg var udadvendt og positiv, havde styr på min tilværelse, havde et arbejde for et halvt år siden– det har jeg ikke mere.”
Ledige mangler mening i aktiveringen
Det er meget vigtigt for menneskets psykiske sundhed at skabe mening i sin hverdag og i sine gøremål. Hvis man kan se en mening med de ting, man skal, så bliver det nemmere at opretholde trivsel og klare store belastninger.
10 gode råd til, hvordan du som ledig kommer gennem december med trivsel!
Det er tid til én af årets helt store højtider, hvor der skal hygges med familie, venner og masser af julegodter. Men hvordan kommer man i gennem denne egentlig dejlige tid, hvis man er ledig og har svært ved at skulle være til sociale arrangementer og tale om sin ledighed. Og hvordan kommer man igennem en juleferie uden at få dårlig samvittighed over at holde fri fra jobsøgningen?