Det er interessant, når man som ledig møder en konsulent, der ved mindre om lovgivningen end en selv – eller i hvert fald ikke lige kender til det hele. Det er også en meget stor lovgivning, men det kan være farligt at rådgive en ledig, når man ikke helt kender til reglerne. Så ledige, I skal ikke altid lytte til, hvad konsulenterne råder jer til…
Server ikke kaffe for ledige!
Danmarks Radio bragte den 5.maj en artikel om, at Frederiksberg jobcenter ikke længere serverer kaffe og andre varme drikke for deres borgere, når de kommer til møder med sagsbehandlere. Johnny Madsen, der er chef på jobcenteret udtaler, at de nye regler er lavet for at passe på medarbejderne. Der er mange ledige og sygemeldte, som er aggressive og pressede, og dermed stiger risikoen for, at de kan finde på at smide deres drikkevarer i hovedet på sagsbehandleren.
Hvordan bekæmper vi bedst ledighedsstress?
”Stress rammer individuelt, men skal løses i fællesskab” er sloganet for Videncenter for Arbejdsmiljøs kampagne om stress. Jeg er fuldstændig enig, for i alt for mange år, har det heddet sig, at det er den enkelte person, der selv er skyld i, at han eller hun bliver stresset. Opfattelsen af stressramte bliver, at det er det enkelte menneske, der skal arbejde med sig selv, uden at andre på arbejdspladsen skal involveres. Men ofte virker dette ikke, og alt for mange steder, siger den tidligere stressede op, fordi personen blev stresset igen. Det er dejligt nemt for virksomhedens ledere og for kollegerne til stressramte at give personen selv skylden, så er der i hvert fald ikke noget, de gør forkert, eller skal gøre for at hjælpe.
Hvornår er man egentlig rask nok til at være jobsøgende?
Dette er et relevant spørgsmål i debatten om lediges vej til arbejdsmarkedet. Det er udtryk som: ”Jeg er ved at gå helt ned, men jeg kan ikke sygemelde mig, så får jeg da aldrig et arbejde”, sagt af en ung kvinde, der sad på Kongens Nytorv en solskinsdag og talte med sin veninde, der får mig til at reagere. Hvis man har det så skidt, så er man ikke i stand til at søge arbejde, står til rådighed, og denne kvinde har hårdt brug for en sygemelding og professionel hjælp.
“Ledighed fører til, at man går og laver ingenting”
Sådan udtaler en mand i et indslag på Tv-Midtvest; en mand, der har været ledig længe og har sendt over 70 ansøgninger. Indslaget afsluttes med, at han putter en ansøgning i en kuvert og siger modløst: ”så må vi jo håbe, det bliver én af de sidste”.
Stil krav til din rådgivning!
De ledige møder forskellige rådgivere under deres ledighedsperiode, nogle kan de ikke komme uden om at få rådgivning fra, og andre vælger de selv at få rådgivning fra. Men hvordan kan man egentlig være sikker på, at man får kyndig rådgivning af de mange rådgivere man møder?
Må rådgiveren miste troen på, at du kan få et arbejde?
Som ledig sætter de fleste deres lid til, at de enkelte gange, de skal til samtale hos a-kassen, på jobcenteret og hos anden aktør, kan rådgiverne hjælpe dem med at besvare de spørgsmål, de skulle have, samt at rådgiverne kan vejlede de ledige til, hvad de kan gøre mere og andet, end det de har gjort ind til nu. Og hvis der ikke er noget, rådgiverne kan give den ledige af konkret hjælp, så kan de da i hvert fald hjælpe den ledige til at holde humøret oppe, så de bibeholder troen på, at de kommer i arbejde på et tidspunkt.
Stop ledighedsstress og red en sagsbehandler
I Søndagsavisen fra første weekend i september læste jeg en artikel om, at 4 ud af 10 socialrådgivere oplever vold eller trusler på jobbet fra ledige. Én af de kritiske hovedpointer i artiklen var, at kommunerne ikke laver de voldspolitiker, som de er blevet pålagt. En anden kritisk hovedpointe var, at det er reglerne og bureaukratiet, der presser de ledige til desperate handlinger.