”Stress rammer individuelt, men skal løses i fællesskab” er sloganet for Videncenter for Arbejdsmiljøs kampagne om stress. Jeg er fuldstændig enig, for i alt for mange år, har det heddet sig, at det er den enkelte person, der selv er skyld i, at han eller hun bliver stresset. Opfattelsen af stressramte bliver, at det er det enkelte menneske, der skal arbejde med sig selv, uden at andre på arbejdspladsen skal involveres. Men ofte virker dette ikke, og alt for mange steder, siger den tidligere stressede op, fordi personen blev stresset igen. Det er dejligt nemt for virksomhedens ledere og for kollegerne til stressramte at give personen selv skylden, så er der i hvert fald ikke noget, de gør forkert, eller skal gøre for at hjælpe.
Hvornår er man egentlig rask nok til at være jobsøgende?
Dette er et relevant spørgsmål i debatten om lediges vej til arbejdsmarkedet. Det er udtryk som: ”Jeg er ved at gå helt ned, men jeg kan ikke sygemelde mig, så får jeg da aldrig et arbejde”, sagt af en ung kvinde, der sad på Kongens Nytorv en solskinsdag og talte med sin veninde, der får mig til at reagere. Hvis man har det så skidt, så er man ikke i stand til at søge arbejde, står til rådighed, og denne kvinde har hårdt brug for en sygemelding og professionel hjælp.
Undgå at blive en mavesur gammel mand, der skræmmer andre væk!
Amagerbankens krak i mandags er en sørgelig begivenhed både for de ansatte og for kunderne. Der er en del kunder, der mister deres opsparing, og det er bestemt tragisk. Og der er flere ansatte, der kommer til at overgå til ledighed i en periode, hvor det bestemt ikke er nemt at få et nyt arbejde, og det er bestemt også tragisk for den enkelte, for deres familie og for samfundet. Jeg forstår godt, at de ansatte blev tilbudt psykologhjælp, så de kan lære at tackle de nye udfordringer, der står overfor. Det er en god ledelse, der behandler deres medarbejdere på den måde.
Undgå ensomhed ved at blive en del af et fællesskab
DR Søndag bragte den 9. januar et indslag om, at frygten for ensomhed er en af de ting, som vi er allermest optagede af i vores samfund. Og for en del mennesker medfører det at være uden arbejde en øget frygt for at blive ensom. Stig Allan Pedersen blev fyret for et halvt år siden og kan tydeligt mærke, hvad ledigheden har gjort ved ham: ”Kedsomhed og ensomhed. Det var sjovt den første måned, men nu er det ikke sjovt mere. Jeg var udadvendt og positiv, havde styr på min tilværelse, havde et arbejde for et halvt år siden– det har jeg ikke mere.”
Konsulent: “Ledige er nitter”
Motivation på trods er ét af de udgangspunkter, der findes for mennesket til at blive motiverede for noget. Måske var det det, der var tanken, da en konsulent på et aktiveringskursus skulle holde oplæg for ledige. De ledige vidste ikke helt, hvad formålet var, og konsulenten vidste heller ikke helt, hvad hun skulle tale om. Hendes besøg var et resultat af en idé fra en anden konsulent og idéen var vidst ikke helt nået igennem til hende.
Kan man bare tage en pille?
I den nye despressionskomedie på DR1 søndag aften er der kamp mellem medicinalindustrien og psykologien om, hvorvidt det er korrekt at give stresspiller til mennesker, der er stressede. Medicinalindustrien mener, det er en god idé; de har udviklet pillerne, og det er dem, der kan tjene penge på pillerne, og de er uddannede til, at behandle folks problemer med medicin. Psykologen mener, det ikke er en god idé, idet stress er et “sundt symptom” på et sygt miljø.
Ledighed er 100% din skyld!
Jeg bliver så provokeret, når et menneske, der skal hjælpe ledige kommer med udtalelser, der kan gøre, at den ledige bliver selvkritisk, selvnedbrydende og (endnu mere) stresset. Den seneste udtalelse, jeg hørte var, at ”når du har lært at holde en god elevatortale, så får du helt sikkert det allerførste job, du er til samtale på”.
10 gode råd til, hvordan du som ledig kommer gennem december med trivsel!
Det er tid til én af årets helt store højtider, hvor der skal hygges med familie, venner og masser af julegodter. Men hvordan kommer man i gennem denne egentlig dejlige tid, hvis man er ledig og har svært ved at skulle være til sociale arrangementer og tale om sin ledighed. Og hvordan kommer man igennem en juleferie uden at få dårlig samvittighed over at holde fri fra jobsøgningen?
“Ledighed fører til, at man går og laver ingenting”
Sådan udtaler en mand i et indslag på Tv-Midtvest; en mand, der har været ledig længe og har sendt over 70 ansøgninger. Indslaget afsluttes med, at han putter en ansøgning i en kuvert og siger modløst: ”så må vi jo håbe, det bliver én af de sidste”.
Spænder virksomhedspraktikken ben?
Hvad kan man tillade sig at være ked af, og hvad skal man være glad for? Der er mange følelser på spil, når man er ledig og er på jagt efter et arbejde. Er det okay at være ked af og frustreret over, at man er kommet i virksomhedspraktik et sted, hvor man har kedelige og ikke-udfordrende arbejdsopgaver? Når andre sidder og ønsker, at dem var dem, der var i praktik, men at der ikke rigtig er nogen, der reagerer positivt på ens henvendelser.